Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Lodberg
#289
Hej

Inden for computerverden går udviklingen super stærkt - derfor undrer det mig meget, at modeller som samsungs 172 X stadigvæk bliver nævnt som et af de bedste køb i prisklassen. Den blev tilføjet edbpriser d. 6-11-2003, det er næsten 2 år siden!!!

Jeg står selv og skal bruge en ny skærm, som jeg ca. vil smide 2500kr efter. Kan det virkelig passe at samsungs 172x er meget bedre end 730BF, der næsten lige er kommet på edbpriser og 710T der er et halv år nyere end 172 x.

Med andre ord, dette er endnu en "hvad skal jeg købe tråd". Jeg har 2500kr - bør jeg købe en 19" inden for mit budget eller går jeg så for meget på kompromis med kvaliteten?

Uha det er et svært valg det her.
Lodberg
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#291
Velkommen til lodberg :)

Udviklingen indenfor TN paneler, det, som 172X, 730BF og 710T er baseret på, er der desværre ikke sket så meget med på de sidste år. De er klart at de har forbedret den, men mange af de nye hurtige skærme er faktisk ikke revolutionerende hurtigere end de gamle.

Farvemængden er altid teoretisk begrænset, så der kan ikke komme de store udviklinger. Udviklingen har i stedet ligget i PVA og MVA panelerne, mens S-IPS også har stået stille. (når vi snakker paneler til computerskærme).

Der er klart, at der stadig forbedres på marginalerne indenfor TN panelerne, og Samsung vil da også inden længe udgive et panel angivet til 2.44 ms (rundes sikkert op til 3 ms). LG.Philips mener ikke et lignende tiltag er nødvendigt, da deres primære salg stadig ligger i 12 ms skærme. Derfor er en af de få fordele også efterhånden prisen for TN paneler, nu hvor MVA og PVA paneler er udviklet så kraftigt.

172X var lidt unik da den kom frem, men det er klart at der findes masser af skærme, som er på højde med den. Der har været meget snak om den kontra 710T, men fordelen er næsten altid faldet til 172Xs side. Og så er det jo også værd at bemærke, at den er omfattet af Samsungs nul-pixel-fejl garanti.
Storebroderen til 730BF, 930BF, er folk meget begejstret for, og den har vel overtaget hvor 913B slap.

Jeg synes at 2500 er lige i underkanten for en god 19 tommer, så derfor ville jeg nu også gå efter en 17 tommer i din situation. Hvad skal skærmen bruges mest til? Er det primært spilbrug?
Af Lodberg
#299
Hej Rasmus

Tak for din respons - og tak for den fantastike side du har lavet. Den er virkelig alletiders og super velegnet til at finde information om fladskærme.

Ja, det er vel logisk nok, at det bliver sværer og sværer at få mere ud af den samme teknologi, jo mere man har udnyttet den i forvejen. Og derfor tror jeg nu alligevel ikke jeg vil have de helt store problemer med at vælge 172x fremfor 710T og 730BF.
Jeg er ikke den helt store gamer, så de helt små responstider har jeg ikke brug for. Men et voldsspil i ny og næ skal der være plads til :)
Med de ord har jeg vel skubbet 730BF lidt til side og så er det bare om jeg skal smide ca. 250kr mere i puljen ifht. 710T og få 3 års nul-pixel-fejls-garanti.

Lodberg
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#303
Den garanti er altid rar at have i baghånden hvis man ikke ønsker at sende en skærm retur på de 14 dages returret. Min bror returnerede sin første 172X pga. en rød pixelfejl midt i displayet og der var ingen bøvl overhovedet. De sendte bare en ny til adressen og så skulle man blot aflevere den gamle hos post.dk - uden beregning selvfølgelig.
Af Lodberg
#304
Jeg endte med at vælge 172x - kun pga garantien.......så nu er det bare at vente......uha det bliver godt