Sæt ting til salg eller efterlys brugte produkter. Flatpanels er ikke ansvarlig for handler, men IP-adresser logges i tilfælde af svindel.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Alex B
#331761
Jeg har denne fremragende soundbar, som desværre kommer lidt til kort efter flytte til et hus, hvor den ikke er så egnet.

Hvad er mon realistisk at sælge den for?

Min tanke var 5.000,- lyder det urealistisk?

Stand er som ny og al original emballage haves endnu.
Af Supergris
#331766
Hvorfor er den ikke egnet i dit nye hus?
Større rum, som kræver bedre udstyr?

Tilbage til dit spørgsmål, vil jeg mene 5000 kr. er sat for højt, da den i øjeblikket kan købes til den nette sum af 6.333 kr. fra ny, så besparelsen ved at købe brugt, er ikke stor nok.

Du skriver ikke noget om, hvor gammel den er, men hvis den er under 2 år, og der dermed stadig er garanti/reklamationsret, vil jeg vurdere den til 4000 - 4500 kr. (30 - 40 % sparet), hvis ældre end 2 år, vil jeg vurdere den til mellem 3500 - 4000 kr. (på den gode side af den halve pris for sælger).
Havde den været næsten ny, plejer jeg at trække 10 - 20 % fra nyprisen, før det kan betale sig at købe udenom butik (ca. 5000 - 5500 kr.).
Jeg vurderer altid efter, hvad jeg selv ville betale, hvis jeg var på jagt efter et givent produkt, og det afhænger naturligvis af, hvad varen kan købes til på den aktuelle dato, og hvad der er betalt for den i tidernes morgen har ingen indflydelse.

Det er nok ikke alle, der mener, jeg har ret; jeg vil dog mene, både køber og sælger kan betragte det som en fair handel, hvis priserne i grove træk er, som jeg foreslår.
En plovmand til den ene eller den anden side, kan så skubbe balancen om, hvem der ender med den bedste handel.

Held og lykke med salget...
Af Alex B
#331771
Tak for udførligt svar!

Du har helt ret, prisen er for høj.
Jeg havde ikke fanget, at den var så billig i dag.

I det tilfælde kan det nok bedst svare sig at give den et par år mere. :)

For at svare på dit spørgsmål, ja, jeg tror rummet er for stort.

Der er 4,5 m fra højtaler til øre.
Dertil kommer et stort åbent rum med gulv til loft glas på den ene side og 6-8 meter tomrum på den anden.

I bund og grund lyder den til at spille mono.
Ingen stereoperspektiv og bestemt ingen atmos/surround fornemmelse.

I vores gamle, mindre stue med betonloft klarede den sig langt, langt bedre.

Hvor vi bor nu er der nok behov for separate højtalere, desværre.
Af allo
#331774
Alex B skrev:
Hvor vi bor nu er der nok behov for separate højtalere, desværre.
stop det der :-D !!! det skal du kun være glad for! - for om noget så er der en forskel på soundbar crap og ægte stereo/surround system
Af claussor
#331819
Jeg har ingen aktier i salget men vil blot sige det er en fantastisk soundbar med sub der især spiller forrygende godt musikalsk.