Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Bang & Olufsen BeoVision Eclipse - FlatpanelsDK

Test: Bang & Olufsen BeoVision Eclipse

|


Bang og Olufsen (B&O herefter) lancerede for nylig deres første OLED-TV kaldet BeoVision Eclipse, som indtager pladsen som flagskibet inden for TV-produkterne, og som byder på de velkendte B&O-signaturer i form af opsigtsvækkende design, fornemme materialer, gennemarbejdet lyd, og lidt mekaniske finesser (som dog er tilkøb på denne model). Eclipse markerer også B&O’s første TV-model udsprunget af samarbejdet med LG, hvor vi for første gang ser WebOS-platformen på et TV uden LG’s logo.

BeoVision Eclipse findes i 55" og 65", hvor vi har lånt 55"-modellen monteret på motordrejefoden (ekstraudstyr til 11.295 DKK).


55"
65"



Første indtryk


Vi skrev tidligere om vores indledende oplevelser med Eclipse efter besøget hos B&O på IFA tilbage i september, hvor vi også fik os en snak med designeren bag TV’et, Torsten Valeur. Designmæssigt, så skiller Eclipse sig ud fra de fleste konkurrenter i form af sit ret markante lydsystem, som bryder skærmens front via et SoundCenter, som B&O kalder det.

Før vi forklarer hvad denne dækker over, så bør man måske forklare hvordan Eclipse kommer til verden under produktionen: TV’et består af en række delelementer, hvor selve TV-delen er et færdigt produktionseksemplar af LG’s C7-model, og som kommer i sin egen kasse (med B&O log på). B&O har da udviklet SoundCenter, som indeholder B&O-magien, i form af de avancerede lydsystemer, opkoblingsmulighederne til eksterne højttalere og lydstreaming, forbindelsen til BeoRemote One, styringen af motorstand/beslag mv. Dertil skal brugeren så vælge hvordan TV’et skal monteres, dvs. om der skal benyttes en motorstand, et motoriseret vægbeslag eller et manuelt vægbeslag - TV’et kan ikke klare sig uden ét af disse tilkøb. Den del der relaterer sig til selve TV’et er dermed ren LG-design og ikke meget anderledes end det C7-TV du kan købe i butikkerne. For at få en pænere integration med SoundCenter, så er bagbeklædningen omkring OLED-TV’ets elektronik dog forsynet med en anden plastic bagpart end butiksversionen af C7.

"Udpakningen" af Eclipse - som foretages af en installatør - består dermed af at sætte alle delelementerne sammen og det er ikke en proces, man umiddelbart kan udføre selv! Prisen på Eclipse inkluderer dog installationen, men skulle du have behov for at flytte Eclipse fra adresse til adresse, så er det en mere kompliceret procedure.

Måden Eclipse fungerer på, når først alt er samlet er, at SoundCenter står for kommunikationen med BeoRemote One, og forbindelsen til C7-TV’et foregår da via hhv. HDMI-CEC (til at sende tænd/sluk signal og få lyden fra TV ud i højttaleren) og LAN til to-vejs kommunikation med TV’et.

En del af formålet med at lade højttaleren stikke ud på hver sin side af skærmpanelet er, at gøre overgangen fra LG til B&O mere flydende og samtidigt sikre en platform, der lettere skalerer til andre TV-størrelser. Samtidigt så dækker volumenet i højttalerens sider over det område, som vægbeslaget skal monteres i (enten højre eller venstre side), hvilket også er grunden til, at højttaler-enhederne ikke kan føres helt ud til kanten af SoundCenter.




Om man er fan af udseendet må i høj grad være en smagssag, men i forhold til tidligere generationer, så mangler lidt af B&O-feelet på LG-delen af TV’et, dvs. bagsiden af panelet, som netop ikke er glas (som på E7-modellen) eller metal og forsiden af TV’et ikke er af glas ligesom de fleste andre high-end-modeller fra B&O. Den fysiske fremtoning gør sig bedst ved selvsyn og ikke mindst berøring, da materialerne på SoundCenter og nedefter stadig er i vanlig B&O-kvalitet. Vores eksemplar blev leveret med sort frontstof, men ved introduktion fås stoffet i 5 forskellige farver, samt en perforeret aluminiumsfront, som jo er B&O’s signatur. Jeg er personlig mest tilhænger af stoffronten, og hvis vi skal lade fortiden være en indikator, så kommer der nok flere farver hen ad vejen.

Tilslutningen til antennestik foregår stadig i LG-TV’et, så her skal man ind bag bagpanelet for at få TV-signal, men selve tilslutningen er ført ud via et kabel-panel, så det sidder midt på TV’et. På undersiden af TV’et finder vi de øvrige tilslutninger i form af 4 HDMI-porte, lydforbindelserne til eksterne højttalere i form af Powerlink, USB, LAN og en line-in. Man kan dog stadig benytte de øvrige ind- og udgange, som findes i LG-TV’et, men hvis man vil kunne betjene portene med PUC-systemet, så bør man holde sig til forbindelserne i bunden. Bruger man de tre øvrige HDMI-porten i C7-TV’et, så skal man forlade sig på HDMI-CEC, men det er altså muligt. Ligeledes, så skal man ind bag panelet i højre side for at montere en USB-HDD, da denne port stadig sidder i TV’et og på vores 55" model, så giver det lidt udfordringer mht. pladsen. Det anbefales, at man bruger enten en USB-stick eller en af de helt flade NAND-harddiske til denne model. På 65"-modellen er der lidt bedre plads bag lågen. Vi finder endvidere plads til en Apple-TV-lignende boks i SoundCenters nederste venstre del (set bagfra), ligesom der har været på mange af B&O’s tidligere modeller.




Ud over selve TV’et, så er vi til denne test forsynet med den motoriserede drejefod, som vi også fik med til Avant, da vi testede den for nogle år siden. Foden kan dreje om to akser, og dermed flytte skærmen både ud fra væggen og dreje den fra side til side. Det muliggør en langt større vinkel på skærmen end hvis den blot kunne dreje omkring én akse og foden. Skulle man være mere tilhænger af vægmontering, så fås der beslag med eller uden motor, som monteres i en af siderne på SoundCenter og derefter kan vippes ud fra væggen i en vilkårlig vinkel op til 90 grader. Både fod og vægbeslag er i uhyre høj kvalitet, men skal altså købes ved siden af. Den motoriserede stand er et udstyrsstykke i mekanisk ingeniørkunst og vil efter konfigurering tage højde for afstanden til væggen bagved, så du frit kan dreje TV’et til din yndlingsposition uden at bekymre dig om bevægelsen af den to-ledede drejefod.

Der har været en del spekulation rundt om på nettet om hvorvidt Eclipse, med sin modulære opbygning, måske skulle være bedre gearet til fremtiden ved at kunne klipse et nyt LG C8/C9/… ovenpå SoundCenter og dermed opgradere selve TV-delen. Den vil vi godt lige skyde ned med samme: Eclipse fortsætter naturligvis i 2018, så B&O og LG har en aftale om hvordan 2018-modeller ser ud mht. integration i Eclipse, men formfaktoren for LG’s TV kan sagtens gå hen og ændre sig markant i fremtiden. Du skal dermed ikke forvente, at du kan købe en 2018-model af TV-delen og uden videre sætte den fast på en SoundCenter fra 2017. Så selvom Eclipse-serien måtte bestå, så må den nødvendigvis ændre sig i det omfang LG’s fremtidige TV-platform påkræver. Men det er jo altså ikke anderledes, end at du heller ikke kan bede om at få sat et af Samsungs nye QLED-paneler i et BeoVision Avant fra 2015.

Til styring af Eclipse medfølger den seneste version af BeoRemote One, som vi kommer nærmere ind på senere.

Som med de fleste øvrige 2017-OLED, så er reflektionerne på Eclipse reduceret til et minimum og de lilla farveskær fra sidste år er også væk. OLED er dermed stadig velegnet til brug i stuer med mange lyskilder, da de reflekterer minimalt.


BO Eclipse test



Brugeroplevelse & features


B&O markerer sig som de første, der benytter webOS-platformen foruden LG selv, hvilket er en naturlig konsekvens af, at de har købt selve TV’et fra LG og eftermonteret resten af Eclipse. TV’et er dermed baseret på webOS 3.5, som vi har set på ved flere lejligheder allerede. Med indtoget af webOS, så byder B&Os lineup på hele tre forskellige platforme, hvilket giver et noget rodet billede af deres komplette produktlinje. Hvad fremtiden byder på ved kun B&O, men man kan håbe, at webOS går hen og bliver platformen for fremtiden, da den trods alt er den mest stabile af de tre. Det vil i så fald nok betyde, at LG kommer til at stå for TV-delen i almindelighed.

Styresystem og smart-TV

"webOS på B&O"
Helt "native" er styresystemet dog ikke idet BeoRemote One ikke er forsynet med bevægelsessensorer, så musemarkøren, som ellers præger LG’s egne TV, er væk, og i stedet navigerer man med piletasterne, ligesom det også er muligt på et alm. LG TV. Væk er også LG’s fugleavatar, som optræder i opsætningsguides og lidt andre steder i systemet. Når man åbner hovedmenuen, så starter man på en B&O menu, hvorfra man skal trykke sig videre til billed- eller lydmenuerne, samt parre højttalere med systemet. Denne menu erstatter LG’s egen "genvejsmenu", som normalt ville poppe op når man åbner indstillingerne, men hastighedsmæssigt, så er der lagt lidt ekstra tid på opstarten af denne menu, som godt kan virke lidt træg i brug. B&O har dog ikke fået klemt deres karakteristiske "gardiner" ind i opstarten af TV’et (hvilket Samsung så ironisk nok har fået nu i stedet).

B&O har, som nævnt, fået lagt lidt ekstra menuer i systemet til håndtering af deres lydsystemer. B&O er i særdeleshed synonym med avanceret lyd, og ikke mindst når det kommer til TV-lyd. I menuen har man dermed mulighed for justering af det indbyggede SoundCenter og for tilkobling af op til 16 højttalere (8 kablede og 8 trådløse), som kan indgå i eksempelvis surround, men også blot i andre afkroge af huset, hvor Eclipse kan agere opkoblingspunkt for lydstreaming via Airplay, Chromecast Built-in, DLNA, Bluetooth eller Spotify Connect. I tilfælde af, at Eclipse bruges som streaming-centrum, så holdes billedet slukket - eller i hvert fald sort - og vækkes kun til live når man justerer volumen.

Ser vi bort fra den lette styling af farvepaletten og den ekstra lydmenu, så er det kun fornemmelsen af fjernbetjeningen og udsynet til SoundCenter, der afslører, at dette er et B&O-produkt, for det føles naturligvis fuldstændigt som et LG-produkt når man navigerer rundt i smart-TV-platformen. Vi vil dermed heller ikke bruge for meget krudt på at beskrive hvordan dette virker, da vi både har set på LG E7 og for nyligt også på B7, som kører på en identisk platform. Der henvises til anmeldelsen af E7 for en beskrivelse af features mv. ved webOS.

Et sted hvor man dog vil opleve forskelle er i valget af kilder fra popup-menuen i bunden. På webOS vil man normalvis finde alle HDMI-indgangene som genveje i bunden, men disse er nu i stedet kopieret ud i den liste du kan scrolle igennem på selve fjernbetjeningens display. Så for at skifte til den HDMI-port, som holder på eksempelvis dit Apple TV, så skal denne konfigureres via TV’et, så den synkroniserer med fjernbetjeningen. Det giver dig også mulighed for at starte en vilkårlig app direkte fra fjernbetjeningen ved at scrolle igennem de installerede apps/HDMI-kilder og blot trykke på centerknappen på BeoRemote One.

Udbuddet af apps til Eclipse er tilsyneladende ikke helt det samme som til LG’s egne TV, hvor vi pt. mangler en app som Viaplay i menuen. Der er dog adgang til de øvrige kendisser såsom TV2 Play, Blockbuster, SF Anytime, og naturligvis Amazon og Netflix (som jo har deres egne knapper på fjernbetjeningen).

Vi noterer os her til sidst, at softwaren i Eclipse håndterer HLG-formatet korrekt og at den dermed er fuldt ud på højde med de øvrige LG OLED-modeller på programmet.


Betjening

Siden vi sidst så på BeoRemote One er fjernbetjeningen blevet opgraderet med Bluetooth, så den nu forbinder trådløst med SoundCenter og så man ikke længere behøver pege på TV’et - om end dette ikke hidtil har været et issue selv med IR på B&O’s TV.

BeoRemote One har fået tilføjet et par ekstra knapper øverst i form af en Netflix og en Amazon-knap, hvilket virkelig er en øjebæ på så lækkert et stykke hardware. Den forrige model er stadig tilgængelig og adskiller sig netop i, at den ikke har disse hæslige knapper øverst, men vil du have denne version i stedet, så skal den købes separat og kan ikke tilvælges frem for Netflix/Amazon-versionen. Vi har kritiseret denne anmassende promovering af streamingtjenester mange gange hidtil og de hører ganske enkelt ikke til på en fjernbetjening - Netflix-approved eller ej! Disse knapper er især frustrerende overflødige idet både Netflix og Amazon jo allerede ligger i den liste du kan kalde frem på fjernbetjeningens display ved at trykke på "TV"-knappen øverst.


BO Eclipse test


Layoutmæssigt er der også visse småændringer ift. den version vi så i forbindelse med Avant-anmeldelsen, men overall set, så føles fjernbetjeningen som den plejer. Og det sætter vel og mærke overliggeren for kvalitetsfølelsen af en fjernbetjeningen uden sidestykke hos noget andet mærke. Vi har stadig at gøre med en unibody metalkrop, hvori indmaden inkl. batteri skydes ind fra toppen. Til min smag er der stadig en smule for mange taster på fjernbetjeningen - ikke mindst i sammenligning med Samsungs seneste eksemplar - men kvaliteten af knapperne er helt i top. BeoRemote One er jo heller ikke eksklusivt en TV-remote, så mængden af taster skal tilpasses andre typer enheder. Jeg kritiserede tidligere BeoRemote One for at mangle et par taktile pejlemærker, så man kan orientere sig med fingrene i mørke, og hvorvidt det er vores kritik eller bare den almene feedback der har gjort udslaget, så er der nu kommer et par vandrette nedsænkninger et par steder på fjernbetjeningen, så man kan mærke hvor på fjernbetjeningen ens fingre befinder sig i mørket. Tak for dét!

Til at hjælpe med navigationen og styring af måske mere eksotiske funktioner, så er BeoRemote One forsynet med et OLED-display (yes, all-in på OLED) i toppen, hvori man selv kan placere genveje og hvor hver enkelt kildesignal vil have adgang til forskellige underpunkter, som man kan navigere rundt mellem efter behov. Displayets funktioner synkroniserer, som nævnt tidligere, med TV’et, så hvis der flyttes rundt på kilder, tilføjes nye apps mv. så vil disse ting overføres til fjernbetjeningens display også.

Endnu en af B&O’s signatur-features er muligheden for at tilslutte eksterne IR-blasters på det udstyr man måtte have tilsluttet eksternt (via PUC-systemet), hvilket kunne være en UHD Blu-Ray-afspiller, en medieafspiller, eller en settopbox. B&Os implementering trækker på et arkiv af IR-kommandoer til alverdens enheder, som kan loades direkte ned i TV’et når du har fortalt hvilket udstyr du har tilsluttet. Samspillet mellem TV og eksterne enheder føles dermed, som havde de været en integreret del af selve TV’et og kan bedst beskrives, som et Logitech Harmony system blot med en langt federe fjernbetjening og et interface bygget direkte ind i TV’et. Læg dertil muligheden for at "mærke" om udstyr på HDMI-porten er tændt eller slukket, så man sikrer sig, at alt er klar til brug eller tilsvarende slukket når der ikke er brug for det. Med indtoget af HDMI-CEC, så skal man dog af og til lige tweake lidt på hvornår enheder skal tændes, da de fleste dimser vil få et Tv til at skifte til pågældende HDMI-port automatisk.

B&O er stadig kongen af "integrérbarhed" når det kommer til TV. Ja, du læste ordet her hos os først.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Dette afsnit kommer til at blive en smule anderledes end hidtil, da vi dels ikke ser nogen ændringer ift. måden TV eller optagelse håndteres, men dels fordi lydsystemet i Eclipse er så stor en bestanddel af helheden, at den fortjener et par ekstra linjer.

EPG’en fungerer stadig som en separat app, og skal dermed startes op ligesom alt andet, hvilket nok er det sted i webOS man er mest træt af ventetider. Vi gør ikke mere ud af TV-delen i Eclipse, da oplevelsen matcher både dette års LG-modeller, men i ret høj grad også sidste års line-up. Vi noterer dog, at dualtuneren, som vi så i E7, også findes i Eclipse, så der kan optages imens man ser et andet TV-program, og man kan benytte picture-by-picture-funktionen. For flere betragtninger omkring LGs funktionalitet på TV-siden, så henvises der til anmeldelsen af E7.




Hvis vi i stedet tager et nærmere kig på SoundCenter, som jo til dels skal bære den høje merpris du betaler for et Eclipse ift. et LG C7, så er højttaleren i sig selv bestykket med 6 højttalerenheder, som tilsammen udgør et 3-kanals lydsystem med samlet set 450 W forstærkere ombord (én forstærker til hver enhed). I midten finder vi 3 mellemtoner/basenheder samt en diskant, og i hver side sidder en fuldtone enhed til at håndtere det brede stereobillede. Skulle dette ikke være nok - og det er dét vel ikke hvis du køber et TV af denne kaliber - så kan du som nævnt tilkoble op til 16 højttalere i alt, hvoraf de 8 kan være trådløse, så systemet råder over 19 diskrete lydudgange. SoundCenter er forsynet med en 7.1 surround-processor og automatisk up- eller downmixing af 1 til 16.5 kanals lyd, hvilket vil sige, at de indkomne signaler automatisk tilpasses den højttalerkonfiguration du benytter.

Og lad os bare tage den med det samme: Lyden fra SoundCenter ER så god, som man har hørt rygter om. Det er - uden sammenligning - det bedst klingende TV, jeg har hørt endnu. SoundCenter kan uden problemer bruges som eneste lydkilde i selv større stuer og det er imponerende så dyb en lydgengivelse man har klemt ud af så små (og få) enheder. Måler du i forhold til de helt tunge drenge såsom B&O’s egne Beolab 20 eller 50, så er det klart, at der mangler noget, men til min irritation, så leverer SoundCenter faktisk en lyd, som ikke uden videre overskygges af mine egne Beolab 18 når det kommer til basgangen. Det er dermed også unødvendigt at nævne, at TV’et uden problemer sætter selv dyre soundbars til vægs (tonmeister Geoff Martin ville nok rulle med øjnene over sammenligningen med en soundbar, men analogien er jo nærliggende). Tale fremstår klart og tydeligt og film leveres med solid bund i eksplosionerne, og med den indbyggede modtager til musik fra både AirPlay, GoogleCast og Bluetooth, så er der også rig mulighed for at få streamet dine yndlingsnumre fra dine håndholdte enheder og det giver god mening med en højttaler så potent som SoundCenter.

Man kan naturligvis supplere Eclipse med eksempelvis en Beolab 19 subwoofer, hvis man vil have lidt ekstra bund, men den typiske kunde til Eclipse ville nok alligevel have adgang til et par andre højttalere, som skulle indgå i setuppet og jeg ville mene, at det er et must at gå efter fuld surround når nu TV’et er så velforberedt til det. Vælger man alligevel at bruge Eclipse uden ekstra højttalere, så ville jeg ikke selv satse på en ekstra subwoofer - der er rigeligt med dybde i bassen i SoundCenter til både film og musik.

Lydsystemet i SoundCenter er skruet sammen på en måde, så det automatisk tilpasses det indhold du ser, dvs. du kan udnytte 5.1 lyd når du bruger din Playstation og du kan bruge dine Beolab 50 når du afspiller musik via AirPlay over Eclipse og du kan måske nøjes med den indbyggede lyd fra SoundCenter ved live-TV. I skrivende stund mangler B&O’s adaptive algoritme til at ændre lyd-preset (ikke højttalerkonfiguration, men "klangen" af lyden) afhængigt af hvad der vises på skærmen, men denne feature tilføjes via en opdatering senere.


Kalibrering


Som på et LG-TV, så finder vi de samme billedprofiler og samme justeringshåndtag på Eclipse, men man har dog fjernet ikonet på ISF-profilerne og blot kaldt dem "Ekspert Lys/Mørk". TV’et starter pr. default i Eco-profilen, hvilket er lige så forfærdelig som standard-profilen, så man bør fluks skifte til en af Ekspert-profilerne. Der er simpelthen så mange ting galt med både Eco- og Standard-profilerne, at man bør have en bøde for at købe et OLED-TV og så lade det stå på én af disse profiler. I det hele taget må branchen snart stramme sig an og helt droppe disse profiler som udgangspunktet for TV-indstillingerne - eller i det mindste give brugeren oplysning om valget af profil ved opstart. Det er ikke en klandring af B&O, men en generel opsang til producenterne af TV.

Som på LG’s øvrige TV vi har testet i år, så er Ekspert-profilen en smule for rødlig i de lyse toner, men med ganske få justeringer på 2-punkt hvidbalancen, så ender man på et resultat, som er inden for en dE-værdi på 1 på stort set hele skalaen. Det er virkelig blevet markant nemmere at kalibrere OLED end det var de første år! Lysstyrken i Eclipse er sammenlignelig med de øvrige OLED vi har testet i år og dermed er lysstyrken også afhængig af hvor stor en andel af skærmen, der er dækket af lyse farver. Hvis man vil begrænse effekten af det såkaldte ABL-kredsløb, så skal man dermed begrænse OLED-Lys en smule.

Vi måler en DCI-P3 dækning på 96% og en Rec.2020 dækning på 69%, hvilket er omtrent det samme som på de øvrige OLED-skærme vi har testet. Der er mulighed for justering af Biograf-profilen i HDR-mode, så der kan tweakes lidt hér også.




Målinger


Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Målinger Out-of-boxKalibreret
Sortniveau0 cd/m20 cd/m2
Sortniveau (HDR)0 cd/m20 cd/m2
Lysstyrke250 cd/m2200 cd/m2
Maks lysstyrke (HDR)670 cd/m2670 cd/m2
KontrastUendeligtUendeligt
Kontrast (HDR)UendeligtUendeligt
Input lag63 ms21 ms (Spilprofil)
DCI-P396%-
Rec.202069%-

StrømforbrugOut-of-box Kalibrering
SDR200 W130 W
HDR220 W192 W
Standby4 W

TidsmålingerTid
Opstart (indtil responsiv)7 s
Opstart (indtil billede vises)7 s
Netflix app opstart10 s
Youtube app opstart4 s
Amazon app opstart7 s
Google Play app opstart7 s
Viaplay app opstart-
DR TV app opstart-
Blockbuster app opstart7 s
TV2 Play app opstart7 s

Videofil / kildeSpecs Status
Amazon 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVCVirker
Netflix 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC Virker
YouTube 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – VP9 Profile2 4K virker
HDR fejler
Dubai 4K4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts fileVirker
Costa Rica 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv fileVirker
Terrifying Pyroclast 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Big Buck Bunny HD (.ts version) HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts fileFejler
Big Buck Bunny HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv fileVirker
LG Arctique 4K 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 fileVirker
Eutelsat 4K demo 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts fileVirker
TravelXP HLG4K (3840x2160 pixels) – 50fps frame rate – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – HEVC – HLG – .ts fileFejler
Ghost Towns 8K8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 fileFejler

GruppeIndstillingVærdi
Billedprofil Ekspert Mørk
GlobalOLED Lys60
Kontrast85
Lysstyrke50
H-Skarphed10
V-Skarphed10
Farve50
Farvetone0
EkspertDynamisk kontrastFra
Super opløsningFra
Hele farveskalaenAutomatisk
KantforbedringFra
Gamma2.2
HvidbalanceFarvetempVarm2
Metode2-punkt
R-Høj-11
G-Høj5
B-Høj 0
R-Lav0
G-Lav0
B-Lav0
BilledindstillingerStøjreduktionFra
MPEG-støjreduktionFra
SortniveauLav
TruMotionFra
Afhængigt af lysforholdene i din stue, kan det være fordelagtigt at benytte hhv. Lys og Mørk profilerne til hhv. dag- og aftenbrug. Du kan indstille dem begge efter anvisningerne ovenfor. Der er rigeligt med overskud i skærmen til at kunne fungere i oplyste lokaler og da OLED ikke har problemer med gengivelse af sort i selv bælgmørke lokaler, så slår du dig bare løs på "OLED lys" indstillingen så den passer til netop dine omgivelser.



BO Eclipse test


Billedkvalitet


Eclipse er på godt og ondt et LG OLED-TV når det kommer til billedkvalitet, hvilket vil sige mest godt. Vi måler en peak lysstyrke på HDR profilen "Biograf (bruger)" på godt 650 nits, hvilket er omtrent det samme som på Sony A1, men lidt mindre end hvad vi så på LG E7 og Panasonic EZ950. Eclipse har dog en indbygget lyssensor, som ikke kan slås fra, så lysstyrken vil variere afhængigt af omgivelserne og en højere lysstyrke er ikke pr. definition bedre, hvilket flere af vore tests også har vist.

Dækningen af DCI-farverummet matcher LG’s øvrige skærme og ligger lige omkring de 96% og som altid så skal man lige huske at krydse "HDMI Ultra HD Deep Color" af i opsætningen af HDMI-portene før man får adgang til HDR og det udvidede farverum når man benytter eksempelvis en PS4 Pro, en Xbox One S, en UHD Blu-Ray, eller en Apple TV 4K. På Eclipse skal indstillingen af dette findes under "Kilder", som nu ligger i "Beolink"-menuen.

Der har været lidt flere kilder til HDR-materiale tilgængeligt under testen af Eclipse i form af to UHD Blu-Ray-afspillere (Panasonics DMP-UB700 og LG UP970), og ATV 4K ud over de streamingkilder, som følger apps fra webOS. Eclipse har ingen problemer med at vise alle trin på gråtoneskalaen og der opleves ikke black crush eller udbrænding af højlyset, så igen ser vi en performance, som matcher de øvrige 2017-OLED-skærme. Og for lige at sætte ord på, så er det dermed referenceklasse billedkvalitet, som leverer pixelpræcis styring af højlys og skyggedetaljer.

Der spottes igen lidt banding i de flydende gradienter, men ikke noget der vil give anledning til problemer i daglig brug. Det er udelukkende på generiske testmønstre problemet kan spottes og det har været det samme på de fleste andre OLED vi har set på.




Eclipse understøtter, ligesom de øvrige LG-modeller, Dolby Vision, som giver adgang til dynamiske metadata på HDR, dvs. hver enkelt scene kan have sin egen lyssætning, hvilket ikke er tilfældet med HDR10. Med indtoget af Apple TV 4K, så har man fået adgang til flere leje- og købefilm i Dolby Vision end for bare to uger siden på fysiske medier, så tingene begynder at rykke på sig. Forskellen i scener graded til DV og HDR10 er tydelig især på steder hvor man har brug for detaljer i højlyset, så Dolby Vision (eller HDR10+ som også har dynamisk metadata) vil være noget man bør kigge efter hvis visning af HDR-indhold ligger højt på prioriteringslisten. Til forskel fra 2016-serien, så får du med 2017-modellerne også mulighed for at benytte 60 Hz i Dolby Vision, hvilket vi desværre ikke var opmærksomme nok til at spotte sidste år, så effektivt, så er det kun LGs modeller fra i år (og dermed Eclipse også), som kan klare et Apple TV 4K i fuldt flor og det er helt klart værd at notere sig. For flere detaljer om hvorfor det er fedt at få både DV og 60 Hz bør du læse vores anmeldelse af Apple TV 4K. Med det bagland af HDR-materiale, som er på vej frem nu, så mener vi helt klart, at et TV med Dolby Vision er en korrekt satsning fra B&O.

Vi oplevede et par gange, at forbindelsen til HDMI-kilder, som kørte 60 Hz, blev tabt og kun kunne genoprettes ved en genstart af TV’et. B&O er bekendte med problemet og arbejder på en opdatering. Indtil da kunne et fix være, at benytte en af HDMI-portene direkte i C7 TV’et, hvorved man dog mister muligheden for at styre enheden via PUC-systemet. HDMI-CEC vil stadig virke.

Herunder ses Lego Batman-filmen afspillet via iTunes i hhv. SDR og HDR. Det er ikke muligt at fange og gengive udvidet farverum og lysdynamik i HDR korrekt i et foto, men sammenligningen bør alligevel give dig en idé. Bemærk hvordan farverne er mere mættede og ægte og højlyset (øjne, reflektioner) er mere funklende.




Vi observerede, atVP9 profile 2 understøttelse manglede på vores eksemplar af Eclipse, selvom understøttelsen blev konfirmeret på den model vi så på IFA. Dvs. Youtube HDR virkede ikke på vores model, men B&O undersøger årsagen nærmere. Da der er tale om et LG-TV, så burde det være teknisk muligt, at have profile 2 understøttelse (hvilket TV’et på IFA jo også vidnede om), så vi forventer, at det blot er en opdatering, der skal til.

Opskalering af HD- og SD-materiale er identisk med LG’s modeller, og ikke helt på højde med Sonys X1 Extreme modeller eller Panasonics HCX-processor. Fordelene ved OLED-panelet snydes man dog ikke for, og det dybe sortniveau giver billedkvaliteten et nøk opad hvad enten kilden er 4K eller HD (eller SD).

Bevægelse på Eclipse er også af samme kaliber som på både E7 og B7, som vi for nyligt har testet og dermed ikke helt på højde med Sony A1 eller Panasonic EZ950, og TruMotion laver samme ballade som hidtil og bør slås fra. Selv på de laveste trin, så er TruMotion slem til at introducere ikke-ønskelige artefakter i billedet, og LG leverer desværre et af de dårligste systemer på dén front.




For god ordens skyld så gentager jeg lige humlen omkring bevægelse på OLED:
OLED opfører sig lidt anderledes mht. slør end både LCD og plasma idet responstiden - dvs. den tid det tager at skifte fra én farve til en anden - er så lav, at det slør vi hidtil har været vant til på LCD, som til en vis grad kan hjælpe med at give indtrykket af flydende bevægelse fordi der tilføjes motion blur, ikke vil være til stede på OLED. Så bevægelser, som ikke er optaget ved høje opdateringshastigheder, kan få en stroboskopeffekt, hvilket flere måske har lagt mærke til på meget lyse scener på 1080p24 materiale på tidligere OLED-modeller. Det ændrer dog ikke på, at vi gerne havde set et bedre motion-system end hvad TruMotion pt. kan levere.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt

Samtlige OLED-modeller vi har set på har kæmpet lidt med homogeniteten i de helt mørke nuancer, og hvis vi tager et kig på 5 IRE og nedefter, så ser vi også lidt beskidte farveflader og noget vertikal banding. Det testede eksemplar af Eclipse havde især to tydelige vertikale streger, som kunne spottes op til godt 15 IRE, men det er i høj grad afhængigt af hvor heldig eller uheldig man er med det panel, man modtager. Her er der således ikke nogen ekstra sikkerhed i at vælge en model fra B&O selvom prisen måske kunne antyde det. Der var ikke nogen nævneværdige farvestik at spotte på de lysere farveflader, ud over en svag rødlig nuance i skærmens øvre del, men det var ikke synligt i praksis.




Vi oplevede ikke issues med burn-in eller retention under testen, men skærmen havde en lettere snavset plet nederst til venstre på panelet, som forsvandt fuldstændigt efter "Pixelopdatering". Skærmen er ikke stresstestet for burn-in, men der er heller ikke taget hensyn til det undervejs. Vore testbilleder viste ikke tegn på retention efter kalibreringssessionerne, men som med alle teknologier baseret på selv-emitterende pixels, så vil det være muligt at fastbrænde elementer, hvis man blot lader samme billede stå længe nok. Vi ved, at der pågår tests andre steder på nettet, hvor man undersøger langtidseffekten af at have statiske elementer stående på et OLED-TV og disse bekræfter ovenstående (ligesom brugeroplevelserne rundt omring også gør det).

Input-lag blev målt til 21 ms med spilprofilen, hvilket gør skærmen fint anvendelig til spilkonsollen og det har dermed ikke sløvet skærmen, at signalet først skal ind gennem SoundCenter. I Ekspert-profilen er input-lag en del højere og her vil vi nok dømme skærmen uegnet til spilbrug.

Læs også: Bedste TV til spilkonsol

HDR på spiltitler bliver mere og mere almindeligt, og med OLED løftes spiloplevelsen lige et niveau op. Kombineret med den lave forsinkelse, så er Eclipse og enten PS4 Pro eller Xbox One S (og den kommende X) en god kombination. Kalibreringsmulighederne i spilprofilen er desværre stadig meget begrænsede, så man må leve med et sæt farver, som er ret skæve. Det er lidt synd, da eksempelvis Panasonic tilbyder deres fulde palette af justeringsmuligheder i spilprofilen.




Vi oplever naturligvis stadig ikke problemer med betragtningsvinklerne, som giver det bedste markedet har at byde på. Hvor B&Os motor-stande hidtil har kunnet fungere som en mekanisk kompensation for dårlige betragtningsvinkler, så er det således ikke rigtig dét der er argumentet for at vælge denne montering længere. Her vil jeg igen fremhæve muligheden for i stedet at pege lyden mod siddepositionen, som salgsargumentet - ud over naturligvis dét, at en mekanisk fod eller beslag bare er fedt i det hele taget.


Konklusion


BeoVision Eclipse er Bang og Olufsens første bud på et OLED-TV og de har allieret sig med en af de tunge spillere på OLED-markedet, nemlig LG. I samarbejde har de udviklet et TV, som leverer samme ydelse på Smart-TV og billedkvalitet, som vi har rost LG for i flere omgange, men krydret med B&O’s muligheder inden for lyd og multirum.

Vi ser således stadig referenceklasse billedkvalitet, med dybe sortniveauer, understøttelse af Dolby Vision, HLG og HDR10 og pixelpræcis styring af lysstyrken. Læg dertil markedets bedste TV-lydkvalitet, mulighed for udvidelse til trådløs 7.1 lyd, velintegreret IR-styring af eksterne enheder, streaming af lyd fra adskillige musikkilder og mulighed for, at agere musikcenter for resten af dit hjem og du står med et TV, som adskiller sig ret markant fra det øvrige marked.

Annonce:
Vi ser stadig de sædvanlige problemer i de mørke nuancer af billedet, hvor vertikal banding ikke er et overstået kapitel, og lysstyrken kan ikke matche de mægtigste LED-TV, men her på redaktionen ofrer vi gerne lidt på peak-lysstyrken for at få de dyder, som OLED har at byde på.

Vi er dog nødt til at adressere den evige kilde til ophedede debatter i vores forum, nemlig prisen og hvad man får for pengene. For Eclipse er dyr. Det er ting fra B&O og det er premium produkter normalvis. Problemet med Eclipse er blot, at vi kender prisen på det separate TV, som sættes oven på SoundCenter, og det efterlader en ret stor omkostning for de ekstra features, som B&O tilføjer produktet. Ikke mindst i 65"-modellen.

Ud over lige manglen på de elektroniske gardiner under opstarten af TV’et, så føles Eclipse dog fuldt ud som et B&O-produkt i daglig brug og valget af LG og WebOS er bestemt ikke en nedgradering ift. tidligere systemer B&O har benyttet. Man sidder ikke tilbage og tænker, at man har købt et LG TV (uden at det skal opfattes negativt - blot at det er billigere) pakket ind i en ny skal.

Så tilbage til value-for-money diskussionen - hvor lidt den end giver mening med et produkt af denne type - så virker Eclipse samlet set en smule for højt prissat, måske især i 65"-modellen, på trods af, at den sætter overliggeren for TV-lyd og tilslutningsmulighederne hertil, for billedkvalitet (tangerende), for betjening, og løber med den højeste samlede score, vi endnu har tildelt noget TV. Vi havde nok bare håbet på, at samarbejdet med LG ville have resulteret i billigere produkter, hvor prisen lige nu er identisk med en Beovision Avant i samme størrelse.

Med de dyre produkter, så plejer vi at slutte af med en fiks kommentar om, at man kunne overveje en model fra en konkurrent, som giver samme performance, men der er ikke ét produkt der kan peges på, som kan alt dét, som Eclipse kan. Vil du have samme billed- og lydkvalitet, samme mulighed for trådløs multikanals-lyd, samme lydstreamingsmuligheder og samme sømløse styring af 3. part enheder, så må du ud samle elementer fra mindst 3-4 andre producenter. Vil du have alt-i-ét… ja, så må du have fat i Eclipse.


55"
65"

Farvegengivelse efter kalibrering
Markedets bedste TV-lyd
HDR-gengivelsen
webOS er simpelt og velfungerende
Markedets bedste fjernbetjening
God styring af 3. part enheder
Lækker fod (ekstraudstyr)


Stadig småproblemer på mørkeste farver
Bevægelsesopløsning kan forbedres
Lidt banding på gradienter
Prisen


Nærmeste konkurrenter





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |