Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sony XF90 - FlatpanelsDK

Test: Sony XF90

|


Sony har igen i år været hurtige på aftrækkeren og sendt os en af deres 2018-modeller kun én måned efter CES-messen løb af staben. Vi har modtaget arvtageren til sidste års storsællert XE90, nemlig XF90, som byder på zonestyret bagbelyst LCD, Sonys nyeste version af MotionFlow “X-motion Clarity”, X1 Extreme processor og løfter om Dolby Vision og Android 8.0 senere på året.

XF90 findes i 49, 55, 65 og 75". Vi har set på 65" modellen.

Læs også: Oversigt: Sony 2018 TV

Pris og forhandler:

49"
55"
65"
75"



Første indtryk


Vi nåede ikke at se nærmere på XE90-modellen sidste år, så vi har ikke hverken egne fotos eller målinger at sammenligne med, så vi vil komme til at drage paralleller med XE93 i denne anmeldelse, hvor du blot skal være opmærksom på, at XE93 reelt er en storebror til XF90.

Designmæssigt adskiller XF90 sig ikke markant fra XE90 når det kommer til selve skærmen. Vi finder en tynd metalkant, som i år har mistet den grå kontrastlinje og i stedet er ensfarvet sort. Bagsiden er ligeledes ændret ganske lidt og skærmen er dermed stadig forholdsvis tyk af en fladskærm at være. Da XF90 er baseret på fuld zonestyret LED-bagbelysning, så er skærmen ikke helt så elegant i profil, som eksempelvis XE93 var, men den er ikke anderledes end XE90 sidste år. Springet fra 93 til 90 skærer også den smarte bagside med elegant kabelstyring fra og i stedet har vi en mere traditionel bagside med åben tilgang til stikforbindelserne.

Alle stik vender enten nedad eller til siden, men det er værd at bemærke, at kun 2 af de i alt 4 HDMI-input klarer UHD HDR signaler ved fuld båndbredde, hvilket er lidt fedtet i 2018. Med en spilkonsol og en Apple TV 4K, så har du dermed brugt dine muligheder for at få 4K HDR ind i TV’et udefra. De analoge input er reduceret til ét kombistik, så nu er Sony også så småt på vej over i ren digital tilslutning.




Foden er det sted producenterne typisk ændrer noget fra år til år og i 2018 sidder de to ben lettere vinklet væk fra hinanden. Vinklen tillader i øvrigt, at man placerer Sonys HT-XF9000 soundbar foran TV’et imens det står på fødderne, hvis man har behov for at løfte lyden. Som bonusinformation så kan det oplyses, at en Sonos Playbar også passer mellem fødder på 65”-modellen og lige præcis kan holde sig under billedkanten. Højttalerne er placeret nederst, hvor det lysende Sony logo også sidder (lyset kan slukkes).

Vægmonteringen af XF90 er af den traditionelle VESA-standard og der er dermed ikke understøttelse af det specialbeslag, som på XE93 gav mulighed for helt plan montering og samtidigt understøttede bevægelse af TV’et.

65"-modellen af XF90 kommer i år med indbygget strømforsyning i modsætning til sidste års XE90, som havde en ekstern en af slagsen. Vi afventer stadig en kommentar fra Sony om, hvorvidt dette også er tilfældet i de andre tommeformater.

Reflektionerne i TV’et er gennemsnitlige og ikke unormale for et LCD-TV med en kontrast-film på forsiden. De er ikke reduceret til samme niveau som OLED.


Sony XF90 test



I kassen finder vi én fjernbetjening, som er ændret en smule ift. sidste år, men stadig er en IR-betjening med Bluetooth-forbindelse til styring af mikrofonen.


Brugeroplevelse & features


XF90 er nået til Android 7.0, og det er forventningen at Android 8.0 rulles ud i løbet af 2018.

Styresystem og smart-TV

Android TV 7
Android 7.0 er ikke væsentlig anderledes i udtryk end de sidste par års versioner. De kosmetiske ændringer får vi først i version 8.0, hvor hovedmenuen af Android får en væsentlig overhaling, så på nuværende tidspunkt er der ikke mange steder man kan spotte forskellen på XF90 og de Sony-TV vi har set på i 2017. Som ros til Sony, så har de langsomt men troligt opdateret de ældre platforme til nye versioner af Android TV løbende, således at ikke engang 2015-modellerne er efterladt, hvilket er prisværdigt.

Hovedmenuen “Home” hidkalder i version 7.0 den velkendte skærm med anbefalinger i toppen, Sonys udvalgte Apps i næste række og egne apps i 3. række. Der er dedikeret en række til spil, men med den processor, som Sony benytter til at drive Android TV, så vil de færreste nok begive sig ud i at bruge XF90 som “spilkonsol”. Sidste række viser TV’ets indgange, hvor “Streamingkanaler” stadig mangler at finde virkelig anvendelse herhjemme. Potentielt kunne den dog blive interessant, hvis flere tjenester understøttede den. App-udviklerne kan bygge deres apps, så de giver mulighed for EPG, forældrekontrol osv. og lade det figurere som en flow-kanal.

Vi finder naturligvis stadig Chromecast Built-in, som er plasteret på såret over de manglende danske apps, men som på de tidligere modeller, så er softwareversionen af Chromecast låst til 60 Hz frekvens, hvilket er problematisk for apps baseret på 50 Hz sendefrekvens, såsom de danske. Det er desværre op til Google at få lidt mere fokus på deres styresystem, så de features den hardwarebaserede Chromecast besidder overføres til Android TV også. Sonys MotionFlow kan til nød bruges til at dække den judder, som opstår hvis du afspiller 50 Hz indhold ved 60 Hz frekvens.

De steder man kan se en forskel på XF90 er i den menu, som Sony før kaldte “Discover”, men som nu er blevet henvist som en dobbeltfunktion på “TV”-knappen. I menuen findes der nu - ud over de sædvanlige genveje til TV-kanaler og brugervalgte apps - genveje til timeroptagelser, TV-guide og tilsluttet HDMI-udstyr. Menuen begynder dermed mere at ligne de versioner, som både LG og Samsung benytter i deres styresystem, men dog med en langt mindre central placering. Det kan virke en smule sært, at der både skal være en “home”-menu med genveje til inputs, apps mv. og så en bundmenu, hvor det meste af det samme nu også kan findes. Endnu mere sært virker det dog, at man skal bruge TV-knappen til at aktivere menuen med inputs i, så du reelt ikke kan benytte den uden at befinde dig i TV-interfacet. Input-listen findes dog også i Home-menuen og for at det ikke skal være løgn, så har de også en dedikeret knap på fjernbetjeningen...

Indstillingsmenuen på Android TV er også ændret en smule, og hvor den før overtog hele skærmbilledet, så er den nu flyttet ud som en sidemenu. Du slipper dog ikke for stadig at skulle rode i Sonys egne indstillingsmenuer, som på vanlig vis kan hidkaldes på flere forskellige måder via enten Androids indstillinger, men også til dels via Sonys “Action menu”, som stadig sidder i toppen af skærmen. Det er dermed samme rodede affære, som de øvrige Android-baserede TV må døjes med og man føler aldrig helt, at synergien mellem TV-interface og Android er 100% perfekt.

Du kan med fordel læse tidligere anmeldelser af Sony’s TV i vores arkiv for flere detaljer omkring styresystemet og hvordan det har udviklet sig fra model til model.

Til forskel fra sidste års XE90, så benytter XF90 sig af Sonys X1 Extreme processor, som er mere kapabel når det kommer til eksempelvis understøttelse af Dolby Vision. Til at drive Android benytter Sony sig af en Mediatek 5891 SoC, som har været valget siden 2016 og det kan mærkes, at man ikke just har med en sprinter at gøre. Styresystemet føles aldrig rigtig, som om det reelt kan følge med til hvad man beder det om, men ift. modellerne fra 2016, så har Android til gengæld formået at udrulle opdateringer, som har højnet brugeroplevelsen en smule. I sammenligning med vores nuværende reference inden for smart-platform - Apple TV - så er der mærkbar forskel i hvor flydende interfacet føles.

Som hidtil, så insisterer Android TV på at vågne af og til og foretage sig et eller andet, hvilket hæver strømforbruget fra den normale standby-strøm på under 1 W til hele 21 W.

Betjening

XF90 kommer med en “opgraderet” version af Sonys normale fjernbetjening, hvor man i år har droppet den fulde bløde plastic coating, som prægede sidste års modeller, og som vi kritiserede for at have alt for hårde knapper, med en version er som tilbage ved de sædvanlige bløde knapper vi har set tidligere år. Og der er stadig mange knapper!

Sony formår ikke at få ret meget ud af det virvar af knapper deres fjernbetjening indeholder og især omkring nagivationshjulet er der en masse forvirring og redundans. Væk er “Discover”-knappen, men i stedet har vi en “Apps”-knap, som åbner Google Play-butikken. Det virker mest af alt som om, man ikke kan eller vil ændre på antallet af knapper og dermed må finde på genveje til noget nyt, hvis man fjerner noget gammelt. Det ville virkelig gavne brugervenligheden, hvis nogen havde modet til at starte på en frisk og smide det gamle udslidte design i skraldespanden. Kast et blik over i Samsung-lejren - de turde og har pt. den fjernbetjening vi er mest begejstrede for her på redaktionen.

Som den eneste knap på fjernbetjeningen, der kører på Bluetooth, sidder mikrofon-knappen øverst og den kan hidkalde stemmestyring hvor du end befinder dig. Stemmestyringen fungerer i almindelighed godt og kan lette visse typer opgaver såsom at finde et specifik film, information omkring en skuespiller eller måske blot dét at skifte til DR1, hvis man nu har glemt hvor kanalen skal findes.


Sony XF90 test



Tyngden af fjernbetjeningen har fået et nyk op, selvom bagsiden ikke er metal, og det højner kvalitetsfølelsen en smule. Selve byggekvaliteten fejler heller ikke noget, den ligger godt i hånden og taktiliteten af knapperne er godkendt. Alligevel bander jeg over fjernbetjeningen for at være så håbløst forældet og uigennemtænkt, imens den ligger der ved siden af min Apple TV remote, som efterhånden udgør 95% af mit brug.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Som nævnt, så har Sony opfrisket deres bundmenu (som så ikke hedder “discover” mere), men ud over dette, så ligner TV-delen, EPG’en, infobjælker mv. fuldstændigt sig selv. På denne front har Sony ikke ændret sig meget de sidste mange år, og er godt nok stadig minimalistisk, men ikke nær så grafisk flot som eksempelvis Samsungs Tizen TV-interface.

XF90 er forsynet med dual-tuner, som kan bruges til optagelse, hvis du tilslutter en harddisk, men der er ikke PIP/PAP med andet end apps+TV, og udsendelser kan ikke sættes på pause. Som nævnt tidligere, så er TV’et dog ret vild med at læse indholdet fra USB-enhederne i tide og utide (også når det er slukket), så som tidligere, så udstedes der en advarsel mod brug af mekaniske HDD, som kunne tænkes at have begrænset levetid.

Kanalskifte er forholdsvis langsomme med 5-6 sekunder mellem tryk på fjernbetjeningen, til næste kanal dukker frem. Generelt er dét at se TV forbundet med en del ventetid, hvor man både skal vente på, at TV-delen toner frem (især tydeligt, hvis man tænder XF90 på TV-delen) og det har også hidtil været ved TV-brug, at systemet har føltes lidt trægt. EPG’en åbner og lukker til gengæld forholdsvist hurtigt og er blevet noget hurtigere gennem de seneste generationer - især sammenlignet med 2015-modellerne.




Lyden i XF90 er tynd og mangler bund. Tale fremgår tydelig, hvorfor TV’et går an til sporadisk TV-brug, men hvis du sætter pris på en god film i ny og næ, så kan det på det kraftigste anbefales at se sig om efter en soundbar af en slags. Som nævnt, så laver Sony modeller, som passer mellem fødderne, men har man højere ambitioner, så kan det anbefales at se på nogle af de mere potente systemer derude, såsom Sonys ST5000 Atmos-soundbar, som vi tidligere har anmeldt.


Kalibrering


"Standard"-profilen er vanen tro for kold i sin farvetone, så vi tager udgangspunkt i "Biograf Prof"-profilen. Sonys billede er optimeret mod en gamma omkring 2.4 (BT.1886) hvor vi foretrækker et lidt lysere billede tættere på en gamma på 2.2.

Vi kalibrerer normalt skærmene med alle dynamiske kredsløb deaktiveret, hvilket også omfatter den dynamiske baggrundsbelysning. Vi kommer dog til at anbefale, at denne slås til for at få maksimal udnyttelse af de features, som XF90 tilbyder, og det påvirker hvidbalancen en smule, så herunder vises den “normale” kalibrering uden dynamisk belysning. Forskellen vil ligge i justeringen af hvidbalancen.

Det kræver ikke det voldsomme indsatser at få presset afvigelserne i hvidbalancen under en dE2000 værdi på 1, men på farveskalaen ser vi lidt afvigelse i den blå nuance, som ikke er helt mættet nok. Sony tilbyder ikke CMS justering, så der kan ikke rettes på hverken primær- eller sekundærfarver, så det er mere eller mindre “take it or leave it”.

Ser vi på HDR-gengivelsen, så er Biograf-profilen stadig fornuftig med acceptable afvigelser på hvidbalancen op til knækket på EOTF-kurven, hvor baggrundsbelysningen giver op, men dækningen af DCI-P3 farverummet når kun op på 89%. Det sammenligneligt med andre LCD-skærme fra Sony og er dermed ikke overraskende, men det er en smule under hvad andre producenter kan præstere.




Målinger


Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.

En ting at holde i baghovedet er, at hvis man ønsker at kunne tænde TV’et via en app på enten mobil eller tablet, så koster denne feature 20 W i effektforbrug under standby. Det er en heftig pris at betale for en smule bekvemmelighed og for de energibevidste anbefales det at slå denne feature fra.


Sony XF90 test


Billedkvalitet


I forhold til sidste års XE90, så har XF90 fået tilføjet en del flere zoner at styre baggrundsbelysningen i, hvilket betyder, at den næsten matcher XE93 (godt 60 vs. 72). Selvom der stadig er meget lang vej op til flagskibet ZD9’s 630 zoner, så betyder de lokale styring af lyset, at der er langt bedre mulighed for at skabe kontrastrige billeder. Især når det kommer til HDR. Husk i øvrigt, at man for at bruge HDR på de to HDR-kompatible HDMI-indgange, skal skifte HDMI-portens indstilling til "HDMI Forbedret". Det virker efterhånden som noget der bare burde være aktiveret pr. default.

Zonernes størrelse gør desværre, at peak-lysstyrken på godt 1000 nits nærmest aldrig nås, da det kræver, at det lysende billedelement fylder mere end én zone på skærmen, hvilket også er grunden til, at vores ANSI-måling kun giver en lysstyrke på 663 nits (uden scanning backlight), og det er dén man skal forvente ved alm. brug. Ved denne lysstyrke udvaskes sortniveauet til 0.15 nits, hvilket er en noget anden nuance end “kulsort”. I Biograf Prof-profilen er kontrastforholdet ret konstant uanset hvad man sætter lysstyrken til, og sortniveauet er i almindelighed godt for en LCD-skærm.

Se vores oversigt over de bedste TV til HDR

Det lave antal zoner i baggrundsbelysningen giver de samme problemer, som vi også klandrede XE93 for, nemlig at lyse elementer “forurener” mørke områder på skærmen. Jo mere knald, der skal være på lyset, des mere hæves lysniveauet i de omkringliggende områder, og det går ofte ud over de sorte bjælker mange film vises med. På SDR-materiale er skaden marginal, da det er begrænset hvor meget lysstyrken skrues op, men når det kommer til HDR, så vil sortniveauet øges fra det acceptable 0.04 nits niveau til næsten 5 gange så meget hvis zonen er i nærheden af en anden zone med fuldt blus på.

På det første billede herunder kan effekten ses, men når først musikken spiller, så er det primært i disse stress-situationer med meget lyse elementer på en ellers mørk baggrund, at problemet er fremtrædende. Problemet forværres drastisk hvis man bevæger sig væk fra center af TV, men det kommer vi ind på om lidt.




Sonys X1 Extreme-processor, som XF90 er forsynet med, gør stadig et godt stykke arbejde med behandling af alt fra SD til UHD og SDR til HDR-materiale, om end vi gerne havde set, at Dolby Vision var blevet tilføjet den danske modelrække her inden vi modtog XF90. Vi har endnu ikke en dato på hvornår opdateringen ruller ud, men de dynamiske metadata, som DV byder på har potentielt endnu større impact på LCD-modellerne pga. de svagheder de kæmper med mht. udvaskning af de mørke områder. En mere tilpasset grading af lyset vil potentielt gavne endnu mere end på OLED.

Én af de ting vi førhen har rost Sony for har været håndteringen af flydende gradienter - et sted, hvor især OLED har haft sine vanskeligheder. Det var også en af de dyder, som Sony selv gjorde en del ud af at fremhæve bag gardinerne på CES og vi kan igen i år give dem ret. Gradienter håndteres fuldstændig uden bånd eller artefakter. Sony har mulighed for, at udjævne pludselige spring i ellers flydende overgange, men systemet har primært sin berettigelse til signaler, hvor man har fået introduceret banding pga. kompression og vi er lidt tilbageholdende med at anbefale, at man aktiverer systemet på sit mest agressive niveau (det hedder “Jævn gradering”). Leveres kildematerialet ellers i den rigtige kvalitet, så kan du dog være tryg ved, at XF90 nok skal vise det uden slinger i valsen.




Vi plejer at ytre vores begejstring for Sonys “Tydelig” profil under MotionFlow, da den giver et skarpt billede under bevægelse, men selv med Sonys Xmotion-system, så er cuttet i lysstyrke for markant til at den virkelig kan anbefales. Xmotion er dog aktiv i alle indstillinger, som involverer scanning backlight, så hvis man i stedet benytter “Personlig”-profilen, så kan man faktisk opretholde samme høje opløsning under bevægelse uden at måtte ofre nævneværdigt på lysoutput. Det er ren win-win og vores klare anbefaling.
900 nits selv med scanning backlight
Peaklysstyrken daler godt 10% ved at lade scanning backlight stå på trin 1 (Klarhed), men til gengæld boostes bevægelsesopløsningen til det dobbelte og der er ikke nævneværdig forbedring ved at øge niveauet. HDR-peak er da stadig næsten 900 nits selv med scanning backlight aktiveret, hvilket er ganske acceptabelt. Jævnhed-indstillingen giver yderligere flydende bevægelse og den kan man jo skrue på som man lyster. Sonys system er effektivt og giver ikke nævneværdige artefakter op til niveau 3. Undlad dog, at aktivere “Filmtilstand” hvis du vil undgå soap-opera-effekten.

Før anmeldelsen blev vi spurgt om der var situationer, hvor LCD-modellerne ville være at foretrække frem for en OLED-model, og når det kommer til bevægelse, så må LCD siges at have fordelen. Der er ikke noget OLED-TV, som kan matche skarpheden ved bevægelse, da man endnu ikke har formået at skabe et system lige så effektivt som scanning backlight på OLED. Hvor OLED derimod virkelig trækker fra LCD er dels de helt lokale styring af lyset, som de fleste jo nok er bekendt med, men især HDR-gengivelsen fra andre siddepositioner end sweetspot vil virkelig være forskellig.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt

På billedet herunder ses det hvordan sortniveauets forværres når man bevæger sig væk fra midten og her er det tydeligt, at billedkvaliteten lider et dyk på et LCD-TV. Man skal faktisk ikke mere end ganske få grader væk fra midten før blooming omkring lysende elementer bliver synlige, og de famøse oplyste sorte bjælker vil begynde at slå lidt skår i glæden ved et ellers ret godt billede. Det er ikke sikkert det er en dealbreaker - og det er på ingen måde unikt for Sony - men i disse HDR-tider, så er det helt klart værd at notere sig, at oplevelsen er mest optimal midt for skærmen.




XF90 er som bekendt bagbelyst, og det giver gode muligheder for at opnå en jævn fordeling af lyset. Jeg vil gå så vidt som at sige, at XF90 er et af de mest homogent belyste LCD-TV jeg har set de sidste mange år. Det slår ZD9 og ud over en ganske svag skygge i de 4 hjørner, så er der ingen farvestik, banding, dirty screen, bleeding eller andre kedelige artefakter. Det kan naturligvis være unikt for lige netop vores eksemplar - den del har vi ikke kontrol over - men hvis det er normen for XF90, så lover det godt for forbrugeren.




Vi måler inputlag til lidt over 40 ms i spilprofilen hvad enten HDR er aktiv eller ej, hvilket er for højt til dagens standard. Vi lider lidt under, at vi kun kan smide 1080p-signaler til TV’et under inputlag-målingerne, hvor vi er bekendte med, at 4K-signaler oplever lavere inputlag, så vi må formode, at det samme er gældende i år. Det kræver dog en PS4 Pro eller en Xbox One S for at kunne sende denne opløsning til TV’et, så for det bedste spil-resultat, så bør man derfor have en nye spillekonsol med mulighed for 4K-output. I Biograf-profilen rammer inputlag 93 ms, hvilket vil være mærkbart for de fleste, så du bør undlade at spille i dén profil.

Se hvordan de øvrige skærme vi har testet klarer sig i sammenligning i vores dedikerede artikel om emnet.

Ved spil i HDR er blooming ikke noget du vil lægge mærke til, men hér vil man blot nyde godt af det overskud skærmen leverer på lyssiden. Det giver virkelig en ekstra dimension at spille i HDR, hvilket du kan læse mere om i vore anmeldelser af Xbox One S og PS4 Pro.

Betragtningsvinklerne på XF90 er typiske for VA-panelerne og de egner sig bedst til at blive betragtet midt for. Ikke mindst når det kommer til visning af HDR-materiale, som beskrevet tidligere.




Konklusion


Vi sprang XE90-modellen over sidste år, og det viste sig, at den gik hen og blev en af Sonys mest populære skærme, så i år slog vi straks til da modellen blev ledig til test.

XF90 bygger på samme platform som XE90 og tilbyder stort set de samme features, dog med visse nævneværdige opgraderinger. I år er TV’et blevet forsynet med flere zoner til styring af den dynamiske baggrundsbelysning og skærmen har fået X1 Extreme-processoren, hvilket betyder, at Dolby Vision-opdateringen ruller ud til TV’et senere.

Æstetisk set er XF90 en synlig billigere version end 93-modellen, da den mangler en del af de designmæssige kvaliteter, som gjorde eksempelvis XE93 speciel. Stikforbindelserne vender alle sammen rigtigt og rent konstruktionsmæssigt fejler TV’et ikke noget. Lydmæssigt halter XF90 en smule, og det kan anbefales at supplere med en soundbar eller lignende, ligesom det er tilfældet på næsten enhver TV-skærm i dag.

Forøgelsen af antallet af zoner giver TV’et et løft i billedkvalitet, som gør den i stand til at konkurrere med XE93 i HDR om end vi ikke er oppe og tangere ZD9 LCD-flagskibet i HDR-performance og der er stadig langt op til referencemodellerne baseret på OLED.

Android ligner sig selv på godt og ondt, men Android 8 er på trapperne, og vil blive rullet ud til XF90 som en af de første i år, hvilket vil distancere interfacet en smule fra de tidligere års modeller. Som spilleskærm har Sony ikke flyttet sig meget, men vi er underlagt en begrænsning i vores måleudstyr, så vi ikke har kunne teste inputlag i 4K. I fuld HD er ydelsen dog kun middelmådig med et lag på godt 40 ms i spilprofilen.

På billedbehandlingen er Sony stadig med helt fremme og leverer skarpe kontrastfyldte billeder i både SD, HD og UHD og ved både SDR og HDR. Tilføjelsen af Sonys Xmotion til MotionFlow-systemet har cementeret deres position, som kongen af bevægelseshåndtering, og vi må igen i år konstatere, at Sonys LCD-modeller ligger helt fremme i feltet på dette område.

XF90 leverer billedmæssigt en ydelse, som kan matche sidste års XE93, men som designmæssigt klart er en “lillebror”. Med en vejledende udsalgspris på 20.000 kr. for 65"-modellen, så leverer XF90 virkelig meget billedkvalitet pr. krone og virker som et oplagt valg, hvis man vil have en stor skærm med god billedkvalitet. Vi spår, at XF90 bliver en af de helt store sællerter i 2018 og vi kvitterer med en top-anbefaling herfra.


Pris og forhandler:

49"
55"
65"
75"

Høj lysstyrke i HDR selv med scanning backlight
HDR med local dimming i flere zoner
God billedbehandling
Bedste Motion-system


Snævre betragtningsvinkler
"Glorier" om lysende objekter i billedet
Middelmådig input lag
Kaotisk fjernbetjening





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |