Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af krisse
#615
Hej, fandt jeres side via forummet på EDBpriser - det er fedt der er noget der gider give sig tid til at lave den slags.

Jeg sidder som pensioneret gamer og søger en ny skærm der kan erstatte min klunsede 19" CRT fra det forrige årtusinde.

Jeg bruger nu kun min computer til tekstbehandling / server administrering / programmering / surfing / læsning af artikler og eBooks.

- Altså ingen spil, billedbehandling eller film.

Det bliver i gennemsnit til ca. 10 timer/dag foran skærmen, så det er vigtigt at man ikke bliver træt af at kigge på den og at det er behageligt at læse længere tekster.

Grundet begrænset plads på skrivebordet (og udseendet af en slukket CRT) søger jeg en altså en TFT der kan leve op til mine behov - 19" vil passe fint tror jeg.

Jeg vil i den forbindelse gerne høre hvad I synes vil være et godt bud på en sådan skærm. Prisen skal helst ikke ligge meget over 3.000kr. men hvis det ikke kan lade sig gøre, eller betale sig, må jeg jo snakke med banken når vi kommer så langt.. :)

Ser frem til jeres indlæg.

Mvh, Andreas
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#620
Her er alle de 19" skærme til under 3K der har DVI indgang:
EDBpriser liste

DVI indgangen sikrer dig skarp tekst og da dit behov er lille derudover kan du jo lade designet være det tungeste lod i udvælgelsen.
Af krisse
#621
Tak for dit svar.

Det ser jo meget godt ud, men bliver lidt nervøs når jeg læser bedømmelserne på EDBpriser af f.eks. Samsung SyncMaster 913B hvor folk skriver at teksten er usædvanlig uskarp.

Det bedste er måske at tage ud og kigge på dem i forretningerne.

Er der nogle mærker man specifikt skal holde sig fra?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#626
Personligt fandt jeg Samsung 913B forholdsvis lækker. Det eneste kritikpunkt mht. til behageligheden var, at den virkede en smule overskarp (ikke uskarp), men det var et rent indstillingsproblem.
Derudover kan jeg heller ikke lige se om de tilfælde man ser under bedømmelserne er ved VGA eller DVI tilslutning og det er jo ret relevant, for som yakken siger, så er det hvert fald et aspekt af sagen som bør være i orden, set ud fra dine krav.

Du ville nok være bedst stillet med et PVA eller MVA panel. Hvis du ikke er så meget inde i sagen, så kan det nævnes, at du på den måde opnår lidt bedre kontrastforhold og farvegengivelse, men mister så hastigheden. Og da det sidste er noget, som ikke er med i overvejelsen, så kan du jo passende ignorere det.

Det er altid en god ting at tage ud og kigge lidt, men det er også rart at have lidt i baglommen. Så hvis du f.eks. står i en butik og har internet adgang på en given skærm (det har man i nogle), så kan du tage en tur forbi vores testprogram og kigge lidt på de forskellige fordele og ulemper for den givne skærm. Det kan tilgås direkte her.
http://www.flatpanels.dk/onlinetest.php

Ellers kan du alternativt vælge at hente det ned i en exe udgave og evt. tage det med på en skive.

Umiddelbart kunne nogle af de skærme fra listen godt være interessante. F.eks. ViewSonic VG910s eller LG L1930P. Du er begge to fint egnet til kontorbrug, men du vil umuligvis kunne ane en smule slør når du trækker musen over bestemte farveflader. Hvis du er meget pernitten omkring sådan noget, så kunne nogle af Philips 190B5 modellerne være interessante, da de er hurtigere på trods af samme responstidangivelse.
Af krisse
#629
Okay, tak for de fine svar.

- Jeg synes VG910s og 913B ser interessante ud, dem vil jeg tage ud at kigge på hvis jeg kan finde en forhandler.

God idé med den skærmtest, den vil jeg tage med. :)

De største tekniske forskelle mellem de to ser ud til at være:

ViewSonic vs. Samsung:
Responstid: 20ms vs. 8ms
Billedklarhed: 250cd/m2 vs. 300cd/m2
Billedkontrastforhold: 1000:1 vs. 700:1

Kan man sige noget om hvor meget vil disse forskelle teoretisk set betyde? Responstiden er rimelig klar, men de andre siger mig ikke så meget.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#630
Mht. de to modeller bør du ikke hænge dig så meget i de detaljer du nævner her. Viewsonic er ikke kendt for at opgive for små værdier i deres specs. mens Samsungs værdier ofte passer meget godt overens med virkeligeheden. Så reelt set kan de to skærme nok betragtes som værende temmelig ens. Dog bruger Viewsonics model et MVA panel som generelt har bedre farver end det TN panel som Samsung har i deres 913B.

Vær opmærksom på at de fleste forhandlere ikke benytter DVI tilslutningerne på skærmene selvom skærmen har indgangen til det. Dette skyldes ofte at de skal have mange skærme sat til det samme signalkabel og det gøres ikke over DVI. Derfor kan skarpheden af en skærm godt være noget ringere hos forhandleren end den vil være på din egen PC.
Af krisse
#632
Så har jeg været ude og kigge lidt.

Som du rigtig siger kunne jeg ikke finde nogle steder med DVI, men jeg blev meget imponeret over Sony's SDM-HX75. Billede stod kniv skarpt på den, kontrasten virkede rigtig god og deres X-Black feature gav en dejlig sort 'farve'. Havde desværre ikke mulighed for at prøve skærm-testen, men lidt leg i Paint og WordPad hjalp på sagen.

- Prisen er godt nok lige i overkanten; 2.700kr for 17" og 4.200kr for 19".

Er der nogen af jer der har erfaring med de skærme?

Jeg overvejer lidt at gå ned til 17", i alle tilfælde, i og med at opløsningen er den samme - det var jeg nemlig ikke klar over i starten.

Kunne ikke finde ViewSonic'en eller Samsung'en nogle steder, kun lidt billigere modeller som jeg havde svært ved at skelne fra hinanden billedemæssigt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#635
Umiddelbart vil jeg tro det er samme skærm, som den tidligere testede SDM-HS75P, men blot med et andet design og integreret højttalere. X-black er lækkert i de rette omgivelser, og hvis du læser testen, så kan du se et billede, hvor kameraet og jeg selv genspejler sig ret meget. Så hvis du f.eks. sidder tæt på et sort vindue, kan det godt blive et irritationsmoment.

Udover det er skærmen dog fin og så er Sonys design efter min mening virkelig lækre.

Du kan finder testen her: http://www.flatpanels.dk/sdm-hs75p-1.php

Ja alle 17 tommer og 19 tommer fladskærme har samme fysiske opløsning, så det der skal afgøre det er nok om du synes tekst bliver for småt på en 17 tommer eller ej. :)
Af krisse
#640
Uha.. Efter at have læst de anmeldelser er jeg blevet helt forelsket i 193P+ :p
- Ser ikke ud til jeg er alene med den føelse.

Må lige se om jeg kan overskue at finde penge til den, i så fald er jeg ret sikker på det bliver mit fremtidige øjesyn.

Endnu engang tak for god vejledning og en virkelig brugbar hjemmeside. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fundet så meget god info på samme sted uden brug af google. :)

- PS. Hvad er de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem 193P+ og f.eks. L1980Q, 930BF eller 940B udover prisen og designet? Kan man se nogle steder hvilken frekvens de kører i max opløsning?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#645
Det er vidt forskellige paneler der sidder i skærmene. Hvor 193P+ benytter PVA med overdrive, så benytter de 3 andre TN teknologi.

Glem frekvensbegrebet. Det har ingen relevans i forbindelse med fladskærme. Du bør måske læse lidt flere af afsnittene på forsiden - f.eks. om de forskellige panelteknologier idet du kan finde svarene på de spørgsmål du har stillet her deri.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#650
Ja du kan læse lidt om de forskellige paneltyper her, hvor jeg har prøvet at skrive noget generelt og nogle af de karakteristiske træk:
http://www.flatpanels.dk/efterpanel.php

Men hvis du vil have en 193P+, så bliver pengepunget jo også lidt mindre :)

Du snakkede på et tidspunkt om, at du overvejede 17 tommer skærme, så i den ombæring kan du jo også kigge lidt på lillebroderen, som er ret ens:
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=152606
Af krisse
#655
Ja, den har jeg også kigger lidt på.

Har en smule svært ved at beslutte mig om det skal være 17 eller 19 " - tæller jo også lidt at der er ca. 800kr forskel på de to.

På den anden side er det jo en skærm jeg nok vil beholde de næste mange år, så i det lange løb er det måske en billig investering.

Er vel også rarere for øjene med lidt større skrift, selvom jeg dog ikke har problemer med at læse størrelse 7 i god afstand på 17".

Tror jeg vil lege lidt frem og tilbage med mine gamle CRT's i 1280x1024 for at se om jeg kan nøjes med lillebroderen. Selvom billedet nok er mere roligt på PVA'erne. :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#656
Der er ikke nogen forskel på hvor "roligt" billedet er på en PVA vs. en TN model. Forskellen vil være fra en CRT skærm til en TFT LCD skærm, hvilket måske også er hvad du hentyder til?

Til dagligt benytter jeg både 17" og 19" fladskærme og jeg skal indrømme at jeg ikke finder forskellen enorm. Man er bevidst om at skærmen er større, men det er ikke på et plan hvor du tænker "Hold da op hvor er den bare anderledes". Jeg synes heller ikke at skrifttyperne er synligt anderledes, hverken i skarphed eller størrelse, så hvis pengepungen kun er til en 17" model er jeg sikker på at du vil blive ligeså tilfreds med den, som du ville med en 19".
Af Davids
#657
krisse skrev: På den anden side er det jo en skærm jeg nok vil beholde de næste mange år, så i det lange løb er det måske en billig investering.
Mit råd til dig er, at lade være med at kigge så meget på hvad skærmene koster og istedet købe en, som du er virkelig tilfreds med.

Skærmen er nok den del af ens computer, som sammen med kabinettet har den længste levetid. Hos de fleste i hvert fald.

Samtidig er det den første ting, som både en selv og andre folk kigger på, når de ser din computer - det er altså, i hvert fald i mine øjne, vigtigt at man køber en skærm, som man synes godt om.

Det er også den del af computeren, som du kigger på hver gang du bruger den - derfor er det også vigtigt, at den har et billede og de andre karaktaristika, som du lægger vægt på. Det nytter jo ikke noget, at have det bedste grafikkort, hvis din skærm alligevel ikke kan følge med i spil f.eks...

Nu skal det her selvfølgelig ikke ses som en opfordring til, at vi allesammen skal have Apple 30" WS monitors :) Men de 8-900 kr, som man er fristet til, at gå op i pris - dem tror jeg - som regel er rigtig godt givet ud.

Når du selv skriver, at du bruger omkring 10 timer foran skærmen dagligt, ja så er det jo kun endnu vigtigere! Selvom du ikke spiller spil på din computer - eller måske netop derfor betyder størrelsen endnu mere. De sidste 2 skærme jeg har haft, har været 21" CRT skærme - altså med samme skærmareal som en 19" fladskærm. Og man vænner sig altså utrolig hurtigt til den meget plads på ens virtuelle skrivebord... og den lille smule, som de efterlader på ens fysiske!!!