Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#129339
Vi fik en ny monitor (efter råd herinde fra), en Eizo, som simpelthen har givet min fotoredigering et ordentligt løft. Jeg kan se at fotos redigeret på den gamle skærm har fået helt hysterisk meget kontrast, og er præget af den elendige sortgengivelse på den gamle monitor. Heldigvis har jeg råfilerne på alle mine fotos, så de mest grelle kan laves om.

Men de absolut VÆRSTE resultater er fotos, som er redigeret på en af mine bærbare (Begge Acer). De bærbare skærme formår tilsyneladende slet ikke at gengive de yderste 10-15 % af histogrammet i både højre og venstre side.

Det er ellers smart at kunne redigere lidt, når man er ude at rejse. Så jeg spurgte mig selv: Er der bærbare med tilstrækkeligt gode skærme på markedet? Jeg spurgte også inde på Pentax-forum, og der siger folk at deres Lenovo / MacBook skærme har fantastiske optiske kvaliteter - men det er jo ret almindeligt at være glad for sit nye udstyr, især hvis det har været dyrt!

Her på Flatpanels er der jo ikke bærbare med i skærmtestene. Er der nogen, der kender et godt testsite for farvegengivelseskvalitet på bærbar-skærme? Eller er der nogen, der har egne erfaringer / meninger at dele?

Tak for svar!
Mette
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#129341
At skære alle laptops fra Lenovo over en bred kam er nok lidt farligt. Jeg sidder selv med en T400 og den er elendig at redigere billeder på. Farverne er simpelthen umulige at trimme ind og generelt så har man meget få muligheder for at justere på noget som helst. Hvis ikke gamut for skærmen passer pr. default, så er udgangspunktet ret skidt - og det gør den i hvert fald ikke på min Lenovo. Det skal siges, at jeg HAR kalibreret skærmen, så det er ikke blot en subjektiv vurdering.

Mange sværger til Macbooks i den grafiske branche, men jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke har forsøgt at måle på en sådan. Rasmus sidder med en Macbook Air, så han kan måske afklare hvordan den klarer sig hvis der skal redigeres - eller hvis man måler den igennem.
Af donoester
#129410
Når folk på Pentax-forum snakker om Lenovo, er det sikkert enten thinkpad W700 (W701ds måske) eller modeller med "Flexview" typen af skærme - en slags jargon for IPS (eller AFFS afhængig af lige hvem leverandøren).
Men udover X200t tilbydes IPS/AFFS skærme ikke længere. Selv bruger jeg en T60p med 15" QXGA IPS.
Men farverummet er som på mange bærbare noget begrænset (under sRGB) fordi man i tidernes morgen mente at stærkere farver kan virke trættende hvis man sidder tæt på skærmen.

Ellers er en HP EliteBook 8540 eller 8740 måske en mulighed - også med IPS panel af en langt nyere generation - men det vil se forfærdeligt ud i programmer der ikke anvender farveprofiler.

Mht. til skærme, tag et kig på www.notebookcheck.com / notebookcheck.net. De laver målinger af kontrast og viser billeder af skærmen ved forskellige vinkler. Men husk at kontrast ikke er alt, selvom de virker til at slå meget på det.

http://www.notebookjournal.de måler også ofte kontrasten, men er måske ikke helt så grundige (kun på tysk).

Håber det kan bruges.
Af MetteHHH
#129561
Mange tak for svarene!

Ja, kontrast er ikke alt - i al fald er det primært "bredden" af farvespektret jeg oplever som begrænsende i mine nuværende billig-laptops, dvs. detaljemængden i de mørkeste og lyseste områder. Med forbehold for, at jeg ikke aner hvad jeg taler om ( O_O ) ville jeg umiddelbart forestille mig, at der er lidt af et trade-off mellem kontrast og yder-enderne af histogrammet?

Har netop fået anbefalet Dell Studio på pentaxforum, men specifikationerne ser nu ikke ud af noget særligt...

Ja, farveprofiler: Jeg må se at få lært lidt mere om emnet. Ved at mine råfiler kommer med farveprofil embedded, og hvis jeg fremkalder dem i Pentax's eget software følger de med over i GIMP (jeg bliver spurgt om jeg ønsker at beholde "the embedded sRGB profile"). Hvis jeg åbner råfilen i UFRaw og eksporterer derfra til GIMP, får jeg ikke denne besked - så der bliver farveprofilen måske smidt ud...

Så... farveprofiler er specielt vigtige, hvis man har et IPS-panel?

Jeg synes min uvidenhed når nye niveauer hele tiden. Men tak for hjælpen.
#311156
Skjermen er viktigere enn pc'en til bildebehandling, så ville brukt litt penger på den. Så vidt meg bekjent, er det kun Multicom som leverer laptop med skjermer som viser 100% aRGB og da i 1920x1080, altså det som benvnes full HD.

En laptop med brukbar skjerm kombinert med en god stasjonær skjerm synes jeg er et godt kompromiss.

Jeg bruker mest Lightroom og litt Photoshop. Jeg har et nå gammelt XP-Pen Star G430 tegnebrett ( https://www.xp-pen.com/product/46.html ) . Ca A6 størrelse. Det funker fint til det lille jeg bruker det. Kjempefint hvis man skal tegne for frihånd.
Til photoshop arbeid vil jeg si at det er en stor fordel. Til lightroom kan du like godt bruke mus.