Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony pressemøde 21. marts - FlatpanelsDK

Sony pressemøde 21. marts

21 Mar 2007 | Rasmus Larsen |

Sony afholdte et pressemøde for en udvalgt gruppe journalister d. 21. marts, hvor man blandt andet viste den nye PlayStation 3, nye LCD-TV, Sonys kommende Blu-Ray afspiller mm. Vi kigger her lidt nærmere på nogen af de spændende nye produkter.

Highslide JS
Sony PlayStation 3


Vi starter med PlayStation 3, som blev vist som noget af det første, lige efter lyd og harddisk recordere. Først og fremmest må jeg sige, at jeg generelt er ret imponeret over den nye spillekonsol - eller det kan man næsten ikke kalde den længere. PlayStation 3 har nemlig et utal af smarte funktioner, hvis overordnede formål er at kombinere en masse elektronikenheder. PlayStation 3 er nemlig ikke kun en spilkonsol, den er også en Blu-Ray afspiller og multimedia afspiller.

Highslide JS
Sony PlayStation 3


Sony startede med at fortælle lidt om mulighederne og tog udgangspunkt i menuen, som jeg har taget et billede af herunder. I menuen kan du f.eks. starte et diasshow med billeder fra den indbyggede harddisk eller billeder fra en ekstern enhed, som tilsluttes i fronten.
Man kan også afspille film eller videoklip direkte fra den indbyggede harddisk - og igen fra en ekstern enhed.

Highslide JS
Sony PlayStation 3


Den nye PS3 kan desuden gå på internettet via en browser eller direkte gennem en slags shop, hvor man kan købe en lang række ting. En anden smart feature er desuden, at man kan tilgå sin PlayStation 3 via sin PS2 portable over internettet - også selvom man sidder et helt andet sted.

Highslide JS
Sony PlayStation 3


Den nye controller minder i sin form utrolig meget om den gamle controller. To ændringer er der dog foretaget. Den ene er, at man har tilføjet en knap i midten af controlleren, hvis funktion er at tænde og slukke PS3, samt give brugeren mulighed for hurtigt at gå ud af et igangværende spil.
Den anden nye funktion er en indbygget sensor, der kan registrere når du ryster eller drejer stikket. Det kan f.eks. komme til gavn i flyspil, så man kan bruge controlleren som et ror.

Jo og så er controllerne trådløse over bluetooth.

Highslide JS
Sony PlayStation 3


PS3 havde endnu flere smarte features, men det mest imponerende er naturligvis spilgrafikken. Man viste på præsentationen blandt andet det nye Gran Turismo 3, som vi også kunne prøve. Spillet er nok noget af det jeg personligt ser allermest frem til, og jeg fik bekræftet, at det virkelig også er unikt. Det er sjovt, udfordrende og nyt, men minder alligevel om de gamle fantastiske Gran Turismo spil. Umiddelbart alt hvad man kan ønske. Grafikken og PS3'ens mulighed for at sende det hele i 1080p, giver et virkelig godt slutresultat, som jeg er sikker på de fleste vil være meget imponeret over.

En lille sjov detalje som man nævnte omkring Gran Turismo 3 er i øvrigt, at alle tilskuer i spillet er optaget i det virkelige liv og derefter lagt ind i spillet. Det betyder også, at du ikke finder to ens animationer for tilskuerne.

Selve konsollen er rimelig stor i de fysiske mål, hvilket måske kan skræmme nogen.

Hvad angår LCD-TV, så lad os lige starte med nogle af de gamle kendinge. Herunder ser du S2500 serien.

Highslide JS
Sony S2500 serien


Og den lidt dyrere og bedre V2500 serie.

Highslide JS
Sony V2500 serien


Og high-end serien X2000.

Highslide JS
Sony X2000 serien


Sony havde dog også et par nye skærme på programmet. Det var blandt andet den aktuelle P2500 serie, som placerer sig lidt mellem U og S serien, som en prisbillig serie.

Highslide JS
Sony P2500 serien


Sony er også på vej med en ny serie, der skal hedde D.
I D serien har Sony integreret 100 Hz teknologi og desuden valgt at integrere en DVB-C tuner til modtagelse af digitale signaler på kabel-tv nettet. Selve funktionaliteten er, som Sony også nævnte, afhængig af hvor fleksible TDC og Telia er med deres moduler, men en integreret DVB-C tuner er noget mange har savnet. D serien bliver introduceret i juli.
D serien vil desuden have højttalere der kan simulere surround sound, hvilket Sony også har lanceret i et separat anlæg. Subwooferen skal dog købes separat.

Highslide JS
Sonys kommende D serie



Der er også en ny S3000 serie på vej, som skal ind og erstatte den nuværende S2500 serie. Man havde kun en tidlig model af S3000 i 26 tommer med på pressemødet, så der var ikke så meget at se på nuværende tidspunkt, men vi ser frem til at se den på markedet. S3000 kommer også i løbet af den tidlige sommer. Billedet er blevet lidt sløret og lidt lysere i højre side. Sådan så det ikke ud under demonstrationen. Skærmens lyshomogenitet var faktisk ganske fin.

Highslide JS
Sony S3000 serien


Det blev desuden nævnt kort, at det til efteråret også kommer nogle nye Full HD serier, som skal erstatte nogen af de eksisterende.

Sony havde også deres BSD-S1 på programmet ved pressemødet. Det var godt nok den amerikanske udgave, som man benyttede ved præsentationen, men der blev snakket vidt og bredt om den europæiske.

Highslide JS
Sony BSD-S1


Den europæiske kommer først og fremmest til at hedde BSD-S1E og der er foretaget et par forbedringer på den. Man har ifølge Sony taget noget af den kritik der faldt på den amerikanske udgave til sig, og foretaget nogle ændringer på den europæiske udgave. Kritikken er blandt andet faldet på, at den ikke har kunnet afspille CD'er korrekt, hvilket man fra Sonys side ikke ville have hængende på sig.

Highslide JS
Sony BSD-S1


Af tekniske features understøtter Sony BSD-S1E blandt andet det nye udvidet farvespekter x.v.Colour – det kræver dog også at filmen er indkodet i det og Tv’et kan vise det (det kan kun ganske få pt.). x.v.Colour er en del af HDMI 1.3 standarden, hvilket afspilleren selvsagt også understøtter.

BSD-S1E understøtter naturligvis også de nye højtkvalitets lydformater Dolby Digital Plus, Dolby TrueHD og DTS-HD. Afspilleren giver desuden brugeren mulighed for at opskalere sine DVD film til 1080p

BSD-S1E er således på vej til Europa. Lanceringen vil forestå i juni og den vejledende salgspris bliver 12.000 kroner.

Sony viste også en række andre smarte produkter og teknologier, som jeg dog ikke har valgt at omtale så grundigt her. Men det indebar blandt andet en række nye Full HD kameraer. Også trådløse løsninger til overførsel af lyd blev vist; f.eks. trådløs bluetooth overførsel af musik fra din mobil til anlægget.
Løsningen med trådløs overførsel af lyd kan både fungere med et af Sonys nye lydanlæg eller vha. en ekstern trådløs enhed, som kan tilsluttes stort set alle anlæg. Du kan se et af anlæggene med en bluetooth modtager herunder:

Highslide JS
Sony Bluetooth lydoverførsel



Og her ser du den lille Bluetooth modtager:

Highslide JS
Bluetooth modtager


Derudover blev der også vist flere andre lydsystemer, blandt andet et anlæg der kan simulere surround sound kun ud fra fronthøjttalere.
Også Sonys nye walkman blev vist frem. Den kommer i tre udgaver med 2, 4 eller 8 gigabyte til henholdsvis 1700, 2200 og 3000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |