Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: ViewSonic VX1940w - FlatpanelsDK

Test: ViewSonic VX1940w

|


Indledning


ViewSonic er en af de første skærme der bryder trenden med at størrelse og opløsning følges ad. VX1940W er nemlig den første 19 tommer skærme, der har samme høje opløsning som på de noget større 22 tommer skærme.

Skærmen er en del af VX serien, som sigter mod spil og multimedia. Flatpanels.dk har modtaget et eksemplar fra ViewSonic og vi kigger på, hvordan den høje opløsning passer i 19 tommer widescreen.

Panelstørrelse:19"
Opløsning:1680x1050
Responstid:2 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Farvespektregengivelse:92 % af NTSC
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/160° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.243 mm
Panelnummer (Type):TN
Strømforbrug:44 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 38.5cm x 44.2cm x 19.5cm (med fod)
Vægt:4,6 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet 2-ports USB Hub
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
S-VHS
HDMI
Medfølgende software:

Garanti:
Pixelgaranti:-
Diverse:


Produktet er venligst udlånt af ViewSonic

Pris og forhandler:

  

De første indtryk


Skærmen er udført i klassisk ViewSonic stil. Rammen er sort og i bunden er en grå underkant, hvor der er placeret 5 knapper midt for.

Highslide JS


Foden er rund og egentligt ganske stabil. Den tilbyder udelukkende tiltjustering, og jeg savner nogle yderligere funktioner, som f.eks. i ViewSonics VP serie.

Highslide JS


Alle stik tilsluttes på skærmens bagside og peger nedad. Det er desuden muligt at vægmontere skærme.

Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet


Jeg har taget en indledende måling af skærmens billedparametre herunder:

Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Som på andre skærme til spil og multimedia, er farverne ikke specielt præcise. Grøn og blå er lidt for kraftig og rød en for svag. Gamma’en er ret høj og specielt i de mørke nuancer, hvilket betyder, at det er svært at skelne de mørkeste farver fra hinanden.

    Jeg prøvede at foretage lidt ændringer, som du kan se herunder:


    Efter kalibrering
    Lysstyrke:45
    Kontrast:70
    RGB:Manuel
    • R:51
    • G:44
    • B:39


    Som jeg kort nævnte ovenfor, så var bade grøn og blå lidt for høj. Derfor har jeg reduceret begge to, som det fremgår i skemaet. Farverne står som udgangspunkt på 50 alle sammen, og jeg har kun hævet rød med ét point. Pas på med at hæv rød for meget, da skærmen da hurtigt for et meget rødt/orange skær.

    Brightness kan med fordel sættes højere end 45 i spil og film. 45 er dog et godt udgangspunkt til kontorarbejde.

    Her er hvad jeg målte efter mine indstillinger med en kalibrator:

    Highslide JS



    Efter indstilling byder skærmen ganske fornuftige resultater, med blandt andet med god nuancering i farverne. De flydende gradienter fra vores testværktøj gengives stort set uden problemer og jeg var i stand til at hente noget af nuancering i de mørkeste farver tilbage, så de nu fremstår mere adskilt.
    Så det kan jo undre, at man ikke har bevæget sig mere i denne retning i skærmens standardindstillinger.

    Et af de væsentlige punkter for VX1940w er den ekstra høje opløsning. En almindelig 19 tommer widescreen skærm har en opløsning på 1440x900, men VX1940 benytter den velkendte 1680x1050 opløsning fra 22 tommer skærmene.

    Det er en synlig ændring i praksis, og tekst og skærmens indhold bliver generelt en smule mindre, men til gengæld får man mere skærmplads at arbejde på. Personligt har jeg noget nær et perfekt syn og for mit vedkommende er det ikke generende, at tekst bliver mindre. Jeg er derimod ganske glad for det øgede arbejdsområde.

    Jeg har gennem længere tid savnet større differentiering i opløsninger, så man friere kan vælge i de forskellige størrelser i stedet for at være nødsaget til at gå op i skærmstørrelse for at få større arbejdsområder pixelmæssigt. Derfor er jeg også ganske begejstret for ViewSonics valg og derfor ros herfra.

    Jeg målte desuden skærmens sort gengivelse – og derved kontrasten – før og efter indstilling:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,41 cd/m20,22 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)309cd/m2157 cd/m2
    Kontrastforhold 754:1 714:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Kontrasten er ganske fornuftig og i den gode ende for en spil/multimedia skærm. Man når dog ikke helt op på den lovede værdi på 1000:1 i statisk kontrastforhold.

    Sortgengivelsen i praksis er dog også meget afhængig af, om lyset er ligeligt fordelt over skærmens overflade. Derfor har jeg taget et billede i helt mørke omgivelser for at se om der slipper lys ud i f.eks. hjørnerne, som er meget typisk for LCD paneler.

    Highslide JS


    Lyshomogeniteten er ikke perfekt og der slipper en smule lys ud i bunden.

    Panelet havde ingen pixelfejl.

    Responstid og spil


    ViewSonics VX serien har altid været rettet mod spil og multimedia, og man har blandt andet satset på iPod docking stationer og widescreen er efterhånden en selvfølge. VX1940W markerer sig i denne sammenhæng ved at have en høj opløsning og et widescreen format. Skærmen lover desuden en responstid på 2 ms (g2g) – det samme som den netop testede BenQ X2200W.

    På trods af samme responstidsangivelse, er ViewSonic VX1940w dog ikke lige så hurtig som BenQ X2200W. Forklaringen ligger i, at responstidsangivelser typisk siger noget om den hurtigste overgang mellem to farver, men ikke om resten.

    ViewSonic VX1940w er bestemt en hurtig skærm, men revolutionerer ikke markedet. Den er ganske velegnet til spilbrug og selv de hurtige skydespil afvikles fint. Widescreen formatet er ikke understøttet af alle spil, men er bestemt en fordel i de spil, som understøtter formatet.

    Alt i alt en ganske solid spilleskærm, men VX1940w må dog se sig slået af X2200W som vi netop har anmeldt.

    Film og betragtningsvinkler


    Film kræver widescreen og det kan VX1940w præstere. Arealmæssigt synes jeg dog skærmen er en anelse for lille til udbredt filmbrug.

    De horisontale betragtningsvinkler er meget fornuftige, men det vertikale – specielt fra bunden – er ikke helt overbevisende. Men det er naturligvis et aspekt der binder sig til den type panel som VX1940w er baseret på; de såkaldte TN paneler. Jeg kunne eksempelvis registrere forskelle i billedet afhængigt af om jeg sad lavt eller højt på min stol.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Og nedefra:

    Highslide JS



    Konklusion


    ViewSonic VX1940w har tilkæmpet sig opmærksomhed i et hedt marked med en del spillere efterhånden. Det skyldes, at VX1940w er den første 19 tommer skærm på markedet, der bryder reglerne om at skærmstørrelse og opløsning følges ad. For på trods af sine 19 tommer har skærmen widescreen opløsningen 1680x1050.

    Det er bestemt også en af skærmens forcer, men tekst kan godt blive småt, og det kan måske blive et problem, hvis man er svagtseende. Tværtimod får man masser af plads at arbejde på.

    På den negative side må jeg dog nævne skærmens farver fra standard af, som ikke er særlig præcise. Også betragtningsvinklerne fra top og bund er noget begrænsede.

    Skærmen retter sig primært mod spil og multimedia, ligesom andre skærme i ViewSonics VX serie, og det klarer den også ganske godt. Men pga. den høje opløsning synes jeg skærmen er lige så godt egnet til skrivebords brug, og det er specielt anvendeligt hvis man f.eks. vil have flere vinduer åbnet samtidigt – noget jeg selv gør meget brug af.

    Alt i alt lander ViewSonic VX1940w dog som en middelmådig skærm, men med et spændende twist pga. opløsningen.

    PositivNegativ Målgruppe
    Høj opløsningUpræcis farvegengivelse i standardindstillingerSpil og film
    ResponstidBetragtningsvinklerAllround brug (skrivebordsbrug)


    Pris og forhandler:

      

    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=6636

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |