Emnet er Blu-ray og harddiskoptager-bokse af alle arter

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Rikke Iversen
#57331
Jeg har læst en del indlæg nu, og er lidt forvirret. Vi har lige købt et SONY fladskærm (Bravia W4000), og vil selvfølgeligt gerne have en DVD optager også.
Efter at have læst en del indlæg herinde er jeg dog i tvivl, om det er en god idé, når vi nu modtager vores signal via kabel tv.

Vi har lige købt en DVD optager (SONY RDR-HXD795) i dag i BILKA, og troede så at vi kunne optage det hele. Den har dog kun DVB-T tuner, hvilket (vist) medfører, at vi kun kan optage de analoge kanaler??

Er der nogen, som kan give mig en afklaring i disse begreber, så vi ved om vi skal beholde den eller bytte den?
Af ReneBak
#57347
Det er rigtigt at i kun kan optage de analoge kanaler med den Sony, men der findes ENDNU ingen harddisk optager der kan optage digitalt kabel tv.

Det eneste er den boks som yousee tilbyder, men den kan ikke optage på dvd skiver hvis i har brug for det.
Af Rikke Iversen
#57350
Hej igen

Jeg læste på nogle andre indlæg, at man kan optage de digitale kanaler i "en analog kvalitet", som måske skulle være acceptabel for den almindelige seer.
Ved du hvordan dette foregår, og om det er muligt med vores optager??

Kvaliteten er måske ikke så vigtig for os mere, men vi vil helt sikkert gerne have en mulighed for at kunne optage de digitale kanaler.
Af Rikke Iversen
#57827
Hvad er det for en boks som YouSee tilbyder? Kan jeg optage digitale kanaler med denne og i så fald blot optage til harddisk - men ikke brænde det ned?
Jeg får ikke signal via YouSee, kan jeg så godt anvende denne boks alligevel?
Af Rikke Iversen
#57830
Jeg har nu et spørgsmål mere. Vores nykøbte DVD-optager har Mpeg2, mens vores fjernsyn har Mpeg4 - hvilken betydning har dette?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57836
Yousee's boks kan kun benyttes hvis du vil se TV fra Yousee. Den kan ikke optage digitalt TV uden at have et dekoderkort isat. Du kan desuden ikke brænde dine optagelser på en DVD eller lignende - de ligger kun på harddisken.

Først og fremmest så har MPEG-formatet ikke noget at gøre med dine optagelser når du optager analogt. MPEG2/4 er en kompressionsmetode, som får ting til at fylde mindre. MPEG4 er mere effektiv end MPEG2 og de benyttes begge kun på digitale signaler - dvs. ikke på analogt TV. Når du ser at dit TV har MPEG4, så relaterer det udelukkende til de indbyggede tunere i TVet, dvs. at de kan modtage et TV-signal som er pakket med MPEG4 algoritmen. Det har ingen relevans for andet end det signal man hiver ned direkte fra antennen/kabel-TV stikket - dvs. det bruges kun til selve TV-signalet fra stikket i væggen og ikke når du sender billede fra din optager, din DVD, din playstation, dit digitalkamera, din... du forstår nok hvor jeg vil hen?
Af Rikke Iversen
#57871
Hmm, OK - jeg tror jeg forstår mpeg-idéen nu. :)

Dog er jeg ikke blevet klogere om jeg har nogen muligheder for at optage vores digitale kanaler.
Nogen steder her i Flatpanels står der noget om, at man med nogle ekstra "ledninger" kan optage de digitale kanaler - blot i en ringere version.
Eller kan du allerede nu afskrive enhver mulighed for optage de digitale kanaler på det udstyr, vi har investeret i?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57879
Med din nuværende optager kan du ikke optage digitalt. Det er muligt at du via et scart-kabel kan få signalet fra dit TV overført til optageren, men i så fald så er det kun analogt, da scart-kabler ikke kan sende digitale signaler.
Af Rikke Iversen
#57958
Tak til jer alle for jeres svar. Vi er nu blevet en smule klogere, og returnerer nu l..... til BILKA - og venter pænt på en bedre løsning. :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57969
Optageren fejler jo ikke noget. Uden at du skal tage det som et personligt angreb, så kunne du jo have købt (eller: undladt at købe i dit tilfælde) dit udstyr i en butik, hvor du rent faktisk kunne have fået kyndig vejledning - i stedet for 2 kg hakket flæsk for 100 kr.

Hvis man er usikker på hvad man har brug for, så er det lokale supermarked så afgjort ikke stedet at gå hen. Et Sony-center var nok mere oplagt, hvis det findes i nærheden...
Af Rikke Iversen
#58027
Jeg ved det, og du har ret. Nogen gange er tiden bare ikke til det, og tilbuddet var der lige - så det gik lidt stærkt.

Vi havde heller ikke det store forudgående kendskab til teknologien - derfor gik det også galt.
Ja, undskyldninger er der nok af, men når optageren engang i fremtiden skal generhverves, så satser vi nok på lidt bedre infromation. :)

Endnu engang tak.
Brugeravatar
Af Kasper-Hingebjerg
#58061
Sony kommer med en model til august hvor der er indbygget DVB-C. Men den kan kun modtage digital tv, når den optager laver den det om til analog.
Desuden skal man også have et dekoderkort til optager.