INDHOLDSFORTEGNELSE
Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet  - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat

Indledning:

Philips nye Tv har fået navnet Aurea og er i sandhed et anderledes produkt. Hele ”auraen” omkring produktet er samtidig skabt gennem atypiske medier, for i stedet for at promovere Tv’et gennem traditionelle elektronik mediekanaler, har man med Aurea satset på mode- og designverdenen.

Mode og design har også gennemsyret hele produktets promovering, hvor Philips har taget kendte modefolk ind til at lave blandt andet en kortfilm og skrevet artikler i kendte modemagasiner. Hele kampagnen går under navnet ”Seduction by light” og som du nok kan fornemme, er produktet også den ultimative manifestation af Philips velkendte Ambilight teknologi.

Vi har fået Philips Aurea ind til anmeldelse for at kigge på hele virakken omkring dette navn ”Aurea” og for at se om billedkvaliteten kan måle sig med dagens standarder.

Skærmen går desuden også under modelbetegnelsen Philips 42PFL9900.


Panelstørrelse:
42" widescreen (LCD)
Opløsning:
1920x1080
Responstid:
3 ms (g2g)
Kontrastforhold:
1200:1 (8000:1 dynamisk)
Lysstyrke:
550 cd/m2
Farveunderstøttelse:
-
Signal processering: 
8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):
176°/176°
Dotpitch:
-
Panelnummer (Type):
LCD
 
 
Strømforbrug:
231W
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 
71.5cm x 112cm x 12.9cm (uden fod)
Vægt
36,8 kg
 
 
Indbyggede højttalere: 
 (2x12W)
Inputformater: 
480p/i, 576p/i, 720p og 1080i & 1080p (24, 50, 60 Hz)
1:1 pixelmapping:  
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
 (kan dog konverteres gennem HDMI)
· Audio (type) 
 (Audio in/out)
· SCART
 (2 indgange)
· S-video
· Komposit 
· Komponent 
· HDMI 
 (3 indgange)
· Andet 
Udgange
 
· Audio (type) 
 (1 udgang)
· SCART 
· S/PDIF 
 (coax)
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
DVB-T
Garanti:
2 års garanti
Pixelgaranti:
-
Diverse:
Manual på dansk


Philips 42PFL9900 Aurea er venligst udlånt af Philips Danmark.

Pris og forhandler:


 De første indtryk: 

Philips portefølje strækker sig efterhånden til rimelig mange skærme og man har hos Philips en evne til ofte at nyskabe sig selv på designsiden. Philips Aurea bevæger sig samtidig længere væk fra Philips tidligere Ambilight serier, men har stadig den velkendte Philips ånd. Om man kan lide designet er jo smag og behag, men lad os prøve at kigge lidt på de mange designdetaljer og elementer.


Du husker muligvis Philips 9831D serie, der havde en stor hvid ramme omkring selve skærmen beregnet til Ambilight funktionen. Philips Aurea benytter som sådan samme element, men dog i en væsentlig anderledes form. På Philips Aurea er selve rammen omkring skærmen nemlig hvid. Denne gang lyser man dog ikke rammen op som på 9831D; Philips Aureas Ambilight funktion lyser nemlig ”igennem” rammen, samtidig med, at bagvæggen belyses.
Det _er_ virkelig den mest ultimative Ambilight funktion Philips til dato har lavet. Hvad det har at sige for billedet på skærmen og hvordan man generelt oplever Tv’et i praksis, vil jeg dog tillade mig at vende tilbage til senere i anmeldelsen.


Skærmen står på en fod, der er udført i glas, og som har en grå stand, der nuancerer med en tynd ramme, der går hele vejen rundt om skærmen. Foden kan drejes – dog ikke automatisk vha. fjernbetjeningen.


I skærmens højre side finder man en række knapper til f.eks. at skifte kanal, justere volumen mm.


I skærmens venstre side sidder nogle få input og en USB indgang. Du kan således tage dit USB stick eller dit digitale kamera og tilslutte direkte og få billeder, lyd og video op på skærmen. Det er dog ikke muligt at afspille film fra USB sticks længere, kun billeder og lyd.

Alle andre input tilsluttes på skærmens bagside.

 Forud for testen: 

Tv signalet er DVB-S – digital parabol., samt analog antenne.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest  her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller. 

Funktionalitet

Lad os starte med at tale om Philips fjernbetjening, som jeg endnu en gang mener, er meget gennemført. Philips er virkelig foran mange af de andre store spillere, og med den enkelthed og elegance, som fjernbetjeningen udstråler, er der ikke meget at klage over.


Generelt om Philips Aurea må man sige, at brugervenligheden er i top. I menuerne er der gode forklaringer til stort set alle indstillinger og det er let og simpelt at navigere rundt. Første gang man tænder skærmen, mødes man desuden af en indstillingsassistent, der præsenterer brugeren for en række billeder. Igennem processen skal man vælge hvilket billede, man synes bedst om og skærmen bliver derved indstillet derefter.

Selv om dette ikke nødvendigvis giver et specielt godt billede, så er det dog med til at slippe udenom de standardindstillinger som ofte er præsenteret i butikkerne.

Inde i menuen for billedindstillingerne kan man justere på kontrast, lys, farver, skarphed og farvetone (farvetemperatur). Hvis man selv vil indstille RGB værdierne, da kan man vælge farvetemperaturen kaldet Sædvanlig, hvorefter man får mulighed for at rette i en 5-trins RGB menu.
Det er også muligt at aktivere eller deaktivere systemerne Perfect Pixel HD, HD Natural Motion, 100 Hz Clear LCD, dynamisk kontrast, støjreduktion, mpeg artefakt-reduktion, farveforbedring samt Active Control. Jeg vender tilbage til alle disse indstillinger senere i testen
Der findes derudover fire profiler kaldet: hidtidig, naturlig, film og sædvanlig.

En ekstra feature er desuden, at man kan tænde Ambilight efter skærmen er slukket. Det gøres med knapperne i bunden af fjernbetjeningen.

Billedkvalitet

Jeg lægger ud med en indledende måling af skærmens billede.


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 
Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

Skærmens standardindstillinger afhænger i høj grad af om brugeren har benyttet af den billedguide man introduceres for i starten og hvordan man har valgt. Målingen ovenfor er taget uden brug af guiden på den profil der hedder naturlig.

Som det fremgår af grafen, er der en del afvigelser på farverne. Farvetemperaturen er også en anelse for høj. Gammaen er desuden for høj for de lyse nuancer og for lav for de mørke nuancer, hvilket giver sig til udtryk ved, at de lyseste farver er lidt for lyse og de mørkeste farver er lidt for mørke. Den lave gamma for de mørke områder, betyder dog også, at en del af de mørkeste nuancer falder sammen, så der ikke skelnes så godt mellem de tætliggende mørke gråtoner. Jeg kommer lidt ind på dette igen senere i testen.


For at forbedre på billedet, startede jeg med at slå følgende systemer fra: Dynamisk kontrast, støjreduktion, mpeg artefakt-reduktion, farveforbedring samt Active Control
De fleste af dem er dynamiske funktioner, som tilpasser billedet efter situationen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. De to støjreducerende systemer mpeg artefakt-reduktion og støjreduktion kan selvfølgelig have sin berettigelse på visse signaler, men overordnet synes jeg ikke de bidrager til bedre billedkvalitet.
Jeg kan desuden anbefale, at man benytter den farvetemperatur der kaldes varm. Den giver det billede der er tættest på målet, hvilket er 6500 Kelvin.

Hvad angår lys og kontrast, så ville jeg gerne have reduceret lysstyrken på skærmen en smule, men man kommer desværre til en forhindring her. Hvis man hæver lyset for meget, vil gammaen stige, men man kan dog hente noget nuancering tilbage i det mørkeste nuancer – eller det der kaldes shadow detail i populær tale.
Hvis man sænker kontrasten for meget bevirker det i, at man mister endnu mere nuancering i de mørkeste nuancer, så som udgangspunkt anbefaler jeg, at man ikke ændrer alt for meget på de to parametre, med mindre man ved hvad man foretager sig. Det er nemlig lidt utraditionelle i deres form, da de går ind og flytter gammaen i stedet for kun at justere lyset eller ”kontrasten”.


Men lad os prøve at bevæge os videre til at snakke mere om den praktiske del af billedet. For selvom billedet har afvigelser på flere punkter, kan jeg hurtigt afsløre, at det er det hidtil bedste Philips har præsteret. 
Det er ikke forbedret på alle punkter i forhold til sidste generation af Philips populære LCD-TV topserier, for på nogle områder har man har nærmere bevæget sig sidelæns end fremad, men som en samlet vurdering, er Tv’et bestemt bedre end den tidligere generation – hvilket dog også må siges at være forventeligt.

Bemærk desuden, at Philips Aurea og deres 9732D har samme billedegenskaber, da de er baseret på samme panel og elektronik.

Et af punkterne, hvor Philips har forbedret sig, er detaljegraden i billedet. Man har reduceret ”fnidder” og udtværing og der leveres nu et billede med bedre nuancering end hidtil. Det kommer specielt til udtryk i Tv gengivelsen, som står ganske fint.


Før jeg går videre vil jeg gerne prøve at komme ind på Ambilight, som ofte omtales på både godt og ondt. Mange mener, at det er en utrolig lækker feature, mens en stor gruppe også er af den overbevisning, at det blot er en fancy og unødvendig ting. I grunden er det nok en meget individuel vurdering, da det nok ligger nærmere design end billedkvaliteten. Den sidste del kan jeg dog godt tænke mig at diskutere alligevel.

I de gamle kasse-tv’s storhedstid, kunne man finde en række modeller med en lampe bag skærmen. Idéen er, at en lampe – med den rigtige farvetemperatur – kan bidrage til nogle aspekter i gengivelsen af billedet. Eksempelvis vil de mørke toner i billedet fremstå mørkere, pga. den måde det menneskelige øje fungerer på. Samtidig vil man også kunne finde Tv kiggeri mere afslappende for øjet pga. det bløde og neutrale lys.
Philips har taget en lidt anden indgangsvinkel og justerer lyset i forhold til indholdet på skærmen. Man kan også justere lyset til at være stort set konstant, så det ikke skifter i takt med billedet, men den del af det lader vi lige ligge for en stund.


”Seduction by light” udtrykket, som Aurea serien promoveres under, er dog nok ganske sigende for Ambilight effekten. For selv om det ikke nødvendigvis bidrager positivt til selve billedgengivelsen, så handler det om en slags visuel opfattelse – og her er lys jo ideelt. Det handler nok om, at folk gerne vil have en oplevelse ud over det sædvanlige og det kan Ambilight give. På den anden side bidrager det dog ikke positivt til billedkvaliteten på skærmen, og personligt foretrækker jeg, at slå den dynamiske effekt fra, hvor farverne konstant skifter efter billedet og blot have et mere afdæmpet og behageligt Ambilight lys aktiveret.

Lad os bevæge os tilbage til billedgengivelsen på Philips Aurea, som jeg godt kunne tænke mig at uddybe lidt. På et generelt plan må jeg bestemt rose Tv’et. Tv gengivelsen er absolut i toppen for LCD-TV, og HD står utrolig flot. I testen fik jeg således lejlighed til både at spille PS3 spil og se en række Blu-Ray film og det var en fornøjelse. Responstiden på skærmen er hurtig og god, så slør er minimalt og Philips 100 Hz teknologi bidrager, uden at give billedet et unaturligt feel, ligesom Samsungs 100 Hz teknologi gør.


Selv om skærmens farvegengivelse ikke er helt perfekt, gengives billedet også fornemt, uden at der er virkelig kritiske afvigelser. Hudtoner er f.eks. ret præcise, men farvepræcisionen lader dog trods alt lidt tilbage at ønske.

Philips Aurea har dog to problemer – begge to nok primært noget som den mere tekniske bruger vil bemærke. Det første problem er, at shadow detail ikke er helt god. Det betyder i praksis, at en mørke scene ikke vil have så stor nuancering – fordi mange af de mørkeste gråtoner blot gengives som sort. Det er dog et problem som har rødder tilbage i de lidt manglende indstillingsmuligheder, så med en korrekt kalibrering vil jeg formode, at problemet kan udbedres i høj grad.

Det andet problem er, at skærmen lider under det man kalder ”banding”. I praksis giver det sig udtryk i at en glidende overgang fra f.eks. orange til rød, vil gengives i ”hak”. Overgangen er således ikke flydende, hvilket skyldes, at nogle af farverne ”flyder sammen”. Forestil dig f.eks. at en farve har tallet 100 og en anden farve har tallet 102. Farven imellem disse to farver må så have tallet 101, men hvis 101 ikke kan vises på skærmen, gengives den blot som enten 100 eller 102.


Begge fænomener er dog nok svære at spotte for den typiske forbruger. Jeg havde en række personer forbi i testperioden, som ville se skærmen, og selv om jeg henledte opmærksomheden på problemet, så var det ikke noget der blev lagt særlig meget i. Problemerne behøver således ikke betragtes som kritiske for alle brugere, men de er dog med til at hive den ellers fine billedkvalitet ned.


For første gang har Philips også lavet en rigtig 1080p skærm, som kan modtage og håndtere 1080p signaler. Der er også understøttelse for 1080p24, og på andre signaler bevirker Philips billedkredsløb teknologi generelt, at panoreringer og bevægelser i høj grad er flydende og behagelige – både ved SD (Tv og DVD) og HD.


Men selv om shadow detail ikke er perfekt, så gengiver skærmen dog generelt sort ret dybt, som trods alt er en vigtig billedegenskab. De fleste brugere vil nok bemærke, et dårligt sortniveau i enten aftentimerne eller ved at de mørke bjælker ved widescreen film eller 4:3 film ikke er helt sorte. 
Jeg har opstillet et skema herunder, hvor I kan se mine målinger.

 
Out-of-Box
Efter kalibrering
Sortniveau
0,28 cd/m2
0,15 cd/m2
Brightness (lysstyrke)
230 cd/m2
199 cd/m2
Kontrastforhold
		
821:1
		
1326:1
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


Jeg har også taget et billede af skærmens gengivelse af sort herunder, hvor du også kan betragte skærmens lyshomogenitet – altså fordelingen af lys på skærmen. Billedet foreslår, at der kommer en smule lys igennem i hjørnerne, men i praksis var det aldrig til gene, og kameraet har faktisk fremhævet fænomenet.


For at samle lidt op på de mange kommentarer, så må jeg på et generelt plan sige, at Philips Aurea leverer god billedkvalitet, som hører til blandt de bedste LCD-TV. De to største problemer er manglende shadow detail og banding. Begge kan til en vis grad løses ved en kalibrering, men en firmware opdatering er muligvis også vejen frem – det er set før, at det har afhjulpet begge fænomener.


Hvis man skal samle lidt op på mine indtryk, så må jeg sige, at Philips Aurea er en anderledes og spændende skærm, som ligeså meget er en del af indretningen, som det er et Tv. Den nye form for Ambilight giver et lidt mere markant, men alligevel også et mere diskret lys (i skærmens ramme). At lyset rent faktisk er i rammen, kan man godt glemme for en kort stund, men følelsen af Ambilight og den visuelle oplevelse, er ikke til at overse. Som sådan har det ikke nogen virkelig positiv effekt på billedkvaliteten, men det er nok heller ikke det Philips søger. Det er nærmere en visuel og sanselig oplevelse, som Philips endnu en gang har bragt til et nyt niveau.

PC og mediecenter tilslutning

Philips Aurea har ikke nogen decideret PC indgang, som f.eks. DVI eller D-SUB (VGA). Man skal således tilslutte en PC gennem HDMI indgangen, men da der er 3 HDMI indgange, kommer man heller ikke til at mangle nogen, så det er i min mening en fin løsning fra Philips side. D-SUB indgangen er efterhånden også så forældet, at den synes unødvendig.

Over HDMI kan Philips Aurea håndtere en 1920x1080 opløsning korrekt, og man opnår derved 1:1 pixelmapping.

Betragtningsvinkler

Farveintensiteten og kontrasten falder lidt fra store vinkler, men på et overordnet plan synes jeg man har forbedret sig i forhold til sidste generation af Philips LCD-TV.

Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder.



Lyden

Philips har også kanaliseret noget af deres indsats hen i lydafdelingen. For selvom der ikke er nogen synlige højttalere på fronten af skærmen, har Aurea et indbygget lydsystem. Det er skjult bag rammen og består af 2 x 12 Watt enheder. 
Lyden er også ganske fin og man kan skrue rigeligt op, men nogen gange kan vokalen forsvinde i resten af lydspektret, så det er svært at høre tale. Det er højest sandsynligt afledt af konstruktionen med de usynlige højttalere, og jeg synes, at f.eks. 9731D havde væsentlig bedre lyd end Aurea.
Der er dog ingen tvivl om, at Philips lyd i Aurea er en del over normen for fladskærmslyd.

Konklusion:

Philips er kommet mig i forkøbet og kaldt deres Aurea for et anderledes Tv – og anderledes er det. Hele Ambilight princippet er noget der skal opleves i praksis før man får fornemmelsen af, hvad det egentlig går ud på. Det er samtidig klart, at en del af beslutningsgrundlaget, hvis man er interesseret i Philips Aurea, skal bygge på ønsket om Ambilight featuren.

Et andet punkt, som Philips har lagt kræfter i, er brugervenligheden. Med filosofien ”sense and simplicity” er det også et af Philips hovedområder, og det er faktisk lykkedes på fornem vis. Allerede når man tænder Tv’et første gang, introduceres man for nogle hjælpefunktioner til billedet, og der er forklarende tekster gennem hele skærmens menu.

Billedkvaliteten er stadig i toppen for LCD-TV, hvor Philips også trygt har ligget de sidste par generationer. Der er to billedproblemer i form af banding og mangel på detaljer i de mørke områder. Sidstnævnte lider mange LCD-TV dog af. Indstillingen af billedet kræver lidt arbejde, men man har dog mulighed for at forbedre billedet væsentligt, hvis man har mod på det.

Prisen er nok det der i min mening taler mest imod Philips Aurea lige nu. Man skal ønske Ambilight i Philips Aurea, for det er en næsten lige så stor del af produktet, som billedgengivelsen er. Men man kan dog godt få mere billede for færre penge.

Positiv
Negativ
		
Målgruppe
God billedkvalitet
Pris
Stuen
Brugervenlig og funktionel
Ikke optimal shadow detail
Hjemmebiografen 
Gennemført design og Ambilight 
Banding
 


---

Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=5015