Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG Nano LW980W - FlatpanelsDK

Test: LG Nano LW980W

|


LG Nano LW980W test

LG har sendt deres længe-ventede LW980W serie af Tv med Nano LED-teknologi på markedet. Med et filter, der består af med bittesmå nano-huller, har LG været i stand til at skabe et meget slank Tv på trods af, at LED-belysningen er placeret bag selve skærmen. Nano LED-teknologien muliggør samtidig local dimming, hvilket bidrager til et ekstremt højt kontrastforhold. Herudover bydes der ind med Cinema 3D, Smart TV, Dual Play og meget mere.

Men hvor god er Nano LED-teknologien i forhold LED-teknologi i eksempelvis Sony HX920? Og kan LG konkurrere med roste modeller såsom Panasonic VT30? FlatpanelsDK har til hensigt at undersøge det i denne test af LG Nano LW980W.

LG LW980T findes i 47 og 55 tommer kaldet 47LW980W og 55LW980W. W’et angiver, at der er tale om en nordisk model.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Se blandt andet frem til anmeldelser af Samsung D555 plasma, Sony HX720 og Eizo FS2332.

This review in English: LG Nano LW9800 review


Størrelse:55" widescreen
Opløsning:1920x1080
Responstid:1.6 ms
Kontrastforhold:10.000.000:1
Lysstyrke:450 cd/m2
Farveunderstøttelse:16,7 millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dot pitch:
Paneltype:LCD-TV med bagbelyst LED
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 76.0cm x 126.5cm x 2.7cm (uden fod)
Vægt29,0 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
Indgange
VGA
DVI (kan konverteres gennem HDMI)
Audio (type) (Audio ind/ud)
SCART (1 indgang)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI (4 indgange)
Andet
Udgange
Audio (type) (1 udgang, hovedtelefonudgang)
SCART
S/PDIF (optisk)
Andet
Tunere
Analog
DVB-T
DVB-T2
DVB-C
DVB-C (MPEG4)
DVB-S
DVB-S (MPEG4)
Andet
Øvrigt

Pris og forhandler:

47"55"


De første indtryk

LG LW980W bygger på LGs Rammeløse designfilosofi. En plexiglas-front dækker hele forsiden af skærmen, og lader LCD-panelet og rammen gå ud i ét, hvilket gør Tv’et minimalistisk og elegant.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


Tv'et er ekstremt slankt på trods af, at det bygger på et bagbelyst LED-system, der normalt medfører en noget tykkere skærm. Det i sig selv gør LW980W unik, idet den dermed konkurrerer med de tynde LED-varianter baseret på Edge LED, hvor lysdioderne sidder langs kanten af skærmen. Hemmeligheden? LGs Nano-filter.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


Det betyder samtidig, at Tv’et kan vægmonteres meget tæt op ad væggen og LG har tænkt på indgangene, som alle peger enten nedad eller til siden.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


Standen har en manuel drejefunktion. Kameraet der sidder øverst på skærmen på billedet nedenfor, kan købes som ekstraudstyr til de brugere, som ønsker at benytte sig af Skype-funktionaliteten.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

LG bruger samme fjernbetjening, som på deres billigere modeller. Et par knapper er blevet tilføjet og fjernet, men fjernbetjeningen føles stadig lidt for plastikagtig.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


LG LW980W understøtter LGs Magic Motion Remote, som er vedlagt i kassen, men også denne mini-fjernbetjening blev fundet i kassen.

LG Nano LW980W test
LG Nano LW980W test


Alle LGs Smart TV-funktioner, herunder Plex (DLNA) er indbygget. Vi har allerede gennemgået i tidligere anmeldelser, og jeg henviser derfor til LG LW650W testen for yderligere information. Du kan også læse mere om mediecenter-funktionen Plex i vores test af LG ST600.

LGs Smart TV platform
LGs Smart TV platform


Kalibreringsindstillinger
På LGs Smart TV skal man ind i menuerne for billedindstillinger gennem Home-knappen på fjernbetjeningen. Herfra kan man indstille: baggrundslys, kontrast, lysstyrke, skarphed, farve, farvetone, TruMotion, Local nedton. LED (LED local Dimming) og Eco mode.

I den avancerede menu kan du styre: Dynamisk kontrast, Støjreduktion, mpeg støjreduktion, Super opløsning, Sort niveau, Rigtig Biograf, Farveområde, kantforbedring, xvYCC, farvetemperatur, gamma og RGB.

Du kan også vælge fra disse billedprofiler: Intelligent sensor, Levende, Standard, Biograf, Spil, Expert1 og Expert2.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Nedenfor har jeg målt energiforbruget på 55-tommer LG 55LW980W.

Standby0.0 W0.0 W
SD+HD130,5 W85,5 W
3D190 W190 W


Efter kalibrering målte jeg det gennemsnitlige strømforbrug til 85,5 W, hvilket bestemt er imponerende for et 55-tommer TV.

Kalibrering af LG Nano LW980W

Herunder kan du se en måling af skærmens billedegenskaber med uændrede indstillinger i Standard-billedprofilen.

LG Nano LW980W test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


  • Skærmens standardindstillinger er ikke særlig præcise eller overbevisende, og efter at have testet Tv i mange år, er det efterhånden ved at blive en kliché. Producenterne pumper lysstyrke, farver og kontrast op for at råbe højest ude i butikkerne. Alle producenterne gør det, men det gør det jo ikke mindre problematisk.

    Med Standard-profilen var gamma for lav i de mørke gråtoner og for høj i den lyse gråtoner, hvilket betyder, at lyse farver er for lyse og mørke farver er for mørke. Vi tilstræber en stabil 2,2 gamma.

    Farverne er også overmættede, som det ses af delta-variationerne i grafen til højre. Og lysstyrken er for høj til blandet visning.

    Jeg gik videre til vores kalibrering. Se det kalibrerede resultat nedenfor.

    LG Nano LW980W test


    Efter kalibrering lykkedes det at opnå meget præcise os at få meget præcise farver og et meget detaljeret og behageligt billede. Gamma er nu meget tæt på vores 2,2 mål, og farverne er gengivet tæt som standarderne foreskriver.

    Nedenfor er mine kalibrerede indstillinger.

    Billedprofil:Expert1
    Baggrundslys37
    Kontrast90
    Lysstyrke:50
    V/H Skarphed:50
    Farve:50
    Farvetone0
    Dynamisk kontrastFra
    StøjreduktionFra
    Mpeg støjreduktionFra
    Super opløsningFra
    Sort niveauLav
    Rigtig BiografFra
    FarveområdeStandard
    KantforbedringFra
    xvYCCAuto
    Color filterFra
    Farvetemp.Warm
    Gamma2.2
    RGB Metode2 punkt
    R kontrast -1
    G kontrast0
    B kontrast2
    R lysstyrke-6
    G lysstyrke-7
    B lysstyrke14
    TruMotion Fra
    LED local dimmingMellem/Lav


    Jeg anvendte Expert1 profilen som udgangspunkt og kalibrerede LW980W med RGB (rød, grøn, blå) indstillingerne for at forbedre farverne. Hvis du oftest ser Tv i dagstimerne, kan det være en god idé at øge indstillingen kaldet Baggrundslys eller at aktive Eco-funktionen, der automatisk tilpasser lysstyrken på skærmen.

    Under LED local dimming har jeg noteret Mellem/Lav, og lad mig korte uddybe dette (jeg vender også tilbage til det i billedkvalitetsafsnittet). Med indstillingen ”Lav” oplevede vi mindre tendens til lysglorier og lidt bedre shadow detail på skærmen, men sortdybden var ikke så god. Med ”Medium”-indstillingen oplevede vi perfekt gengivelse af sort, men lidt mere tendens til glorier og lidt forringet shadow details. Prøv selv at se, hvad du foretrækker.

    Billedkvalitet på LG Nano LW980W

    I dette afsnit vil jeg gennemgå billedkvaliteten med de kalibrerede indstillinger.


    LG LW980W har en plexiglas-front, hvilket naturligvis afføder lidt refleksioner fra vinduer og lamper i rummet. Refleksions-problemet er mindre end på Tv med ægte glas på fronten, men du skal forberede dig på, at der kan opstå refleksioner i dagstimerne. Jeg vurderer, at LW980W ligger nogenlunde på niveau med det typiske plasma-TV.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    I afsnittet om kalibrering blev farvenøjagtigheden målt, men farvenuancering er lige så essentiel. Det testes vha. farvegradients-tests, og LW980W klarede opgaven pænt, selvom der dog er lidt problemer med at skelne samtlige farvenuancer i de semi-mørke og mørke farver. Det er intet foruroligende, men der er plads til forbedring.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    SD-billedkvaliteten er god, og detaljegraden høj. Tv’ets standardindstillinger gav os SD-billeder med for meget grums og digitalt look, men de kalibrerede indstillinger giver en behagelig og detaljerig oplevelse af Tv-signaler i SD-opløsning.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    HD-billedkvaliteten er fantastisk. Detaljerigdommen er fremragende og levende billeder gengives flot. Vi har 55-tommer varianten og det store format bidrager naturligvis til at gøre HD endnu mere imponerende, men 47-tommer versionen bør byde ind med stort set samme oplevelse. Local dimming Nano-filteret gør også LW980W i stand til at gengive ekstremt dybe sortniveauer, selv i hurtige sceneskift fra sportsudsendelser. Og som jeg før har sagt; en dyb gengivelse af sort er yderst vigtigt i billedkvalitets-sammenhæng, idet det tilføjer dybde og dimension i billederne på skærmen.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Responstiden er hurtig og vi oplevede næsten ingen sløring på hurtige bevægelser i sport og action film, ligesom vi heller ikke registrerede tendens til det som kaldes overdrive slør (glorier omkring bevægende objekter). LW980W er en super performer i forhold til det generelle LCD-TV, og hurtigere end det typiske Edge LED baserede LCD-TV (fordi LW980W bruger scanning backlights via bagbelyst LED). Plasma-TV er stadig hurtigere, men med LW980W tror jeg, at selv kræsne brugere vil finde fornøjelse i at se både action og sport på skærmen.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Input lag blev målt til 35-40 ms uden dynamiske kredsløb slået til. Dette niveau er en tand for højt, hvis du primært bruger dit Tv sammen med en spilkonsol. TruMotion-systemet tilføjer endnu større forsinkelse på signalet, når det aktiveres. LED local dimming-systemet tilføjer også en smule input lag, primært i ”Mellem” og ”Høj” indstillingerne.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Vi anbefaler, at du slår TruMotion-systemet fra idet det ikke bidrager positivt til billedoplevelsen. Vi har i mange af de tidligere anmeldelser af LGs Tv taget debatten omkring 100/200 Hz systemer op, så vi henviser til tidligere anmeldelser, hvis du vil lære mere. Det skal også noteres her, at scanning backlight-systemet, der forbedrer responstiden og sænker slør ved bevægelser, fortsat er aktivt, selvom TruMotion slukkes.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet og kontrast.

    Sortniveau0.00 cd/m20.00 cd/m2
    Lysstyrke325 cd/m2123 cd/m2
    Kontrastforhold--
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,0 cd/m2, hvilket er fantastisk flot. Vi så samme resultater på tidligere generationer af LGs Tv med local dimming, og en måling på 0,0 cd/m2 er lig med perfekt gengivelse af sort. Dette bidrager betydeligt til den visuelle oplevelse i mørke film og spil, da det sikrer billedet med fantastisk dybde og dimension. LG er dog ikke alene på dette område for Tv såsom Sony HX920 gav os lignende resultater. De bedste plasma-TV i dag, såsom Panasonic VT30 og Samsung D8005 er ikke i stand til at nå disse sortniveauer.

    Jeg skal understrege, at målingen oven for er taget med LED local dimming-indstillingen sat til ”Mellem”. Sættes indstillingen i stedet til ”Lav” præsterer LW980W et sortniveau på 0,06 cd/m2, mens der kan måles 0,14 cd/m2, hvis systemet fuldstændig slukkes i skærmens menuer.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test



    Nano LED-systemet er dog ikke perfekt, og som med alle andre systemer med local dimming, så skal der forventes tendens til lysglorier omkring lyse objekter på skærmen – f.eks. ved hvid tekst på en sort baggrund. Dette er stadig en af ulemperne ved local dimming systemerne, simpelthen fordi de indeholder for få zoner, hvori lyset kan styres. LG har øget antallet af zoner på LW980W i forhold til tidligere modeller, men fra tid til anden opleves lysglorierne i praksis. De er mest tydelige, hvis skærmen betragtes fra en vinkel. På den positive liste finder vi imidlertid det faktum, at LG har formået at fjerne problemerne med horisontale lysstriber, der plagede sidste års LE850N model. Det er meget positivt.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Local dimming systemet påvirker også shadow detail negativt. De 2-3 mørkeste gråtoner var umulige at skelne fra helt sort. Dette er dog ikke ualmindeligt på LCD-TV.

    Nedenfor har jeg undersøgt LG Nano LW980W i et mørkelagt rum for at undersøge, om Tv’et har tendens til ujævn fordeling af lyset – ofte kaldet clouding og backlight bleeding.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Med Nano LED-systemet aktiveret havde LW980W ingen problemer med clouding overhovedet. Lysglorier fra local dimming systemet kan dog fremkomme, som beskrevet tidligere i dette afsnit. Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg hellere vil se en lille tendens til lysglorier end ujævn fordeling af lyset, som plager Edge LED baserede LCD-TV.

    3D-billedkvalitet på LG Nano LW980W

    For en generel introduktion til 3D vil jeg henvise til vores anmeldelse af Panasonic VT20. I denne test vil jeg undersøge 3D dybde, 3D billedkvalitet, 3D crosstalk og endeligt inkludere en lille sammenligning med nogle af de andre 3DTV på markedet.


    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    I kassen fandt vi en ”party pack” med 10 par 3D-briller og to Dual Play 3D-briller, som er nødvendige for at anvende multi-player Dual Play funktionen.

    Bemærk: Husk at deaktivere TruMotion, når du ser 3D for bedste 3D-detaljegrad og oplevelse.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    3D-billedkvaliteten på LW980W er rigtig flot - virkelig imponerende. Vi opdaterede for nylig vores LW650W test på baggrund af LGs nye 3D firmware , og LW980W fortsætter i samme spor. Detaljegraden i 3D-billeder lægger sig tæt op af aktive 3DTV og vi oplevede ingen tendens til crosstalk overhovedet (kun hvis Tv’et betragtes oppefra). Jeg mener ærligt, at LGs Cinema 3D-teknologi leverer lige så god, eller bedre, 3D-billedkvalitet som LCD/LED-modeller med aktiv 3D. 3D plasma-TV excellerer stadig på dette punkt, men bekostning af dyre 3D-briller.
    LW980W understøtter dog ikke local dimming i 3D-billeder, hvilket er en skam. Det er kun funktionelt på 2D.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Herudover kan de prisbillige 3D-briller fremhæves. De er samtidig ekstremt lette, komfortable og flimmerfri, hvilket sandsynligvis er den mest betydelige fordel i forhold til aktive 3D-briller. De sælges endda som clip-on-briller.

    Jeg gik videre til at undersøge Dual Play systemet, som er et interessant supplement til LGs 3D-fladskærme. I øjeblikket er det kun tilgængelig på LW980W, men fremtidige modeller vil også få Dual Play funktionen. Dual Play muliggør, at to spillere kan få to forskellige billeder på samme Tv i fuld skærm. Det er eksempelvis nyttigt i multi-player spil via en spilkonsol. Dual Play viser kun billeder i 2D, men det virker på alle spillekonsoller med split-screen.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Dual Spil virker som annonceret. Jeg satte min Gran Turismo 5 skive i PlayStation 3, aktiverede split-screen og aktiverede Dual Spil via 3D-knappen på fjernbetjeningen.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    Desværre oplevede jeg tendens til crosstalk (eller mere præcist; skygge-billeder fra det andet billede), og i GT5 det var fejlene for tydelige. Personligt fandt jeg det svært at nyde oplevelsen med denne implementering. Jeg forsøgte at aktivere og deaktivere TruMotion, men det ændrede ikke noget.

    Det vil være fantastisk at se en funktion som Dual Play brede sig til en overordnet implementering, så seeren også kan aktivere den ved almindelig Tv-visning. Lige nu fungerer det udelukkende sammen med konsolspil, men som sagt; der er plads til forbedringer.

    For at opsummere 3D-afsnittet, så må jeg sige, at LW980W overrodnet har den bedste implementering af 3D vi hidtil har set. 3D-detaljerigdommen er flot, og kun en tand under aktive 3D plasma-TV. Vi oplevede ingen crosstalk, 3D-brillerne er lette, billige, flimmerfri og komfortable, og 3D-oplevelsen er generelt forholdsvis ukompliceret. Efter min mening er det passive 3D-system – i LW980W kaldet Cinema 3D – den bedste 3D-løsningen for den typiske forbruger. Dual Play efterlader dog lidt at savne.

    PC og mediecenter

    Tv'et understøtter 1:1 pixelmapping. For at opnå 1:1 pixelmapping skal du indstille billedformatet på skærmen til “Kun Scanning”.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinkler er forholdsvis brede, som forventet idet skærmen er baseret på et IPS LCD-panel.

    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    LG Nano LW980W test
    LG Nano LW980W test


    IPS-panelerne lider normalt af et fald i kontrast, når de betragtes fra en vinkel. Men fordi sort er kulsort på skærmen, lider LW980W ikke af dette problem (så længe LED local dimming er sat til medium eller high). Glorierne fra LED-systemet bliver dog mere synlige, når skærmen betragtes fra siden.

    Lyden

    Højttalerne er skjult på bagsiden af skærmen, men gav alligevel en nogenlunde fornuftig lydoplevelse. Den lille basenhed, som skærmen gemmer på, giver en smule mere punch og dybde end den typiske tynde fladskærm, men til film og musikafspilning mener jeg, at højttalerne er lige svage nok. Til blandet Tv brug er lyden tilstrækkelig fyldig, og bedre end på den de fleste flade Tv.

    Til film, spil og musik anbefaler jeg separate højttalere.

    Konklusion

    LG LW980W byder på samtlige Smart TV-funktioner, herunder TV Apps, App Store, DLNA (Plex), USB-optagelse og meget mere. Smart TV-platform efterlader stadig lidt tilbage at ønske, og lige nu er den træge navigation rundt i menuerne og det manglende udvalg af Apps de største problemer. Plex-systemet er derimod en rigtig fin tilføjelse. Det skal blot bruge lidt ekstra regnekraft og hastighed fra Tv’et end det får i dag.

    Billedkvaliteten er flot og Nano LED-systemet muliggør ikke kun et ekstremt slankt design, der er så tyndt som Edge LED-baserede TV, det eliminerer også problemerne med horisontale lysstriber, som sidste års LE850N var plaget af. Local dimming-systemet fungerer godt og bidrager til stort set perfekte sortniveauer, men det lider dog også af lysglorier. Personligt må jeg sige, at jeg foretrækker disse - ofte ubetydelige – lysglorier på LW980W fremfor ujævn fordeling af lyset, som plager det fleste Edge LED (som er størstedelen af LED-modeller i dag) baserede LCD-TV.

    Skærmens standard-billedindstillinger er ikke imponerende, men det var heller ikke forventet. Heldigvis har LG implementeret flere forholdsvis præcise billedprofiler, som brugerne kan skifte til, og efter kalibrering lykkedes det os at opnå meget præcise farver. Billedkvaliteten på LW980W er fantastisk ved både Tv-signaler i normal opløsning og på videoindhold i HD-opløsning. Responstiden er hurtig – og hurtigere end på Edge LED baserede Tv, idet LG benytter en bedre implementering af scanning backlights – og så er betragtningsvinklerne brede. Endeligt er der LGs Cinema 3D-system, hvilket jeg mener, er den bedste og mest komfortable 3D-løsning for langt de fleste købere. Ikke mindst pga. de billige, lette og flimmerfri 3D-briller, der stadigvæk giver detaljerede 3D-billeder. Og det gør LW980W til en af mine personlige favoritter, når det kommer til 3D. Dual Play var imidlertid en skuffelse.

    Alt i alt er LG LW980W et solidt Tv. Smart TV-funktioner har stadig mangler, men billedkvaliteten er fremragende. Jeg vil ikke kalde det for det absolut bedste Tv på markedet, men det er et af de bedste LED/LCD-TV i dag, og det udkonkurrer langt størstedelen af Edge LED-baserede Tv. Derfor modtager det også vores Top Anbefalings-Award


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:

    47"55"


    BilledkvalitetLysglorier fra Nano LED systemStuen
    Stort set perfekt sortgengivelseSmart TV platform mangler indhold, langsom Hjemmebiograf
    3D-billedkvalitetDual Play giver crosstalk3D-film og spil
    Billige og komfortable 3D-briller uden flimmerRefleksioner i frontglas
    Responstid, ingen overdrive slørInput lag er tand for højt
    Betragtningsvinkler
    Intet ujævnt lys
    Slankt design på trods af bagbelyst LED-system


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Se blandt andet frem til anmeldelser af Samsung D555 plasma, Sony HX720 og Eizo FS2332.

    LG Nano LW980T debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: LG Nano LW980T debat

    Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |