Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDet nye Loewe Individual Slim - indtryk - FlatpanelsDK

Det nye Loewe Individual Slim - indtryk

28 May 2010 | Rasmus Larsen |

Loewe præsenterer deres nye Individual serie, hvor du selv kan tilpasse designets udformning. Loewe har desuden givet Individual en teknologisk overhaling, så det nu har 400 Hz, LED backlight og en helt ny brugerflade med nye multimediefunktioner. 

FlatpanelsDK fik i dag lejlighed til at kigge på den helt nye Loewe Individual fladskærm. Her er en præsentation af den nye model samt vores indtryk.

”
Loewe Individual Slim


Ny Loewe Individual

Med den nye Individual serie videreudvikler Loewe succeskonceptet, Individual, hvor kunden selv sammensætter sit Home Entertainment system ud fra valg af: farver, modeller, materialer, skærmstørrelser, lydløsninger, placeringsmuligheder, multimedia-/netværksforbindelser, Rack systemer og teknologier: Intet andet Home Entertainment system giver over en million muligheder for selv at kombinere enheder og designe sit system så det er optimalt tilpasset til den enkeltes behov, smag og præferencer.

”
Loewe Individual Slim


  • LED-backlight teknologi
  • Full-HD 400Hz
  • Individuel konfiguration
  • Energieffektiv løsning
  • Ny brugerflade og nye multimediafunktioner

    ”
    Loewe Individual Slim


    Individual serien lanceres i fire skærmstørrelser på hhv. 32, 40, 46 og 55 tommer.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Indtryk af Loewe Individual Slim

    Loewe havde valgt afslappende omgivelser til at præsentere den nye Individual serie, og Loewe Gallery Charlottenlund dannede rammer for dagens præsentation.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Dette er en eksklusiv Loewe butik, hvor Loewe også præsenterer de andre Loewe Tv-modeller, linksystemer og højttalere. Den nye Individual serie er i øvrigt udstillet nu, så der er mulighed for at se den.

    ”
    Loewe Gallery Chalottenlund


    Den nye Loewe Individual Slim serie giver en lang række muligheder for at tilpasse Tv’et efter sin egen stil og smag. Der kan vælges mellem tre forskellige finish'er af kabinettet – sort, aluminium og hvid – og heruder kan der vælges mellem forskellige side-stykker på Tv’et, der også kan laves på bestilling, så de matcher hjemmets interiør.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Foden kan vælges i en række varianter og så kan højttaleren også vælges fra forskellige konstellationer og modeller.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Modellen er smuk i praksis. Kombinationen af aluminium og en blank front giver en følelse af god kvalitet, og fronten fås desuden med en antirefleksiv coating, der reducerer reflekterende lys fra omgivelserne. Billederne her i artiklen er alle med den anti-refleksive coating.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Individual Tv fås som Compose-variant med kontrastglas på fronten, eller som Selection-variant med højglans frontramme. Et af de indtryk, som Loewe forsøger at fremstille er det minimalistiske design, som også må siges at være lykkedes på Individual Slim.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Bag det smukke ydre gemmer sig et Samsung panel, og Loewe har desuden tilføjet teknologi såsom 400 Hz (i Compose varianten), og et Edge LED backlight, der sikrer en tynd skærm og et lavt strømforbrug.

    Edge LED betyder, at lysdioderne er placeret langs kanten af Tv’et og oplyser panelet på denne måde. Det er samme metode, som bruges på Samsungs LED modeller samt på BeoVision 10.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Skærmen er slank og stikkene er alle sammen gemt i bunden og vender nedad, så de ikke generer en eventuel vægmontering.

    Billedkvaliteten var overbevisende. Der var dynamik i billedet pga. et godt sortniveau og farver fremstod generelt nuanceret og naturlige. Det var begrænset hvad vi nåede at undersøge, så betragtningerne er ikke fyldestgørende, men du har selv mulighed for at se den nye Loewe Individual serie nu.

    ”
    Loewe Reference


    Avanceret teknologi i elegant design

    Hvilken lydenhed man ønsker til sit Individual tv står det enhver frit for at vælge. Loewe tilbyder individuelle løsninger fra 2.0, 3.1, 5.1 og helt op til digital 7.1-surroundlyd, bl.a. med den nye Loewe Individual Sound Projector SL.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Med den indbyggede netværkstilslutning eller via WLAN får man også adgang til multimediafunktioner og online-indhold via den nye Media+ teknologi. Med den nye fjernbetjeningstast MEDIA får man med ét tryk adgang til alle slags multimedia via Loewe MediaPortal. Med Loewe MediaHome kan billeder, musik og video afspilles via USB eller netværk, og med MediaNet henter man internetindhold som f.eks. internet radio, internet video og web-tv.

    Vi fik blandt andet lejlighed til at se YouTube og DR podcast. Navigeringen foregår let og afspilningen fungerer godt. Billedkvaliteten afhænger naturligvis af, hvor godt indholdet er, men DRs podcast var f.eks. til at se på den store 52” model Reference 52.

    ”
    Loewe MediaPortal


    Loewe benytter i øvrigt det åbne DLNA system, der også betyder, at du kan streame musik, film og billeder fra andre enheder, som f.eks. PC’en, Mac’en eller mobiltelefonen.

    Individual har integrerede modtagere til DVB-T/C samt DVB-S2, sidstnævnte enten som standard eller som retrofit afhængig af model. Således har Compose i 40, 46 og 55 tommer DVB-S2 som standard, mens Selection-modellerne og Compose i 32 tommer efterfølgende kan monteres med DVB-S2-modtager. Det sikrer, at du også kan få f.eks. Canal Digitals parabol-tv direkte ind i Tv’et via det modul, som Canal Digital lancerer i juni.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Den integrerede harddiskoptager Loewe DR+ er selvsagt også en del af specifikationen på Individual Slim. Kapaciteten er på 250 GB og Loewe DR+ er desuden fuldt kompatibel med det bærbare lagermedie Loewe MovieVision DR+, der fungerer som videoarkiv for optagelser i såvel SD- som HD-kvalitet, og som via USB-tilslutning også kan benyttes som afspilningsmedie på andre Loewe-tv.

    Maksimal underholdning og minimalt energiforbrug

    Loewe Individual er udviklet under hensyn til miljømæssige aspekter ifølge Loewe selv, og vha. LED er strømforbruget sænket med 45 % i forhold til første generation af Individual tv. Der er desuden en automatisk OPC-funktion, som regulerer skærmbelysningen i forhold til rumbelysningen.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Best-in-Class

    Loewe lægger desuden stor vægt på betjeningen. Med den tilhørende fjernbetjening Loewe Assist 1, eller den intelligente Loewe Assist Media, der fås som ekstraudstyr, foregår betjeningen enkelt og intuitivt i Tv´ets overskuelige menustruktur.

    ”
    Loewe Assist Media


    Vi fik lejlighed til at afprøve Loewe Assist Media, som er ekstratilbehør. Fjernbetjeningen er udført i eksklusivt aluminiumsmateriale og har øverst en OLED skærm, der viser information, men også fungerer som navigationsenhed mellem f.eks. de musiknumre, som findes på mediecentret.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Endeligt nævner Loewe, at der til Individual serien findes en lang række af placeringsenheder, der gør det muligt at placere sit tv – eller sit Home Entertainment system – så det passer perfekt til en hvilken som helst boligindretning.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Der kan vælges mellem forskellige gulvstande, vægbeslag og andre ophængsløsninger og desuden findes de helt nye Loewe Rack systemer, der udover tv´et også har plads til ekstra lydenheder som: subwoofer, sound projector, lydsystem, dvd-optager eller Blu-ray afspiller.

    ”
    Loewe Individual Slim


    Loewe Individual i 40 og 46 tommer introduceres ultimo maj 2010. Loewe Individual i 55 tommer introduceres i juli 2010. Loewe Individual i 32 tommer introduceres i august 2010. Vejledende udsalgspriser for Loewe Individual Selection og Individual Compose LED-tv starter fra kr. 22.999,- (for de mindst specificerede modeller i 32”).

    Se også den nye Individual serie hos Loewe Gallery Chalottenlund allerede nu.

    Adressen er:
    Loewe Gallery Chalottenlund
    Ordrupvej 46
    2910 Chalottenlund

    For mere information se Loewe.dk
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere overbliksartikler

    Oversigt: LG 2024 TV-skærme

    03 Apr 2024 |

    Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

    28 Mar 2024 |

    Oversigt: Panasonic 2023 TV

    24 Jul 2023 |