Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Panasonic V10 - FlatpanelsDK

Test: Panasonic V10

|


Read this review in English on FlatpanelsHD here:
FlatpanelsHD - Panasonic V10 review

Indledning


Vi har allerede testet Panasonics nye prisbillige X10 serie og deres dyrere G10 serie. Nu tager vi V10 serien ind, som er skridtet op fra G10. Der suppleres med en THX billedfunktion, som den mest markante ændring på billedsiden, samt et attraktivt one-sheet-of-glass design og VIERA CAST internet-systemet.
Men er V10 serien de ekstra kroner værd i forhold til G10 eller får man blot en skærm med et attraktivt design?

Det kigger vi nærmere på i denne test af 42 tommer modellen TX-P42V10.

Panelstørrelse:42" widescreen (plasma)
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:40000:1 (statisk)
Lysstyrke:-
Farveunderstøttelse:16,7 millioner
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):Angle Free
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):Plasma (Panasonic)
Strømforbrug:200W (typisk)
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 66.8cm x 105.2cm x 8.3cm (uden fod)
Vægt27 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
1:1 pixelmapping:
Indgange
• VGA
• DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (2 indgange)
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI (4 indgange)
• Andet
Udgange
• Audio (type) (1 udgang)
• SCART
• S/PDIF (optisk)
Tunere
• Analog
• DVB-T
• DVB-T (MPEG4)
• DVB-C
• DVB-C (MPEG4)
• DVB-S
• DVB-S (MPEG4)
• Andet
Garanti:
Pixelgaranti:
Diverse:Manual på dansk

Pris og forhandler:


De første indtryk


Designet på Panasonic V10 er radikalt ændret i forhold til både X10 og G10 serierne. I stedet for det runde og bløde kanter i rammen, har man bygget et ”one-sheet-of-glass”-koncept, som betyder, at skærmens frontglas går hele vejen ud over rammen i siderne.

Highslide JS


I top og bund er diskrete grå lister i aluminium og på skærmens sider, sider der sorte kanter. V10 serien er desuden en anelse tyndere end G10. Den er dog langt fra lige så tynd, som Samsung B850 model, som jeg netop også har fået ind ad døren.

Skærmens bund har buet linje ind foran skærmens front, hvor der i midten er placeret et Panasonic logo.

Highslide JS


Foden er grå og oval. Oven på sidder der gråt gennemsigtigt plast, som gør, at foden genspejler blandt andet dioden oppe på rammen.
Under foden sidder der desuden en drejeskive, så man kan dreje Tv’et.

Highslide JS


De fleste input tilsluttes på bagsiden. Panasonic har dog stadig ikke lært lektien. Indgangene peger således ud mod bagvæggen og generer et eventuelt vægbeslag. Skærmen har en let summen fra de indbyggede blæsere og også en anelse trafu-støj. Personligt bemærker jeg det dog kun, hvis jeg lægger øret om til toppen af bagsiden på Tv’et.

Highslide JS


Der sidder også en række indgange på skærmens venstre side. Her kan man f.eks. tilslutte kameraer eller indsætte et SD kort fra et kamera i den indbyggede SD-kortlæser

Forud for testen:


Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet


Skærmens fjernbetjening er stort set identisk med Panasonics andre nye Tv-modeller. Den føles lidt plastik-agtig, men organiseringen af knapperne er fin. Der er også to infrarøde dioder for enden, som sikrer, at signalet mellem fjernbetjeningen og Tv’et er stabilt og man behøver således ikke at pege direkte på Tv’et.

Highslide JS


Skærmen har 5 profiler kaldet henholdsvis normal, biograf, THX, spil og dynamisk. Sidstnævnte er forfærdelig, men det interessante heri ligger i THX profilen, som netop er optimeret mod god og korrekt billedkvalitet. Det er samtidig en af ting der adskiller V10 fra G10. Hvad det betyder i praksis kigger vi nærmere på senere i testen. Menuen kan ses herunder.

Highslide JS


Af andre indstillinger findes: kontrast, lys, farve, skarphed, farvetemperatur, farvestyring, Digital Cinema Colours, eco-format, P-NR, gamma, IFC (Intelligent Frame Creation), RGB indstilling (rød, grøn, blå), – dog uden mulighed for at indstille den grønne farve.
Vælger man THX profilen forsvinder indstillingsmulighederne for gamma, farvetemperatur og Digital Cinema Colours (og overscan slåes fra).
V10 har også mulighed for PIP (Picture in picture) i modsætning til X10 og G10 serierne.

Skærmen har også Panasonic nye VIERA CAST system, som vi her dedikerer lidt spalteplads til. I korte træk er det en internet-opkobling, der hiver internetindhold direkte ind i stuen på Tv’et. Det fungerer i stil med Samsungs [email protected], som vi omtalte i forbindelse med vores test af deres LED-TV B7000 samt Sonys nye AppliCast, der blandt andet findes på W5500 serien.

Highslide JS


Når man går ind i Panasonics VIERA CAST system vha. fjernbetjeningen, kommer et billede op, hvor man kan vælge mellem fanerne: videoclips, aktiekurser, vejret, Youtube og Picasa. Herudover er der to faner til andre elementer.
Det kræver selvsagt, at man tilslutter Tv’et til internettet. På V10 skal det gøres vha. et fysisk ethernet kabel. Det er ærgerligt, at der ikke er indbygget trådløst netværkskort.

Highslide JS


Picasa billedtjenesten giver adgang til en række billeder, hvor man også kan køre diasshow eller selv søge. Det samme er tilfældet for YouTube funktionen. Man kan se de nyeste, mest sete eller featured videor – eller man kan vælge selv at søge.

Al tekst i VIERA CAST er på engelsk.

Systemet fungerer fint og reagerer hurtigt. Opbygningen er logisk, men jeg savner stadig, at disse systemer integreres mere interaktivt i forhold til selve Tv-delen. Man skal altid ind i en separat skærm i stedet for blot at kunne hive aktiekurserne op på skærmen i et lille vindue mens man ser et andet program.

Highslide JS


Endeligt har V10 det tidligere omtalte DLNA system. DLNA lader dig streame musik, billeder og video direkte til skærmen fra en PC i hjemmet. På den måde kan man se alle sine feriebilleder og høre sin yndlingsmusik på Tv’et uden besvær.

DLNA på V10 understøtter blandt andet DivX formatet, hvilket jeg er sikker på mange vil værdsætte. Jeg forsøgte mig også med mpeg2, mpeg4 og mkv filer, men V10 spiste kun den førstnævnte. Kvaliteten er ikke helt i top – min PS3 leverer eksempelvis bedre billede på samme videoklip. Billeder og musik understøttes naturligvis også. Billederne skaleres dog ikke fantastisk.

Jeg kunne ikke afspille mine musikfiler via DLNA– på trods af, at de var i mp3 format. Hmm, underligt…

Brugerinterfacet i DLNA systemet er slet ikke lige så lækkert, som i VIERA CAST, hvilket kan undre. Navigeringen foregår dog hurtigt, og det er også muligt at pause og spole i videoklip.

DLNA i Panasonic V10 fungerer tilfredsstillende, men det er stadig mangelfuldt. Det er på ingen måde et substitut for den DLNA funktionalitet der er i f.eks. min PlayStation 3. Jeg benyttede både medieserverprogrammet Twonky i forbindelse med min test af DLNA.

Effektforbrug


Det er meningen, at det vil være fast kutyme fremover at måle effektforbruget. Vi vil også snart lave en sammenlignings applet, hvor man kan holde skærme op mod hinanden. Det kræver dog endnu lidt flere målinger på forskellige skærm.

Målingerne på Panasonic TX-P42V10 ses herunder

Out-of-Box (gns)Efter kalibrering (gns)
Standbyforbrug0,2 W0,2 W
Almindelig Tv brug (gns.)335 W196 W
HDTV visning (gns.)335 W196 W



Strømforbruget er en lille anelse højere end på G10 modellen.

Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

Billedkvalitet


Her er en indledende måling af skærmens billedkvalitet på standardprofilen kaldet ”Normal”.

Highslide JS


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Panasonic V10 har lidt dårligere billedkvalitet på standardprofilen i forhold til G10. Det skyldes højest sandsynligt de mange billedkredsløb, der findes på Panasonic V10.

    Resultatet bliver dog væsentligt bedre, når man måler på biograf-profilen eller THX-profilen. Målingen nedenfor viser ikke hele effekten, men jeg uddyber efter grafen.

    Highslide JS


    Panasonic har tidligere været ude og love, at THX profilen skal give et meget præcist og korrekt billede – og som derfor også skal være den største forbedring i forhold til G10 serien.

    THX profilen giver det klart bedste resultat, og det er en forbedring over den biograf profil, der findes på V10, men også på G10. Det er også her en af de afgørende forskelligt i billedkvaliteten ligger mellem netop G10 og V10.

    Highslide JS


    THX profilen retter gamma, så den er meget præcis. Det betyder, at lysbalancen i billedet er i orden, hvilket er et vigtigt element. Samtidig gengives farver også meget præcist og nuanceret.

    Jeg benytter THX profilen for den videre gennemgang af Tv’et, og måler også sortniveau på denne. De kalibrerede indstillinger kan ses herunder.



    Efter kalibrering
    Profil:THX
    Kontrast36
    Lys:0
    Farve:30
    Skarphed:0
    FarvestyringFra
    Eco-formatFra
    P-NRFra
    Intelligent Frame CreationFra


    Jeg har blandt andet slået Panasonics Intelligent Frame Creation (IFC) fra (det behøver dog ikke at gøres på THX profilen, blot på de andre). Systemet prøver at udregne nye billeder mellem de eksisterende på samme måde, som 100 Hz systemerne på LCD-TV gør. IFC systemet har dog stadig skønhedsfejl ligesom jeg oplevede på G10. Der forekommer ind i mellem regnefejl, som er særligt tydelige på sportsudsendelser.

    Highslide JS


    Jeg har også deaktiveret eco-format. Denne funktion går ind og justerer lyset på skærmens panel i forhold til lyset i omgivelserne. Jeg har slået den fra, da ovenstående kalibreringsforslag primært er rettet mod visning i aftentimerne. Eco-format kan med fordel slåes til, hvis du ser Tv i meget skiftende dagslys.

    Farvegengivelsen er som grafen ovenfor foreslår, ikke helt perfekt – selv ikke i THX profilen. Ikke desto mindre er farvegengivelsen på V10 dog den bedste jeg endnu har set fra Panasonic, og den vil tilfredsstille langt de fleste brugere. Farverne er naturlige og ikke overmættede.
    På trods af THX profilen, kan skærmen dog stadig forbedres vha. en professionel kalibrering.

    Highslide JS


    I skærmens menu findes det også en indstilling kaldet Digital Cinema Colour. Denne udvider farvespektret, og er således ikke at foretrække, hvis man satser på korrekt farvegengivelse. Den er dog ikke tilgængelig på THX profilen af netop denne årsag.

    Den største fordel ved THX profilen er imidlertid gamma. Gamma er meget præcis, når THX profilen anvendes og det har en positiv afsmitning på billedet, som derved får korrekt lysbalance over hele spektret. Det bidrager både til de lyse farver og de mørke nuancer og betyder også, at tætliggende farver (gråtoner) skelnes fra hinanden.
    Læs hvad gamma betyder for det praktiske billede i vores artikel her: Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Highslide JS


    Da vi i sin tid testede Pioneer KURO LX5090H, talte vi også om det der kaldes dithering. Det er let støj, som forekommer på plasma paneler. Pga. plasmas fysiske opbygning af panelet og gascellerne, vil nogle farver blinke/flimre meget hurtigt i de små pixels.
    Dette har Panasonic nu reduceret til Pioneers referenceniveau og det betyder også mindre støj på f.eks. HD signaler. Dithering er dog endnu ikke elimineret fuldstændig på V10 og man bemærker det nemt, hvis undersøger skærmens panel på tæt hold. V10 er også forbedret en anelse over G10 her.

    Highslide JS


    Panasonics gengivelse af Tv-signaler – det man også kalder SD - i traditionel opløsning er på stort set samme niveau som G10. Det betyder, at SD signaler gengives med fin detaljegrad og SD kvaliteten er bedre end mere eller mindre alle LCD-TV i dag.

    Panasonic havde imidlertid nogle problemer med deinterlacing – altså omdannelsen fra interlaced signaler til progressiv. Det resulterede i, at nogle af de allerfineste detaljer forsvandt, hvis man modtog et interlaced signal. Det er dog ikke kritisk for den samlede gengivelse, for andre vigtige billedparametre som farver, kontrast og bevægelse håndteres rigtig flot.

    Kvaliteten af HD signaler er flot – specielt på biograf og THX profilerne. Den subjektive opfattelse af sort, er, at sort gengives en lille tand dårligere end på G10. Indledningsvis er det blot en fornemmelse. Jeg måler sort senere i testen. Alligevel gengives sort dog dybt, hvilket bidrager til kontrasten og dynamikken på HD signaler.

    Panasonic V10 klarede også min 1024p24 test fornemt og Tv'et hakker ikke, når der afspilles Blu-Ray materiale, der netop er lagret i 24 Hz (24 billeder i sekundet).

    Highslide JS


    Detaljegraden på HD er mindst lige så god som G10, hvis ikke en tand bedre. Det skyldes primært den præcise gamma og de meget naturlige og nuancerede farver, som THX profilen kan levere.

    Bevægelse håndteres med minimum slør. Hurtigt bevægende objekter i f.eks. action film og sportssekvenser gengives præcist og detaljeret, og dette er et vigtigt element for specielt HDTV gengivelsen. Der opretholdes en høj opløsning ved bevægelse, hvilket betyder, at billedet på skærmen er mere eller mindre lige så detaljeret på bevægelse, som på stillestående billede.
    Fosforsløret er dog stadig ikke elimineret.

    Highslide JS


    Plasmaskærme kan have en let efterglød i fosforen, som der tegnes på. Det hænder når fosforen ikke ”glemmer” farven hurtigt nok.
    En plasmaskærm tegner konstant på et fosfor-lag yderst på panelet, og ved enkelte meget hurtige bevægelser på visse farver, kan der registreres et let efterslæb. Jeg ved fra personlig erfaring, at det er de færreste der bemærker det, men jeg registrerede det f.eks. i GTA 4 på min PlayStation 3.
    Skærmen har fosforslør i samme omfang som G10. I stedet for et gulligt/grønligt slør, ses det som på V10 som et mere grønligt og rødligt slør. Det er ikke kritisk, men heller ikke rigtig forbedret.

    Skærmen er dog stadig oplagt til konsolspil på f.eks. PS3. Der er et meget lavt input lag, så der er ikke forekommer forsinkelsen mellem kontrolleren og det der vises på skærmen, og så er skærmen meget modstandsdygtigt over for burn-in og retention. Selv efter mange timers spil, så jeg ikke skyggen er fastbrænding.

    Jeg har også målt gengivelsen af sort herunder:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,5 cd/m20,05 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)65 cd/m2106 cd/m2
    Kontrastforhold1300:12120:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Gengivelsen af sort skuffer mig en smule. Faktisk er den en anelse dårligere end på G10 serien og det var ikke forventet. Jeg forsøgte at måle den på forskellige inputs for at tjekke om det ikke betinget af et digitalt eller analogt signal, men mine målinger viste det samme.
    Jeg fandt også, at Tv’et mister en anelse shadow detail på HDMI indgangene. Shadow detail er dog som udgangspunktet god og jeg kan næsten skelne alle nuancer fra hinanden, hvilket er meget positivt og en stor forbedring i forhold til G10 modellen.

    Highslide JS


    Jeg ved at et par engelske sites allerede har målt sortgengivelsen på V10, med en anelse bedre resultat. Samtidig har jeg dog også bemærket, at deres menuer ser anderledes ud og de ikke har helt samme indstillingspunkter som mit demoeksemplar af V10. Traditionelt set har de engelske versioner af Panasonics plasma-Tv også været en smule forskellige fra de andre europæiske lande, hvilket senest blev bevist med G10 serien. Det er derfor også min vurdering, at deres (Englands) eksemplar adskiller sig en smule fra V10 serien i resten af Europa.

    Jeg har også taget et billede af skærmens fordeling af lyset over panelet herunder. Det er typisk ikke noget, som plasma-skærme har problemer med, med mindre man når en så dyb sort, som Pioneer gjorde med deres LX5090H model, der havde en smule ujævnhed i lysfordelingen.

    Highslide JS


    Dette er dog ikke tilfældet for Panasonic TX-P42V10 der klarer opgaven til perfektion. Det kan dog muligvis også være et resultat af, at man ikke når helt samme dybde i den sorte gengivelse, som Pioneers LX5090H, der fortsat er vores reference-Tv her på Flatpanels.dk.

    PC og mediecenter tilslutning


    Skærmen har et Full HD panel og fungerer således fint sammen med en PC eller et mediecenter. For korrekt opløsning skal man blot huske at deaktivere indstillingen ”overscan” i skærmens menu.

    Betragtningsvinkler


    Betragtningsvinklerne er som på andre Panasonic plasma-Tv. Farver og kontrast opretholdes fra store vinkler, men lyse elementer genspejles i skærmens lag: f.eks. hvid tekst på sort baggrund.

    Skærmen har et blankt frontpanel, hvilket også betyder, at den reflekterer en del lys – specielt i dagstimerne. Det kan virke generende, men skærmens overflade behandling reducerer dog samtidig de værste gener.

    Lyden


    Lyden er bedre end på X10 modellen, som jeg senest havde stående. Der er mere bund/bas i lyden, så de dybere toner fremstår bedre. Det er med til at forbedre det generelle lydbillede. Til film anbefaler jeg dog fortsat et separat lydanlæg.

    Konklusion:


    Panasonic V10 minder om den tidligere testede G10 på mange områder, men det som adskiller den afgørende på billedkvalitet, er en THX-profil. THX-profilen sikrer, at farvegengivelsen og gamma er meget præcis, hvilket bidrager positivt til den samlede billedkvalitet. V10 serien formår derfor at hive billedkvalitet lidt op, så den er lige en tand bedre end på G10.

    Der er dog visse punkter, hvorpå V10 ikke overgår sin lillebror – f.eks. gengivelsen af sort, som er en anelse mindre dyb. Det er skuffende, men omvendt har V10 noget bedre shadow detail (evnen til at skelne tætliggende mørkegrå nuancer), som er et meget vigtigt element i mørke scener og generelt for de mørke farvenuancer. I min mening egentlig et trade-off, som i sidste ende er positivt.

    Både HDTV gengivelsen og SD (almindelige Tv-signaler) er overbevisende, men Panasonic V10 når ikke helt op på siden af Pioneers LX5090H, der stadig er vores referenceskærme. V10 mangler lige marginalerne, blandt andet sortniveauet.

    Af andre nye tilføjelser kan nævnes det nye ”one-sheet-of-glass”-design og internet-tjeneste VIERA CAST. Sidstnævnte overbeviser mig ikke, men generelt har Panasonics V10 serie dog fin funktionalitet og har også nogle gode indstillingsmuligheder for billedet i skærmens menu.

    Alt i alt er V10 en fantastisk skærm, som lukrerer på den indbyggede THX-mode. Om det er merprisen værd i forhold til G10, er svært at sige, men personligt mener jeg godt det kan betale sig, når man også tager skærmen funktionalitet og design i betragtning.

    Panasonic V10 tildeles hermed Flatpanels Top-anbefalings award for super billedkvalitet fra den indbyggede THX-profil.


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:


    Panasonic V10 findes også i 50 tommer under betegnelsen TX-P50V10E


    PositivNegativMålgruppe
    BilledkvalitetSort ikke så dyb som på G10Stue
    THX-profilFosforslørHjemmebiografen
    FunktionalitetDLNA og VIERA CAST ikke helt overbevisende
    Shadow detail


    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=11173

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |