Dynamisk kontrast er en ny metode, hvorpå kontrasten måles. Det kommer sig af, at baggrundsbelysningen kan dæmpes i mørke scener og intensiveres i lyse scener. På den måde kan man opnå langt dybere sorte nuancer og følgelig et højere kontrastforhold på op mod 1.000.000:1 med specielle baggrundsbelysningssystemer.
Metoden har stort potentiale, hvis man formår at benytte den rigtigt. Det menneskelige øje er nemlig ikke i stand til at se et kontrastforhold på mere end dynamiske 200-300:1, men kan derimod dynamisk tilpasse sig omgivelserne. Hvis der f.eks. vises et billede med en overgang fra en grå farve til lysegrå farve, så kan øjet under optimale forhold, skelne omkring 200 nuancer _mellem_ de to pågældende nuancer og tilsvarende i andre situationer og billeder. (fiktivt eksempel)

Af samme årsag, skal der mindre til før øjet opfatter hvid, som værende hvid på et helt sort billede. Derfor kan man med fordel dæmpe belysningen i meget mørke scener, så sort bliver helt sort og hvid bliver lysegråligt. Denne sammensætning vil nemlig skabe et kunstigt indtryk, som virker naturligt for øjet når man ikke har en reference stående til sammenligning.

Det er klart, at man kan videreudvikle teknologien således, at forskellige steder i billedet bliver oplyst forskelligt alt efter behov, men det kræver mere avancerede systemer, som f.eks. Philips kommende ClearLCD eller specielle LED baggrundsbelysningssystemer.

Skærme som bruger dynamiske kontrastangivelser er f.eks. Samsungs og Philips nye skærme. Læs evt. denne nyhed for mere information:
06 Oct 2005 - Sharp mangedobler nuværende kontrast

Der findes et hav af forskellige tilslutninger bagpå et TV. Herunder giver vi et overblik over hvad du kan støde ind i og hvordan kvaliteten af dem er ift. hinanden.

Grunden til at der er så mange forskellige tilslutningsmuligheder er primært historisk, idet man gradvist har indført nye og bedre forbindelsestyper. Producenterne har herefter valgt at implementere mange af disse for at være så bagudkompatible som muligt. Mange ældre DVD-maskiner har eksempelvis kun scart-tilslutning.

HDMI er et digitalt stik, som vil bruges i fremtidens HDTV apparater, high-end filmafspillere etc. HDMI er i modsætning til det kendte DVI signal også i stand til at levere lyden fra eksempelvis filmafspilleren til Tv'et og kan på den måde ses, som en afløser for det populære scart stik.

HDCP er en digital standard for en type kopibeskyttelse, som skal integreres i HDMI og DVI stik, hvis man skal være i stand til at bruge sin fladskærm til modtagelse af HDTV fra forskellige kilder. For at modtage HDCP kodede signaler, kræver det således, Tv'et understøtter HCDP over enten DVI eller HDMI indgangen. Det opgives typisk i specifikationerne. Derfor er det heller ikke umiddelbart muligt at se HDTV via f.eks. DVI på en nuværende computerskærm blot fordi den understøtter en HDTV opløsning.
Det er ikke lovligt at bryde kopibeskyttelsen, da den skal sikre, at forbrugeren ikke optager digitale programmer; f.eks. med henblik på videredistribution.

Det er efterhånden mere og mere almindeligt, at TV er udstyret med DVI eller VGA indgange, hvorved blandt andet computeren kan tilsluttes til skærmen. Hvis en skærm skal kunne levere 1:1 pixelmapping er der nogle faktorer, som gør sig gældende i Tv sammenhæng.

Opløsningen 1366x768 er ret udbredt efterhånden, men det er dog de færreste grafikkort der kan sende output i opløsningen.

Skærmens kredsløb vil højest sandsynligt heller ikke modtage DVI-D i andre opløsninger end de to gældende for HDTV (720 og 1080).

En gammel standard fra Motorola foreskriver, at opløsningen skal være delelig med 8 før den kan sendes fra grafikkortet i computeren. Det er 1366 ikke.
Det vil betyde at computerens grafikkort ikke kan sende opløsningen 1366x768 - hverken digitalt eller analogt.
I nogle Tv er det dog muligt at beskære 6 linjer i enten venstre, højre eller 3 hvert sted, for så at kunne opnå en opløsning der hedder 1360x768. Opløsningen 1360x768 kan nemlig sendes af grafikkortet.
Det er dog endnu de færreste Tv, som giver mulighed for denne modtagelse, hvilket medfører et interpoleret/skaleret billede. Se evt. eksempel nedenfor:

Billede 1 viser et 1-tal i den native opløsning og billede 2 viser det samme 1-tal i 800x600. Bemærk hvorledes den sorte farve fader ud i de omkringliggende pixels.

I tilfælde, hvor man prøver at provokere en beskæring af skærmens opløsning, når man kører med DVI, kan der forekomme skæve pixeltimmings, som kan fremprovokere ret irriterende fænomener, som f.eks. streger der kører over skærmen, linjer, som ikke vises korrekt etc.

Man kan i nogle tilfælde stille sig tilfreds med VGA signalet på de skærme, som i flere tilfælde vil acceptere et sådanne signal og det er som sådan også en nogenlunde løsning. Problemet er blot, at man naturligvis ikke opnår helt samme billedkvalitet, som et signal fra DVI eller HDMI, som udelukkende er digitalt, og ydermere at VGA ikke understøtter kopibeskyttelsen HDCP i fremtidens systemer.

Så længe du er opmærksom på at opløsningen 1366x768 ikke egner sig specielt godt til computerbrug, er du dog langt. Man skal derimod hellere have fat i de rigtige HDTV opløsninger eller en opløsning, som kan deles med 8 eller have fat i de skærme, som er i stand til at slukke for de 6 pixellinjer enten ved VGA eller DVI. (Spørg evt. i forum her på siden)

Der findes enkelte grafikkort, som typisk er rettet mod grafikere, der kan levere alle opløsninger delelige med 2, men disse er slet ikke egnet til spil - og for den sags skyld heller ikke til filmbrug.

DVB:

DVB er akronym for Digital Video Broadcasting og er en standard for de sendemetoder, der kan bruges til digital transmission af Tv signaler.
Der findes fem standarder af DVB, som er aktuelle for forbrugerne:
1. DVB-T
2. DVB-C
3. DVB-S
4. DVB-S2
5. DVB-H

Her følger en nærmere forklaring af standarderne. Kig evt. også efter det logo du ser ud for de respektive angivelser, når du færdes i butikker:

DVB-T står for Digital Video Broadcasting-Terrestrial. Terrestrial er sendemetode for jordbaserede Tv udsendelser. Det er f.eks. antenner på hustage. Folk der således vil modtage digitale signaler til Tv via deres husantenne skal have en DVB-T tuner. Enten indbygget i Tv'et, DVD'en eller som en separat boks.

DVB-C står for Digital Video Broadcasting-Cable. Det er denne standard man skal benytte sig af, hvis man modtager kabel-Tv.

DVB-S står for Digital Video Broadcasting-Satellite. Det er derfor en DVB-S tuner man skal have bruge for at modtage digitale signaler over paraboler.

DVB-S2 står for Digital Video Broadcasting-Satellite2. DVB-S2 adskiller sig fra DVB-S ved blandt andet understøttelsen af andre komprimeringsformer end MPEG-2 for DVB-S.
Læs mere om DVB-S2 kontra DVB-S i dette PDF dokument: http://www.dvb.org/documents/white-papers/wp06.DVB-S2.final.pdf

DVB-H står for Digital Video Broadcasting-Handhelds. Det er en DVB-H tuner man skal have bruge for at modtage digitale terrestrial signaler for håndholdte enheder.

En DVB-C eller DVB-T tuner kan ikke nødvendigvis modtage HDTV signalert. Før dette gør sig gældende, skal tuneren også understøtte de komprimeringsmotoder HDTV påkræver og ligeledes kunne håndtere den datamængde HDTV udsendes i. De tunere som ikke understøtter førnævnte komprimeringsmetoder, er typisk rettet mod digitalt Tv i samme opløsning, som vores nuværende analoge PAL signaler.

Hvorfor 1366x768?:

Opløsningen 1366x768 passer ikke umiddelbart ind i de to HDTV standarder 1280x720 og 1920x1080, men har i stedet oprindelse i XGA standarden og senere WXGA. Man kan på den måde godt sige, at det er et levn fra computermonitor verdenen, men grundpillen hedder _den digitale verden_. Lad os starte helt fra bunden. Den digitale verden bygger på 1 tallet og 0 tallet eller sluk og tænd, aktiver og deaktiver, eller hvad man nu vil. Derfor bygger det også på binære system (base 2) og man optimerer digitale enheder ved at hæve tal i anden.

2^2=4
2^3=8
2^4=16
2^5=32
2^6=64
2^7=128
2^8=256

Du kender muligvis også rækkefølgen fra RAM markedet.

Idet computerne ledte vejen mod den digitale alder, blev 2^8 standardiseret. Det er herfra mange af opløsningsstandarderne kommer ved at gange med heltal:

256x3=768
256x4=1024
256x5=1280
256x6=1536
256x7=1792
256x8=2048

På trods af, at HDTV standarderne er 720p og 1080p, er mange produktionsmæssige faktorer dog bundet til ovenstående. Og siden 768 er en digital "standard" har man forlænget den til 16:9 og valgt 1366x768. Egentlig burde den hedde 1365x768 af forholdsmæssige og teknologiske grunde, men den lille ubetydelige oprunding har ingen praktisk betydning.

Af samme grund, ændrer man heller ikke produktionsmetoderne og processerne, og producerer derfor paneler med opløsningen 1366x768 da det er en fordel rent økonomisk. Herefter lader man så overgangen gå mod 1920x1080 og vælger en opløsning, der er optimeret til HDTV, øjet og teknologien i praksis, i stedet for at holde på de digitale heltal.

Opløsningen 1366x768 (eller nærmere 1365x768) har dog også en fordel rent forholdsmæssigt. Producenterne har ikke valgt den blindt uden at tage hensyn til begge de standardiserede HDTV opløsninger, og hertil passer 1365x786 med en fornuftig rimelighed. Man snakker typisk om lineære skalering og ikke-lineære skalering, og her spiller det en vigtig rolle, at 1365x768 kan skaleres ved en lineær metode i forhold til de gældende HDTV standarder - eksempelvis specifikt ved 29 procent for 720p standarden.
Ligeledes er 1280x720 og 1920x1080 valgt i forhold til hinanden af blandt andet denne grund - hertil kommer selvfølgelig også praktiske grunde og grunde der binder sig til øjets og hjernes opfattelse af omverdenens farver og nuancering.

Opløsningen 1366x768 passer også med rimelighed til vores nuværende PAL opløsning. Bemærk, at PAL standarden er den mest anerkendte og stadig den, som der tages størst hensyn til. PAL standarden er den som benyttes i flest lande, og flest lande af betydning. Det betyder ikke nødvendigvis, at flest mennesker er knyttet til den, for det er en anden sag.

Ikke alle aspekter af valget bag opløsningen 1366x768 er gennemgået her, men blot de væsentligste.

Jaggies:

Jaggies er et engelsk udtryk, som med stor sandsynlighed stammer tilbage fra Commondore64 tiden, hvor spillet Rescue on Fractulus, havde en nogle meget lavtopløselige og kantede aliens ved navn Jaggis, som skulle bekæmpes. Begrebet formodes således at komme af de kantede, eller direkte oversat; hakket/takket, computergrafik monstre.

Termen refererer i dag til de synlige "skridt" der kan forekomme på diagonale linjer eller cirkler i et billede. I lavtopløselige billeder, eller på skærme med en lav opløsning, er det svært at undgå fænomenet, da der simpelthen mangler punkter til nuancering af billedet. På HDTV apparater forekommer fænomenet som led af flere aspekter, men det skyldes typisk dårlig skalering, manglende anti-aliasing, dårlig billedbehandling eller simpelthen en for lav opløsning i forhold til siddeafstanden.

Et praktisk eksempel kan være en cirkel, eller i dette tilfælde en måne:

Hvis kildematerialet er i meget lav opløsning på en HD skærm, er det svært at undgå jaggies, men fænomenet skal så vidt muligt være elimineret på ved samspil mellem HD kilder og HD skærme.

Fænomenet kaldes også stairstepping, staircase eller aliasing i andre sammenhænge.

Ghosting:

Ghosting begrebet er et af de mange misforståede ord, når man snakker om LCD TFT skærme. Begrebet bliver flittigt brugt i fora, kunde-til-sælger tale, ja sågar større testsider. Hvad folk egentlig mener er slør (eller trail). Per definition er ghosting egentlig et forstyrrelsesfænomen, som kan ligne en kopi af billedet kort efter man ser det første gang. Det kan forklares som et "ekko" billede.
Hvis du har et gammelt TV stående, så prøv at se efter om du ikke kan se ghosting. Ældre TV eller video apparater er nemlig mere modtagelige overfor støj på de analoge forbindelser.

Eksempel:

Bemærk: Ekstremt eksempel for forståelsens skyld.

Selvom man kender forskellen på slør og ghosting er forskellen i praksis dog meget svær at få øje på fordi det egentlig viser sig lidt på samme måde.

Dog binder ghosting sig typisk til analoge D-SUB (VGA) forbindelser, altså den analoge forbindelse som nogle fladskærme bruger. Det medfører, at der kan opstå forstyrrelse på signalet og derved opstå ghosting pga. harmoniske svingninger omkring kabelet.

Native opløsning:

Den native opløsning er den, som skærmen rent fysisk er opbygget af. F.eks. har en typisk 17" skærm en native opløsning på 1280*1024, som betyder, at der rent fysisk er 1280 pixels horisontalt og 1024 vertikalt i pixelmatrikset.
Hvis man kører i en anden opløsning kan det medføre forringet billedkvalitet.

Interpolation/skalering:

Interpolation betyder definitorisk at forfalske en tekst ved at indsætte eller rette ord i den. I fladskærmsverdenen har det noget at gøre med det som bliver forklaret i pixelafsnittet:Pixels - herunder pixelfejl. Når en skærm skal vise en opløsning, som ikke er dens native, skal de færre pixels deles over de fysiske pixels. Se et eksempler herunder:

Billede 1 viser et 1-tal i den native opløsning og billede 2 viser det samme 1-tal i 800x600. Bemærk hvorledes den sorte farve fader ud i de omkringliggende pixels. Grunden til at der er flere pixels på billede 2 er jo naturligvis, at når man vælger en lavere opløsning, da fylder 1 tallet flere pixels.

Dette er et generelt fænomen i verdenen for digitale skærme, som f.eks. fladskærme. Det er en umulighed at undgå pga. opbygningen af fysiske pixels i et matriks. Hvor god interpolationen er på en skærm, er afhængig af scalerchippen. Typisk er denne indbygget i selve monitor controlleren, men dyre LCD computerskærme og mange LCD-TV har typisk en separat scaler.

Farvetemperatur:

Farvetemperatur måles i temperaturenheden Kelvin, K. Det siges at en farvetemperatur kan være kold eller varm. Egentlig kan det udtrykkes som lysets farve og det kan afhænge både af lyskilden og omgivelserne. Varmt lys har lavest farvetemperatur.

En normal pærre vil være ved omkring 2700-3000 K mens et stearinglys, som opfattes som varmt lys, vil have en farvetemperatur på omkring 2000 K.

Farvetemperaturenindstilling for skærmen afhænger af den enkelte person, men også af omgivelserne. Prøv dig frem for at opnå en passende temperatur på din skærm. Hvis det ikke er muligt at opnå et tilfredsstillende resultat ved at vælge en af de forudinstillede farvetemperaturer (eller hvis valgmuligheden ikke er der), kan de tre grundfarver med fordel indstilles hver for sig.
I de fleste omgivelser anbefales det at køre med en farvetemperatur på 6500K.

Du kan læse meget mere om farver og lyskilderne i et TV i vores fokusartikel: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.php?subaction=showfull&id=1170452655&archive=&start_from=&

samt i vores sektion om farveunderstøttelse:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php#6