Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Eizo Foris FX2431 - FlatpanelsDK

Test: Eizo Foris FX2431

|


Indledning


Eizo lancerer nu deres nye underholdningsserie Foris på det danske marked. Foris serien har ellers hidtil været forbeholdt de asiatiske egne, men med FX2431 i 24" melder Foris serien sin ankomst.
Eizo FX2431 er karakteriseret ved at være en sand multimediaskærm og har alt hvad der dertil hører. Det omfatter indbygget højttaler, fjernbetjening, 2 HDMI indgange, DVI, komponent og meget mere, så FX2431 både klarer PC, spilkonsoller og Blu-Ray.

Vi har taget Eizo Foris FX2431 ind til en test for at undersøge om Eizo holder deres minutiøse tilgang til billedkvalitet, selv om man sigter bredere mod multimediasegmentet.

Panelstørrelse:24"
Opløsning:1920x1200
Responstid:6 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:360 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.7 Millioner farver
Farvespektregengivelse:96 % af AdobeRGB
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178°/178° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.270 mm
Panelnummer (Type):S-PVA (Samsung)
Strømforbrug:110 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 44.4cm x 56.6cm x 23.0cm (med fod)
Vægt:10,5 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet USB hub
Garanti:-
Pixelgaranti:-
Diverse:


Pris og forhandler:

Eizo Foris FX2431

De første indtryk


Eizo Foris FX2431 er designet af den industrielle designer, Dr. Kazuo Kawasaki, som har integreret en højttaler i bunden.

Highslide JS


Herudover minder FX2431 dog om andre af Eizos skærme. Den har klare industrielle træk over sig og den sorte kasse er ikke specielt diskret på skrivebordet.

Highslide JS


Skærmens højttalersystem, der skal supplere multimediadelen af skærmen, sidder under selve rammen. I midten af højttaleren har man placeret knapper til navigering i skærmens menuer, samt en udgang til høretelefoner. Det er også på fronten skærmens lyssensor sidder.

Highslide JS


Foden er bygget over Eizos såkaldte ArcSwing system. Det medfører, at man samtidig tilter skærmen en smule bagover, hvis man kører den længere ned i højden og omvendt, hvis man hæver den igen. Det fungerer rigtig godt, men kræver at man tager et fast greb med begge hænder. Foris skærmen kan desuden også drejes pga. en drejeplade under foden.

Highslide JS


Skærmen har et utal af forskellige indgange, heriblandt DVI, HDMI, D-SUB (VGA), komponent m.fl. Der sidder også to USB hubs på skærmens bagside. To fordi man så kan tilslutte to PC'er til skærmen samtidig og f.eks. benytte samme keyboard. Faktisk kan man tilslutte op til fire PC'er kan tilsluttes på en gang med DVI-D, D-Sub (VGA) og 2 HDMI-inputs.

Funktionalitet


Vi har udvidet med et afsnit om funktionalitet, for at komme lidt omkring skærmens mange funktioner, såsom PIP (picture en picture), mulighed for at blive tilsluttet spilkonsoller såsom PlayStation 3 , fjernbetjeningen osv.

Eizo Foris har en medfølgende fjernbetjening, som kan styre en del funkioner. Fjernbetjeningen kan naturligvis styre hvilke input man ser, men den kan også bruges til at navigere i skærmens menuer samt benyttes til at aktivere skærmens PIP (picture in picture) funktion, som jeg kommer ind på om lidt.

Highslide JS


Fjernbetjeningen er ikke verdens kønneste og virker lidt lille og buttet. Den fungerer dog fint og man behøver ikke nødvendigvis pege 100 % præcist på skærmen.

PIP funktionen har flere valgmuligheder, hvor det er muligt at kombinere HDMI 1 indgangen med en række input for PC. PIP billedet kan enten vises i skærmens fire hjørner, men man kan også nemt og bekvemt forstørre det sekundære billede til at blive det primære, hvor det fylder hele skærmen.
Man kan tilmed vælge om lyden skal komme fra enten den ene eller anden kilde.

Eizo Foris FX2431 understøtter også en lang række forskellige input. F.eks. fra en PSP (PlayStation Portable). Når man sætter et PSP signal til skærmen med 280i/p-format, kan dette vises i op til to gange deres oprindelige størrelse uden forvrængning. Og med andre indgange som komponent og komposit er det næsten kun fantasien der sætter grænserne for hvad skærmen kan fungere sammen med.

Foris skærmens menuer tilbyder ikke lige så omfattende indstillingsmuligheder som Eizos andre skærme, der er rettet mere mod grafisk brug, men der er alligevel stadig en stor grad af frihed til at tilpasse skærmen. Menustrukturen er i øvrigt også en anden. Af indstillinger finder man brightness, black level, contrast, saturation, hue, temperature, EcoView, OutlineEnhancer, ContrastEnhancer, gamma og en RGB (rød, grøn, blå) menu.


Jeg forsøgte at tilslutte skærmen til min PlayStation 3 og det foreløb glat og uden problemer. Billedet er utrolig flot og jeg mener bestemt Eizo Foris FX2431 leverer bedre billedkvalitet fra en PS3 end et traditionelt billigt LCD-TV på 19-32 tommer.

Endeligt kan man styre andre enheder tilsluttet HDMI gennem"HDMI CEC" på Eizo FX2431. HDMI CEC er den funktion, som også mange Tv har i dag.

Effektforbrug


Vi vil snart lave en sammenlignings applet, hvor man kan holde skærme op mod hinanden. Det kræver dog endnu lidt flere målinger på forskellige skærm.

Målingerne for Eizo Foris FX2431 ses herunder:

Out-of-Box (gns)Efter kalibrering (gns)
Standbyforbrug0,1 W0,1 W
Pc brug76,9 W50,9 W



Eizo Foris har et energiforbrug der er nogenlunde på niveau med Dell U2410. Forbruget er meget typisk for 24" professionelle monitors.

Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet


Herunder har jeg taget en indledenden måling af skærmens billedkvalitet direkte efter jeg har pakket den op fra kassen.

Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Eizo Foris FX2431 har ikke helt lige så præcise farver som de bedste eksemplarer af Eizos skærme, men holder Eizo vanlige stil med en meget præcis gamma, der i praksis betyder, at farverne hverken er for lyse eller mørke. Farvetemperaturen er dog en anelse for lav på 5815 Kelvin, hvilket giver et lidt for rødligt billede.
    Vi sigter efter 6500 Kelvin.

    Læs mere om hvad farvetemperatur og gamma har af betydning for billedet i praksis i vores artikel her: Sådan ser det forkerte billede ud

    Jeg tog nu en ny måling efter kalibrering, hvor jeg også forsøgte at se om jeg kunne ramme AdobeRGB spektret.

    Highslide JS


    Eizo FX2431 er i stand til at gengive det meste af AdobeRGB spektret, som det kan ses på grafens venstre side ovenfor. Den sorte streg er skærmen, men som du kan se, mister man en smule af evnen til at gengive de dybeste blå farver i forhold til standardindstillingen (som du kan ses i første måling).

    Efter kalibrering var jeg dog i stand til at få hævet farvetemperaturen igen og få farverne noget mere præcise. Jeg sænkede også lysstyrken, dels for at skabe en skærm der er lidt mere behagelig at arbejde foran, dels for at opnå en bedre og dybere gengivelse af sort.

    Her er indstillingerne efter kalibrering:


    Efter kalibrering
    Profil:Custom
    Brightness22
    Black level:Standard
    Contrast50
    Saturation:0
    Hue:0
    Temperature:Off
    • Gain R:98
    • Gain G:89
    • Gain B:99



    Jeg har primært skruet ned for brightness, men også foretaget en kalibrering af RGB værdierne.

    Overordnet er billedet på Eizo FX2431 meget overbevisende. Historien er egentlig den samme som andre skærme. Eizo har en minutiøs tilgang til billedkvalitet og man sigter mod at levere billedkvalitet så tæt på målet som muligt

    Og selvom man ikke har leveret en helt lige så præcis gengivelsen af billedet med FX2431, som enkelte af de andre Eizo skærme vi har testet, så leverer FX2431 et utrolig flot billede. Farver gengives utrolig flot og stort set alle farver skelnes perfekt fra hinanden. Præcisionen er ikke helt perfekt, men FX2431 bygger over de samme principper som andre af Eizos skærme, og med tilføjelsen af en masse multimediaelementer, kan man kun sige, at FX2431 opfylder opgaven ligesom tidligere Eizo skærme plus lidt mere.

    Jeg har også målt gengivelsen af sort herunder:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,27 cd/m20,12 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)298 cd/m2110 cd/m2
    Kontrastforhold1104:1917:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50



    Sortgengivelsen måler jeg til 0,12 cd/m2 efter kalibrering. Det er ikke helt så godt, som på de bedste Eizo skærme, men på niveau med den senest anmeldte Eizo S2242W

    Alligevel præsterer FX2431 dog et af de bedste sortniveauer blandt PC monitors i dag, blandt andet hjulpet af det S-PVA panel, som skærmen benytter. Shadow detail er også tæt på at være ideel.

    Endeligt undersøger jeg om lyset er fordelt homogent over LCD panelets overflade. Det er et kendt problem for LCD-TV og LCD PC monitors, at der slipper mere lys igennem i f.eks. kanterne eller hjørner (eller andre steder på LCD panelet). I populær tale kaldes fænomenet backlight bleeding eller clouding.

    Highslide JS


    Eizo FX2431 har ikke problemer med backlight bleeding / clouding og jeg har aldrig oplevet dette på Eizo skærme. Det er meget positivt, da det er et udbredt på problem på de TN baserede skærme, der dominerer LCD PC monitor markedet i dag.

    Responstid og spil


    S-PVA panelet som FX2431 er baseret på, har aldrig været bedst egnet til spilbrug, og her bør man satse på de prisbillige TN paneler. F.eks. Samsungs 2233rz, som vi senest har anmeldt.

    Responstiden på S-PVA paneler er dog fint tilstrækkelig til film og sporadisk spil, og sidstsnævnte har Eizo forsøgt at taget skridtet videre. Man har udviklet og indbygget en såkaldt Thru tilstand, som sikrer, at skærmen har et absolut minimalt input lag. Input lag er den forsinkelse man kan opleve fra signalet kommer ind i skærmen til det vises. Det kan eksempelvis opleves som forsinkelse på reaktionen mellem joysticket til PlayStation 3 og billedet på skærmen og kan ødelægge spiloplevelsen en del.

    Eizo Foris FX2431 har udviklet Thru tilstanden primært for at gøre FX2431 optimal til brug sammen med spilkonsoller, og det fungerer også ganske overbevisende. Jeg kunne stort set ikke måle noget input lag og heller ikke registrere det i praksis. Du kan måle input lag med vores inputlagTest testprogram.

    Jeg oplever heller ikke udbredt Overdrive trailing.

    Eizo FX2431 er ikke den hurtigste PC skærm på markedet, men til lidt bredere spilbrug og film fungerer den fint. De mest hardcore spillere vil dog foretrække skærme baseret på TN paneler.

    Film og betragtningsvinkler


    Eizo Foris er baseret på samme type S-PVA panel, som andre Eizo skærme, og betragtningsvinklerne adskiller sig heller ikke fra tidligere modeller fra Eizo baseret på S-PVA panelet.

    Betragtningsvinklerne er helt tilstrækkelige til de fleste, men de er ikke perfekte. Torben Rasmussen har tidligere beskrevet et af problemer ved S-PVA paneltypen således:
    ”S-PVA har et dyk i dynamikområdet når man sidder lige foran den pga. den måde de små områder i hver pixel er arrangeret. Når man flytter hovedet fra centerlinien så øges dynamikområdet, så man pludselig får flere nuancer i de mørke regioner end man har lige foran skærmen. Dette er den helt store akilleshæl for S-PVA.”

    Fra de største vinkler mister S-PVA panelet en smule intensitet i farverne samt kontrast. Sort bliver også mere gråligt. S-PVA panelerne er imidlertid stadig en del bedre end de meget udbredte og prisbillige TN paneler, men ikke på niveau med S-IPS panelet, som vi f.eks. finder i Dell U2410.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Konklusion


    Eizo Foris FX2431 bygger videre på Eizos principper. Eizo har en minutiøs tilgang til billedkvalitet og selvom FX2431 er et par skridt efter Eizos deciderede grafikerskærme, leverer den flot og præcis billedkvalitet.

    Foris er også unik fordi den har så mange tilslutningsmuligheder, såsom 2 HDMI, DVI, D-SUB, komponent m.fl. Dette krydret med PIP funktionalitet og en fjernbetjening gør den til en sand multimediaskærm, der også kan bruges til spilkonsoller og filmafspillere.

    Billedkvaliteten har positive træk som forholdsvis præcise farver, meget præcis gamma, ingen ujævn baggrundsbelysning, fin responstid og dyb sort. Spilfolket vil også sætte pris på, at FX2431 ikke lider af input lag.

    Alt i alt leverer Foris FX2431 det vi forventer af Eizo – og lidt mere til. Kort fortalt er Foris en Eizo skærm med tilføjet multimediafunktioner. Den er således oplagt valg til brugeren, der gerne vil have en bred skærm med mulighed for at tilslutte alverdens enheder eller grafikere og fotografer, der søger en velegnet skærm til deres arbejde eller hobby.
    Søger man imidlertid kun egenskaberne til grafisk eller fotografisk arbejde og ikke selve multimediadelen, kan andre af Eizos skærme synes mere oplagte.

    Eizo FX2431 tildeles hermed en Top-anbefalings Award.


    Tryk på awarden for at læse mere.



    PositivNegativMålgruppe
    BilledkvalitetBetragtningsvinklerGrafikere
    Funktionalitet og indgangeStort kabinet Fotografer
    God ergonomiIkke hurtigste responstidMultimedia
    Dyb sort
    Ingen input lag

    Pris og forhandler:

    Eizo Foris FX2431



    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=13520

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |