Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG LM960V - FlatpanelsDK

Test: LG LM960V

|


LG LM960V test

LM960V er et nyt flagskibs-tv fra LG. Det er den eneste model i 2012-programmet, der byder på Nano LED-teknologi, som skal forbedre gengivelsen af sort og fordelingen af lyset på billedet. 9-serien kan også prale af at have LGs komplette Smart TV-platform med dual-core processor, samt Cinema 3D og et elegant, rammeløst design.

Men kan LGs topmodel konkurrere med andre high-end Tv? Hvor god er Nano LED-teknologien? Og forbedrer dual-core processoren vores oplevelse af Smart TV-platformen? Det undersøger FlatpanelsDK i denne test af LM960V.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online.

This review in English: LG LM960V review


Størrelse:55" widescreen
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:-
Lysstyrke:-
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Paneltype:LCD-panel med bagbelyst LED
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 70.8cm x 123.3cm x 3.8cm (uden fod)
Vægt20,6 kg
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI (kan konverteres gennem HDMI)
Audio (type) (Audio ind/ud)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI (4 indgange, 1 HDMI 1.4)
Udgange
Audio (type) (1 hovedtelefonudgang)
S/PDIF (optisk)
Tunere
Analog
DVB-T
DVB-T2
DVB-C
DVB-S2

Pris og forhandler:

47"55"

Sammenlign LG produkter som LG 47LM960V hos PriceRunner.


De første indtryk

LM960V er et bemærkelsesværdigt Tv. Rammen er reduceret til et aboslut minimum, og runder mere eller mindre LGs rammeløse designfilosofi af, der blev indledet for flere år siden.

LG LM960V
LG LM960V


Og i modsætning til LM760T-modellen, har LM960V ingen inderramme. Panelet går hele vejen ud til metalrammen. Tv’et er ekstremt minimalistisk, og resultatet er nydeligt.

LG LM960V test
LG LM960V test


På CES 2012 udstillede LG de fleste af deres Tv med en boomerang-formet fod, men de har siden ændret designet en smule. Den endelige version af LM960V kommer en to-benet fod, som det ses på billederne her.

LG LM960V
LG LM960V


Alle indgange er placeret på bagsiden og peger enten nedad eller til siden.

LG LM960V test
LG LM960V test


Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

LM960V indeholder LGs Smart TV platform og er baseret på en dual-core processor, som skal give bedre ydelse og lavere ventetid ved navigering rundt i menuerne. Herudover har LM960V (og LM860V) og en version af Magic Motion-fjernbetjeningen, som understøtter stemmekommandoer. Desværre var opdateringen, der understøtter stemmekommandoer, ikke tilgængelig på det tidspunkt, hvor vi havde LM960V. Det kommer i en senere opdatering.

LG LM960V test
LG LM960V test


Smart TV-platformen er grafisk identisk med den på LM760T, og bygger på en menubar i bunden, som altid kan hives frem, samt en hjemmeskærm. Den primære forskel mellem LM760T og LM960V, er at sidstnævnte anvender en dual-core processor. Lad os tage et nærmere kig på denne.

LM760T var relativt hurtigt (hvert fald i forhold til 2011-modellerne), men vi oplevede stadig ventetid ved navigering rundt imellem apps. Dual-core processoren skal efter sigende forbedre oplevelse. Selvom vi ikke kan sammenligne de to modeller side-om-side, så opleves der en mærkbar forskel, og LM960V er hurtigere. Venteskærmene kommer stadig frem ofte, men vi er over det punkt, hvor det hele føles frustrerende langsomt. Det hele begynder at give lidt mere mening (hastighedsmæssigt, ikke indholdsmæssigt).

Dual-core processoren skal også åbne op for bedre integration mellem smartphones og Tv’et. Det vil blive muligt f.eks. at dele indhold mellem enhederne, og tage Tv-kanalerne fra Tv’et ned på en smartphone eller tablet-skærm. Den app der skal muliggøre dette kommer til at hedde LG Magic, men ligesom opdateringen til stemmestyring, var den heller ikke tilgængelig da vi testede LM960V.

Mht. resten af Smart TV-platformen, USB-optagelse, DLNA osv. læs da vores test af LG LM760T her.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme.

Standby0.0 W0.0 W
SD+HD129 W62 W
3D112 W112 W


Efter kalibrering blev strømforbruget målt til 62 W, hvilket er ret bemærkelsesværdigt på et 55-tommer TV. Dette skyldes sandsynligvis den Nano LED-løsning, som LG har valgt at implementere i LM960V.

Kalibrering af LG LM960V

Nedenfor kan du se en måling af standard-indstillingerne på LM960V.

LG LM960V test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

  • Vi testede for nylig LM760T og standardindstillingerne på LM960V ligner til forveksling. Lyse farver er for lyse, og mørke farver er for mørke. Farvetemperaturen er også lidt for høj, hvilket gør, at billeder synes en tand for blålige – dog kun i begrænset omfang. Standardindstillingerne er dog ikke ligefrem imponerende.

    Vi skiftede til Cinema-profilen og tog en ny måling.

    LG LM960V test


    Cinema-profilen er væsentlig bedre, og igen bemærket vi flere lighedstræk med den billigere LM760T-model. Farveafvigelserne er nu langt lavere, og billedet er mere behageligt at se på. Farvetemperaturen er nu en smule for lav, men det forholdsvis let at rette under kalibrering.

    Vi gik videre til at kalibrere LG LM960V. Her er resultatet.

    LG LM960V test


    Efter kalibrering nåede vi en meget præcis farvegengivelse og spot-on farvetemperatur. Det er muligt fordi vi formåede at få gamma meget tæt på vores 2.2 referenceværdi. Alt i alt, er farvenøjagtigheden imponerende og næsten på niveau med de THX-profiler, som findes i Panasonics og LGs egne plasma-tv.

    Nedenfor ses des kalibrerede indstillinger.


    Picture preset:Ekspert1
    Baggrundslys50
    Kontrast82
    Lysstyrke:50
    V/H Sharpness:10
    Farve0
    Dynamisk kontrastFra
    Super opløsningFra
    FarveområdeStandard
    KantforbedringFra
    Color FilterFra
    StøjreduktionFra
    Mpeg støjreduktionFra
    Sort niveauLow
    LED local dimmingLow
    TruMotionClear Plus / Fra
    FarvetemperaturVarm
    Gamma2.2
    RGB metode2 point
    R high 0
    G high-8
    B high9
    R low-1
    G low-3
    B low3
    Eco-funktionTil/Fra


    Bemærk: Bruger du primært tv’et i en oplyst stue, kan en højere værdi for baggrundslys være at foretrække. Alternativt kan du slå Eco-funktionen til. TruMotion er også sat til Clear Plus / Fra. Hvis du bruger Clear Plus skal du hæve baggrundslys til omkring 50, men hvis du lader den være slået fra, kan det være en fordel at sænke baggrundslyset en smule, da billedet ellers kan fremstå meget lyst.

    Billedkvalitet på LG LM960V

    I dette afsnit vil jeg gennemgå billedkvaliteten med de kalibrerede indstillinger.

    LG LM960V har ikke en decideret glasfront, men har en blank belægning på fronten, ligesom de fleste andre LED-modeller i dag. Det giver refleksioner fra lamper og vinduer, og i dagstimerne kan det godt være distraherende, hvis man ser meget mørke scener på Tv’et. Jeg tror dog, at de fleste brugere vil være fint tilfredse, men har du en meget oplyst stue, bør du tage det med i dine overvejelser.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Ligesom de fleste andre IPS baseret LCD-TV, har LM960V meget anstændig farvegengivelse. Vores farvegradient-tests afslørede nogle småproblemer i de mørke områder af billedet, men tv’et skelner næsten alle farver uden problemer. LM960V sætter ikke nye standarder, og er kun en smule bedre end sin lillebror, LM760T, men LG fortjener ros, og overgår bestemt de fleste LCD-TV i dag.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Billeder i SD-opløsning fremstår pænt, og detaljerigdommen er relativ høj. LG har introduceret betydelige forbedringer gennem 2011 og 2012 på dette punkt, og deres tv er nu langt mere konkurrencedygtige. Der er ingen nævneværdige problemer i forbindelse med gengivelse af SD-materiale, herunder også tv-signaler og DVD. Det er klart, at billederne er ”blødere” i udseendet end HD, men det er naturligt på grund af den lavere opløsning.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    HD-billeder fremstår fantastisk flot. Detaljerigdommen og farvegengivelsen er rigtig god, og hurtige bevægelser håndteres overbevisende – i hvert fald med de fleste signaler. Vi bemærkede kort inde i vores tests, at såfremt man tilslutter en Blu-ray-afspiller, der udsender 1080p24 indhold (det gør Blu-ray afspillere, men ikke andre enheder), så kæmper tv’et med et markant niveau af slør – især i mørke scener. Det påvirker synligt billederne. Det er et lidt underligt problem, og ikke noget som vi har oplevet på LGs tv før, men det er for markant til at ignorere. Vi prøvede at opdatere software på tv’et, men det løste ikke noget.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Problemet lader til kun at opstå med 1080p24 formatet, hvilket er underligt, fordi LM960V rent faktisk er et meget hurtigt LCD-TV. På grund af den baggrundsbelyste Nano LED-teknologi, kan LG udnytte scanning backlight, der reducerer bevægelsesslør synligt. Og det virker med alt andet end 1080p24 formatet, som anvendes af Blu-ray-afspillere.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Input lag føltes meget højt i vores indledende tests, og vi var i stand til at bekræfte dette senere under vores målinger. I Ekspert1-profilen er input lag over 100 ms. Spil-profilen reducerer input lag en smule, men stadig ikke nok. Vi målte stadig omkring 70-80 ms – det er for højt til at nyde de allermest krævende konsolspil.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Nedenfor er sortniveau og kontrastforhold målt.

    Sortniveau0.16 cd/m20.09 cd/m2
    Lysstyrke242 cd/m2120 cd/m2
    Kontrastforhold1513:11333:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering blev sortniveauet målt til 0,09 cd/m2, hvilket stort set et det samme som på LM760T. Det er ganske interessant at observere, og det lader til, at LG har ændret den måde, hvorpå Nano-filteret fungerer.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Sidste års LW980W-model havde lokal dimming, der fungerede sammen med nano-filtret, men antallet af zoner var stadig i underkanten, da da det kunne introducere glorier. Det var stadig et super Tv, men flere fandt glorierne for synlige. På LM960V lader det til, at LG har opgivet det komplette local dimming system og i stedet fokuseret på at udjævne lyset på skærmen, samtidig med, at Tv’et kan blive slankere. Fladskærms-tv med kant LED (som størstedelen af LED-modellerne er) er naturligvis også slanke, men de kæmper i stedet med ujævn fordeling af lyset.

    Med andre ord har LG ikke haft til hensigt at skabe perfekt 0,0 cd/m2 sortniveau på LM960V, men i stedet brugt Nano-teknologien til at rette nogle andre punkter og lave et design med ekstremt slank ramme. Det er et kompromis, og vi havde håbet på at se et komplet local dimming system, der var i stand til at skabe perfekt sortgengivelse. Vi forsøgte at tale med LG om ”problemet”, men det lader til, at det er meningen, at det skal fungere på denne måde.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Vi gik derfor videre til at undersøge LM960V i et helt mørkt rum, for at se om der er tendens til ujævn fordeling af lyset; ofte kaldet clouding / backlight bleeding.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Nano-filteret lader til at hjælpe. Vores eksemplar af LM960V havde ingen kritiske problemer med clouding eller backlight bleeding. Dette lader til at være en af fordelene ved Nano LED-bagbelysningen. Det er naturligvis altid fantastisk at undgå problemer med lysgennemslip, men det kommer på bekostning af den sorte farves intensitet, hvilket er ærgerligt.

    I sidste ende har valget om at ændre på Nano-systemet således medført, at LM960V ikke er i stand til at gengive de ekstremt dybe niveauer af sort, som andre local dimming-baserede faldskærme – inklusiv sidste års LW980W model - kan fremvise.

    Shadow detail er ganske fin efter kalibrering, og kun de 2-3 mørkeste nuancer af grå er svære at skelne fra helt sort. Før kalibrering forsvandt mange af detaljerne i mørke billeder, men vi formåede at forbedre gengivelsen efter kalibrering.

    3D-billedkvalitet på LG LM960V

    I denne test vil jeg undersøge 3D dybde, 3D billedkvalitet, 3D crosstalk og endeligt inkludere en lille sammenligning med nogle af de andre 3DTV på markedet.

    LM960V er en del af Cinema 3D slænget, og vi forventede ikke de store overraskelser her. Du kan benytte de billige 3D-briller fra sidste års tv eller de nye varianter, som ligger i kassen. Du kan også bruge de fleste af de 3D-briller, som udleveres i biograferne. Fordi de er baseret på polarisering, kræver de heller ikke batterier eller andre aktive komponenter, hvilket også betyder, at de ikke flimrer. De er behagelige at have på og behagelige at bruge over længere tid.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    3D-billedkvaliteten er stort set identisk med LM760T. Som nævnt i testen af LM760T, så giver den nye 3D-algoritme – som LG har implementeret i 2012 – en lidt højere detaljerigdom i 3D-brillerne, men du er fortsat nødt til at sidde lidt længere væk fra tv’et i forhold til aktive 3DTV. Detaljegraden i 3D er også stadig lidt lavere end på aktive 3D plasma-tv. I frygt for at gentage mig selv, vil jeg ikke gå ind i hele diskussionen omkring aktiv kontra passiv 3D, men blot sige – endnu engang – at jeg stadig mener, at passiv 3D (LG kalder det Cinema 3D) er den klart bedste løsning på LCD/LED-modeller. Det er mere behageligt at se på, mere behageligt i det lange løb, og så er det ikke mindst langt billigere.

    Jeg kan ikke tilføje så meget nyt i forhold til LM760T testen, så hvis du ønsker mere information, kan du læse mere der. Min erfaring med Dual Play er uændret.

    PC og mediecenter

    Tv'et understøtter 1:1 pixelmapping. For at opnå 1:1 pixelmapping skal du indstille billedformatet på skærmen til “Kun Scanning”.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er brede og ligesom på LM760T er der ikke udbredt tendens til at farver bliver udvaskede. Se billedet nedenfor.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    LG LM960V test
    LG LM960V test


    De mørkeste farver – fortrinsvis helt sort – fremstår dog stadig mere grålige fra vinkler. Det var forventet, for det sker på alle LCD-TV i dag. Det kan kun løses, hvis den sorte farve er 100 % sort.

    LG LM960V test
    LG LM960V test


    Lyden

    Højttalersystemet er anstændigt. LG har tilføjet en lille subwoofer, lader det til, for basgengivelsen er mere direkte og fyldig end på de billigere modeller. Forskellen er ikke enorm, men det hjælper med at skabe en mere komplet lydoplevelse – især i film og spil.

    Til film, spil og musik anbefales dog stadig separate højttalere.

    Konklusion

    LG fortsætter med at presse på med deres Smart TV-platform, og med at tilføje nye funktioner. Der er sket opdateringer i 2012, og LM960V anvender en dual-core processor til at gøre oplevelsen mere flydende. Brugeroplevelsen er dog stadig ikke særlig overbevisende, apps er få og af dårlig kvalitet, og alt føles bare upoleret. LG lover at tilføje nye funktioner, herunder smartphone-deling og integration, men disse var desværre ikke tilgængelige da vi testede Tv’et. Designet er derimod nydeligt, og den ekstremt slanke ramme er bemærkelsesværdig.

    LM960V er LGs flagskibs LED-model og bygger på Nano LED-teknologien, som blev introduceret i sidste års LW980W TV. LM960V klarer sig fornemt på mange områder, men den har også nogle problemer, som er svære at abstrahere fra. Det mest markante problem, er 1080p24 fejlen, som medfører, at der fremkommer betydelig sløring i billedet, når Blu-ray film vises. Input lag er også for højt, hvilket kan påvirke spiloplevelsen, og endeligt fungerer Nano LED-teknologien ikke på samme måde som på sidste års model. I stedet for at implementere et komplet local dimming, system, er der kun få zoner, hvilket betyder, at LM960V slet ikke kan nå samme sortniveau som sidste års LM980W model – eller andre local dimming-baserede tv.

    Det betyder dog ikke, at LM960V er et dårligt tv. Farvegengivelsen er super (efter kalibrering), gengivelsen af hurtige bevægelser er fornem (med undtagelse af 1080p24 indhold), SD og HD-billeder fremstår detaljerige og flotte, og 3D-oplevelsen er rigtig fin, fordi crosstalk stort set er elimineret. Vores eksemplar havde heller ikke problemer med ujævn fordeling af lyset. Og så er der det elegante design og kvalitetsmaterialerne, som det er bygget af. Det lyder som et rimelig overbevisende tv, men vi må dog også sige, at LM960V i sidste ende er tættere på LM760T end vi havde forventet. Heller ikke dette er dårligt, men når man tilføjer 1080p24 fejlen og det faktum, at LM960V er markant dyrere end LM760T, er det svært at retfærdiggøre den langt højere pris på LM960V.

    Pris og forhandler:

    47"55"


    FarvegengivelseSløring på 1080p24 indholdStuen
    Detaljer i SD og HD-billederSortniveau ikke imponerende Hjmmebiografen
    Meget jævn lysfordeling på vores eksemplarNano LED har ikke fuld local dimming
    Hurtigere dual-core og nye funktioner på vejUpoleret Smart TV platform, and dårlige apps
    Elegant design og materialevalgHøjt input lag
    3D-oplevelse
    Fin Film-profil


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online.

    LG LM960V debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: LG LM960V debat

    Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |