Brug denne kategori til at tale om digitale såvel som analoge tv-tunere, samt andet modtageudstyr

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Tsunami85
#160589
Hej med jer,

Jeg har YouSee og bor i en lejlighed, hvor antennestikdåsen ser noget gammel ud. Ind imellem falder signalet helt ud på typisk TV3 Puls og Discovery.
Jeg har set flere her på forum, som beretter om deres antennesignalstyrke (fx 98 ud af 100). Jeg kunne godt tænke mig selv at måle signalstyrken - men hvordan gør man?

Håber I kan hjælpe :)

EDIT:
Nevermind! Jeg troede jeg skulle ud og købe måleudstyr og det ene og det andet. Men jeg klikkede rundt på TV'et og fandt at man kan se signalstyrke og -kvalitet i ét af TV'ets menuer. :)

//Jesper
Af noxity
#160591
Typisk når folk henviser til signalstyrken, så er det målt "via" TVet, og ikke ved selve dåsen.

Du kan få TVet til at vise dig signalstyrken ved at gå ind i menuen -> Support -> Selvdiagnose -> Signalinformation

Her får du to informationer, Signalstyrken og bitfejlsnivauet.

På 3 Puls ligger jeg på 88-90 i signalniveau. Dette er acceptabelt så længe der ikke er nogle bitfejl. Det er bitfejl der giver anledning til pixeleringer og udfald. Jeg får altså således ikke rigtigt noget ud af at skifte installationer og forstærker for at få en højere signalstyrke, da mit bitfejlsniveau er 0.

Signalstyrken og bitfejlsniveauet hænger selvfølgelig sammen, og jo lavere signalstyrke, jo flere bitfejl.

Du kan dog godt have tilfælde hvor du har 90-100 i signalstyrke, men stadig en masse bitfejl, dette er typisk et tegn på en løs forbindelse i et stik et sted.
Er det kun på enkelte kanaler hvor du har 90-100 og højt bitfejlsniveau, så er det din udbyder du skal have fat i.
Af Tsunami85
#160592
Tak for svaret!

På de fleste kanaler er signalstyrken 99 og kval. 100. og ingen bit-fejl.

Men på Discovery og TV3 Puls er der en del bit-fejl og ringe signalstyrke og kval. Det synes jeg er underligt! Det er jo samme kabel og antennedåse signalet kommer fra? Jeg må vist kontakte min udlejer og høre hvem der er ansvarlig for det...

EDIT: I øvrigt et lækkert TV du har dig der, Noxity ;)
Af dkscan
#160619
Det er et klassisk symptom på, at enten selve kabelinstallationen eller dine egen kabler og stik er dårligt afskærmet.
Det er givetvis ikke kun de 2 kanaler, du har problemet på, men alle kanaler, der sendes på samme frekvenser som disse.

Nu ved jeg ikke hvor i verden, du befinder dig, men i hovedstadsområdet sendes de to nævnte kanaler på hhv. 730 MHz og 714 MHz, som begge også anvendes til antennebaseret tv i området. Det betyder at de i dårligt afskærmede installationer kan være udsat for forstyrrelser.
Af noxity
#160636
Jeg vil komme med samme forklaring på problemet.

Under samme menu, har du mulighed for at se hvilken frekvens de omtalte kanaler ligger på. De høje frekvenser er typisk udsat for mere støj fra omgivelserne. Det giver en lavere signalkvalitet, hvis ikke kabler og stik er af en ordentlig kvalitet.

Så punkt et på listen er at tjekke dine stik. Her skal det helst være "fabriksmonterede stik" eller HF tætte metalstik hvis du selv har monteret. Er dette i orden, så er kablerne ofte det næste skridt.

Jeg har selv være udsat for at kabel på 0,5m var nok til at skabe pixeleringer. Så gode kabler er et must hvis du vil undgå et dårligt signal.