Emnet er Blu-ray og harddiskoptager-bokse af alle arter

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af BCDK
#176952
Hej.

Til erstatning for min gamle video har jeg købt en LG 250 gb harddisk optager. Samtidig kan jeg så også se digitalt tv på mit gamle billedrørs fjernsyn. Jo jo - de findes skam endnu ;)

Jeg har det problem, at optageren efter præcis 1 time begynder at hakke i billedet. Det er som om, at antennen falder ud. Der kommer af og til et LG logo med "intet signal". Det sker, uanset om jeg bruger optageren som almindelig digital box til fjernsynet, eller jeg optager et program på harddisken.

Nogle gange kan maskinen finde på at slukke, når jeg ser et optaget program og kommer 1 time ind i udsendelsen. Når jeg starter maskinen igen - spoler frem til samme sted, kører den uden problemer hen over det sted, hvor den "stod af" lige før. Dog er der forsat problemet med hakkede billeder.

Jeg har prøvet flg.: 1) skiftet til kvalitets antennekabel fra stikdåsen i væggen til optager og igen derfra til fjernsyn 2) skiftet antennekabel og stik fra stikdåsen til loftet, hvor signalet kommer ind fra antenneforeningen (kabel-tv) 3) skiftet stikdåsen. Intet har hjulpet.

Det skal siges, at i alle andre rum i huset, hvor der er fjernsyn, er der ingen antenneproblemer. Hverken analog eller digital.

Er der nogen, der har haft lignende problemer?

Hvorfor kører maskinen uden problemer i 1 time for derefter at få problemer med antenneforhold?
Af evilguy
#176962
Hvilken model taler vi om? En LG HR550?

Har du opdateret softwaren til den nyeste? Ellers start med at gøre dette!
Af BCDK
#176963
Hej Evilguy.

Ja - det er en HR550C.

Det med opdateringen vil jeg prøve. Tak for tippet.

Hvis det ikke hjælper, bliver den afleveret. !:(
Af pjonassen
#176977
Hvis det er PRÆCIS 1 time kan det også lyde som en energi-spare opsætning. Jeg er klar over at det er et skud i mørket, men hvis du er så skråsikker på "præcis en time" så lyder det som noget der er programeret - fejl i firmware eller en bevidst programering.
Af BCDK
#176980
Hej Evilguy.

Jeg har tjekket software. Det er nyeste version.

Jeg synes, jeg har været alle opsætninger igennem. Jeg har slukket for strømmen 1 dag, tændt maskinen igen. Samme fejl.

Som skrevet har jeg tjekket alle ledninger og stik til antennen. Det var faktisk mit eget bud på fejlen. Men det var før, jeg bemærkede, at det altid var efter 1 time, at maskinen fejlede.

Jeg leverer maskinen tilbage. Så må LG finde fejlen. Jeg bliver efterhånden mere og mere irriteret på maskinen, og det duer jo ikke. O_O