De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet  - Strømforbrug - Lydkvalitet - Surroundtilslutninger - Konkurrenterne - Konklusion - Debat

Vi har fået fingrene i den Sonos’ bud på et løft i lydkvalitet til dit TV, nemlig deres Playbar, der - som navnet antyder - er en soundbar. Playbar er Sonos’ første dedikerede forsøg på at parre deres velkendte trådløse musikdistributionssystem med TV-verdenen, og som en bonus tilbyder systemet udvidelse til surround hvis man tilkøber et sæt af Sonos’ egne Play:3 højttalere og eventuelt deres subwoofer (Sonos:SUB). Vi har lånt hele sættet - læs videre for at se hvordan det klarer sig!


Vi har samlet hele Sonos-familien og kigger specifikt på Playbar.

For de af jer der ikke har stiftet bekendskab med Sonos endnu, så er der tale om en producent, der har slået sig på trådløs distribution af musik i hjemmet og har gjort det særdeles godt. Deres systemer har eksisteret i en del år efterhånden og består af en række enheder, som er i stand til at streame musik i form af netradio, Spotify, Wimp, Juke, Aupeo (for at nævne blot nogle af de mest populære) og naturligvis også din egen musik fra en NAS-enhed. Systemet har vundet på dets brugervenlighed, hvor man ikke kommer udenom den helstøbte App til kontrol af alle enheder fra enten computer, smartphone eller tablet. Mere om det senere.

Pris og forhandler:


 Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online


HDMI 
Optisk lyd 
Ethernet 
USB 
Analog lydindgang
Størrelse (HxBxD): 
85 mm  x 900 mm x 140 mm 
Vægt
5.4 kg
I kassen
Optisk kabel
Brugervejledning

De første indtryk
Sonos’ indpakning a  f deres produkter er en tand lækrere end det man normalt oplever, når den gænge forbrugerelektronik pakkes ud. Det er et lidt overset element af AV-verdenen, men enkelte producenter (eks. Oppo) formår at give lige en tand ekstra på lækkerhedsskalaen når det kommer til indpakning, så man allerede før produktet ligger på bordet har en hvis forventning om kvalitet. Og der skal altså ikke meget til...


Indpakningen er i vanlig lækker Sonos kvalitet.
Playbar er formet i en blød plastic med stof dækkende det meste af fronten, dog brudt af metalelementer med logo på. Vægten er som man kan forvente af et system bestående af 3 sæt højttalere med dertilhørende forstærkere og produktet føles robust. 

Som på Sonos øvrige systemer, så er antallet af knapper på Playbar begrænset til 3: Volumen op/ned, samt mute. Der er ingen tænd/sluk knap, da systemet selv går i dvale ved inaktivitet - igen ligesom de øvrige Sonos systemer gør det. Konfiguration og opsætning foregår alt sammen fra enten den dedikerede Sonos controller (ekstra tilbehør), en computer eller fra en app til din telefon eller tablet i samspil med de tre knapper på enden.


Volumenknapper i enden af Playbar.
Bagpå finder vi to ethernet-porte, et strømstik og en SPDIF indgang til optisk lydforbindelse. Der er ingen HDMI-port til ARC-forbindelse, så det er essentielt at ens TV har en SPDIF-port. Vi kommer ind på hvad dét betyder - og ikke mindst hvilke begrænsninger det stiller - senere. Ethernetporten kan bruges til at loope en kablet forbindelse videre, hvis du vil have eks. en NAS stående samme sted som Playbar, men ikke har mere end ét netværkskabel.


Tilslutninger bagpå.

Playbar kan enten stå på bordet eller hænge på væggen og lydbilledet tilpasses automatisk efter hvilken position den placeres i. Hænges den på væggen er Playbar forsynet med to huller i foden, som fungerer som ophæng. Hos din Sonos-forhandler kan du få et dedikeret Playbar-vægbeslag, som gør det let at montere og afmontere Playbar.


Monteringshullerne er placeret i foden.
Foden er solid og forsynet med en gummibelægning, der sikrer at den står fast på underlaget. Når man samtidigt tager vægten i betragtning, så står Playbar ret solidt på eks. et TV-møbel eller en roel.

Under ydret på Playbar finder vi en tredelt højttaler, med ni højttalerenheder fordelt på langs af højttaleren - tre til hver gruppe i højttaleren. Playbar er designet til at levere pseudo-surround når den benyttes alene, og der er således placeret enheder i hjørnerne som forsøger at sprede lyden ud til siderne, for at kompensere for det ellers ret snævre stereoperspektiv sådan en kompakt højttaler giver. Hver af de ni højttalerenheder fødes af deres egen digitale klasse D-forstærker, hvilket er med til at sikre en god udnyttelsesgrad af effekten og holde det samlede effektforbrug nede.


Volumenknapper i enden af Playbar.

Da Sonos’ produkter er netværksbetjente, så findes der ikke en IR-fjernbetjening, som kan skrue op og ned for systemet. Det er generelt lidt upraktisk når det kommer til TV, så her har Sonos tilføjet en IR-modtager, samt en repeater (videresendelse af IR-signaler, hvis din Playbar sidder foran TV’ets IR-modtager). Denne IR-modtager er beregnet til at fungere med din eksisterende fjernbetjening til TV’et, så den kan reagere på volumen op/ned fra din normale fjernbetjening.


IR-modtageren ses som et lille vindue øverst på Playbar.

Forud for testen
I vores testsetup havde vi i forvejen lidt Sonos-grej stående, hvilket omfatter en Sonos Bridge (trådløs opkoblingspunkt), en Sonos Connect (beregnet til tilslutning af aktive højttalere), og en Sonos Play:5 (storebror til Play:3). Til lokal lagring af musik benyttes en Synology NAS og til musikstreaming fra nettet har vi ekviperet os med bla. et Wimp-abonnement og Tune-In radiokanaler. 

Det bør bemærkes, at for at få Sonos-enheder til at køre trådløst, så skal én enhed have en kablet forbindelse til din router og fra denne enhed opretter Sonos sit eget trådløse musik-netværk udelukkende til brug for Sonos-enheder. Hvis din router ikke står i nærheden af dit musiksystem, så placerer man en Sonos Bridge ved routeren og lader denne oprette netværket - den har ingen anden funktion. Bridge skal i øvrigt købes separat.

Vi har testet Playbar på et Pioneer LX5090 i samspil med en Yousee-boks, diverse medieafspillere og en Sony S185 Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet
Opsætningen af Sonos Playbar er enkel. Sæt strømkablet i, forbind den optiske indgang med den optiske udgang på dit TV, og sæt et netværkskabel mellem din router og Playbar. Det kan anbefales at bruge en Sonos Bridge til at undgå netværkskablet - det er en lille investering, som er givet godt ud i forhold til fleksibilitet. For at få lyd igennem skal højttaleren konfigureres, hvilket kan ske via eks. din smartphone eller din tablet. 


Konfigurering af Playbar kan ske både fra smartphone, tablet eller computer.
Vi benyttede os blandt andet af en iPad under testen, hvor Sonos’ app guidede igennem opsætningen ved først at bede om parring mellem iPad og Playbar (sikring mod kontrol af dine enheder udefra), som krævede et tryk på “+” og “Mute” knappen på Playbar, og herefter blev man efter et par indledende spørgsmål bedt om at trykke på volumenknappen på dit TV’s fjernbetjening. Playbar forsøger herefter at genkende tastetrykket, så den fremover kan skrue op og ned for volumen når du benytter TV’ets fjernbetjening. 


Konfigurering af Playbar kan ske både fra smartphone, tablet eller computer.
Næste skridt er da, at slå den indbyggede højttaler i TV’et helt fra, så du ikke har to systemer der spiller samtidigt. Afhængigt af dit TV-mærke, så vil det være forskelligt hvordan det gøres. Det er en af ulemperne ved at vælge SPDIF-tilslutningen frem for den mere populære HDMI-ARC forbindelse, som nyere TV er forsynet med - man skal selv sørge for at få slukket for den indbyggede højttaler. Sonos selv har forklaret, at man har valgt SPDIF af hensyn til brugerne, og selvom vi godt kan følge dem i, at SPDIF er mere plug’n’play end HDMI-ARC i første omgang, så mister man lidt af den nemme opsætning når man efterfølgende skal prøve at få slukket for den indbyggede højttaler i TV’et. Der vindes altså lidt på gyngerne, men det sættes til igen på karrusellerne.

Vi har på nuværende tidspunkt hørt om småproblemer rundt om på nettet, hvor Playbar ikke ville genkende volumenknapperne på TV-fjernbetjeningen, så det bør nok undersøges hvordan netop dit TV spiller sammen med Playbar før du køber - tag din fjernbetjening med ned til din lokale forhandler. 

Når først Playbar er sat rigtigt op, så er den dog enkel at bruge. Volumen reguleres (forhåbentlig) som du normalt ville gøre det med fjernbetjeningen, men kan også klares via App’en til din smartphone eller tablet. Vær dog OBS på, at Playbar ikke har nogen volumenindikater på selve hardwaren ud over en lille diode der blinker når du skruer op eller ned - du skal ind i en App for at tjekke det absolutte volumenniveau.


Har du andre Sonos-enheder i hjemmet kan de hurtigt sammenkobles fra controller app’en.
Når det kommer til musikstreaming, så er Sonos på hjemmebane. Sonos’ App har i mange år sat barren for hvordan musikintegration skulle skæres i hjemmet og der er god integration med tjenester som Spotify eller Wimp (og Yousee Play skulle komme senere på året), og ikke mindst din digitale musiksamling på den lokale netværksharddisk. Alt kan smides rundt i de tilkoblede Sonos-enheder og linkes på kryds og tværs - eller blot afspille forskellige musiknumre på alle enhederne. Vi benyttede os af Telenors Wimp tjeneste under testen og muligheden for frit at sende playlister rundt i huset er noget man meget hurtigt bliver afhængig af. App’en til Sonos er i øvrigt fremragende på både iOS og Android, så hvis man har én af de to, så er man godt på vej (begge blev benyttet under testen).


Wimp er blot en af de online musiktjenester som der kan abonneres på og vises direkte i controller app’en.


Strømforbrug
Playbar har ikke nogen off-knap og går således automatisk i dvale. For at kunne aktiveres hurtigt, så er der dog visse systemer der skal holdes liv i af og til, og WIFI-delen er en af dem. Dette er med til at hæve standbyforbruget.
Standby
6.4 W
I brug
11.4 W

I standby målte vi 6.4 W, hvilket er relativt meget for et stykke elektronik, men nok ikke kan klemmes længere ned, da der som sagt er visse dele der skal holdes i live. Hvad man taber på standby vinder man dog under aktivitet, hvor klasse D-forstærkerne bruger sølle 12 W ved et lydniveau egnet til filmkigning. Hvis du tilføjer surroundenheder og sub skal du dog påregne en merudgift på strømforbruget.

Lydkvalitet
Playbar er designet til at simulere surroundlyd fra blot én højttaler, hvilket søges opnået via de 9 højttaler enheder. Lyden spredes ud til siden og sammenlignet med enhver indbygget TV-højttaler (med undtagelse af dem fra B&O), så er lydbilledet da også noget bedre. Surround vil vi nok ikke gå så vidt som at kalde det, men der er langt bedre bund i systemet end hvad du kan hive ud af nogen pandekagehøjttaler i markedets gængse LED-TV.

Til TV-brug er Playbar dermed et kærkomment løft i lydkvaliteten, og selv den ellers ret volumiøse underhøjttaler vores LX5090 er forsynet med må se sig slået på stereogengivelse og basniveau. Tale går klart igennem og til filmbrug kan Playbar sagtens levere nok bund til at eksplosioner er værd at høre på, og nok lydtryk til at hele stuen kan spilles op. Sonos opgiver ikke effekten af Playbar, men med mindre du har en dedikeret hjemmebiograf hvor lydtrykket er en del af oplevelsen, så vil Playbar nok stille de fleste tilfredse.


Playbar placeret på væggen.
Hvor Playbar derimod kommer til kort, er når vi slukker TV’et og tænder musikken i stedet. Sonos har andre stand-alone højttalere, såsom Play:3 og storebror Play:5, men som med alle enkeltstående højttalere, så mangler man stereoperspektivet. Dette kan kompenseres i Play:3 og Play:5 ved at parre to højttalere sammen, men den går ikke i Playbar. Lydkvaliteten af Playbar overgår de to førnævnte enkeltvist, men ikke hvis man bruger dem i et stereopar. 

Playbar mangler også en smule definition i diskanten, hvilket kommer til udtryk i en hvis fornemmelse af dåselyd når der lyttes til musik. Samtidigt kan man nu også ane en mangel i basgangen, hvilket kalder lidt på en dedikeret subwoofer. Selv med denne koblet til, så er Playbar ikke en højttaler der egner sig til at være stuens eneste kilde til lyd, hvilket gør den lidt svær at placere - de fleste har nok ikke flere sæt højttalere stående for at kunne lytte til musik og film på separate systemer. Med Sonos kan du dog godt have eks. en Connect stående, som sammenkobles med Playbar når der skal spilles musik, hvilket også var den løsning vi endte med under testen. Connect-enheden giver mulighed for tilkobling af enten eget anlæg eller et sæt aktive højttalere efter eget valg.


Sonos-familien tæller forskellige typer af musikenheder.

Surroundtilslutninger
Før vi snakker om hvordan Playbar fungerer i et surroundsetup, så lad os lige runde nogle af begrænsningerne. Valget af SPDIF kommer nemlig ikke uden ulemper. SPDIF er en ældre standard, der er begrænset i båndbredde og funktionalitet, hvilket betyder at intefacet ikke håndterer HD-lyd og der kan ikke sendes kommandoer til betjening gennem det. Det problem har man ikke med HDMI-ARC, hvor både styring og HD-lyd kan passere fra dit TV. 

Så HD-lyd er ude. Hvad så med surround i almidenlighed? Playbar understøtter udelukkende Dolby Digital og ikke DTS, så her er vi igen begrænsede i udvalget. Der kan også være problemer hvis man forsøger at sende et DD 5.1 surroundspor til Playbar via sit TV, idet mange TV's SPDIF-udgang lader sig begrænse til noget der kaldes 2.0 PCM, hvilket essentielt er et to-kanals digitalt lydspor, som ikke længere er ægte surround. Fra at have HD-lyd i 7+1 kanaler, så er man således pludselig degraderet til at måtte lytte til et 2-kanals lydspor i begrænset båndbredde. Medgivet - båndbredden er irrelevant når vi snakker lyd fra en soundbar, men lige netop surround i 5+1 kanaler giver mening for Playbar, da man kan koble yderligere højttalere til - pt. er det dog kun Play:3 og Sonos:Sub der virker med dette setup. 

Vi har testet Playbar med forskellige typer lydformater og selvom vi ovenfor kritiserer, at man må lade sig nøje med et stereosignal fra sit TV, så er det faktisk langt værre hvis dine film er optaget med et DTS lydspor. Dette gælder også film med DTS-MA (HD lyd), som trækkes ud via SPDIF udgangen som et alm. DTS 5.1 lydspor. Playbar spiller ganske enkelt ikke noget hvis formatet ikke er enten Dolby Digital eller stereo. I vores filmsamling var der adskillige film, som "kun" havde DTS-MA lydspor, og som således ikke gav nogen lyd, hvis vi koblede Blu-Ray-afspilleren direkte til Playbar. 


Playbar og Play:3.
Der er dog måder at få ægte DD5.1 surround ind i Playbar til dagligt, og den første er ved blot at se TV fra den indbyggede digitaltuner i dit TV. Mange kanaler sender deres programmer i surround, så her kan du nemt få den ægte vare. Hvis du vil have surround fra dine tilsluttede HDMI-enheder, så skal du dog nok være lidt mere kreativ (hvis dit TV altså ikke kan videresende surround). Først skal du sikre dig, at dit udstyr har en SPDIF-udgang, og derefter kunne du investere i en optisk switch, som kunne fungere som samling for alle de eksterne enheders lydudgange - inklusive dit TV’s SPDIF udgang - og herfra kobler du så op til din Playbar. En sådan anordning ses herunder. Ulempen er umiddelbart, at du får flere kabler og at du nu skal sørge for at skifte til den rigtige port på switchen når du skal se hhv. TV, Blu-Ray, Apple TV osv. Rådet er hermed givet videre og hvis du vil have hjælp, så spørg os i forum. Vær dog OBS på problemet med DTS lydspor.


En løsning på problemet med surround kunne være brug af en SPDIF switch.

For at få Playbar til at indgå i et surroundsetup skal der tilkobles et sæt Play:3 og eventuelt en Sonos:SUB - sidstnævnte er dog ikke et krav. Man er desværre begrænset til netop disse enheder da forudsætningen er en 5 GHz WIFI radio, hvilket man ikke finder i de øvrige produkter som Play:5, Connect eller Connect AMP. Opsætningen er ligeså enkel som med Playbar og man guides igennem proceduren via den controller man har valgt (tablet, smartphone, computer). For at få indstillet lyden korrekt afspilles et par testlyde, og derefter er man klar til at sætte en film på. En lille advarsel til de der bor i lejlighed: Opsætningen af Sonos:SUB indeholder et punkt hvor positionen af sub’en vurderes og det involverer afspilning af en række testtoner ved relativt højt lydtryk. Det kan ikke anbefales at udføre denne opsætning hvis medlemmer af familien er gået til ro - det råd er hermed også givet videre...

Vores test-TV var ikke forsynet med en digital tuner, så ægte surround kunne kun opnås ved tilslutning af Playbar direkte til eks. Blu-Ray eller medieafspiller. Der kunne kun klemmes et 2.0 PCM lydsignal ud af SPDIF-porten på TV’et, hvilket dog gav anledning til at teste Sonos’ evne til at simulere surroundeffekten. Det er muligt at trække surround ud af et to-kanals signal og Playbar benytter samme ninjatricks som man får når man afspiller det ældre Dolby ProLogic format. Der er dog ikke komplet adskillelse mellem front og de to baghøjttalere (og mellem baghøjttalerne enkeltvis). 

I daglig brug var effekten direkte fra TV’et acceptabel og hvis man ikke er den store entusiast, så kan surroundoplevelsen også godkendes. Der er dog hørbar forskel på samme film afspillet gennem et 2.0 PCM output og det ægte DD5.1 signal, så hvis du vil have komplet adskillelse mellem højttalerne, så er der ingen vej udenom et mere kringlet setup med en switch - med mindre dit TV på mirakuløs vis kan sende DD5.1 videre gennem SPDIF. 

Tilføjelsen af sub’en virkede ofte overflødig, da den meget hurtig blev en dominerende faktor i setup’et selv på lav indstilling. Det er naturligvis et spørgsmål om præferencer for der er rigeligt med overskud i sub’en hvis man vil ha’ bulder og brag. Hvor sub’en virkede en smule overspillet i surround, så var den dog en kærkommen tilføjelse til musiklytning, hvor den lige giver lidt af det løft som Playbar mangler for at kunne virke all-round. Med det manglende brede stereoperspektiv af Playbar, så er en investering i sub’en ikke et nødvendigt tilvalg, hvis ikke den også skal parres med andre højttalere i stuen til musikbrug. 


Playbar og Sub
Surroundoplevelsen med Playbar halter lidt, for stereoperspektivet er ikke ligeså bredt som dét du får med separate fronthøjttalere - og det kan sagtens høres. Det er bedre end en almindelig retningsbestemt indbygget TV-højttaler, men skifter du til to separate front-højttalere, så er det meget tydeligt hvad der mangler. Med en prislap på godt 15.000 kr. er der bedre surroundoplevelser at hente med et dedikeret surround-anlæg og et sæt 5.1 surroundhøjttalere, men Sonos spiller naturligvis på lidt flere tangenter - friheden til at placere enhederne uden kabelføring til et anlæg gør opsætningen noget mere fri, og så skal man ikke glemme muligheden for sammenkobling med andre Sonos-zoner. Det er dog værd at have i baghovedet, at en Sonos Connect også kan give dig sidstnævnte fordel hvis den kobles til et dedikeret surround-setup.


Play:3 er pt. de eneste højttalere, der kan bruges til baghøjttalere sammen med Playbar.
Hvis vi for et øjeblik piller subwooferen ud af billedet, så ender prisskiltet for Playbar og 2 stk. Play:3 i samme område, som øvrige high-end soundbars som eks. B&W Panorama, hvor selve soundbar’en uden tvivl er stærkere for sig selv, men hvor man pludselig har lidt flere features balancerende på vægtskålen. I den sammenligning kunne Playbar godt falde ud som vinder, hvis man samtidigt kan se et behov for de muligheder Sonos ellers byder på.

Konkurrenterne
Playbar er langt fra alene på markedet og hvis vi kort skal skæve lidt til de nærmeste konkurrenter, så er Libratone Lounge og B&W Panorama II et par oplagte kandidater. Da vi ikke har haft disse modeller på bænken og nærlyttet, så må sammenligningen i første omgang gå på de tekniske forskelle, som dog også er så markante, at de sagtens kan være udslagsgivende for ens eget valg.


Libratone Lounge

Libratone Lounge er i første omgang lanceret som en AirPlay højttaler egnet til soundbar, men Libratone udvider konstant funktionaliteten, så nu er streaming ikke længere begrænset til Apple-produkter. Forbindelsen sker - ligesom med Playbar - med et enkelt kabel, som dog er analogt. Der er ingen surround-muligheder på nuværende tidspunkt, men da AirPlay konstant udvides, så er det ikke udelukket, at det kan komme i fremtiden. Der er ingen HDMI-forbindelse. Volumenkontrol sker fra din smartphone eller tablet og der er ikke mulighed for styring med din TV-fjernbetjening. Streamer du musik direkte fra din telefon eller tablet, så kan Libratone være en løsning for dig.


B&W Panorama 2


B&W Panorama II ligner på mange måder mere en traditionel soundbar end Playbar og Lounge gør. Forbindelsen mellem TV og soundbar foregår her med HDMI, hvor der er mulighed for ARC, men derudover så er der faktisk indbygget en 3-ports HDMI switch, så du kan tilslutte 3 stykker hardware til soundbar’en direkte, hvis dit TV nu ikke har ARC. Der er ingen surround-effekt ud over den pseudo-effekt de fleste soundbars forsøger at emulere og du kan ikke streame musik direkte til Panorama. Har man eks. en Apple TV eller måske en Sonos Connect tilsluttet, så kan denne funktionalitet dog opnås som på alle andre lydanlæg. Der medfølger en IR-fjernbetjening, som skal bruges for at regulere lyden.

Der er fordele og ulemper ved dem alle og hvis man udelukkende ser på specifikationerne, så kunne disse meget vel gøre valget entydigt for de fleste, da de funktioner man får i de tre systemer er ret forskellige. Er man glad for AirPlay-universet, så er Libratone lige til højrebenet, hvis man kan se et behov for HDMI-tilslutning så er Panorama en klar vinder, og hvis Sonos-økosystemet passer i dit hjem, så er Playbar det åbenlyse valg. 

Konklusion
Soundbars er aktuelle nu mere end nogensinde pga. det konstant svindende volumen på de fladskærme vi slæber med hjem. Og markedet for soundbars er da også mere spændende nu end det nogensinde har været, idet de forskellige soundbar-producenter kommer fra vidt forskellige dele af elektronikbranchen med vidt forskellig funktionalitet af deres produkter til følge. 

Sonos’ bud på god lyd til dit TV er spændende af flere grunde. Ikke blot får du adgang til Sonos’ multirumsløsning med musikstreaming i alverdens afskygninger, men du får også en soundbar, som kan give en trådløs surroundoplevelse oveni. Alene leverer Playbar en lydoplevelse, der er klasser bedre end det du får i 99% af fladskærmene på markedet og sammenkoblet med Sonos:SUB og Play:3 får du nok overskud til at ryste stuen i Dolby Digital surround. 

Sonos har fravalgt HDMI-tilslutningen og satser i stedet på den optiske forbindelse, hvilke giver både fordele og ulemper. Vi er ikke ubetinget positive overfor valget og problemet med den manglende håndtering af DTS er ret uheldig. Muligheden for at betjene systemet med dit TV’s egen fjernbetjening er dog en rigtig god feature. 

Som musikafspiller er Sonos helt i front på funktionalitet, men lyden lider under det kompakte kabinet og det begrænsede stereoperspektiv. Som sekundær lydkilde i eks. et arbejdsværelse eller et køkken er lyden tilstrækkelig, men som stuens eneste anlæg rækker den ikke - heller ikke hvis Sonos:SUB tilkobles.

Skeler man til prisen, så får man dog utroligt meget for sine penge når man vælger Sonos Playbar, hvilket gør den til et fornuftigt valg, der får tommelfingeren op herfra. Havde der været HDMI-ARC i Playbar (og DTS-understøttelse) var det blevet til en uforbeholden anbefaling. 

Pris og forhandler:


Nem opsætning
Kun SPDIF indgang
Stuen
IR-repeater
Ingen DTS understøttelse
Køkken
Sonos-universet medfølger
Mangler lidt på lydsiden til dedikeret musikbrug
Ekstra værelser
God lyd til TV og film
Ikke mulighed for tilkobling af ekstra fronthøjttalere
 
Trådløs
Mulighed for "surround"
Pris

 Deltag i debatten i vores forum