Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sonos Playbase - FlatpanelsDK

Test: Sonos Playbase

|


Sonos startede for alvor afspilning af musik via app og nem multirum, da de trådte ind på markedet i 2005. Siden da er der løbet meget vand under broen, og er Sonos fulgt med? Her i 2017 forsøger de sig med en ny produktkategori til TV-stuerne; Sonos Playbase.

Sonos har i forvejen et rimeligt bredt sortiment, men har med Playbase valgt at lave et alternativ til deres Playbar. Som navnet antyder, er Playbase en flad enhed kontra den normale Playbars aflange form, som vi også kender som en soundbar.

Pris og forhandler

Specifikationer

2.1 stereo
6x mellemtoner
3x diskanter
1x woofer
10x Class-D digitalforstærkere
(HxBxD)5,8 x 72 x 38 cm
8,6 kg
Kan bære op til 35 kg
Soundbar: 1x optisk, 1x Ethernet
2,4GHz WiFi (b/g standard)
Dolby Digital
TV-fjernbetjening
Sonos mobil-app
Soundbase
Brugervejledning
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online




Første indtryk


Det første man ser, når man modtager et Sonos produkt, er ofte en kedelig grå papkasse, som beskytter en mere lækker indpakning. Det er set før, især hos Apple, og det har en del producenter af forbrugerelektronik taget til sig. Den rigtige papæske er lavet i god kvalitet og med en smart plastiklås i siderne. Når produktet endelig er kommet til syne, skal man endvidere fjerne et plastikomslag, der også er lidt alternativt lavet. Indpakningen er bestemt unik og gennemtænkt. Det føles robust, så man er sikker på, at ens produkt ikke er blevet ridset under transport.

Ironisk nok, så var der rent faktisk nogle overfladiske ridser vores eksemplar af Playbase. Lige midt på den store flade. Da ingen af de to kasser havde buler eller ridser, må det have været fra fabrikkens side. Jeg håber, at dette er en enlig svale, eller at de sender andensortering ud til testere. Havde jeg købt produktet, skulle det bestemt returneres, selvom ridsen ikke er dyb nok til at fjerne den sorte lakering.

Designet af Playbase er mere rundt og minimalistisk end andre Sonos produkter. Playbases design passer rigtig fint med den mindste højttaler Play:1 og netværksenheden ’Boost’, men ikke så meget med Play:3, Play:5 og subwooferen ’SUB’. Da Sonos slår sig meget på elegant design, kan det undre, at Play:3 og 5 stadig har klare designelementer til fælles med Playbar fra 2013.

Samtidig er der andre forvirrende designelementer, som mikses på tværs, blandt andet Sonos-logoet. Kun Play:5 har det nye logo. Det bliver altså ikke helt nemt at få et helt stilrent lydsystem med Sonos i 2017.

Sonos Playbase test


Playbases design er isoleret set rigtig lækkert, dog føles plastikken en smule billig, især til prisen. Samlekvaliteten er dog helt i top og de små huller i fronten er ensartet og elegant udført. I midten af fronten er der Sonos logoet, og ovenpå er der en lille lysdiode og tre touch knapper.

Det er ganske enkelt plus og minus i volumenkontrol, samt start og pauseknap i én. Responsiviteten er følsom, og vidner om god kvalitet. Meget fikst, men med volumenkontrollen har man i starten ingen forudsætninger for at vide om man skruer op eller ned for lyden, da op og ned knappen er identiske.

Kombinationen af afrundede horisontale hjørner giver en fin kontrast til den store flade, der bør være flad af praktiske grunde, når et TV potentielt set skal stå ovenpå. Det skaber et minimalistisk design, som nok vil passe godt ind i mange nordiske hjem. Mit testeksemplar er i sort, men Playbase fås også i hvid.

Den ovale boks måler 58 x 720 x 380 mm, hvilket er bredt nok til at langt de fleste TV kan stå ovenpå. Der vil altid være undtagelser. Sonys 55” XE80 har eksempelvis temmelig bred fod, hvor de to bagerste ben også skal have kontakt til fladen. Jeg har desværre ikke kunne finde dimensioner på tv-foden, men på øjemål kunne det umiddelbart blive et problem.

Playbase kan efter sigende klare 35 kg i belastning, så selv halvstore TV kan stå på Playbase. Markedet bevæger sig væk fra plasma-skærme og de helt tunge LCD-skærme, så 35 kilogram i maksbelastning er mere end rigeligt til de fleste skærme, pånær de helt store såsom Samsungs 75” QE75Q7. Det vejer 42 kilogram, men har man råd til et TV til over 40.000 kroner, bør man måske også investere lidt mere i lyden end en Sonos Playbase.

På bagsiden af Playbase er der stik til strøm, netværkskabel og optisk toslink, til lyd fra TVet. Noget sparsomt, men effektivt. De få ind og udgange, samt uhjælpsomme volumknapper, er små ridser i lakken, på et ellers elegant produkt.




Teknikken i Playbase


Da Playbar har et par år på bagen, er forventningen, at lyden er bedre i Playbase på trods af en lidt anden formfaktor. Playbase er designet til at stå på en tv-reol, eventuelt med TV’et ovenpå. Dermed behøver man ikke hænge sit TV på væggen for at få plads til en soundbar.

En base som højttaler er ikke noget nyt, men der er stadig kun få produkter på markedet, og den klassiske soundbar er klart dominerende. Samtidig kan en række soundbars også lægges ned foran TVet uden at skygge for billedet, så konkurrencen på markedet er hård.

Sonos var blandt de første, der introducerede trådløs multirumslyd. Dermed har Sonos allerede en bred skare af eksisterende kunder og fans. Med Sonos Playbase kan man udvide til 4.1 surround-lyd med ekstra baghøjttalere og sågar en ekstra subwoofer. Sonos er dog placeret i den øvre prisgruppe i forhold til mange af de andre trådløse TV-højttalere, som man finder i de gængse danske elektronikbutikker.

Sonos har tidligere fået meget positiv kritik for deres app, som er hjernen i systemet, og derfor spiller en central rolle i Sonos universet. Derfor vil denne test ikke kun teste Playbaren, men også Sonos app’en.

Elefanten i rummet er HDMI. En sådan port sidder ikke i Playbase, men man behøver ikke HDMI for at få lyd ud af TV’et. Playbase tænder automatisk hver gang TV’et tændes og jeg har endnu ikke oplevet, at samspillet giver problemer. De manglende HDMI-porte kan dog gøre, at man ikke har stik nok på sit TV, hvis man har mange enheder.

Det som vel nok kan få kommende købere til at ærgre sig mest er, at Sonos ikke understøtter DTS, som blandt andet bliver brugt på Blu-ray skiver samt visse nye UHD Blu-ray. For langt de fleste købere vil det ikke være et problem, da Netflix udelukkende bruger Dolby Digital, men for filmentusiaster, der gerne vil have den bedste kvalitet, både billede- og lydmæssigt, kan det give udfordringer sammen med filmskiver.

Man kan så debattere om Playbase overhovedet vil kunne afspille de finere nyancer i lydbilledet som DTS understøtter, hvilket er tvivlsomt. Det samme kan siges om Hi-Res musik, som Playbase heller ikke understøtter. Er man lydentusiast er Playbase måske ikke så egnet, men derfor behøver Sonos ikke begrænse sig, og det trækker ned og fjerner potentielle købere.

Et andet og måske potentielt større problem, er at Playbase heller ikke understøtter Dolby Atmos, altså 3D-lyd med højttalere i loftet. Det er endnu ikke så udbredt, men manglen er giver en indikation om, at Sonos slet ikke kigger den vej ift. fremtidige produkter eller understøttelsesmuligheder.


Sonos Playbase test



Opsætning


Som nævnt tidligere, er hjernen i Sonos en app. Den fås til både Android og iDevices, så den passer til det meste indenfor smartphones og tablets. Den første opsætningsmenu er rimelig ligetil, men er ikke særlig køn. Der kunne udviklerne bestemt godt have brugt nogle flere timer på førstehåndsindtrykket.

Desværre tyder det på, at udviklingen for app’ens design har stået stille nogle år. Når man ser på designet i de fleste streaming-apps, er det mere indbydende og minimalistisk. Sony og Samsung har også fundet beatet med deres apps, selvom de naturligvis heller ikke er perfekte. Til sammenligning ligner Sonos app’en noget der er designet for 3 eller 4 år siden.

Vil man primært bruge Sonos Playbase som TV-højttaler, er det ikke så stort et minus, da man ikke behøver bruge app’en til at skrue op eller ned. Men de fleste vil nok gerne udnytte deres lydsystem til også at lytte radio eller musik, og så skal Sonos app’en bruges.

Tidligere har app’en været den eneste vej ind i Sonos-universet, men i dag kan man godt bruge sin Spotify app. Bruger man Tidal eller andre tjenester, skal man imidlertid bruge Sonos’ integrerede tilpasning af tjenesterne. Det betyder, at man ikke får det oprindelige design og nye funktioner kan mangle.

Under installationen bliver man fint guidet igennem forløbet, så det er brugervenligt og klippestabilt. Opsætning og app-brug er testet med både Android og iPhone, og i begge tilfælde er det meget vellykket og ensartet.




Lyttetest – TV


Sonos Playbase blev testet uden subwoofer og baghøjttalere. Selve Playbase er specificeret til 2.1 lyd, altså stereo med indbygget subwoofer. Det er faktisk befriende konservativt i en tid hvor mange producnter forsøger at putte så mange højttalerenheder som muligt ind i ét kabinet for så at kalde det 5.1 surround eller lignende.

Playbase spiller kun stereo og lyden er meget retningsbestemt, så den skaber ikke et særlig godt 3D lydbillede. Det er helt okay for en Playbase, men ikke når man tager prisen i betragtning. Til almindelige tv-programmer kan man dog ikke sige andet end, at Playbase stråler. Vokaler fremstår tydeligt i debat, nyheder og andre simple udsendelser.

Ser man primært tv-programmer, vil Playbase være en stor forbedring i forhold til de indbyggede højttalere i langt størstedelen af tv-skærme, som langt de fleste forbrugere nøjes med. Vokalen er mere præcis og de fleste vil bemærke, at stemmer høres mere klart. Man kan læne sig tilbage og behøver ikke høre så godt efter som på normale integrerede højttalere.

For nogle år siden blev DR kritiseret for at stemmer var mudrede og for svære at høre. Det rettede DR op på og det er lidt samme effekt, når man går fra integrerede højttalere til Playbase. Vokaler får samtidig mere liv og sjæl med en soundbar eller soundbase, da der ganske enkelt er flere nuancer i stemmen.

Det kan høres i eksempelvis noget nasalt, en dyb stemme eller en stemme, der har det med at knække over en smule. Man får flere detaljer med, hvilket giver liv og stemning. Det kan være et humoristisk program, hvor en stemmen fra en ironisk tv-vært fremtæder mere hånlig. Dermed kan bedre lyd forstærke humoren, seriøsiteten eller det tragiske.

Vokalen er samtidig en disciplin, hvor Playbase klarer sig bedre end mange konkurrenter. Det er ikke særlig neutral lyd, men det er en kamp, der aldrig bliver vundet i disse loudness-tider, hvor alting skal være fremhævet i stedet for at fremstilles som det normalt ville være.

Jeg har ikke haft søsterproduktet Sonos Playbar til test til sammenligning, men jeg har oplevet den op til flere gange, og bassen er bestemt blevet forbedret på Playbase. Playbar har i mine ører altid haft lidt mudret bas og her klarer Playbase sig bedre, ligesom diskanten har lidt mere kant over sig. Nogle vil synes, at det kan skære lidt i ørene, mens andre synes, at det lyder mere friskt. Det er nok en smagssag, men ofte forvrænger diskanten lidt for meget, hvilket kan synes skarpt.

I Sonos app’en er der ”rumindstillinger”, så man til hvert rum kan tilpasse lyden. Det er egentlig smart, men indstillingerne er dog meget simple. Det er justering af lydstyrken på diskant og bas og så har Sonos et system, som de kalder ’Trueplay’. Trueplay er som sådan bare rumkorrektion, som har eksisteret i en del år. Det ændrer lidt på lyden, men det er ikke noget, som revolutionerer lyden. Har man en stue med meget store glaspartier eller væg-til-væg tæpper, kan det gøre en forskel, men i en almindelig stue med en blanding af hårde og bløde overflader, vil det ikke gøre det store. Dertil er Sonos Playbase ikke af høj nok kvalitet, hvorfor det primært giver mening, hvis man har flere Sonos højttalere, for eksempel et 4.1 system med 2 baghøjttalere og Sonos SUB.


Sonos Playbase test


Lyttetest – Film


Tilføjes flere lydelementer i for eksempel tv-serier og film bliver indtrykket af Playbase mere tvivlsomt. Transformers er en klassisk testfilm med mange lyddetaljer og både høje og dybe lyde. Her kan nogle diskantelementer, eksempelvis pistolskud, fremstå til den forvrængende side.

Vokaler bliver fremhævet, hvilket gavner forståelsen, men i visse scener bør vokalen faktisk blive overgået af eksplosioner og skud fra tunge maskingeværer. Dermed farver Playbase lyden lidt for meget i forhold til hvad godt er.

"Playbase farver lyden lidt for meget i forhold til hvad godt er"
Basgengivelsen er dog yderst rimelig især når man tager formfaktoren i betragtning. De helt dybe toner bliver ikke gengivet og bassen er også en anelse endimensionel i sin fremtoning. Til prisen er bas og øvre diskant hørt bedre, men bestemt også værre.

Går man fra action-film over til dramaer, som for eksempel The Danish Girl, bliver man præsenteret med samme fremtrædne vokal. Dermed er Plabases mest åbentlyse problem action, gyser og science fiction-film. Desværre er det nok primært til sådanne film, at man ønsker bedre lyd, hvis man køber en lydbase eller soundbar.

Skifter man fra integrede TV-højttalere er der dog en verden til forskel. Ikke kun hvad angår lydeffekter som pistolskud, der lyder mere skarpe og vokaler der er mere fremtrædende, men især basniveauet. De dybe toner kan meget få indbyggede højttalere gengive, og bas findes i mange lydeffekter, ja selv stemmer. Med Playbase bliver filmoplevelsen utvivlsomt løftet.

I forhold til Playbar bliver jeg helt i tvivl om, hvorvidt Playbase rent faktisk er en forbedring samlet set til film. Når man tager Playbars 4 år på bagen med i beregningen, så er det lidt skuffende. Playbase bør fremstå som en klar forbedring på samtlige punkter til trods for, at de ikke deler formfaktor.

Playbase er dog stadig en klar forbedring i forhold til nærmest samtlige indbyggede tv-højttalere. I brug er lyden fra Playbase dog knap så behagelig som Playbar. Men måske kan Playbase hive point hjem ved musikafspilning?


Lyttetest – Musik


Musik er sjældent tv-lydsystemers favoritdisciplin. Det oplever jeg da også med det samme, da min playliste med testmusik sættes på. Eric Claptons live-version af ’Tears in Heaven’ har normalvis en lang efterklang på grund af rumfornemmelsen, men efterklangen dræbes, og det fjerner visheden om, at han sidder næsten helt alene på en stor scene, bare med sin guitar. Samtidig savner jeg detaljegraden i guitarens strenge. Der mangler simpelthen noget detaljerigdom.

Vokalen er stadig fremtræden og det gør at musikken stadig er lyttevenlig. Men Eric Clapton er ikke ene om at hive Playbars problemer ud i offentligheden. Ben Harpers percussion-indledning på Burn One Down, lyder lidt speciel. Umiddelbart kan man godt høre, at det er conga-trommer der benyttes, men karakteristikaerne er bare ikke så tydelige som de burde være.

Det svarer vel lidt til at kunne se 10 forskellige farver rød, hvor man burde kunne se 24 forskellige. For nogen er det ikke noget stort problem, men når en højttaler koster omkring 6.000 kroner, burde den kunne levere mere på musikfronten.

Rock og Metal lyder lidt bedre, nok primært hjulpet af en fin basgengivelse, men der mangler noget sjæl og indlevelse. Musik er nok bare ikke rigtig Playbars force på trods af Sonos’ løfter om den kombinerede tv og musik-højttaler. Det er samtidig her, at man primært får brug for Sonos app’en, hvor man bliver mindet om, at der er andre alternativer, som gør det bedre.




Konklusion


Playbase er et produkt, som skal fylde hullet i Sonos’ produktsortiment. Den er skabt til de kunder, som ikke ønsker at hænge TV eller soundbar på væggen. Med Playbase kan man nemlig stille sit TV ovenpå højttaleren og samtidig få markant bedre lyd end de fleste indbyggede højttalere i tv-skærme kan præstere.

Annonce:
Selvom Sonos Playbase er en klar forbedring ift. indbygget tv-lyd har den nogle udfordringer på områder, hvor billigere alternativer gør det lige så godt. Samtidig bliver Playbase presset af sin ældre søster Playbar (fuld test her), der umiddelbart gør det bedre på visse punkter. Playbase leverer således en kontrastfyldt oplevelse med stærk vokal og bas, men også forvrængning og til tider et lidt sjæleforladt og monoton lydbillede.

Til tv-programmer og blandet brug, herunder drama, dokumentar og rolige tv-serier forbedrer Playbase lyden markant. Vokaler fremhæves flot, næsten lidt for flot. Men vil man hellere have stemningen løftet med actionfilm og masser af musik bør man nok kigge mod Sonos Playbar, eller lytte til konkurrende produkter fra for eksempel Sony, Denon og Libratone. Markedet er stort, hvis man kan acceptere en soundbar, der eventuelt ligger foran TV’et. Skal det være en lydkasse, hvor TVet kan stå ovenpå, er alternativerne færre.

Når alt gøres op i en samlet bedømmelse rammer Playbase desværre ikke de højeste karakterer. Vi rammer en blød mellemvare, og i et stort marked, hvor der lige nu sker en del nyt, ligger den vel på 3 ud 6 stjerner.

Har man i forvejen produkter fra Sonos og ønsker man ikke en Playbar, så er Playbase et interessant og attraktivt køb. Er man på udkig efter et multirumssystem, så er Sonos og Playbase stadig noget af det bedste, men jeg ville nok være mere fristet af den gamle Playbar. Forbrugere uden nogen krav til multirum bør nok kigge på andre alternativer.


Pris og forhandler


God basgengivelse
Klar vokal
Solidt og elegant design
Kan udvides til multirum


App har ikke fulgt med tiden
Præger lyden for meget
Ingen DTS eller Dolby Atmos understøttelse


Nærmeste konkurrenter





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |