Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Samsung H8005 - FlatpanelsDK

Test: Samsung H8005

|


Samsung H8005 er efterfølgeren til sidste års storsælger F8005. Den mest markante ændring er, at H8005 nu er buet. Det er en del af Samsungs overordnede filosofi om at buede skærme forbedrer tv-oplevelsen; en påstand vi allerede har kigget nærmere på i vores test af Ultra HD-tv’et HU8505 og artiklen her. H8005 er i stedet et Full HD-tv og det byder samtidig på alle Samsungs seneste Smart Tv funktioner, herunder tv-apps og den nye quad-core Plus processor, som forbedrer hastigheden i menuer og apps.

Men er H8005 en værdig efterfølger til F8005? Og kan Samsung overbevise os omkring kurvens herligheder? Det vil vi finde ud af i testen her.

Pris og forhandler
48"
55"
65"

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter, YouTube eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Specifikationer

55"
Full HD (1920x1080)
VA LCD med kant-LED
Aktiv 3D
Fod (fast)
Væg (VESA 400)
(HxBxD)71,3 x 123,3 x 9 cm (uden fod)
17,4 kg
HDMI (4x)
USB (3x)
Optisk
HDMI-ARC (1x)
Hovedtelefoner
Stereo
Twin DVB T/T2/C/S2
WiFi (n-standard)
MPEG4
HEVC
Smart Hub
Fjernbetjening (bluetooth)
Smartphone-app (Smart View)
Manual
Fjernbetjning


Første indtryk

H8005 er endnu et buet tv fra Samsung. Udover foden, så ligner den i store træk det dyrere HU8505 Ultra HD-tv fra fronten. Det har en tynd sort inderkant i plastik og en yderkant i sølvfarvet plastik. Nederst finder du et lille Samsung-logo og en blå lysdiode.

Samsung H8005 test


Men når man betragter H8005 fra siden, opdager dog man hurtigt, at den faktisk er betydeligt tyndere end sin storebror i Ultra HD-modellen. Den er også mærkbart lettere på trods af det faktum, at alle komponenter er integreret direkte på bagsiden i stedet for at være placeret i en ekstern medieboks. H8005 understøtter stadig Evolution Kit opgraderingsmodulet, som skal monteres på bagsiden. Evolution Kit giver dig mulighed for at opgradere Smart TV platformen fra år til år - fra 2015 og frem.

Samsung H8005 test


Tv’et er ganske elegant og kurven giver bestemt tv’et et unik look. Byggekvaliteten og finish er imidlertid ikke videre imponerende og tv’et fremstår ikke på nogen måde eksklusivt, men ser da ganske nydeligt ud fra afstand. H8005 kan desuden monteres på væggen, men det kommer naturligvis til at sidde ret langt ude pga. kurven.

Samsung H8005 test



Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Som vi diskuterede i vores test af HU8505, så har Samsung ikke lavet væsentlige ændringer på Smart TV platformen i forhold til sidste år. De fortsætter med at bygge et par ekstra funktioner på toppen og frigive nye apps. H8005 bruger også samme Smart Touch-remote, som de dyrere Ultra HD-modeller.

Samsung H8005 test


Alle funktioner er herudover identiske, med undtagelse af HEVC og Netflix i 4K, naturligvis. Vi henviser derfor til vores HU8505 test, hvis du vil læse mere om Smart TV oplevelsen.

Kalibrering af Samsung H8005

Nedenfor at farvegengivelsen mål i skærmens standardindstillinger, den såkaldte Standard billedprofil.

Samsung H8005 test


Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver delta-værdien. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

  • Som altid er farverne overmættet, når tv’et er indstillet i standardindstillingerne. Ikke kun farverne er helt skæve, men Samsung har også tilføjet masser af kunstig skarphed, som får billeder til at se kunstige og grynede ud. Det er stadig uden for vores forståelse, hvorfor tv-producenter bliver ved med at tilføje kunstig skarphed på HD-udsendelser, når det rent faktisk forringer billedet betydeligt.

    Der er ingen grund til at tale særlig mere om dette, så vi skiftede hurtigt til Film-profilen og tog en ny måling.

    Samsung H8005 test


    Film-profilen er langt, langt bedre, og faktisk overraskende præcis. Farveafvigelserne er nu nede på under delta 4 for de fleste farver, hvilket er ret godt i en præ-kalibreret billedprofil. Du bemærker måske, at lysstyrken er ganske høj på 227 cd/m2, men det skal bemærkes, at vi har slået den automatiske lyssensor fra, hvilket forklarer den høje lysstyrke.

    Farvetemperaturen er dog en tand for lav, hvilket betyder, at billeder på skærmen har en lidt forfor varm og rødlig fremtoning. Det vil vi rette under kalibreringen, men herudover er Film-profiler rigtig fin og nærmest på niveau med de THX-certificerede billedprofiler, som vi ser i andre tv. Godt gået, Samsung.

    Samsung H8005 test


    Under kalibreringen fokuserede vi på at få de sidste brikker til at falde på plads, primært farvetemperaturen. Det var forholdsvis nemt at rette og som du kan se, så lykkedes det os at forbedre sagerne. Slutresultatet er meget præcise og flotte farver.

    De eneste småproblemer som ikke kunne løses så nemt, var gengivelsen af de mørkeste toner, der ikke fremstår helt perfekte. Vi kunne have løst dette ved at tage den mere avancerede 10-punkts hvidbalance-indstilling i brug, men da vi ønsker at dele vores indstillinger med jer læsere, valgte vi ikke at gøre dette. Man ville alligevel ikke kunne overføre dem til at andet tv.

    Målinger Out of the box Kalibreret
    Sortniveau0.11 cd/m20.05 cd/m2
    Lysstyrke298 cd/m2121 cd/m2
    Kontrast2709:12420:1
    Input lag-35 ms

    StrømforbrugOut of the box Kalibreret
    On104 W82 W
    3D119 W103 W
    Standby0.4 W-

    KalibreringIndstillingVærdi
    BasisBilledprofilFilm
    Baggrundslys8
    Kontrast95
    Lysstyrke47
    Skarphed0
    Farve50
    Tone50
    AvanceretDynamisk kontrastFra
    Sort toneFra
    Hudtone 0
    FarverumAuto
    Gamma0
    FarvetoneVarm2
    Digital Clean ViewFra
    Mpeg støjfilterFra
    HDMI sortniveauLav
    Motion PlusFra
    Cinema Black Fra
    R -+1
    G --1
    B -+2
    R ++4
    G +-5
    R ++8


    Bemærk: Få adgang til (P.SIZE) med fjernbetjeningen. Motion Plus er slået fra ovenfor, men du kan forbedre gengivelsen af bevægelse ved at slå det til, fjerne "blur reduction" og slå LED Clear Motion til. Dette sker dog på bekostning af lysstyrke og fremkalder synlig flimmer. Til dagstimerne kan det være en fordel at vælge varm1 farvetemperaturen og en højere lysstyrke, for eksempel 16-17.

    Strømforbruget er en del lavere end på Samsungs HU8505 Ultra HD-tv, men stadig betydeligt højere end de mest energieffektive LED-modeller. Imellem Samsungs buede Full HD og Ultra HD modeller ligger sidstnævnte omkring 50-60 Watt højere i gennemsnit.

    Vi bemærkede også en notits på bagsiden af tv’et, som angiver, at Evolution Kit hæver strømforbruget ganske betragteligt. Strømforbruget hopper op på ikke mindre end 178 Watt ifølge en beskrivelse på bagsiden af tv’et - altså en betydelig sjat.

    Billedkvalitet

    Samsung H8005 bruger den samme blanke belægning på skærmen, som mange andre LED-modeller fra Samsung. Vi har allerede diskuteret fordelene og ulemperne til hudløshed i tidligere anmeldelser, og hvis du kender Samsungs LED-modeller på forhånd, så ved du hvad du kan forvente. Den blanke belægning er reflekterende, men bidrager også til at opretholde intensitet og kontrast i billedet, selv i de lyse dagstimer.

    På mange måder minder H8005 og Samsung’s HU8505 4K-tv. Samsung har gennem årene arbejdet på at forbedre sine LED-modeller skridtvis og de karakteristika som vi kender fra deres skærme, kommer også til udtryk på H8005 på trods af det buede format.

    Efter nu at have testet tre buede tv (H8005 er det tredje) har vi stadig svært ved at se fordelene ved et buet panel, hvad angår billedkvalitet. Man har en tendens til at glemme buen, når man sidder lige foran skærmen, men på et 55-tommer tv kan kun en eller to personer klemmes ind i denne optimale position. Alle andre kommer til at kigge på tv’et fra en vinkel og her er kurven bestemt ikke en fordel; den forværrer blot billedet med forvrængede linjer, specielt hvis du ikke kigger en smule opad eller nedad på skærmen.

    Samsung H8005 test


    Billedkvaliteten på tv-kanaler og DVD er stort set som på de sidste par generation af Samsungs LED-modeller. Det ser nydeligt ud og H8005 håndterer skaleringen godt. HD-kanaler og Blu-ray ser strålende ud. Billedet er meget flot og overbevisende. 1080p24 formatet fra Blu-ray-film håndteres også korrekt. Hurtige bevægelser håndteres desuden pænt uden problemer - ud over den sløring på bevægelse som alle LCD-paneler har.

    H8005 klarer sig godt i selv meget oplyste rum, da det kan udsende masser af lys, om nødvendigt. Farvegengivelsen er ligeledes god og flot, bortset fra i de allermørkeste nuancer, hvor der er lidt småproblemer med at skelne alle farver. Ingen tv kan prale af perfekt farvegengivelsen i dag, så set i dét lys klarer H8005 sig godt.

    Skærmen har også god kontrast, hvilket tydeligt fremstår i vores mange test-scener. Sammenlignet med mange af de andre tv, som vi har haft i testlokalet, er det klart, at Samsung fortsætter med at tilbyde en af de bedste LED-modeller på markedet lige nu. H8005 er dog ikke så forskellig fra F8005 fra sidste år - med undtagelse af kurven naturligvis - men LCD-markedet generelt bevæger sig ikke særlig hurtigt i disse dage. Derfor tror vi også på, at Samsung står med et stærkt kort på hånden igen i år. Fra hvad vi hører, så klarer det flade H7005 sig meget lig H8005.

    Samsung H8005 test


    Vi havde også mulighed for at sammenligne tv’et side-om-side med Samsung’s HU8505 med Ultra HD opløsning, og udover den højere opløsning er de basale billedkarakteristika meget ens. Faktisk klarer de to tv sig stort set præcis lige så godt på tv-kanaler og Blu-ray-film. At man ved at opskalere tv-kanaler og Blu-ray-film skulle opleve en stor forbedring på et Ultra HD-tv i forhold til et Full HD-tv er ikke korrekt - selvom tv-producenterne gerne vil fremhæve det som en grund til at købe Ultra HD-skærme.

    Der hvor skærmene i stedet afskiller sig, er når Ultra HD-skærmen får ægte 4K-indhold ind. Som vi pointerede i vores test af HU8505, så understøtter Samsungs Ultra HD-skærme Netflix i 4K, og i en sammenligning fremstår House of Cards scener langt mere detaljerede på Ultra HD-skærmen - selv fra 3-4 meters afstand.

    Samsung H8005 test


    Hvis du kan lide konsolspil, så er en vigtig parameter det såkaldte input lag. Vi oplevede ret højt input lag på Samsungs Ultra HD-tv, så vi håbede på bedre ydelse fra H8005 - og vi fik det. Vi målte input lag til omkring 30-40 ms i Spil-profilen. Det er mere end rigeligt lavt til de fleste konsolspil. Det er også bedre end på sidste års F8005 model, men dog ikke 100 % på niveau med Sonys nyere tv, herunder W8 .

    Der er ikke meget nyt at tilføje mht. 3D-billedkvalitet. Samsung bruger ikke rigtig kræfter på at forbedre 3D længere, så 3D-ydelsen er også nærmest uændret. Der er stadig lidt distraherende crosstalk i 3D-billeder og Samsung kræver fortsat, at man bruger dyre, flimrende 3D-briller med batterier pga. valget af den aktive 3D-teknologi. Det buede panel har ingen positiv påvirkning på 3D.

    Sortniveauet er en tand bedre end på HU8505. Det er dog ikke det bedste sortniveau vi har set fra en Samsung LED-model og vi formoder, at kurven foringer panelet blot en smule, men vi har ikke kunne bekræfte dette endnu, da vi ikke har haft en af de flade 2014 LED-modeller inde til test.

    Alligevel er H8005 i stand til at gengive relativt dyb sort og intense billeder. Det rangerer stadig blandt de bedste kant-LED-modeller og er mere eller mindre på niveau med sidste års F8005, men bliver naturligvis overgået af tv såsom f.eks. Panasonics VT60 plasma-tv eller LGs OLED TV (som vi havde i samme testperiode).

    Samsung H8005 test


    Efter kalibrering lykkedes det os også at forbedre shadow detail. De fleste mørke gråtoner kunne skelnes på skærmen, men dog ikke dem alle.

    Nedenfor har vi undersøgt H8005 i et mørkelagt rum for at se om der er tendens til ujævnt lys, også kaldet clouding og backlight bleeding.

    Samsung H8005 test


    Vores eksemplar havde lidt problemer henover panelet. Det var ikke kritisk, men vi lagde ind i mellem mærke til det i praksis. Samsungs buede Ultra HD-tv klarede sig bedre på dette område.

    PC og mediecenter

    For at opnå 1:1 pixelmapping skal du indstille billedformatet på skærmen til "Skærm tilpasning". Vælg også "PC" på HDMI-porten.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinkler på LCD-skærme har generelt ikke forbedret sig dramatiske henover de seneste år, men på sidste års F8005 og modellen før da, var betragtningsvinklerne faktisk lidt værre end på tidligere tv.

    Med H8005 tager Samsung et lille skridt frem igen. Det er dog ikke på grund af det buede panel, men blot fordi farverne i skærmen opretholdes lidt bedre fra en vinkel. Når det er sagt, skal vi dog skynde os at sige, at farver stadig ser matte og lidt pastelagtige ud fra vinkler. Vi oplevede også et markant fald i kontrasten, specielt sort bliver svag, når man ser tv’et fra en vinkel. Overordnet er betragtningsvinklerne dog acceptable. Det virkelige problem er i stedet, at billedet på skærmen forvrænges pga. det buede panel. Du er nødt til at sidde lige foran tv’et. Held og lykke med at klemme hele familien ind.

    Samsung H8005 test


    Samsung H8005 test


    Lyden

    Højttalersystemet er faktisk ikke dårligt. Det har lidt punch i sig. Bassen er naturligvis ikke kraftfuld, men god nok til at tilføje lidt bund i lyden. Lydstyrken kan også gå ret højt og højttalerne er absolut bedre end hvad vi er vant til fra Samsung, så det er jo herligt.

    Vi tror, at de fleste købere vil opleve lyden som tilfredsstillende til blandet tv-kiggere, men hvis du ønsker den store film- eller spiloplevelse, så vil du nok være bedre stillet med eksterne højttalere. En ny fed funktion i Samsungs 2014 Smart TV er muligheden for at tilslutte trådløse højttalere, selv i surround. Super fedt koncept, som vi har set demonstreret flere gange nu. Vi havde det ikke til rådighed ved testen, men se frem til en test senere.

    Konklusion

    Samsung har en af de hurtigste og mest funktionsspækkede Smart TV-platforme lige nu. LG vil udfordre dem med en ny webOS-baseret platform, så vi må se hvordan det udspiller sig. Men at være mindst ringe i et marked af ekstremt dårligt eksekverede Smart TV-platforme er ikke ligefrem prisværdigt, og Samsung fortsætter med at tilføje ubrugelige funktioner ovenpå såsom dårlig stemmestyring og bevægelsesstyring. Hvis du vil have en god "Smart TV" oplevelse, er du langt bedre stillet med f.eks. en billig medieboks såsom Apple TV.

    H8005 byder derimod på rigtig fin billedkvalitet. Samsung fortsætter med at tilbyde nogle af de bedste LED-modeller på markedet, og det faktum ændres der nok ikke på i 2014, selvom H8005 ikke byder på de store fremskridt i forhold til sidste års F8005. H8005 har relativ dyb sortgengivelse, flot gengivelse af bevægende billeder og lidt bedre betragtningsvinkler. HD-billedkvaliteten er fornem, men buen på skærmen har derimod ingen positiv effekt på billedkvaliteten.

    Opsummeret set, så føler vi, at vi må gentage hvad vi sagde i testen af Samsungs buede Ultra HD-tv. H8005 er et rigtig fint tv og har alle de egenskaber, som har gjort Samsungs LED-modeller populære gennem de seneste år. Desværre tilføjer buen intet udover en langt højere pris. Du kan man fordel spare de knap 3000 kroner som den flade H7005 koster mindre i skrivende stund.

    Pris og forhandler
    48"
    55"
    65"


    God billedkvalitet
    Relativ god sortgengivelse
    Opgraderbar med Evolution Kit
    God gengivelse af bevægelse for LCD


    Buet skærm
    Høj pris
    Stigende Smart TV rod
    Ujævn lysfordeling



    Nærmeste konkurrenter





    Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |