Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Eizo FS2332 - FlatpanelsDK

Test: Eizo FS2332

|


Eizo FS2332 test

Foris FS2332 er den nyeste multimedia-skærm fra den japanske skærmekspert, Eizo. Foris-serien er designet specifikt til spil og film og den nye 23-” FS2332 er den første Foris skærm, som bygger på et IPS-panel. Udover IPS-panelet lover Eizo 2 HDMI-indgange, DVI, 6 ms responstid og Full HD-opløsning.

Men Eizo FS2332 begå sig som gamingskærm? Er Eizos beslutning om at skifte til IPS i stedet for VA-paneler i Foris-serien et klogt træk? Og er FS2332 et værdigt alternativt til Dells populære IPS-skærme såsom U2312HM? FlatpanelsDK finder ud af det i denne test af FS2332.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Samsung D550 plasma og Sony HX720.

This review in English: Eizo FS2332 review


Størrelse:23" Wide
Opløsning:1920x1080
Responstid:6 ms (g2g)
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:250 cd/m2
Farveunderstøttelse:16.7 millioner farver
Signal processering: 8 bit
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dot pitch:0,265
Paneltype:IPS
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD:39.3cm x 54.9cm x 5.8cm (uden fod)
Vægt: 6.9 Kg
Indbyggede højttalere
Ergonomi
Tilt
Drejefod
Højde
Pivot
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet


Pris og forhandler:


De første indtryk

Eizo FS2332 er en typisk Eizo-skærm og byder på en matsort ramme med veldefinerede linjer. Designet er noget konservativt, men meget typisk for skærme baseret på IPS-paneler.

Eizo FS2332 test
Eizo FS2332 test


I bunden af skærmen, har Eizo placeret de indbyggede højttalere, der er skjult bag et gitter. Og midt på rammen finder man fire knapper samt en sensor til at registrere om brugeren forlader skærmen (hvorefter skærmen går i stand-by).

Eizo FS2332 test
Eizo FS2332 test


FS2332 anvender en almindelige vippefod i modsætning til de fleste andre Eizo skærme. Højdejustering er derfor heller ikke muligt. På bagsiden af skærmen fandt vi 2 HDMI-indgange, 1 DVI-indgang og 1 D-SUB (VGA) indgang. De to HDMI-indgang kan anvendes til eksempelvis spilkonsoller eller Blu-ray-afspillere.

Eizo FS2332 test
Eizo FS2332 test


For at få adgang til skærmens menuer, skal den medfølgende fjernbetjening benyttes. Knapperne på fronten af skærmen kan blot styre input, lydstyrke op/ned og Tænd/sluk-funktionen.

Eizo FS2332 test
Eizo FS2332 test


I menuerne er følgende billedindstillinger til rådighed: brightness, black level, contrast, saturation, hue, temperature, gamma, gain, contrast enhancer, smart resolution og overdrive.

Du kan også vælge mellem disse billedprofiler: sRGB, Paper, Game, Cinema, User1, and User2.

Herudover har Eizo inkluderet flere nyttige funktioner såsom en sluk-timer (til når man ser film), samt en sensor, der automatisk tilpasser lysstyrken på skærmen afhængigt af omgivelsernes lysforhold.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme


Standby0.1 W0.1 W
PC26.5 W20.6 W


Efter kalibrering målte jeg energiforbruget til 20,6 W. Jeg målte 21,8 W på 23-tommer Dell U2312HM.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på Eizo FS2332

Skærmens billedkvalitet direkte udpakket fra kassen er målt herunder. Der er taget udgangspunkt i User1 profilen (som er aktiv fra start) og Eco-indstillingerne er deaktiveret.

Eizo FS2332 test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


  • Skærmens standard-billedindstillinger er imponerende. Gamma er meget tæt på vores 2,2 mål, og farvetemperaturen er tæt på 6500 Kelvin, og målt til 6674 Kelvin. Derfor oplevede vi også beskedne farveafvigelser med standardindstillingerne. Lysstyrken blev målt til 262 cd/m2, hvilket er for højt, men husk på, at vi slog Eco-tilstanden fra før vi tog målingerne.

    Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over FS2332, da jeg ikke forventede et produkt i denne prisklasse ville tilbyde så fornuftige billedindstillinger direkte fra kassen. Men det illustrerer tydeligt, at Eizo har gjort brug af deres ekspertise indenfor skærme på selv den billigere Foris-serie. Skærmens standardindstillinger er på ingen måde perfekte, og ikke på niveau med Eizos dyrere skærme, men mere præcise end jeg havde forventet.

    Jeg skiftede til sRGB og tog en ny måling.

    Eizo FS2332 test


    sRGB-profilen er også forholdsvis god, men der var lidt problemer med at gengive farver i den mørke ende af gråskalaen. Det skyldes, at gamma stiger til omkring 2,3, hvilket betyder, at de mørkeste farver på skærmen falder sammen med sort. Farveafvigelserne er dog fortsat lave, og farvetemperaturen er ret præcis.

    Jeg foretog nu en kalibrering på Eizo FS2332. Her er mit resultat.

    Eizo FS2332 test


    Jeg byggede kalibreringen på User1 profilen, fordi den tilbød de mest præcise billedegenskaber. Det lykkedes os at forbedre nøjagtighed i farverne og gamma gengives nu som 2,2. Farverne er også meget præcise, som det kan ses i grafen til højre.

    Mine kalibrerede indstillinger er:

    Efter kalibrering
    User mode:User1
    Brightness:64
    Black level:48
    Contrast:50
    Saturation:0
    Hue:0
    Temperature:Fra
    Gamma:2.2
    ContrastEnhancer:Fra
    Overdrive:Standard
    RGB:Custom
    • R:99
    • G:90
    • B:92


    I forbindelse med kalibreringen sænkede jeg lysstyrken og justerede RGB-værdier (rød, grøn, blå). Jeg ændrede også ”Black level” en smule for at forbedre gengivelsen i de mørke områder.
    Bemærk dog, at User1 profilen som udgangspunkt er rigtig fin, og de fleste brugere bør opleve et tilfredsstillende resultat blot på baggrund af denne.

    Jeg gik videre til at undersøge farvenuanceringen, og FS2332 gør sig pænt til. Jeg registrerede en lille tendens til ”farvebånd” i de mørkeste farveområder i vores gradientstests, men alt i alt kan resultaterne sammenlignes med det vi oplevede på Dell U2312HM, og således heller ikke på niveau med Eizos dyrere skærme med indbygget LUT (look-up tabel).

    FS2332 bygger på et Full HD-panel og dette synes at være et bevidst valg. Vi er ikke fans af 16:9-formatet på PC-skærmen, men til spilbrug og filmbrug er formatet det oplagte valg, simpelthen fordi det giver mulighed for at tilslutte spilkonsoller og filmafspillere uden signalet skal skaleres.

    Skærmen indeholder også en såkaldt ”Paper mode”, der skal imitere udseendet af traditionelt papir. Paper Mode reducerer dog basalt set blot kontrasten og giver en varmere farvetemperatur, som man kan opnå stort set samme læseoplevelse ved selv at justere bagbelysningen lidt ned.

    IPS-paneler har en tendens til at have, hvad vi ofte kalder "dirty screen"-look, hvor især lyse farver såsom helt hvid, ser grumset / krystalliseret ud. Dette ses også på FS2332, men det bemærkes samtidig, at effekten er noget mindre synlig end på eksempelvis Dell U2410, som står ved siden af her på bordet. Man skal anstrenge sig lidt mere for at se det på FS2332 – og det er bestemt et plus i vores bog.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet, lysstyrken og kontrastforholdet.

    Sortniveau 0.30 cd/m20.18 cd/m2
    Lysstyrke 262 cd/m2114 cd/m2
    Kontrastforhold873:1633:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,18 cd/m2. Det er ikke helt overbevisende, men på niveau med Dells 23" U2312HM skærm. Sortintensiteten er et af de områder, hvor IPS-panelerne stadig halter efter, og i et mørkelagt rum kan man tydeligt se, at den sorte farve langt fra er kulsort, men i stedet noget mere grålig. I dagtimerne er det mindre tydeligt. Til sammenligning har Eizos egen EV2332W med et VA-panel et sortniveau på 0,04 cd/m2.

    Dernæst undersøgte jeg shadow detail på FS2332, og her klarer skærmen sig som de fleste IPS-baserede skærme. De 1-2 mørkeste gråtoner falder sammen med den sorte farve, men derudover er shadow detail generelt pæn.

    Endelig undersøgte jeg FS2332 i et mørkelagt rum for at tjekke for ujævn lysfordeling – ofte kaldet clouding / backlight bleeding.

    Eizo FS2332 test
    Eizo FS2332 test


    Vi oplevede en smule lys, der kom ind fra siderne, men intet foruroligende. Eizo FS2332 benytter ikke samme lysfordelingsteknologi, som sidder i de dyrere Eizo-skærme, men FS2332 er ikke meget anderledes end andre prisbillige IPS-baserede skærme, og vi forventer, at lysfordelingen vil variere lidt fra skærm til skærm. På vores eksemplar, gav det dog ingen grund til bekymring.

    Responstid og spil

    Eizo FS2332 anvender et IPS-panel med 60 Hz opdateringshastighed. Det bør ikke komme som nogen stor overraskelse, at 120 Hz TN-baserede skærme er hurtigere end FS2332. Men jeg anser imidlertid stadig FS2332 som et rigtig godt valg til de fleste gamere.

    Vi oplevede meget beskedent slør på hurtige bevægelser og stort set ingen overdrive slør. Niveauet af sløring er også konsistent ved henholdsvis lyse og mørke farveskift, hvilket er vigtigt. Vi anbefaler at benytte "Standard"-indstilling for Overdrive i skærmens menu. Med Overdrive i "standard"-indstillingen mener jeg også, at FS2332 netop overgår Dell U2312HM.

    Eizo lover input lag på "mindre end én frame" (16 ms), og vi var i stand til at bekræfte dette med Overdrive i "Standard"-indstillingen.

    Eizo FS2332 er allerede blevet populært hos en del Starcraft 2-spillere, og vi kan forstå hvorfor. IPS-baserede skærme, såsom FS2332, gør sig rigtig godt i eksempelvis strategispil. Billedkvaliteten og farvenøjagtighed er betydeligt bedre end på de billigere TN-paneler. Og selv om FS2332 er ikke 100 % på niveau med 120 Hz TN-paneler hvad angår hastighed, forestiller jeg mig, at de fleste gamere vil foretrække den bedre billedkvalitet på et IPS-panel fremfor den hurtigere responstid i et TN-panel. Jeg mener dog stadig, at 120 Hz TN-skærme er det oplagte valg til spillere, som vil have optimal ydelse i first person shooter spil.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er forholdsvis brede, men ikke perfekte. Vi kan fortælle stort set samme historie, som for andre IPS-baserede PC-skærme. Intensiteten i farverne forringes kun en smule fra yderlige vinkler.

    Eizo FS2332 test
    Eizo FS2332 test


    Eizo FS2332 test
    Eizo FS2332 test


    Kontrasten falder derimod, når skærmen betragtes fra siden. Det er et almindeligt problem med alle IPS-baserede skærme.

    Konklusion

    Eizo FS2332 tilbyder DVI, 2xHDMI og analog D-SUB og giver derfor brugeren frihed til at tilslutte eksempelvis spilkonsoller og filmafspillere – og det er nemt at vælge den rigtige indgang med den medfølgende fjernbetjening. FS2332 udelader de mest avancerede billedindstillinger, som findes i dyrere Eizo skærmen, men det gør intet, for alle de vigtigste er bibeholdt. Herudover byder skærmen på en lys-sensor, der automatisk tilpasser lysstyrken i forhold til omgivelserne.

    Eizo er berygtet for deres dedikerede tilgang til præcis billedkvalitet, og selvom FS2332 er prisbillig skærm, har Eizo ikke glemt deres kerneværdier. Vi er overraskede over at konstatere, at selv skærmens standardindstilling tilbyder flot billedkvalitet - overraskende gode for en skærm i denne prisklasse. Efter kalibrering blev farvegengivelsen forbedret yderligere, men jeg er sikker på, at de fleste brugere vil være mere end tilfredse med Eizos præ-kalibrerede indstillinger. Farvenuancering er også ganske fin, betragtningsvinklerne er brede og Full HD-opløsning er det optimale valg på gaming / multimedia skærm. På den negative liste har vi dog sortniveauet, der er svagt.

    Med FS2332, og Foris-serien i almindelighed, sigter Eizo mod at behage gamere og filmelskere, så vi var naturligvis interesserede i at finde ud af, hvordan den klarede sig. Og FS2332 gør sig ganske pænt til. Sløret på hurtige sceneskift i spil er lavt og vi bemærkede ingen antydninger af overdrive slør. Vi kunne også bekræfte Eizos løfte om ”input lag på en frame”. Er du dedikeret first person shooter gamer, bør 120 Hz TN-baserede skærme stadig være det oplagte valg, men jeg tror omvendt, at de fleste gamere vil nyde den noget flottere billedkvalitet på et IPS-panel (sammenlignet med et TN panel) – f.eks. i strategispil som Starcraft 2. Det gør jeg hvert fald personligt.

    Derfor mener jeg også, at FS2332 er et rigtig godt alternativ til Dell U2312HM og en super skærm til en attraktiv pris. Lad os afslutte denne Eizo FS2332 test med de ord og belønne FS2332 med en velfortjent Top Anbefalings Award.


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:


    IPS-panel og billedkvalitetSortniveauSpil
    FarvepræcisionKontrast-fald fra yderlige vinklerGrafik
    PrisIngen højdejusteringFotografi
    Lav sløring og ingen overdrive slørFilm
    Betragtningsvinkler
    Skærmens standardindstillinger


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Samsung D550 plasma og Sony HX720.

    Eizo FS2332 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Eizo FS2332 debat

    Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |