Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sony NX700 - FlatpanelsDK

Test: Sony NX700

|


Sony NX700 test

NX700 og NX800 er Sonys nye designerserie med en unik og elegant aluminumsfod. Her i anmeldelsen vil vi kigge på NX700 modellen, som svarer til NX800 ud over 200 Hz (100 Hz på NX700). NX700 stadig har stadig alle de samme Internet TV funktioner samt Edge LED backlight, Deep Black panel og det nye Monolithic design, hvor ramme er skåret fra ét stykke.

Den nye NX700 er bestemt elegant, men hvad gemmer der sig bag det smukke ydre? Er billedkvaliteten overbevisende? Og er Internet TV egentlig noget værd? Det finder FlatpanelsDK ud af i denne anmeldelse af 46 tommer modellen 46NX700.

Sony NX700 er tilgængelig i 40 og 46 tommer kaldet 40NX700 and 46NX700

Størrelse:46" widescreen (LCD)
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:-
Lysstyrke:-
Farveunderstøttelse:16,7 millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dotpitch:-
Panel type:LCD
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 71.6cm x 112.7cm x 6.4cm (uden fod)
Vægt24 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
1:1 pixelmapping:
Indgange
• VGA
• DVI (kan konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (1 input)
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI (4 inputs)
• Andet
Udgange
• Audio (type) (1 output)
• SCART
• S/PDIF (optical)
Tunere
• Analog
• DVB-T
• DVB-T (MPEG4)
• DVB-C
• DVB-C (MPEG4)
• DVB-S
• DVB-S (MPEG4)
• Andet

Pris og forhandler:

Sammenlign Sony TV som 40NX700 hos PriceRunner.


De første indtryk

Sony NX700 er en del af Prestige serien med det smarte nye Sony design. Designet er nyt og forfriskende og et dejlig udvikling fra Sony, men har også tydelige linjer til Bang & Olufsens TV.

Sony NX700 test


Frontglasset er udgjort ét stykke glas, som Sony kalder Monolithic design. Frontglasset dækker både panel og ramme. Det er ganske elegant og i mange situationer er det faktisk svært at se hvor rammen slutter og hvor panelet starter. Falder der lys på skærmens overflade, kan skiftet dog ses.

Sony NX700 test


NX700 har en meget traditionel stand, men du kan også erhverve aluminiumsstanden, som du ser herunder. Vær opmærksom på, at den ikke medfølger som standard, men er ekstraudstyr.

Sony NX700 test


Aluminiumsstanden får NX700 til at læne en smule bagover, som ifølge Sony er taget som en konsekvens af, at mange folk i dag har meget lave stereobænke.

Sony NX700 test


Aluminium stand er ikke en egentlig højttaler, men den projicerer i stedet lyden fra højttalerne i bunden af NX700.

Alle indgange er placeret på bagsiden og peger sidelæns hvilket er ideelt i forbindelse med vægmontering. God gået, Sony.

Sony NX700 test


Selvom NX700 har et Edge LED-backlight, er den ikke blandt de tyndeste Tv på markedet. Aluminiumsstanden kræver også en sort støttefod, som rager ud fra bagsiden.

Sony NX700 test



Forud for testen


Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på Bravia Internet TV, DLNA, kalibreringsmuligheder samt andre funktioner. Lad os indledningsvis tage et kig på fjernbetjeningen, som kan ses herunder.

Sony NX700 test


Fjernbetjeningen er ny og ganske stor. For mig personligt bringer den lidt nostalgiske tanker frem og tager mig tilbage til nogle af Sonys ældre fjernbetjeninger. Alligevel har et moderne look - men dog alt for mange knapper. På toppen af fjernbetjeningen finder du en knap til at tænde blåt lys i knapperne.

Og hvis konen klager, kan du vende fjernbetjeningen for et mere elegant look. Jeg sidder dog stadig med en følelse af, at fjernbetjeningen mangler vægt. Det er ikke tung nok og føles en smule billig.

Brugergrænsefladen får du adgang til ved at klikke på Home-knappen og NX700 har samme Xcross menu som PlayStation 3.

Bravia Internet TV
Før du kan komme på Internettet med NX700 skal du opsætte det. Du kan bruge den indbyggede trådløse forbindelse eller et kabel, men hvad du end vælger, skal du gennem nogle få skridt for at konfigurere Tv’et og herefter genstarte Tv’et.
Hvis du ikke kan oprette forbindelse til internettjenesterne, så forsøg at trække stikket helt ud efter opsætningen af netværksforbindelsen – det var jeg nødt til at gøre.

Sony NX700 test


Tryk på Home-knappen og gå til video. Herinde kan du vælge mellem følgende tjenester:
  • YouTube
  • blip.tv
  • Wired
  • Epicurious.com
  • Concierge.com
  • Style.com
  • FordModels
  • Howcast.com
  • ON Networks
  • GolfLink.com
  • Livestrong.com
  • eHow.com
  • Lovefilm (kun trailere)
  • SingingFool
  • Podcasts
  • Vidocast.com
  • Tagesschau
  • Deutsche Welle

    Sony NX700 test


    Der kan også forventes flere danske, lokale tjenester, som f.eks. TV2 Sputnik, men det kommer først på senere.

    Videofunktionen over internettet er som sådan ganske god. Billedkvaliteten er ikke fremragende, men i de fleste tjenester anstændig.

    Du kan også oprette forbindelse til dine YouTube-kanaler og lignende. Billedkvaliteten fra YouTube er fair, men får os ikke til at springe op i vejret af begejstring. Det er naturligvis i høj grad fordi YouTubes klip bare ikke er af særlig høj kvalitet.

    Sony NX700 test


    The NX700 har også nogle såkaldte Internet Widgets. Fra start af har man adgang til.
  • FrameChannel
  • Flickr
  • Weather
  • Yahoo! Finance
  • Yahoo! Widget Gallery
  • Yahoo! News
  • Twitter

    Sony NX700 test


    Har du eksempelvis aktiveret Twitter vil denne blive vist på skærmen, når du trykker på internettet Widget-knappen på fjernbetjeningen. Tryk på fjernbetjeningen igen for at fjerne widgets. Dette er en god måde at gøre det på og meget bedre end på W5500 med AppliCast, som var en meget adskilt (og ubrugeligt) interface, hvor man kom lidt væk fra Tv’et for at få adgang til Widgets.

    Sony NX700 test


    En fed feature er"Last Seen"-funktionen. Ved at trykke på"Hjerte"-knappen på fjernbetjeningen, kan du oprette forbindelse til tjenester og klip, som du har set for nylig, samt se hvilke indgangskilder du senest har været på.

    Alt lagres automatisk, men bare rolig. Det kan slåes fra.

    Navigation er hurtig og enkel, men loading-tiden er en smule langsom, om end til at bære.

    DLNA
    Opdateres om lidt

    Kalibreringsmuligheder
    Af billedsindstillinger kan der justeres på følgende: Backlight, contrast, brightness, color, hue, color temperature, sharpness, noise reduction, MPEG noise reduction, Motionflow og film mode.
    Man kan også vælge fra Standard, Vivid og Custom billedprofiler, såvel som en Theatre profil, som skal aktiveres vha. en orange knap på fjernbetjeningen.

    Sony NX700 test


    Hvis du går til den avancerede menu, kan du også justere Black corrector, Adv. contrast enhancer, gamma, auto light limiter, clear white, live color, samt RGB gain og RGB bias.

    Effektforbrug

    Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

    Målingerne på Sony NX700 ses herunder:

    Out-of-BoxAfter calibration
    Standby0,1 W0,1 W
    SD114 W82 W
    HD114 W84 W



    Efter min kalibrering målte jeg et strømforbrug på 84 W hvilket er pænt og på niveau med de fleste andre Tv med Edge LED backlight. Det er imidlertid ikke lige så lavt som på Sharp LE705.

    Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

    Kalibrering af Sony NX700

    Jeg tog indledningsvist en måling af billedkvaliteten på 46NX700 uden at ændre på noget.

    Sony NX700 test


    For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

    Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Før kalibrering har NX700 visser vanskeligheder med at gengive et korrekt billede.

    Sony NX700 test


    Standardindstillingerne er ofte på denne måde, så det er som sådan ingen overraskelse, men NX700 har dog en lidt unøjagtig gamma. Den går fra omkring 2,0 i de lyse nuancer til 2,33 i de mørke nuancer. Dette er ikke kritisk, men betyder, at lyse nuancer er lidt for lyse og mørke nuancer er lidt for mørke.

    Sony NX700 test


    Lysstyrken er også meget høj. Farvetemperaturen er også for høj på omkring 8300 Kelvin, hvilket giver en tand for blåligt billede i forhold til vores reference på 6500 Kelvin.

    Jeg forsøgte at skifte til Theatre billedprofilen, og foretog en RGB kalibrering. Herunder er hvad jeg nåede frem til.

    Sony NX700 test


    Min kalibrering og Theatre profilen forbedrede billedkvaliteten en del. Gamma var stadig ikke perfekt på Theatre profilen og en lidt for lav på omkring 2,05-2,2, så jeg var nødt til at reducere gamma-indstillingen i menuen med 1 skridt.
    Farvetemperaturen er ikke spot-on, men overordnet var jeg dog i stand til at forbedre nøjagtigheden af farverne på NX700.

    Sony NX700 test


    Herunder kan mine indstillinger efter kalibreringen ses.



    After calibratiTil
    Picture mode:Custom
    Backlight1-2
    CTiltrast90
    Brightness:50
    Colour:50
    Hue:0
    Sharpness:0
    Colour temperatureWarm2
    Noise reductiTilFra
    Mpeg noise reductiTilFra
    MotiTilflowStandard / Fra
    Film-modeAuto 1/Auto 2
    Black correctorFra
    Adv. CTiltrast EnhancerFra
    Gamma-1
    Auto Light LimiterFra
    Clear WhiteFra
    Live ColourFra
    R Gain0
    G Gain-7
    B Gain0
    R Bias+3
    G Bias-1
    B Bias+1
    Light SensorFra


    Jeg tog udgangspunkt i indstillinger fra Theatre profilen justerede nogle yderligere parametre. Bemærk også, at nogle af de indstillinger der er nævnt ovenfor skal findes i Eco-menuen.

    Det anbefales dog, at du bruger en anden billedprofil end Theatre profilen i forbindelse med kalibreringen, da Theatre profilen deaktiveres, hver gang du slukker NX700.

    Sony NX700 test


    RGB indstillingsmenuen giver fine muligheder, men som udgangspunkt er alle værdierne for TGB gain sat til maksimum, hvilket betyder, at du enten kan reducere dem alle til et nyt udgangspunkt (f.eks. 5 ned) eller vælge kun at sænke niveauet (du kan så ikke hæve f.eks. rød). Det er en lidt klodset implementering.

    Billedkvalitet på NX700

    Lad os gå videre til at tale om hvordan vi oplever billedkvalitet på NX700 i praksis.

    Sony NX700 test


    Det første der bemærkes på NX700, er, at refleksionerne i skærmen overflade er slemme og værre end på selv de fleste plasma-Tv. Dette er ikke typisk for et LCD-TV, men er forårsaget af det meget lysreflekterende frontglas på NX700. Ikke blot lys reflekteres, men også objekter, som typisk brydes i to, som billedet nedfor foreslår.

    Jeg var aldrig i stand til at få farverne helt korrekte efter min kalibrering. De mørke farver havde en svag rødlig nuance og mellem-mørke havde også lidt afvigelser. Nogle af de lyseste farver er en tand for lyse og overmættede og overgangene i mørke farver er ikke perfekt.
    Theatre billedprofilen er langt bedre i mht. præcision i farverne, men bestemt ikke perfekt.

    Sony NX700 test


    SD (standard definition, fællesudtryk for ikke-HD indhold) ser godt ud og Bravia Engine 3 før et godt arbejde med at opretholde detaljer. De-interlacing på NX700 er dog ikke perfekt og i f.eks. nogle fodboldkampe oplevede jeg jaggies, som typisk ses som hakkende linjer – f.eks. på fodboldbanens hvide linjer.
    På den anden side bidrager Motionflow 100 Hz til SD billedkvaliteten – jeg vender tilbage til dette om lidt.

    HD på NX700 er imponerende, og jeg kan virkelig godt lide det billede som gengives. Det er detaljeret og kontrast-rigt. Man fornemmer, at de den forholdsvis dybe sorte farve og det blanke frontglas bidrager til dybde og dynamik i billedet. Jeg oplever dog også, at visse farver er en smule for overmættede (primært lyse farver).

    Sony NX700 test


    1080p24 indhold er intet problem for 46NX700 og håndteres uden problemer. Opløsningen på skærmen når der er hurtig bevægelse falder dog en anelse i forhold til mere stillestående HD billeder, og her er NX700 ikke på niveau med de bedste plasma-Tv, på grund af langsommere responstid.

    Sammenfattet oplever jer flere gode egenskaber på NX700, men mht. SD og HD præsterer NX700 mere eller mindre på niveau med W5500 serien. Det er ikke sket nogen væsentlig forbedring mht. billedkvalitet.
    Den nye blanke front og Deep Black panelet har bestemt nogle betydninger for billedet, men W5500 var nu heller ikke helt mat. De to elementer forbedrer dog ikke nødvendigvis billedkvaliteten, men ændrer den blot.

    Sony NX700 test


    Traditionelt set har responstiden været langsommere på LCD-TV end plasma-TV, og det er der ikke rigtig rykket på i de seneste år. LCD-TV stadig har lidt slør og får et mere udvasket billede i forbindelse med hurtige bevægelser, f.eks. panoreringer over en fodboldbane. Omvendt har plasma-Tv også stadig en tendens til fosfor-slør.

    LCD-TV producenter indførte Overdrive teknologien for nogle år siden, men siden da den mest betydningsfulde forbedring af responstiden kommet fra scanning backlight-teknologien. Desværre har Sony ikke indbygget scanning backlight i NX700 og Tv’et har også lidt slør i hurtige bevægelser.

    Sony NX700 test


    I de seneste generationer af Sonys TV var der en del problemer med slør i de mørke nuancer såsom mørkegrå, så jeg blev glad da jeg opdagede, at dette ikke længere er et problem på NX700.

    Jeg gik videre til at undersøge Motionflow 100 Hz kredsløbet og hvordan dette virkede i praksis. Motionflow 100Hz bidrager til et mere jævnt billede uden denne pseudo-effect, som vi har set med nogle andre 100 Hz kredsløb. Det er meget positivt, da det dermed sikrer, at billedet ikke gengives som var det optaget med et håndholdt videokamera.

    Sony NX700 test


    Jeg foretrækker stadig at deaktivere Motionflow 100 Hz når jeg ser Blu-Ray film i 1080p24 formatet, men Motionflow 100 Hz på NX700 gør et godt stykke arbejde på traditionelle tv-signaler og DVD, og jeg anbefaler, at du lader den være aktiveret.

    Sony har traditionelt haft de bedste 100 Hz / 200 Hz system, og dette har ikke ændret sig med NX700. Godt job, Sony.

    Jeg kunne heller ikke se nogen væsentlige artefakter fra 100 Hz systemet. Ofte opstår der eller en slags glorie omkring bevægende objekter eller grums omkring f.eks. en fodboldspiller. Det var heller ikke tilfældet på Sony NX700.

    Motionflow 100 Hz introducerer dog en anelse input lag – altså forsinkelse på signalet – så hvis du bruger en PC eller en spilkonsol, anbefaler jeg, at du slår det fra.

    Sony NX700 test


    Nedenfor har jeg malt gengivelsen af sort og kontrastforholdet.

    Out-of-BoxEfter kliabrering
    Sort0,12 cd/m20,05 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)280 cd/m2127 cd/m2
    Kontrastforhold2333:12540:1
    Kontrastforhold er angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg sort til 0,05 cd/m2. Dette er fair ved en lysstyrke på 127 cd/m2, men ikke på niveau med de bedste Tv derude. Det er dog på niveau med Samsung B7000.

    Sony NX700 test


    Jeg var i stand til at forbedre sortniveauet yderligere ved sænke baggrundsbelysningen, men så bliver billedet hurtigt en tand for mørk.

    Shadow detaljer er imidlertid ikke så god, og nogle af de mørkegrå nuancer har en svag farvetone, for det meste lilla eller blå. Jeg formåede at rette op på nogle af disse fejl i min kalibrering, men fik aldrig et helt tilfredsstillende resultat.

    Sony NX700 test


    Nogle af de mørke nuancer, især de grå som tættest på sort, skelnes heller ikke så godt. Det betyder, at mørke scener i for eksempel film har tendens til at ”pixellere” en smule, fordi de ikke er klart adskilt fra hinanden på NX700.

    Jeg undersøgte også for clouding / backlight bleeding problemer med NX700. Nedenfor ser du et billede af Tv’et i en helt mørkt rum.

    Sony NX700 test


    NX700 har ingen seriøse problemer med med clouding, hvilket er meget positivt fordi 2009-W5500 modellen havde en del problemer med dette.

    PC og mediecenter

    Hvis du ønsker 1:1 pixel mapping skal du sende en 1920x1080 opløsning fra dit Media Center og vælge"Full Pixel" skærmformatet på Sony NX700.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er fair, men ikke lige så brede som på plasma-Tv. Farver ændres fra vinkler og kontrasten reduceres.

    Sony NX700 test


    Sony NX700 test


    I dagtimerne reduceres gengivelsen af sort også fra vinkler på grund af de refleksioner som opstår i skærmens frontramme, men på trods af dette, synes jeg alligevel, at NX700 har et ganske hæderligt sortniveau i dagstimerne.

    Sony NX700 test


    Den mest markante ændring i sort fra vinkler sker, når Tv’et observeres fra ændringen og starter fra ca. 45-50 grader, så hvis du står og ser ned på NX700, kan du måske opleve, at sort reduceres.

    Det samme sker, hvis du sidder i for eksempel en Fat Boy på gulvet ser op på NX700 fordi vinklen er øget på grund af den skrå stander.

    Sony NX700 test


    Refleksionerne i skærmens overflade er langt værre i løbet af dagstimerne, men du vil også opleve refleksioner i aftentimerne, hvis du eksempelvis har tændt lamper.

    Lyden

    Lydkvaliteten er ganske dårlig. Der er absolut ingen bas og mellemtonerne er svage. Vokal fremstår i de fleste tilfælde klar, men bliver skinger, hvis du skruer op for lyden. Umiddelbart tror jeg, at lydkvaliteten er værre end på de fleste af de Sonys 2009 modeller.

    Hvis du kan lide at lytte til god musik eller se en god film, bør du anskaffe dig nogle separate højttalere sammen med NX700. F.eks. Focal Sib XL, som vi anmeldte senest.

    Konklusion

    Sony NX700 er et meget elegant TV og den nye Monolithic design er et frisk pust fra Sony. Valget af materialer er også velvalgt. Men hvad er NX700 egentlig for en størrelse?

    Når det kommer til billedkvalitet, er NX700 dybest set en W5500 med et tilføjet Edge LED backlight (som ikke har nogen indflydelse på billedkvaliteten). Der er ingen markante forbedringer, så med NX700 har vi et Tv med pæn gengivelse af tv-signaler og et godt HD-billede. Sort er fair men ikke fantastisk og farvegengivelse er overbevisende, men ikke perfekt.

    Jeg oplever dog nogle problemer med shadow detail, osm er skærmen evne til at skelne de mørkeste farver fra hinanden. Frontglasset har også en hel del refleksioner både i dagstimerne, men også om aftenen. På den anden side så er der ikke tendens til clouding (ujævnt lys), hvilket er meget positivt fordi W5500 havde nogle store problemer med netop dette.

    Internettet Video-funktionen er den bedste jeg hidtil har set, og bedre end dem der findes på LG PK950 og Panasonic G20 som vi senest har anmeldt. Også Widget-funktionen er langt bedre end på 2009 modellerne. Endeligt har Sony nu vendt indgange og udgange til siden i stedet for bagud mod bagvæggen.

    Alt i alt er Sony NX700 er et fornuftigt Tv, men konkurrerer ikke med de bedste Tv på markedet. Billedkvaliteten er fin, men du skal også forberede dig på, at en del af prisen skyldes designet, og at du formentlig får samme billedkvalitet fra en af Sonys nye EX modelserier.

    PositivNegativMålgruppe
    Godt 100 Hz systemFarvegengivelse ikke perfektStuen
    Internet og funktionalitet genereltShadow detailsHjemmebiografen
    MaterialerMange refleksioner i overfladen
    SortgengivelseLydkvalitet
    Bravia engine skaleringResponstid ikke perfekt
    Indgange vender ud mod siden
    Ingen clouding

    Pris og forhandler:

    Sammenlign Sony TV som 40NX700 hos PriceRunner.


    Sony NX700 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=15808

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |