Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Samsung HU8505 - FlatpanelsDK

Test: Samsung HU8505

|


Samsung’s 2. generation af Ultra HD-tv er landet. Efter at have lanceret F9005 sidste år, vælger Samsung i år at sende en række Ultra HD-modeller på markedet. HU8505 er flagskibet og som du nok allerede har bemærket, så mener Samsung, at en topmodel i 2014 skal være buet. Samsung’s nye Ultra HD er også blandt de første til at tilbyde 4K-streaming fra Netflix – og Samsung lover mere 4K-indhold senere.

Men er et Ultra HD-tv pengene værd, når der næsten intet indhold findes i formatet? Og hvad med det buede panel? Har Samsung været nødsaget til at indgå kompromisser på billedkvaliteten for at skabe den buede skærm? Dette og meget mere kigger vi nærmere på i denne anmeldelse.

Pris og forhandler
55"
65"
78"
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter, YouTube eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Specifikationer

55"
Ultra HD (3840x2160)
Buet VA LCD med kant-LED
Aktiv 3D
Fod (fast)
Væg (VESA 400)
(HxBxD) 74.4 x 123.5 x 26.1 cm (uden fod)
23,8 kg
HDMI (1x 2.0 - 3x 1.4)
USB (3x)
Optisk
HDMI-ARC
Hovedtelefoner
Stereo
Twin DVB T/T2/C/S2
WiFi (n-standard)
MPEG4
HEVC
Smart Hub
Fjernbetjening (bluetooth)
Smartphone-app (Smart View)
Manual
Fjernbetjening
One Connect-boks

Første indtryk

HU8505 er faktisk ikke Samsung første buede tv. Det første var deres OLED-TV. Til gengæld er HU8505 det første buede tv, som kommer bredt ud.

Noget af det som springer i øjnene indledningsvis er, at tv’et faktisk er betydeligt tykkere end tidligere LED-modeller fra Samsung. Buen gør naturligvis, at det optager mere plads på tv-bænken, men selve skærmen er også fysisk tykkere.

Samsung HU8505 test


Bagsiden er derimod nydelig og stikkene er fjernet. De er i stedet flyttet ned i en ekstern boks. Det lader også til at Samsung har måttet integrere mere metal eller tunge komponenter for at få buen på plads, da tv’et er væsentligt tungere end det typiske tv - næsten så tungt som et plasma tv. Det kan monteres på væggen, men en gipsvæg er måske ikke lige sagen.

Samsung HU8505 test


Den eksterne boks går under navnet One Connect og er i sig selv en interessant løsning. Det er her man finder alle indgange og udgange og den tilsluttes til selve tv’et med blot ét kabel. Der er blandt andet fire HDMI-indgange, to USB-indgange, antennestik og nogle ældre analoge indgange.

Samsung HU8505 test


One Connect boksen er en del af Samsungs opgraderingsfilosofi. Hvert år vil Samsung frigive en ny Evolution Kit, som kan købes for at opdatere Smart TV funktionaliteten. På HU8505 er det selve One Connect-boksen som udskiftes. Vi bemærkede derimod, at One Connect boksen udsender en hørbar blæserstøj og den bliver desuden ret varm.

Selve tv’et føles generelt velbygget og solidt. Det er strømlinet og enkelt. Rammen fremstår i en kombination af sort plastik i inderrammen og et tyndt lag aluminium i yderkanten. Skærmen er derimod blankt og der sidder en lille Samsung-logo på fronten.

Den nye fod supplerer det buede udseende og er et fint grundlag for skærmen. Den er også fremstillet i en kombination af sort plastik og aluminiumslegering. Rammen omkring skærmen er også en smule bredere end på sidste års LED-modeller.

Samsung HU8505 test


Opsummeret kan man sige, at Samsung har gjort tv’et tykkere, tungere og givet det en bredere ramme for at gøre buen mulig. Et godt kompromis? Det er op til dig at vurdere.

Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Samsung introducerede en ny Smart TV-platform og brugerflade i sidste års skærme. 2014-modellerne er en forlængelse af denne tankegang og den underliggende platform er uændret, men Samsung har tilføjet en række nye interaktionsmetoder ovenpå. Før vi dykker ned i det, så lad os tage et kig på den nye fjernbetjening.

Samsung HU8505 test


Fjernbetjeningen er oval. Den har færre knapper end den typiske fjernbetjening i dag, men stadig lidt for mange at virke indbydende. Samsung har for eksempel introduceret to nye funktioner i 2014 – multi-skærm og fodbold-tilstand – og har dermed også tilføjet to nye knapper. Man kan nemt forestille sig, hvor det fører os hen på den lange bane.

Fjernbetjeningen er skabt til at imitere børstet metal og aluminium, men som vi efterhånden er blevet bevidste om fra Samsungs Galaxy smartphones, er alle materialerne uægte. Det hele er plastik. Forsiden er plastik, som efterligner børstet, sort metal og sølv-aluminium. Bagsiden er skabt til at ligne mønstret gummi, men er også plastik. Fjernbetjeningen lægger fint i hånden, men føles på ingen måde eksklusiv. Man kunne måske med rimelighed forvente lidt mere af et tv i denne prisklasse. På trods af vores reservationer, er det dog en af Samsungs bedre fjernbetjeninger til dato.

Samsung HU8505 test

Samsung HU8505 test

Samsung HU8505 test

Samsung HU8505 test
En af de nye muligheder er bevægelsesstyring á la Nintendo Wii, som lader dig føre fjernbetjeningen rundt frit i luften for at styre en markør henne på skærmen. LG har satset på denne interaktionsmetode i tv gennem flere år og desværre er Samsungs implementering ikke lige så god. Vi oplevede flere gange, at hånden blev efterladt i akavede, yderlige positioner. Forbindelsen mistes også til tider. Hvis du ønsker at klikke på et punkt i bunden af skærmen, har du også til tider behov for at flytte markøren op i toppen for at ”nulstille” sporingen.

Det mest frustrerende scenarie indtræffer dog utvivlsomt, når man forsøger at bruge pilene på fjernbetjeningen til at navigere med i stedet. Det er kun muligt, hvis du holder din hånd fuldstændig stille – og hvem gør det med en fjernbetjening? Hvis du blot bevæger hånden en smule, kommer bevægelsesmarkøren frem og du ender med at klikke et helt andet sted. Efter tredje gang er du klar til at smide fjernbetjeningen igennem rummet. Hvis Samsung vil opbygge deres tv-brugerflade omkring bevægelsesstyring, så skal de designe brugerfladen derefter med store ikoner, der er nemme at ramme i stedet for langer liste og små ikoner, som er skabt til navigation med piletaster.

Det bliver ikke ligefrem bedre – eller jo det gør det måske egentlig – når man åbner apps såsom Netflix. Her virker bevægelsesstyringen ikke. Det er simpelthen sjusket. Tv-producenterne bør holde deres ”innovation” indendørs indtil den er færdigudviklet i stedet for at lade forbrugeren være testperson. Det samme kan i øvrigt siges om stemme og gestik-styring – selv her efter 2-3 år.

En ny hurtig-start menu er introduceret. Når du trykker på Smart Hub knappen får du adgang til de hyppigst anvendte apps fra bunden af skærmen. Dette er en praktisk funktion og en af de ting, som vi har fundet meget nyttig i LG’s Smart TV over de seneste år.

Samsung siger, at visse 2014 Smart TV har en hurtigere processor og navigering er generelt også flydende og hurtig. Vi vil dog ønske, at app-udviklerne kan nedbringe åbningstiden på apps.

Den sidste nye funktion er multi-screen, som lader dig opdele skærmen i fire sektioner - f.eks twitter, fodbold, nyheder og noget fjerde. Vi fandt det ikke særligt nyttigt, men det afhænger nok af dine tv-vaner.

Herudover er Smart TV platformen stort set identisk med sidste års tv. Samsung og udviklerne her efterhånden opbygget et sundt udvalg af apps, og kataloget er lige nu det mest spændende set med danske øjne. Hardwaren er blevet en smule hurtigere, men det tager for lang tid at åbne apps.

Der er adgang til danske tv-apps såsom Viaplay og SF Anytime. Viaplay tilbyder blandt andet streaming af film, tv-serier og sport såsom Superliga og Champions League. SF Anytime er en filmudlejningstjeneste. Premierefilm starter typisk på 49-59 kroner i leje.

Som du sikkert har hørt, så har Netflix introduceret 4K-streaming for få uger siden. 2014 Smart TV er de første enheder som understøtter Netflix i 4K, og Samsungs TV kan streame 4K fra Netflix nu. Det fremfår f.eks. fra Netflix app’en, hvor der fremgår et "Ultra HD 4K"-logoet i øverste venstre hjørne af House of Cards sæson 2 (sæson 1 er ikke tilgængelig i 4K). Dette er nok den vigtigste nyskabelse i Samsungs tv. Og vi kan ærligt sige, at det ser fantastisk ud.

Der er lige nu begrænset indhold i 4K, men House of Cards ser imponerende ud. Man kan spotte en lille smule fnidder i de helt mørke scener, hvis man kigger godt efter. Det meste af tiden er klarheden i billedet dog forbløffende. House of Cards er ikke ligefrem et tempofyldt show, og det lader til at de 15.6 Mb/s i bitrate med HEVC-dekodning (efterfølgeren til mpeg4 (H.264)) er nok.

Actionfilm og sport vil formentlig kærve højere bitrate. I visse scener kan man praktisk talt se rynkerne i Kevin Spacey’s ansigt. Detaljegraden overgår i flere perioder Blu-ray, men de bedste Blu-ray film holder sig stadig godt (på grund af højere bitrate).

Netflix i 4K vil bestemt imponere og er et vigtigt skridt for Ultra HD-tv, som er de eneste enheder, der har adgang lige nu. Netflix lover, at mere indhold er på vej (Breaking Bad i juni) og Samsung vil på sigt tilbyde flere apps i 4K. Udsigten til danske tv-kanaler i 4K er nok længere.

Netflix bruger i dag HEVC til 4K og det forventes at andre tv-tjenester ligeledes vil bruge HEVC. Google har dog besluttet sig på at satse på VP9 til 4K-indhold og det skal nævnes, at ingen 2014 Smart TV understøtter VP9.

Vi forsøgte at downloade udvalgte testklip i HEVC og placere dem på en USB-nøgle, men tv’et vil desværre ikke afspille dem. To filer rapporterede ingen understøttelse og den sidste fik tv’et til at genstarte. Vi håber, at Samsung tilføjer fuld HEVC-understøttelse på USB-portene i den kommende opdatering.

Samsung HU8505 test


Samsung’s Smart TV understøtter også DIAL. Det er protokollen, som Google Chromecast bygger på. Det betyder i praksis, at der er mulighed for at skubbe video fra Netflix-app’en på en smartphone eller tablet over på tv-skærmen. Det virker også med YouTube. Det kræver dog, at tv’et er tændt og app’en skal starte op først. Det ville være super sejt, hvis det var muligt at starte selv når tv’et var slukket.

Vil du have mere information om apps, USB-optagelse, stemmestyring, DLNA og skærmspejling, så læs eventuelt vores F8005 test. Alle disse funktioner er også tilgængelige i Samsungs 2014 tv – inklusiv dobbelt tuner.

Samsung HU8505 test


For at opsummere: Samsung bliver nødt til at beslutte sig for om de vil bruge stemme, bevægelses, gestik eller piletast-styring på deres Smart TV. Lige nu er du testpersonen i et forvirrende rod af brugerflader og styremetoder bygget oven på hinanden uden logisk sans og uden integration i apps. Nogle kalder det for ”bloatware”, andre ”featuritis”, men vi kan blot konstatere, at Samsung skal fokusere i stedet for at skyde med spredehagl.

Dette gælder i særlig grad for Samsungs 2014 tv. Vi så et skridt imod enkelthed i sidste års Smart TV, men Samsung er allerede begyndt at tilføje gimmicks ovenpå igen.

Kalibrering af Samsung HU8505

Vi tog en måling af farvegengivelsen lige efter vi havde udpakket tv’et. Tv’et står i standardprofilen.

Samsung HU8505 test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

  • Standardindstillingerne er dårlige, hvilket var forventet. Farverne er overmættede og farvetemperaturen er for høj, men dog ikke ekstrem. Før vi kalibrerede tv’et tog vi et kig på Netflix 4K-streming og fandt, at den imponerende detaljegrad i 4K blev elimineret på grund af den tunge, kunstige skarphed og farveudtværing som standardindstillingerne medfører.

    Dette er kritisk. Brug ikke standardindstillingerne på Samsung’s Ultra HD-tv. I så fald kunne du lige så godt have købt et billigere Full HD-tv.

    Vi skiftede til Film-profilen og tog en ny måling.

    Samsung HU8505 test


    Film-profilen forbedrer farvegengivelsen betydeligt og er faktisk ret god. Der er en smule for meget rød og grøn i de lyse farvetoner, men herudover er farvegengivelsen forholdsvis nøjagtig. Lysstyrken er en smule for høj til et rum med dæmpet lys, men fint til tv-kiggeri i dagslys.

    Samsung har gennem noget tid forbedret Film-profilen på sine Full HD modeller og disse bestræbelser er overført til Ultra HD modellerne. Karakteristika er de samme og vi kan anbefale Film-profilen, hvis du ikke vil kaste dig ud i kalibrering.

    Nedenfor har vi kalibreret skærmen.

    Samsung HU8505 test


    Efter kalibrering forbedrede vi farvebalancen og temperaturen. Vi slog også de dynamiske kredsløb fra, men de fleste af de nødvendige ændringer var allerede ændret ved skiftet til Movie-profilen.

    Målinger Out of the box Kalibreret
    Sortniveau0.14 cd/m20.06 cd/m2
    Lysstyrke308 cd/m2121 cd/m2
    Kontrast2200:12017:1
    Input lag120 ms75 ms

    StrømforbrugOut of the box Kalibreret
    On168 W138 W
    3D180 W180 W
    Standby0.0 W-

    KalibreringIndstillingVærdi
    BasisBilledprofilFilm
    Baggrundslys9
    Kontrast95
    Lysstyrke47
    Skarphed0
    Farve50
    Tone50
    AvanceretDynamisk kontrastFra
    Sort toneFra
    Hudtone 0
    FarverumAuto
    Gamma0
    FarvetoneVarm2
    Digital Clean ViewFra
    Mpeg støjfilterFra
    HDMI sortniveauLav
    Motion PlusFra
    Cinema Black Lav
    Smart LED Lav
    R --2
    G --1
    B -+1
    R +-2
    G +-3
    R ++6


    Bemærk: (P.SIZE) med fjernbetjeningen. Motion Plus er slået fra ovenfor, men du kan forbedre gengivelsen af bevægelse ved at slå det til, fjerne ”blur reduction” og slå LED Clear Motion til. Dette sker dog på bekostning af lysstyrke og fremkalder synlig flimmer. Til dagstimerne kan det være en fordel at vælge varm1 farvetemperaturen og en højere lysstyrke, for eksempel 16-17.

    Strømforbruget er lidt højere end på det typiske Full HD TV, men er ikke lige så ekstremt som på plasma-tv. Vi formoder, at det buede panel kræver en lidt højere lysstyrke for at gengive samme billede som et fladt tv, men 4K-opløsningen sluger også mere strøm. Sammenlignet med Sonys X9 4K-tv forbruger Samsungs tv omkring 15W mere.

    Billedkvalitet

    HU8505 har et blankt panel, som reflekterer lys fra vinduer og lamper, men som nævnt i tidligere anmeldelser medvirker det også, at reflektioner koncentreres i stedet for at blive udvasket, som det kan ske på matte LCD-paneler. Samsung siger, at det buede panel kan reducere reflektioner. Dette er til en vis grad sandt, men det afhænger af hvor du sidder i forhold til tv’et.

    Samsung HU8505 test


    Apropos det buede panel, så kom vi for nylig ind på emnet i testen af LGs buede OLED-TV og har desuden udfordret tv-producenternes lovprisninger i artiklen her. Omnimax-biografer, hvor lærredet buer er ret utrolige, men i disse tilfælde er indholdet skabt til den buede skærm. Tv-indhold er ikke skabt til en buet skærm, så hvorfor ønsker nogen, at tv’et skal bue of forvrænge det? Ønsker du også, at dine vinduer buer verden uden for? Selvfølgelig ikke.

    En buet panel begynder at give mere mening i større tv-formater, men i et 55” tv – eller endda 65” tv – giver det ingen mening. Kameraerne arbejder ikke på denne måde; indholdet er ikke skabt til at blive gengivet på et buet panel. Kurven har ingen positiv effekt på betragtningsvinklerne; i stedet oplever man at f.eks. en vand- eller landhorisont forvrænges, hvis ikke man sidder spot-on foran skærmen. Alle undtagen personen i sweet-spot vil opleve problemer.

    Vi kan forstå, at visse ønsker at købe et buet tv pga. nyhedseffekten eller af designårsager, men vær blot opmærksom på, at der ikke er billedmæssige forbedringer at vinde.

    Samsung HU8505 test


    Lad os gå videre til egentlig tv-kiggere. Som vi har talt om i anmeldelser af Samsungs tv, så klarer de sig generelt godt på SD-indhold, f.eks. ikke-HD-kanaler og DVD. HD-indhold og Blu-ray-film gengives med flot detaljegrad og ser generelt imponerende ud, men forvent dog ikke at 4K-skærmen forbedrer detaljegraden på f.eks. dine Blu-ray-film. Det er en marketinghistorie.

    De virkelige dyder ved et Ultra HD-tv kræver naturligvis 4K-indhold og i øjeblikket har vi kun adgang til Netflix 4K. Vi kom ind på emnet i det foregående afsnit og ønsker blot her at gentage. Netflix i 4K er imponerende. Du skal opleve det, og når du gør, vil du opdage, at 4K giver en synlig forbedring i forhold til Full HD på selv en 55-tommer skærm. En anden positiv følgevirkning heraf er, at Netflix’s 4K-streaminglag leveres ved langt højere bitrate end deres Full HD-lag.

    Samsung HU8505 test


    Vi foretog omfattende tests med en testgruppe i vores test af Sony X9 sidste år, og fandt, at de fleste mennesker kan se forskel på 4K og Full HD på et 55-tommer panel. Vi kender al teorien bag, men det er vigtigt at holde for øje, at der er andre faktorer i spil, herunder komprimeringsalgoritmer, panelteknologi, pixelresponstid og meget andet, som ikke kan udelades af ligningen. Det eneste som i bund og grund betyder noget, er hvordan det ser ud i virkeligheden, og ifølge vores tests så er en 55-tommer skærm stor nok.

    Den største udfordring lige nu er manglen på indhold. Netflix er den eneste tjeneste, som streamer 4K i øjeblikket, men Samsung siger, at de vil tilføje mere i nærmeste fremtid. I udvalgte lande vil de også frigive en harddisk med 4K-indhold. Vi venter stadig på en 4K Blu-ray-standard.

    Det er med andre ord stadig tidlige dage, men på dette punkt er det vigtigt at notere sig, at Samsungs nye Ultra HD-tv har HDMI 2.0 og HEVC-dekodning, hvilket betyder, at det er mere ”fremtidssikrede” end sidste års Ultra HD-tv. Det er vigtige byggesten, som sikrer, at du også kan tilslutte eksterne 4K-afspillere – når de lanceres.

    Samsung HU8505 test


    For at komme ind på nogle af de specifikke billedpunkter, så kiggede vi på farvenuanceringen. HU8505 har generelt samme egenskaber som Samsungs Full HD-modeller. Farveovergange gengives generelt godt, men der er lidt småproblemer i de meget mørke farvetoner. Ikke alle farver skelnes perfekt, men vi så ingen udbredte problemer.

    Er du vild med konsolspil, blev du måske skuffet over at erfare, at PS4 og Xbox One spilkonsollerne ikke kan levere spil i 4K. Sidstnævnte kæmper endda med Full HD. Men der er naturligvis også andre faktorer end opløsning som har betydning. På et tv er det vigtigt at hurtige bevægelser kan gengives og her klarer HU8505 sig fornemt. Som på alle andre LCD-skærme slører meget hurtige bevægelser en smule, men intet kritisk.

    Input lag er en anden vigtig faktor, og her må vi levere den dårlige nyhed, at HU8505 har ret høj forsinkelse på billedet. I de fleste billedprofiler målte vi over 120 ms, hvilket giver mærkbar forsinkelse på spilcontrolleren. I Game Mode målte vi input lag til omkring 70-80 ms, hvilket er skuffende. Desværre lader det til at det er et generelt på Ultra HD-tv lige nu. Vi gætter på, at de har brug for hurtigere billedprocessorer. Men hey, du kan alligevel ikke spille konsolspil i 4K, så et Full HD-tv med lav input er nok et bedre valg for dig alligevel.

    Samsung nævner ikke længere 3D i deres markedsføring og det er tydeligt, at tv-producenterne har flyttet fokus væk fra 3D. Samsung’s Ultra HD-tv kan gengive 3D i op til Full HD, men ikke 4K 3D. 3D-billedkvaliteten er mere eller mindre identisk med Samsung’s Full HD 3D-tv.

    Samsung HU8505 test


    Der er stadig nogle crosstalk problemer, som generer vores øjne, men detaljegraden er fin. Der er vedlagt to aktive 3D-briller i kassen, men Samsung har stadig ikke formået at eliminere flimmer.

    Sortniveauet på HU8505 er relativt godt for en LED-model, men faktisk et lille skridt tilbage i forhold til sidste års LED-modeller. Det er svært at sige om dette skyldes buen eller ej, da vi stadig har til gode at teste Samsungs nye flade tv, men det er alt andet lige et lille fald. HU8505 gengiver imidlertid stadig kontrastrige og levende billeder og er stadig blandt de bedste kant-LED-modeller derude.

    Samtidig må vi dog sige, at vores OLED-TV i testrummet – vi havde LG’s flade OLED-TV til test – blæser Samsung omkuld. I et mørkelagt rum er der ingen sammenligning. Til blandet brug er vi sikre på, at HU8505 tilfredsstiller de fleste køberes behov, men OLED-TV er i en helt anden liga.

    Samsung HU8505 test


    Shadow detail er også tilfredsstillende, men der er lidt små problemer med de helt mørke farvetoner, selv efter kalibrering.

    Endelig undersøgte vi HU8505 i et mørkelagt rum for at tjekke for backlight bleeding og clouding.

    Samsung HU8505 test


    Vores eksemplar havde meget jævn lyshomogenitet. Der slipper en lille smule lys igennem i hjørnerne og siderne af panelet. Vi lagde dog aldrig mærke til noget under film.

    PC og mediecenter

    For at opnå 1:1 pixelmapping skal du indstille billedformatet på skærmen til “Skærm tilpasning”. Vælg også ”PC” på HDMI-porten og aktiverer ""HDMI UHD color" i menuen. Og så skal du naturligvis have en PC som kan spytte 4K ud.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er ikke forbedrede. Farver fremstår udvaskede fra vinkler og kontrasten falder også, specielt hel sort. Samsung påstår, at det buede format forbedrer betragtningsvinklerne af et LCD-panel, men vi oplevede, at kurven rent faktisk forværrer de grundlæggende betragtningsvinkelproblemer i LCD-teknologien – med mindre du sidder spot-on foran tv’et.

    Samsung HU8505 test


    Samsung HU8505 test


    Lyden

    Højttalerne er kraftigere end forventet. Det er ikke en symfoni af blød lyd, men balancen imellem bas, melletone og diskant er bedre end i de fleste tv. Bassen har også lidt mere punch. Stemmer fremstår klare og tydelige, selv ved lave lydniveauer.

    Vi anbefaler fortsat et separat højttalersystem for den bedste oplevelse, men er ret sikre på, at de fleste vil opleve højttalerne som gode nok til blandet tv-kiggeri.

    Konklusion

    Vi var begejstrede for at se, at Samsung i 2013 omdesignede Smart TV brugerfladen med fokus på enkelthed. Desværre er Samsung igen begyndt at tilføje unyttige gimmicks ovenpå. Det centrale i Smart TV bør lige nu være at gøre det mere tilgængeligt for seeren, ikke mere besværligt. Samsung bliver nødt til at beslutte sig for om de vil fokusere på bevægelse, gestik, stemme, berøringsfelt eller piletast-styring. Det hele på samme tid fungerer ikke. På den anden side oplever vi, at Samsung har det bedste udvalg af tv-apps blandt Smart TV og 4K-streaming fra Netflix tilføjer reel værdi til et Ultra HD TV. Til alle andre behov vil du dog være bedre stillet med en billig mediestreamerboks.

    HU8505 leverer flot billedkvalitet. Det har samme egenskaber som Samsungs Full HD LED-modeller, tilsat Ultra HD opløsning. I øjeblikket er det svært at finde 4K-indhold, men Netflix tilbyder visse tv-serier i 4K og det ser fantastisk ud på Samsungs tv – et vigtigt skridt fremad. Vi oplevede en lillebitte stigning i sortniveauet, men samlet set har Samsungs HU8505 alle de positive egenskaber på billedsiden, som har gjort Samsungs LED-modeller populære i årenes løb.

    Vi har allerede udfordret tv-producenternes påstande om buede skærme. Efter nu at have testet to buede tv – et OLED og dette tv – er vi overbeviste om, at der ikke er noget at vinde. Det forringer faktisk oplevelsen med mindre du sidder alene lige foran tv’et. Vi mener derfor også, at du kan lige så godt spare de 4000 kr. i 55” og 5000 kr. i 65” og købe Samsungs flade Ultra HD-tv i stedet.

    Samsung tilbyder 5 års onsite garanti på sine buede tv-skærme

    Pris og forhandler
    55"
    65"
    78"


    God billedkvalitet
    4K Netflix er flot
    Opgraderbar med One Connect
    HDMI 2.0 og HEVC


    Ingen fordel ved buet skærm
    Lille fald i sortniveau
    Blæserstøj fra One Connect
    Højt input lag
    Rodet Smart TV



    Nærmeste konkurrenter





    Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |