Ultra HD Blu-ray test - FlatpanelsDK
UHD Blu-ray

Test: Ultra HD Blu-ray

20 May 2016 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)


Det føles som en evighed. Branchen begyndte at tale om en ny Blu-ray-standard for år tilbage, men lanceringen blev undervejs udskudt flere gange. Ud over at det gav streamingtjenesterne et forspring på 4K, så var dog måske ikke så dårlig en idé alligevel for nu står vi her med en UHD Blu-ray-standard, der inkorporerer HDR (high dynamic range) som et obligatorisk element. Mange argumenterer, at HDR er et betydeligt større fremskridt end 4K alene. Det vil vi naturligvis undersøge og til formålet har vi modtaget UBD-K8500, som parres en række forskellige tv-skærme fra mellemsegmentet til ægte high-end.

Vi vil i anmeldelsen fokusere primært på UHD Blu-ray som format og mindre på selve afspilleren – og vi har selv mange spørgsmål. Er det fysiske diskformat overhovedet relevant længere nu hvor streaming leverer 4K og HDR? Hvor meget betyder den højere bitrate på skiven? Er HDR – og ikke 4K - den virkelige historie? Lad os ikke spilde mere tid.

Pris og forhandler:

Specifikationer

Ultra HD (3840x2160)
HDR (high dynamic range)
Rec.2020 farverum
UHD Blu-ray
HD Blu-ray
DVD
CD
Dolby TrueHD
DTS-HD Master Audio
Dolby Atmos
DTS:X
(HxBxD) 4.5 x 40.6 x 23 cm
4.2 kg
USB
Ethernet
HDMI (1x 2.0)
HDMI audio
Optisk
WiFi
MPEG4
HEVC
VP9
Smart Hub
Samsung fjernbetjening
Manual
Fjernbetjening
Batterier
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online



Første indtryk

Blu-ray-afspillere ser ud som Blu-ray-afspillere gør. Relativt store rektangulære kasser, som ikke er videre appellerende for øjet. De er designet til at stå på en hylde og kun kræve opmærksomhed, når skiveskuffen kører frem. Når det er sagt, så har Samsung dog krydret deres version en smule ved at gøre fronten og bagsiden let buet. De siger, at det komplementerer deres buede tv-skærme. Tja, det gør det vel.

I disse digitale tider føles det rimelig old-school at skulle skifte disk for at se film. Jeg kan ikke huske sidste gang, at jeg satte en musik-CD på, men for os, der er vokset op med både CD, DVD og Blu-ray er der alligevel en vis charme ved at have med noget fysisk at gøre. Det er naturligvis bare nostalgien der taler. Apropos nostalgi, så larmer UBD-K8500 mindst lige så meget som andre disk-spinnerne. Der er også en blæser indbygget, som er hørbar.

Der er nogle få knapper på afspilleren øvre mod højre. Skuffen til skiver er placeret ovre mod venstre og er gemt bag en lille låge, der vipper ned, når skuffen kører ud. Den vipper også automatisk op, når skuffen kører ind igen.

Der er to HDMI-porte på bagsiden; en til billede og en til lyd. Herudover finder man optisk lydudgang, men hvis du har planer om at nyde HD-lyd, så skal du bruge HDMI-porten. Du behøver i øvrigt ikke nye HDMI-kabler til UHD Blu-ray-afspillere, dine gamle er helt fine – uanset hvad forhandleren fortæller dig! Der er heller intet HDMI-kabel i kassen. Strømforsyningen er integreret så alt hvad du har brug for at et strømkabel. Der er inkluderet et vinklet strømkabel i kassen, men strømudtaget på boksen er lidt klodset placeret. Enten dækker strømkablet noget af blæserudgangen eller også stikker det ud over afspillerens ydrekant.

Samsung UHD Blu-ray-afspiller


Fjernbetjeningen er en lillebitte sag med 25 knapper. De fleste heraf totalt irrelevante for en Blu-ray-afspiller. I praksis bruger du stort set kun piletasterne, OK-knappen, menu-knappen og play/pause/spole knapperne, der er placeret i toppen. Menuknapperne er desværre lidt for tæt på piletasterne, så dem rammer man ind i mellem og så ryger man altså helt ud i startmenuen. Det kan være pænt irriterende, når man egentlig gerne bare vil spole lidt i filmen.

Fjernbetjeningen er uden tvivl for lille og fedtet. Den føles også billig. Mange knapper har en lille fysisk indikator ovenpå, så afspilleren kan styres i mørke omgivelser, men det kan stadig være svært at ramme knapperne alligevel. Folk med store hænder eller tykke fingre vil hade denne fjernbetjening.




Brugeroplevelse & features

På nuværende tidspunkt er Samsung og Panasonic de eneste, som har annonceret UHD Blu-ray-afspillere til det europæiske marked og begge selskaber har valgt at integrere apps til streaming. Idéen er at sælge en komplet pakke fordi ikke alle tv-skærme, og i særdeleshed projektorer, fødes med apps.

Du kan downloade apps såsom Netflix, Viaplay, YouTube, Spotify, Plex og TED Talk. Afspilleren er desværre baseret på Samsungs gamle tv-platform, som føles noget sløv og træt i det. Man skal nok heller ikke forvente den store tilgang af nye apps, da Samsung droppede denne platform på sine tv-skærme for over et år siden. Det ville være rart, hvis Samsung i stedet havde integreret deres nye Tizen-styresystem, som sidder i 2015 og 2016 Smart TV.

Brugerfladen er opbygget om tre firkantede kasser: Blu-ray, Multimedia og Samsung apps samt tre mindre kasser nedenunder. Under Multimedia har du adgang til videofiler og fotos fra en USB-nøgle eller harddisk. Vi kørte vores forskellige 4K og HDR demoklip igennem og afspilleren accepterer langt størstedelen. Det er således muligt at tilslutte en USB-harddisk med f.eks. film. Du kan se hvad vi fik igennem nåleøjet i afsnittet "Målinger".

Netflix app’en er den samme, som findes på diverse Smart TV. Den understøtter brugerprofiler og 4K-streaming, hvis du har tilsluttet afspilleren til et 4K-tv via HDMI 2.0. Desværre understøtter app’en ikke Netflix i HDR.




YouTube-app’en er også den klassiske tv-brugerflade. Hvis du er logget ind har du adgang til de kanaler, som du abonnerer på. Der er endda en 4K-kategori i app’en. YouTube app’en understøtter 4K, men der er ikke udsigt til at den vil understøtte HDR, når YouTube lancerer det lidt senere i 2016.

Der er også danske apps såsom Viaplay og SF Anytime. De ligner sig selv, hvis du kender dem fra tv-skærme.

Bemærk også "screen mirroring" i brugerfladen. Den gør det muligt at spejle et billede fra en Samsung-telefon til tv’et. Vi afprøvede ikke funktionen, så vi kan ikke kommentere på det andet end at sige, at det plejer at fungere fint på Samsung’s tv-skærme.

Samsung’s afspiller tilbyder adskillige indstillingsmuligheder, inklusiv indstillinger for billedprofil (normal, varm osv.). Vi kan ikke understrege nok, hvor dårlig en idé det er at inkludere billedprofiler i en Blu-ray-afspiller. Det er nok, at tv-producenterne forsøger at gøre sig til herrer over, hvordan et billede skal se ud, når Hollywood-studierne bruger måneder på at få farvebalancen i en film på plads, men at inkludere disse indstillinger i en afspiller tilføjer blot endnu et niveau af usikkerhed i billedkæden. Det næste bliver vel kabler, der "optimerer" billedet. Det er ikke meget anderledes end da kinesiske Oppo begyndte at indbygge Darbee "billedforbedring" i deres afspillere. Det er en dårlig praksis, som bør stopper. Brug ikke disse indstillinger. Brug dem i tv’et i stedet.

Apropos indstillinger, så bør du sætte ”HDMI Deep Color” på Samsung UBD-K8500 til ”Fra”. Det er en indstilling, der relaterer sig til normale HD Blu-ray-skiver.




En spøjs detalje, som vi bemærkede ved tilslutning til diverse tv-skærme med HDR-understøttelse var, at skærmene ikke automatisk registrerer, at de får et HDR-billede ind via HDMI 2.0-porten. Vær derfor opmærksom på, at du typisk skal ind i menuen på tv-skærmen og sætte den HDMI-port, som skærmen er tilsluttet til, op til at modtage HDR. Det er nødvendigt, da et HDR-signal er markant anderledes end et normalt signal. Det gøres lidt forskelligt afhængigt af tv-producent. Læs evt. mere i vores anmeldelser af hhv. Panasonic DX900 og Sony XD93 for yderligere information.

En anden detalje, som du skal være opmærksom på er, at tv-skærme ikke nødvendigvis har HDMI 2.0 på alle HDMI-portene. Nogen gange kun på en enkelt. Når du tilslutter en UHD Blu-ray-afspiller bør du derfor foretrække HDMI1 eller HDMI2 porten på bagsiden af tv’et.


Hvad er UHD Blu-ray?

Da DVD’en udkom i 2000 erstattede den videobåndet. I 2006 kæmpede HD-DVD og Blu-ray en formatkrig, som Blu-ray vandt. Ti år efter står vi med UHD Blu-ray i hånden.

For at forstå hvad UHD Blu-ray handler om, så har vi dedikeret dette afsnit til at gå bagom standarden. For selvom navnet antyder, at standarden handler om "UHD" (også kaldet 4K) så er det kun et af tre overordnede elementer – og faktisk ikke det vigtigste.

UHD Blu-ray er en kombination af:
  • 4K UHD (3840x2160)
  • HDR (high dynamic range)
  • Større farverum (BT.2020)


    4K UHD

    3840x2160 pixels er rimelig selvforklarende. Vi kan alle forholde os til hvad pixels er og 3840x2160 er fire gange flere pixels end Full HD (1920x1080) på den gamle Blu-ray-standard.

    Flere pixels betyder højere detaljegrad i billedet. For at få fuldt udbytte af de yderligere pixels, skal du have en stor skærm - jo større desto bedre - eller sætte dig tættere på en normal skærm. Normalt siger vi, at 4K begynder at have effekt fra 55" ved normal siddeafstand på 2-3.5 meter, men du skal helst op i 65" for at opleve en betydelig effekt.


    HDR (high dynamic range)

    HDR (high dynamic range) er, modsat hvad visse påstår, ikke kun relateret til maksimal lysstyrke. Det handler om hele dynamikområdet i billedet - deraf navnet. HDR kan gøre sort mørkere og hvid lysere, og sikre, at detaljer i hver ende af skalaen opretholdes. Det har ikke hidtil været muligt med SDR (standard dynamic range), som indhold og tv-skærme har brugt som fundament. HDR muliggør gengivelse af billeder med større dynamik, som bedre kan repræsentere den virkelige verden omkring os. Visse producenter argumenterer, at det HDR kræver 1000 nits maksimal lysstyrke, men det er en oversimplificering. Der er ingen fordel i at have 1000 nits maksimal lysstyrke, hvis skærmen ikke på samme tid kan gengive dyb, dyb sort. Igen; HDR handler om hele dynamikområdet.

    HDR er en ”end-to-end”-tilgang, som skal inkorporeres i hele videokæden fra kamera til skærm. Det er samtidig en fuldstændig redefinition (en ny EOTF-funktion) af, hvordan man transformerer data til farver/lys. Branchen frigører sig endelig fra de principper, der blev defineret som standarder under de analoge dage og som har fulgt os lige siden. Det er en ny tilgang til den digitale alder og HDR er en større forbedring end de flere personer umiddelbart tror. For at muliggøre HDR skal man bruge minimum 10-bit per farvekanal, så det er hvad der er inkluderet i UHD Blu-ray-standarden. Hvis du vil lære mere om hvad HDR handler om så læs vores artikel her.

    Endnu vigtigere end bare at kunne forstå og processere HDR-materiale (det kan næsten alle skærme i 2016), er at skærmen har hardwaren til at gengive HDR. Det kræver nemlig ret heftig hardware, hvilket vi kommer nærmere ind på i afsnittet om billedkvalitet. Branchen har selv opstillet minimumskravene til HDR under ”UHD Premium”-definitionen.

    Der er pt. to relevante HDR-formater:
  • HDR10
  • Dolby Vision

    HDR10 er obligatorisk på UHD Blu-ray-afspillere, mens Dolby Vision er valgfri, hvilket betyder, at producenterne kan vælge at omfavne det eller ej. Dolby siger, at Dolby Vision er et "premium" HDR format, sammenlignet med HDR10. Dolby argumenterer ydermere, at studierne redigerer film til Dolby Vision-format i over 4000 nits maksimal lysstyrke for at sikre, at hele dynamikken kommer med og at man med Dolby Vision kan justere HDR-billedet scene-for-scene i modsætning til HDR10, der har et overordnet billedniveau for hele filmen. Det sker vha. såkaldte ”dynamiske metadata”, som også er på vej til HDR10-standarden via en opdatering.

    Der er på nuværende tidspunkt ingen UHD Blu-ray-afspillere med understøttelse af Dolby Vision. Det er kun visse streamingtjenester, som tilbyder Dolby Vision på nuværende tidspunkt. Netflix er begyndt og Amazon følger efter inden længe.

    Billedet herunder er lånt af UHD Alliance

    HDR



    Større farverum (BT.2020)

    Ofte når branchen taler om HDR, inkluderer de i HDR-begrebet et større farverum, hvilket relaterer sig til det faktum, at det delvist er den ekstra lysstyrke i HDR, som muliggør det større farverum. Lys = farver. Det er dog også muligt at gengive et større farverum uden HDR. UHD Blu-ray bygger på det såkaldte BT.2020 - eller Rec.2020 - farverum, som er langt større end Rec.709, der har været brugt til HD-indhold i over et årti. Se forskellen i billedet nedenfor.

    Når vi snakker om BT.2020 på UHD Blu-ray skal det dog forstås som en "container"; en fremtidssikker løsning.

    Det kan måske være svært at visualisere uden en længere forklaring, men hvis vi tager udgangspunkt i grafen til højre, så er BT.2020 den største trekant. Moderne skærme kæmper stadig med at nå det mindre DCI-P3 farverum til fulde – den røde trekant i grafen. Skærme i 2016 vil typisk kunne dække 95-99% af DCI-P3 og som du kan se er der ret langt op til BT.2020. Derfor har man valgt at enkode UHD Blu-ray-film i en ”BT.2020 container” for at fremtidssikre indholdet til den dag, hvor skærmene rent faktisk kan nå udover DCI-P3. Med andre ord vil en film, som du køber i dag, se mere imponerende ud om 5 år, hvis du køber en ny skærm med endnu større farverum; i hvert fald i teorien, for de kameraer som film er optaget med har også begrænsninger, som gør, at de ikke nødvendigvis kan fange hele BT.2020.

    Og endnu mere vigtigt i forhold til at bruge BT.2020 som en "container"; branchen behøver ikke at opfinde nye farverum der ligger imellem de nuværende. Så længe en skærm korrekt oplyser hvilke koordinater i grafen, den kan gengive, kan skærmen såmænd have hvilket som helst farverum; selv et skævt et der ikke er standardiseret.

    Sidst men ikke mindst så siger vi samtidig farvel til BT.709, der da var et hyggeligt bekendtskab, men som har været en hæmsko for hele branchen, fordi det i al dovenskab blev hasteindført, da HD-opløsning blev standardiseret.

    Tilsammen lægger de tre delelementer fundamentet for en ny æra indenfor billedkvalitet. Grafer som denne fra AMD demonstrerer det nok bedst. Som sagt er HDR et end-to-end-system.

    HDR



    Forskellen på Blu-ray og streaming - bitrate

    De tre ovennævnte elementer skal være med til at løfte billedoplevelsen markant på UHD Blu-ray, men streamingtjenester såsom Netflix og Amazon hævder som bekendt også at kunne streame i 4K og HDR. Så hvad er forskellen?

    Sammenlignet med streaming har UHD Blu-ray-skiver en fordel i, at de potentielt kan have markant højere bitrate, altså flere megabytes at flytte rundt med. Det betyder mindre komprimeret video. UHD Blu-ray-standarden understøtter op til 100 Mb/s video-bitrate. Den faktiske bitrate vil dog typisk være noget lavere end de 100 Mb/s på film, hvilket skyldes flere faktorer, herunder antallet af lag på skiven, arbejdsgange i studiet, omkostningshensyn og andet.

    Til sammenligning streames 4K/HDR typisk i 18-25 Mb/s.

    Du kan afspille UHD Blu-ray-skiver på UHD Blu-ray-afspillere, men skiverne spises ikke af traditionelle Blu-ray-afspillere. UHD Blu-ray-afspillerne kan også klare normale Blu-rays og DVD-skiver.

    Og lad os ej forglemme: UHD Blu-ray-film er regionsfri! Importér efter behag.

    UHD Blu-ray standarden

    Videokomprimeringsformat HEVC
    Opløsning 3840x2160 pixels
    Format 16:9 (container)
    Farve bitdybde 10-bit per kanal
    Farverum (primær) BT.2020 (container)
    Farve-chroma subsampling 4:2:0
    Billedfrekvenser 23.976p, 24p, 25p, 50p, 59.94p, 60p
    Max bitrate 100 Mb/s
    HDR EOTF SMPTE ST2084
    Metadata definition SMPTE ST2086
    HDR-formater HDR10 obligatorisk
    Dolby Vision valgfrit


    Målinger

    Vores nye "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på produkter samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Videofilerne som indgår i tabellen er afspillet via USB-porten på Samsung UBD-K8500.

    Strømforbrug Out-of-box Kalibreret
    Menuer 24 W -
    Afspilning 24 W -
    Standby 0.2 W -

    Tidsmålinger Tid
    Opstart (indtil responsiv) 12 s
    Opstart (indtil billede vises) 11 s
    Opstart (til Blu-ray vises) 27 s
    Netflix app opstart 8 s
    Youtube app opstart 7 s
    Viaplay app opstart 11 s
    SF Anytime app opstart 16 s

    VideofilSpecifikationer Status
    Dubai 4K 4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts file Virker
    Costa Rica HD HD (2560x1440 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 6.54 Mbps bitrate – VP9 - .mkv file Virker
    Costa Rica 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv file Virker
    Terrifying Pyroclast 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv file Fejler
    Big Buck Bunny HD (.ts version) HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts file Virker
    Big Buck Bunny HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file Virker
    Jellyfish HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 98.3 Mbps bitrate – AVC - .mkv file Virker
    LG Arctique 4K 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 file Virker
    Eutelsat 4K demo 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts file Virker
    HDR Camp HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 75.6 Mbps bitrate – 59.940fps – HEVC ([email protected]) - .mp4 file Virker
    HDR Smurfs 2 clip HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 56.4 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC ([email protected]) - .mp4 file Virker
    HDR Chappie clip HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 60.3 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC ([email protected]) - .mp4 file Virker
    Ghost Towns 8K 8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 file Fejler


    UHD Blu-ray


    Billedoplevelsen

    I forbindelse med testen har vi fået fingre i tre UHD Blu-ray-film: The Martian, X-Men: Days of Future Past and Maze Runner: Scorch Trials. Alle tre film er 4K+HDR (high dynamic range). Herudover havde vi nogle klip fra Mad Max: Fury Road.

    Til testen har vi også haft afspilleren sat til adskillige tv-skærme:
  • Panasonic DX900 – ultra high-end
  • Sony XD93 – high-end
  • Panasonic DX750 – mellemklasse
  • Sony XD85 – mellemklasse
  • Philips 7101 – mellemklsse
  • Philips 6501 – nedre mellemklasse

    Altså skærme der svinger fra den lave prisende til feinschmecker-klassen. Vi har meget at sige om forskelle, når man sætter en UHD Blu-ray-film på, men lad os starte med oplevelsen på high-end DX900, som er det første "UHD Premium"-certificerede tv. Det samme "UHD Premium"-logo vises i øvrigt på de tre films covers.

    Samsung UHD Blu-ray-afspiller


    At se UHD Blu-ray på Panasonic DX900 er en oplevelse. DX900 har rent faktisk hardwaren til at gengive high dynamic range samt næsten det fulde DCI-P3 farverum, der er en klar forbedring ift. farverummet på traditionelle Blu-ray-skiver, der til sammenligning ser en smule matte ud. Det større farverum får virkelig intensiteten i visse farver frem og lader billedet nå farver, som hidtil har været ude for rækkevidde, f.eks. græsgrøn og Coca Cola-rød. Særligt de mere mættede røde nuancer i DCI-P3 gør, at en film som The Martian kan fremvise det rødelige mars-sand mere virklighedstro. Ved at sidde sammenligne med den normale udgave af The Martian ser man hurtigt, at er forskellen ret markant.

    Zone-styringen på DX900 (512 zoner på tværs af panelet) sørger også for, at dynamikken i HDR-billedet er fremragende. Både de mørkeste områder og de lyseste områder i billedet gengives fornemt, og skærmen kan ikke mindst gengive mørke og lys områder i billedet samtidig. Sortniveauet er ekstremt dybt og fyldigt. Højlys såsom solstråler der reflekterer i lakken på en bil er lyse og intense, men ikke for intense. Man kan stadig nyde billedet i et helt mørkt lokale uden at blive blændet. Det er et smukt, smukt billede.

    På billederne nedenfor har vi prøvet at fange nogle af scenerne, men da vores kamera – og din skærm – ikke kan vise HDR og det større farverum, så er det naturligvis ikke helt retfærdigt. Bemærk dog detaljerne i ansigtet og dynamikken. På billedet med de to mædn i rumdragt ses et lille lyspanel til venstre for hjelmen til venstre. Dette lyspanel lyser virkelig op, hvilket kan fornemmes i billedet. Reflektioner fra solen i hjelmen fremstår også med en intensitet, som langt overgår alt hvad man ser på normale Blu-ray-skiver.




    At se UHD Blu-ray på en skærm såsom Panasonic DX900 kan til tider være næsten hypnotiserende. Hvis du ejer et absolut high-end TV á la DX900 bliver du nødt til at købe en UHD Blu-ray-afspiller. Der er ingen vej udenom.

    Når det er sagt, så viser DX900 dog til tider sin svaghed; nemlig at antallet af zoner simpelthen er for lavt. I en scene med en mørk nattehimmel oplyst af stjerner ser man tydelige lysglorier omkring stjerne og tekst. Det har vi fanget på billedet nedenfor, hvor du kan se glorierne omkring teksten og ovre i venste side. Stjernerne er heller ikke særlig intense og lyse, som de burde være. Her kan en LCD-skærm med zone-styring simpelthen ikke yde UHD Blu-ray-formatet retfærdighed.

    Panasonic DX900 test


    Vi fokuserer på dette fordi DX900 er den eneste af skærmene i testen, som har zone-styring (og den eneste som opfylder UHD Alliance’s minimumskrav for HDR). Som du selv kan forestille dig, så bliver oplevelsen af at se UHD Blu-ray dårligere herfra, så lad os prøve at gå videre.

    En side-note: En OLED-skærm ville kunne gengive scenen ovenfor uproblematisk, men perfekt sort og lyse, funklende stjerner fordi OLED er som skabt til HDR. Hver enkelt pixel – ikke kun et par hundrede – er en lyszone, der kan vise perfekt sort og kraftig lys. Og OLED skærmene kan vise de to ydrepunkter i et billedet samtidig. Som du nok bemærker, har vi ikke inkluderet et OLED-tv i denne test. Det skyldes simpelthen, at vi ikke havde et til rådighed. Vi anmelder inden længe LG E6, der er et af de nye 2016 OLED med HDR, og her kommer vi nærmere ind på oplevelsen af at se UHD Blu-ray-film på OLED.

    Sony XD93 skilter også med HDR-support, men skærmen bruger i modsætning til DX900 kant-belyst LED. Mens det stadig er teknisk er et high-end-TV, kan det således ikke matche DX900 på teknikken. Blu-ray-film ser nydelige og ofte imponerende ud på XD93, men ikke lige så gode som DX900, der har fordelen ved betydeligt dybere sortniveau; den lave ende af high dynamic range, der er mindst lige så vigtig for at kunne gengive HDR.

    Fordi XD93 ikke kan styre lyset i zoner, så vil en scene med høj kontrast – som jo er det HDR handler om – lide mere under den svagere zone-styring af lyset. Herunder er et eksempel (effekt overdrevet af kameraet) og som du kan se påvirker manglende lysstyring, at sortniveauet også påvirkes, ud over at der kommer lysglorier om lyset objekter. Med andre ord påvirkes HDR-gengivelsen i UHD Blu-ray-film.


    Sony XD93 kan derimod sagtens få gavn af 4K-opløsningen og det større farverum på UHD Blu-ray-skiverne. I mange scener fremstår HDR-effekterne også flotte og intense. Sony har valgt ikke at skilte med ”UHD Premium”-logoet, men de siger, at skærmen teknisk lever op til minimumskravene for HDR. Sat af UHD Alliance.

    Skridtet ned til mellemklasse-tv såsom Panasonic DX750, Sony XD85 og Philips 7101 betyder, at man må nøjes. Forskellen er markant. Desværre har disse skærme ikke hardwaren til at gengive HDR, og det viser sig tydeligt. På disse mellemklasse-tv er den mest markante forskel ift. normale Blu-ray-skiver i HD-opløsning faktisk ikke skridtet til 4K-opløsning, men det større farverum - i hvert fald i de film vi har set indtil videre. Du vil igen bemærke hvordan særligt nuancer af rød og grøn kan være mere mættede. Desværre opleves billedet ikke med samme dynamik som på særligt DX900, og det betyder mere for billedoplevelsen end man umiddelbart skulle tro.

    DX750 klarer opgaven bedst af de tre (fordi den har VA LCD-panel), men generelt for alle tre skærme er, at sortniveauet forværres markant, når HDR-indhold afspilles. Det skyldes, at skærmene slår over i en særlig ”HDR-tilstand”, når HDR-afspilles og her sættes bagbelysningen (altså dioderne bag LCD-panelet) til maksimal lysstyrke. For at billedet ikke skal blive ekstremt lys og overeksponeret bruger man pixels i skærmen til at reducere lysstyrken igen på tværs af bileldfladen. Desværre medfører det, at hele den dybe ende af gråtoneskalaen – de sorte og meget mørkegrå toner - forsvinder. Sort bliver simpelthen grålig.

    Det hjælper ikke at skrue ned for lysstyrken i menuen for så bliver hele billedet for mørkt. Det er sådan HDR-indhold er "lys-graded" fra studiernes side, altså til den mørke side (med henblik på at blive fremvist i mørke omgivelser). Så skulle man tro at f.eks. en himmel eller solreflektioner i lakken på en bil "popper", men det er heller ikke tilfældet på disse mellemklasse-tv. Man rykker bare dynamikken i billedet og ødelægger i den proces den mørke ende af billedet. Producenterne kan på papiret hævde, at de understøtter HDR så tosset som de vil, men det ændrer ikke på fakta; det gør skærmene ikke. De har ikke hardwaren til det. Marketing? Ja, men også ødelæggende for hele HDR-begrebet.

    Disse tre skærmen lever ikke overraskende ikke op til minimumskravene i ”UHD Premium”.

    Når det er sagt, så er alt dog ikke jammerligt på mellemklasse-skærmene. Til tider ser HDR-billederne rigtig nydelige ud, men som sagt er det primært pga. det større farverum, som HDR-materialet er skabt i og som skærmene understøtter. Men lige så mange gange som tingene ser godt ud, lige så mange gange ser det dårligt ud. En slags rutschebane-tur imellem glæde og gråd. Herunder har vi fanget nogle af de sekvenser, hvor det ser tilforladeligt ud – når der er meget lys og kraftige farver i billedet. Når man derimod viser de mørkere scener, så går det galt – á la de billeder, som vi viste tidligere.




    Går man ned i prisklasse til den lave mellemklasse på en skærm såsom Philips 6501, der hævder HDR-understøttelse, men på ingen måde har hardwaren til det, og tilmed ikke har hardwaren til at gengive det større farverum, så bliver det endnu værre. Her er effekten minimal og forsøget på at presse HDR-materialet ind i skærmen gør mere skade end gavn. Vi ville helt ærligt hellere se en HD Blu-ray på skærmen end en UHD Blu-ray med pseudo-HDR på en skærm som Philips 6501.

    Philips to skærme havde også et problem med at gengivelse bevægelse i UHD Blu-ray-filmene. Det hakkede helt afsindigt og var simpelthen ikke til at holde ud at se på over længere tid.

    Der findes også ”rene” 4K-skærme som ikke hævder HDR-support. F.eks. skærme som er lanceret i 2014 og 2015. På disse skærme undgår man at skærmen prøver at imitere HDR og det er faktisk positivt, da det derved ikke ødelægger kontrasten i billedet. Når det er sagt, så er der dog en ret begrænset forbedring at se fra film i UHD Blu-ray på disse skærme. Her får man reelt kun gavn af 4K-opløsningen og så skal man have en forholdsvis stor skærm. Hvad Hollywood imidlertid har glemt at fortælle deres kunder er, at film der sælges som 4K sjældent er 4K fra start til slut. Specielt effects produceres f.eks. næsten udelukkende stadig i HD-opløsning. Andre film er skudt med digitale kameraer såsom Alexa i omkring 3K-opløsning og derefter opskaleret til 4K. Film skudt på gamle filmruller kan sagtens scannes forfra og redigeres på ny ægte 4K-opløsning, men de har tydeligt "grain" i billedet, som hiver detaljegraden ned.

    Hvis du ejer et 4K-tv uden HDR og uden større farverum, så vil vi ikke nødvendigvis fraråde at købe en afspiller, men blot påpege, at forbedringen er ret beskeden. Det er måske værd at overveje om de 3000-6000 kroner (plus udgifter til film) ikke i stedet skal i sparegrisen og gå til en ny HDR-skærm. Er UHD Blu-ray irrelevant for "rene" 4K-tv? Nej, men baseret på hvad vi indtil videre har set, så er forskellen på et 4K-tv og et HDR-tv såsom DX900 dramatisk.

    Vores pointe er, at ganske rigtigt - som branchen har argumenteret for - så er HDR (inklusiv udvidet farverum), og ikke 4K-opløsning, den virkelige historie i UHD Blu-ray-formatet. Men krøllen på halen er, at kun ganske få skærme kan gengive HDR. Det kræver simpelthen specifik hardware, som kun high-end TV i dag kan prale med.

    Herunder har vi taget nogle billeder af SDR (venstre) vs. HDR (højre) på Panasonic DX900, som har hardwaren til at gengive HDR. Vores kamera kan ikke fange HDR og din skærm kan heller ikke vise det, men det kan være, at du alligevel får en idé om effekten. Ignorer at detaljer i de lyse og mørke områder er udvisket i HDR. Det skyldes kameraet, der clipper. Bemærk i stedet de mere intense farver (det større farverum) og større dynamik i området (højlyset og sortdybden – og hvordan det vises i billedet samtidig).




    Med alt dette in mente virker UHD Blu-ray som et niche-format for entusiaster og vi har svært ved at se at det skulle nå ud i den brede offentlighed nu hvor streaming sideløbende tager 4K og HDR til sig.


    Streaming vs. UHD Blu-ray

    Apropos streaming, så har Amazon tilbudt streaming i HDR-kvalitet i et stykke tid og Netflix er netop begyndt på at streame HDR i begge formater: HDR10 og Dolby Vision. Der er ingen UHD Blu-ray-afspillere, der understøtter Dolby Vision endnu, så på papiret tilbyder Netflix et bedre signal, eftersom Dolby Vision er et premium-HDR-format. Men som diskuteret tidligere, så har UHD Blu-ray alligevel potentialet til synligt at overgå Netflix, da film er tilgængelige på skiver i noget højere bitrater, hvilket kan oversættes til bedre billedkvalitet.

    Tænk på faktorer såsom HDR, 4K, og større farverum som byggesten. Bitraten er limen, som holder dem sammen og sørger for at billedet ser så godt ud som muligt.

    Vi havde ikke mulighed for at sammenligne UHD Blu-ray og streaming 1:1 eftersom ingen af de film, som vi havde på skiver, var tilgængelige på Netflix eller Amazon i HDR-format. Det er dog alligevel ret nemt at se, at Netflix og Amazon’s streams er noget mere komprimerede og mindre spektakulære. Streamingselskaberne gør også brug af det større farverum og det er en synlig forbedring, men derudover mangler billedet lidt detaljer og fylde i særligt de mørke områder.

    Vi vender nok tilbage til emnet senere, men vi er ikke i tvivl om, at UHD Blu-ray i en del år fra nu vil repræsentere det bedste af det bedste. Når det er sagt, så skal man dog ikke glemme potentialet i hvad internetinfrastrukturen kan muliggøre. I Danmark er 200 Mb/s, 500 Mb/s og snart 1 Gb/s ved at blive en realitet i mange hjem, og sammenlignet med det teoretiske maks på 100 Mb/s bitrate på Blu-ray, så er det naturligvis en helt anden liga, hvis nogen begynder at tage dette potentiale i brug i fremtiden. Der er trods alt en fysisk begrænsing på, hvor meget der kan ligge på en skive. Internettet kan udvides nærmest uendeligt.


    Lidt tanker om filmene

    Hvis vi skal inkludere lidt betragtninger om de tre film The Martian, X-Men: Days of Future Past og Maze Runner: Scorch Trials, så mener vi, at The Martian er bedste eksempel på hvad HDR kan bidrage med i billedoplevelsen.

    Vi har over de seneste par år set mere imponerende HDR-demonstrationer, men The Martian har en hel del scener, hvor man tydeligt ser fordelen i det større farverum og den øgede dynamik i lyset. Det røde mars-sand gengives i en intensiv tone af rød, som normale HD Blu-ray-skiver slet ikke kan matche. Solreflektionerne i f.eks. rumdragtens hjelm fremstår intense og langt mere troværdige end det matte udtryk, som ses på normale UHD Blu-ray-film.

    Smag og behag er naturligvis forskellig, men The Martian er efter min mening en OK film, men ikke noget videre mindeværdigt. X-Men er en af de bedre superhelte-film, men Maze Runner er noget teenage-pladder. Jeg ser frem til at se bedre film på UHD Blu-ray for en ting er naturligvis billedet, som kan hæve en film til et særligt niveau, men den falder alligevel til jorden, når handlingen ikke holder. Vi hører, at The Revenant – en god anbefalelsesværdig film - skulle være helt fantastisk i HDR, men vi nåede desværre ikke at få fat i den til testen.

    Vi bliver nødt til at se flere film for at forstå, hvor stort potentialet i HDR er, men umiddelbart formoder vi, at animationsfilm fra f.eks. Pixar/Disney (som stadig ikke støtter op om UHD Blu-ray-formatet) vil blive nogle af de mest imponerende produktioner i HDR.

    Branchen regner med, at der vil være over 100 film tilgængelige før udgangen af 2016.




    Se UHD Blu-ray i dagslys

    Der har været diskussion om hvorvidt UHD Blu-ray-film kan ses i oplyste lokaler eller ej, så lad os give vores besyv med. For at forstå problematikken skal man være med på, hvordan HDR-materiale fortolkes af tv-skærmene. På samtlige af de skærme, som vi har testet i HDR, tvinger et HDR-signal skærmene ind i et særlig HDR-tilstand, hvor indstillingen for lysstyrke hæves til maksimumværdien. Med andre ord kan lysstyrken på skærmen ikke hæves yderligere, hvilket man ellers normalt gør, når en skærm står i oplyste stuelokaler.

    UHD Blu-ray-film er fra studiernes side "graded" (dansk ord savnes) til at blive vist i et relativt mørkt rum, hvorfor det gennemsnitlige lysniveau i billedet er lige en tand mørkere end på normal Blu-ray (der også er graded til mørkelagt omgivelser). Vi er enige i, at HDR-billederne er lige en tand for mørke til meget oplyste stuer, men vi vil ikke klassificere det som et stort problem. Vi var i stand til alligevel at nyde billederne fra en UHD Blu-ray på f.eks. Panasonic DX900 i dagstimerne.

    Herunder ses et billede af The Martian i dagstimerne. Ignorer, at farverne ser lidt matte ud – det skyldes blot kameraet. Der er vinduer modsat tv’et, men gardinerne er rullet ned. Det var stadig muligt at nyde filmen med gardinerne rullet op, men naturligvis generende pga. reflektioner.

    Samsung UHD Blu-ray-afspiller


    Når det er sagt, så er det dog et problem, som branchen i fællesskab skal addressere. Visse tv-fabrikanter er begyndt at diskutere, hvordan HDR kan "tone-mappes" - altså rykkes til en anden lysskala - så man bedre kan nyde HDR i dagstimerne. LG har f.eks. foreslået at implementere HDR Dag og HDR Nat profiler, hvilket vil hjælpe med at løse problemet. Udfordringen med tone-mapping er, at man risikerer at klippe i billeddetaljerne i hhv. den mørke og lyse ende af billedet.

    Branchen arbejder lige nu imod såkaldte dynamiske metadata (er allerede i Dolby Vision-formatet), som potentielt kan gøre det muligt at justere det gennemsnitlige lysniveau i billedet fra scene til scene (eller frame til frame). Det kan potentielt løse dette problem, men vi må vente og se hvad branchen finder ud af. Hvis du vil læse mere om dynamiske metadata, så se denne artikel.

    En sidste bemærkning: Der er ikke rigtig nogen pointe i at købe en UHD Blu-ray-afspiller til dit gamle HD-tv, men det er dog stadig muligt at tilslutte den. Når du tilslutter afspilleren til en tv-skærm, der ikke har HDMI 2.0 (med HDCP 2.2) indgang, så nedskalerer afspilleren automatisk billedet til HD-opløsning. Du skal også være opmærksom på, at mange 4K/HDR-skærme kun har en enkelt eller to HDMI-porte af version 2.0. Hvis du er usikker, så sørg for at tilslutte afspilleren til HDMI1.

    Vi har ingen kommentarer til lydsiden af UHD Blu-ray da vi ikke har et anlæg med Dolby Atmos eller DTS:X.


    Konklusion

    For at opsummere vores tanker om UHD Blu-ray så spænder billedoplevelsen fra spektakulær til ordinær. I mange egne sælges der stadig flere DVD-skiver end Blu-ray-skiver - på et skrumpende marked - og UHD Blu-ray står til at blive endnu mere niche. Hvorfor? Fordi du skal eje et high-end TV for at nyde fordelene ved HDR, der er stjernen i forestillingen – ikke 4K.

    Vi koblede Samsung UBD-K8500 til en række tv-skærme fra ultra high-end til nedre mellemklasse for at undersøge forskellene. Skæmerne omfattede: Panasonic DX900 og DX750, Sony XD93 og XD85 samt Philips 7101 og 6501. DX900 trak fra de andre, hvilket dog ikke var uventet, idet den bruger bagbelyst LED med zone-styring af lyset – og er langt dyrere. Vi havde dog alligevel ikke forventet, at forskellen ville være så markant. Zone-styring af lyset er som vi ser det et mindskekrav for at kunne gengive ordentlig HDR på LCD-tv. Dét eller OLED, som er en bedre teknologi til HDR.

    UHD Blu-ray på en skærm såsom Panasonic DX900 er spektakulært, fantastisk, smukt
    En af de første ting, som man noterer sig, når man ser en UHD Blu-ray-film, er de mere mættede farver. Det større farverum har ikke fået lige så meget opmærksomhed som 4K og HDR (større farverum inkluderes typisk under HDR), men det har en stor andel i den forbedrede billedkvalitet. Denne forbedring kan også nydes på mellemklasse-tv, som dog omvendt slet ikke kan gengive det udvidede dynamikområde i HDR. I vores test stod det klart, at kun DX900 - og i nogen grad XD93 - formår at gengive high dynamic range. DX900 viser dyb sort og højlys med et niveau af intensitet og dynamik, som mellemklassen ikke kommer i nærheden af at matche. De andre skærme kan ikke gengive den fulde dynamik i billedet, men klipper detaljer i lyse områder af billedet og destruerer sortniveau, så mørke scener fremstår udvaskede og svage. DX900 kæmper dog stadig med visse elementer af HDR, som OLED mestrer. Hollywood har også glemt at fortælle, at mange af de tidligere filmudgivelser slet ikke er produceret i ægte 4K-opløsning.

    UHD Blu-ray er positioneret som et premium-format og det må man sige, at det er. At tilslutte en UHD Blu-ray-afspiller til et HD-tv har nærmest ingen effekt; at tilslutte den til et standard 4K-tv er flot men ikke et markant løft: at tilslutte den til et mellemklasse HDR-tv er en rutschebanetur imellem godt og dårligt; at tilslutte den til et LCD-tv med LED zone-styring såsom DX900 er spektakulært, fantastisk, smukt.

    Hvad angår Samsung-afspilleren, så ligner den de fleste andre plastik-skivespinnere derude, hvis ikke det var for det buede design. Fjernbetjeningen er for lille of fnidret og vi kunne skuffende konstatere, at Netflix ikke streames i HDR. Boksen er ikke sløv, men heller ikke hurtig. Tænk en normal Blu-ray-afspiller hvad angår styring og hastighed (dog langsommere opstartstid). Vi oplevede ingen nævneværdige problemer under testen.

    Så spørgsmålet er naturligvis om man skal købe en UHD Blu-ray-afspiller og blive early adopter? Kun hvis du ejer et high-end LCD-tv eller et OLED-tv, hvis du spørger os.

    Pris og forhandler:


    Potentiale til fantastisk billedkvalitet
    HDR var værd at vente på (vs. 4K alene)
    Større farverum forbedrer farver
    Højere bitrate end streaming


    Kræver high-end TV
    Ingen HDMI auto-skift på mange TV
    Mange film er ikke i ægte 4K
    Langsomme skiver







  • Del på:


    Flere anmeldelser

    TEST
    Sony A1 OLED

    Sony A1 OLED

    21 Apr 2017
    TEST
    Sony X93E review

    Sony XE93

    03 Apr 2017
    TEST
    Philips OLED TV review

    Philips POS901 OLED

    06 Mar 2017
    TEST
    Xbox One S test

    Xbox One S (& spil i HDR)

    30 Jan 2017