Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Viewpia Silver Edition - FlatpanelsDK

Test: Viewpia Silver Edition

|


Indledning:


Vi har senest haft Viewpias topserie Black Edition inde til test og denne gang skal vi kigge nærmere på den billigere Silver Edition serie.
I Silver Edition serien benytter man paneler fra LG.Philips og holder designet i en lidt anden genre med højttalere på siderne.

Panelstørrelse:37"
Opløsning:1366x768
Responstid:8 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1200:1 (dynamisk)
Lysstyrke:600 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.7 Millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178°/178° (fald på 10:1)
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):S-IPS (LG.Philips)
Strømforbrug:-
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 81.9cm x 50.9cm x 13.9cm
Vægt16 kg
Indbyggede højttalere: (15 W)
Inputformater:720p, 1080i
1:1 pixelmapping:
Indgange
• VGA
• DVI
• Audio (type) (Phono L/R,
komponent)
• SCART
• S/PDIF
• S-VHS
• HDMI
• Andet
Udgange
• Audio (type)
• SCART
• S/PDIF
• S-VHS
• HDMI
• Andet
Medfølgende kabler
• strøm
• VGA
• DVI
• S-VHS
• HDMI
Pixelgaranti:Ikke oplyst
Diverse:Quickstart guide, garantipapirer


Pris og forhandler:


www.viewpia.dk


Silver Edition forhandles både på nettet, i flere store varehuse og i Viewpias Concept Store på Frederiksholms Kanal 1, 1220 København K.

De første indtryk:


Skærmen er udført i gråt plastik og er opbygget efter den typiske standardmetode med højttalere på hver side af billedet. Inderst er der en sort ramme og et Viewpia mærke.

Highslide JS


Skærmen sidder på foden med to støtteben, hvilket giver en fin stabilitet. Foden er ikke voldsom stor og passer godt til resten af skærmens design.

Highslide JS


Bagsiden er simpel, og stikkenes placering er fornuftig. Alle input sættes nemlig i bunden og peger nedad, så de ikke kommer i vejen ved eksempelvis vægmontering. Et beslag kan købes separat hos Viewpia.

Highslide JS


Højttalerne i skærmen kan anes gennem den ydre skal af plastikken og det er ikke den smarteste detalje, men naturligvis heller ikke altafgørende. Den flade, som højttalerne sidder på, buer en smule ind i forhold til panelet og det er på den anden side en fin detalje på et ellers ret ordinært design.

Highslide JS


Der sidder en lysdiode i højre side af skærmen og ved siden af finder man den infrarøde modtager til fjernbetjeningen. I venstre side sidder der en tænd/sluk knap under rammen, hvor strømmen kan tages fra apparatet.

Der medfølger en udførlig og letforståelig manual på dansk. Den gennemgår langt størstedelen af de mest relevante punkter og er således et rigtig godt redskab til den uerfarne bruger.

Forud for testen:


Tv signalet er gennem testen analogt kabel-tv.
Det tests blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug. Der har desuden været en Samsung BD-P1000 Blu-Ray afspiller tilsluttet.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Funktionalitet


Fjernbetjeningen er ikke den kønneste sag jeg har set og der er nogle rent funktionelle punkter, jeg synes kan forbedres.

Highslide JS


Fjernbetjeningen minder dog om mange andre fjernbetjeninger der følger med skærme i samme prisklasse. Den føles desuden ikke specielt tung i hånden.

Opbygningen af knapperne er overordnet set god nok, men enkelte af dem er lidt ulogisk placeret. Det er naturligvis en vanesag, men hvis man kommer fra en anden type fjernbetjening, kræver det lidt tilvænning at få overblikket. Det er primært betjeningen af PIP (Picture in Picture) og PAP, der skal bruges lidt tid på, for knapperne sidder praktisk talt ikke samlet.

Nederst kan en lille klap skubbes ned, så man får adgang til yderligere funktioner.

Highslide JS


PIP funktionaliteten er dog fin, når man lige får styr på funktionaliteten og fjernbetjeningen. Der tilbydes både PIP, PAP og så er de tilgængelige i flere varianter alt efter smag og behag. PIP billedet kan placeres i alle fire hjørner ved hjælp af en knap på fjernbetjeningen.

Hvordan man sammensætter billedet er man selv herre over. Man kan let kombinere PC input med DVD input. Kilden på det primære billede vælges med en input knap og billedet på PIP funktionen, vælges med en PIP input knap.

Menuen i fjernsynet kan vælges på dansk og fungerer fint. Navigeringen skal man lige vænne sig til, men når den ligger i hånden, er den simpel og logisk. I menuen har man mulighed for indstilling af forskellige farveprofiler, farvetemperaturer, kontrast, lysstyrke, farve og skarphed. Farveindstillingen kan også indstilles med RGB (red, green, blue) justering.

Man har ydermere mulighed for at indstille billedforholdene på skærmen og kan vælge fra følgende billedforhold: 4:3, 16:9, 14:9, zoom, panorama og auto.

Tekst-tv fungerer godt og opdaterer hurtigt på grund af de 1000 siders hukommelse.

I mange andre menuer og praktiske tilfælde er reaktionstiden derimod lidt sværere at arbejde med. Når man tænder Tv’et skal man vente 7-8 sekunder før der kommer billede med. Der er ligeledes lidt forsinkelse på, når man navigerer i PIP og PAP menuerne og funktionerne.

Skærmen har også mulighed for at vise 16 små billeder på skærmen, der opdateres efter hinanden, som en slags oversigt over kanalerne. Hastigheden bør dog forbedres.

Highslide JS


Tiden fra det første billede stopper med at opdatere og det næste går i gang, er en smule for lang. Jeg ville finde funktionen mere anvendelig, hvis det skete hurtigere og mere flydende.

En stor mangel synes jeg imidlertid er en HDMI indgang. Det giver en lidt begrænset anvendelse med fremtidens digitale medier.

Billedkvalitet


Jeg oplever det samme, som på andre Tv jeg har testet. Farvetemperaturen er indstillet utroligt højt fra start af og den vil jeg gerne reducere, så hvidpunktet bliver ved 6500K. Lysstyrken på skærmen er ret kraftig og hvert fald for kraftig til mørke omgivelser. Jeg mener også gerne den bør sænkes en smule i almindelige stueomgivelser, men jeg vender lige tilbage til emnet senere.

Highslide JS


Farverne står med relativt store afvigelser, men det er mest kritisk i de sorte og grå nuancer. Sort og grå gengives ikke helt korrekt og jeg oplever også afvigelse i dem i praktiske tilfælde. Sort er målt til 0,8 cd/m2 før indstilling og her er sort ikke rigtig sort. Et godt sammenligningsgrundlag er rammen på selve Tv'ets design. Den dybeste sorte farve opnås naturligvis ved 0,0 cd/m2.

Jeg har taget en måling med ”out-of-box” indstillingerne:

Highslide JS


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Herunder har jeg kalibreret lidt på skærmen. Selvom der på de mørke nuancer er en lidt større afvigelse nu, er resultatet faktisk bedre i praksis. Dels har jeg sænket lysstyrken en smule, så sort gengives dybere, ved 0,6 cd/m2. Dels er nuanceringen bedre, uden dog at være fantastisk. Jeg har med andre ord gået lidt på kompromis, så gråtonerne er lidt mere upræcise i forhold til den rigtige nuance, men i stedet skelnes der bedre mellem de mørke nuancer og billedet er mere balanceret, både med en lavere lysstyrke, et mere balanceret gamma og en farvetemperatur der er tættere på 6500K, som er vores mål.

    Highslide JS


    Brightness har jeg som nævnt ovenfor sænket en smule. Egentlig ville jeg gerne have dæmpet lyset endnu mere, men her kommer man til et kompromis. Hvis man ønsker en endnu dybere sort og ikke lige så lysstærkt billede, må man gå på kompromis med gengivelsen af mørke gråtoner. Jeg var i stand til nogenlunde at finde grænsen for hvornår gråtonerne var nuancerede og hvornår de begyndte at blive mindre nuancerede.

    Highslide JS


    Det betyder, at hvis man sænker brightness for meget, bliver mørke scener også en smule unuancerede og flere farver flyder sammen. Derfor lader jeg stadig brightness være lidt højt, da man derved kan skelne tætliggende mørke nuancer fra hinanden, men ikke får den allerdybeste gengivelse af farven sort.

    Highslide JS


    Ved denne indstilling målte jeg som sagt sort til at være 0,6 cd/m2. Det er ikke rigtig sort og det bemærkes f.eks. i en mørkt rum, men det er ikke unormalt for denne generation af S-IPS paneler.

    Jeg har lavet en tabel herunder for kontrasten:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,8 cd/m20,6 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)463 cd/m2365 cd/m2
    Kontrastforhold 579:1 608:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Tv gengivelsen på Tv’et er egentlig fin. Billedet er ret balanceret. Der er lidt støj i billedet, men fra siddeafstand bemærkes det kun minimalt. Farverne er ikke overdisponerede, men der savnes lidt kontrast i panelet.

    DVD film gengives bedre, uden at de virkelig imponerer. Jeg savner en lidt højere detaljegrad i gengivelsen, men igen gør det samme sig gældende som for Tv. Billedet er egentlig meget balanceret. Den lidt høje brightness har ikke så meget at sige i et almindeligt oplyst rum og både for Tv og DVD fungerer det fint. I et mere mørkt rum, vil det dog ikke være optimalt og her er det nu en skam, at billedet mister nuanceringen, hvis man sænker brightness yderligere.

    Highslide JS
    HD signal


    Angående indstilling, så vil jeg anbefale, at brightness bliver et sted mellem 50 og 55. Skærmen har fra standard en overmætning af blå og en undermætning af rød, så de bør henholdsvis sænkes og hæves. Den grønne sænkede jeg få skridt.
    Kontrasten lod jeg forblive uændret.

    Highslide JS
    HD signal


    Jeg forsøgte mig også med HD signaler fra Samsung Blu-Ray afspiller BD-P1000, som jeg havde stående under testen. HD signalerne står naturligvis flot, men igen savner jeg en smule mere detaljering i billedet. Hvis jeg f.eks. sammenligner med Sharps XD1 serien, som har anmeldt for kort tid siden, så er der stor forskel på HD gengivelsen.

    Jeg har taget et billede af skærmens lyshomogenitet herunder. På billedet kan du også fornemme hvordan sort gengives i et helt mørkt rum:

    Highslide JS


    Panelet havde ingen pixelfejl.

    PC og mediecenter tilslutning


    Skærmen tilbyder desværre ikke 1:1 pixelmapping over VGA eller DVI indgangen. Man kan sende opløsningen 1360x768 ved både D-SUB og DVI-D tilslutning, men der slukkes ikke tre pixelrækker i hver side af skærmen. Før man kan opnå et billede i skærmens native opløsning kræves dette, idet meget få grafikkort kan sende opløsningen 1366x768.

    Ved DVI tilslutning blev man nødt til at køre i en lavere opløsning end 1360x768, da billedet ellers ikke blev maksimeret. Ved D-SUB tilslutning kunne man køre 1360x768 med et fornuftigt resultat, men man kunne stadig ane skaleringen af billedet, blandt andet i tekstapplikationer.

    Til spilbrug og filmbrug fra computeren kan man dog med fordel vælge en lidt lavere opløsning, som skærmen skalerer fornuftigt. For D-SUB tilslutningen skal man lige ind og køre en autojustering af billedet i OSD menuen, men umiddelbart herefter kører det uden problemer.

    Responstid


    Der er lidt problemer med responstiden. Skærmen lider mest i hurtige sportssekvenser, hvor billedet panorerer hurtigt over en flade eller opdaterer hurtigt. Det kan også anes på andre programmer, men ikke i samme omfang. S-IPS panelerne har aldrig været kendt for at være de hurtigste på markedet, og hvis man skal sammenligne den med f.eks. Viewpias Black Edition, så ligger Silver Edition et stykke under mht. responstiden.

    Jeg har en Xbox tilsluttet under testen, og i spil som f.eks. Fifa 2006 oplevede jeg også en smule slør. Det sker igen ved hurtige panoreringer henover billedet. Det er højest sandsynligt ikke alle brugere der vil bemærke sløret og jeg havde også besøgende i testperioden, som ikke bemærkede det.

    Mit råd er at få set Tv'et i virkligheden, så man kan vurdere hvordan det pårvirker ens egen oplevelse - for oplevelsen af slør er en af de aspekter, som nok opfattes mest forskelligt, bortset fra, når der står referencer ved siden af en skærm.

    Betragtningsvinkler


    Der er det synlige og karakteristiske lilla skær, når man betragter skærmen fra vinkler, som ses på mange S-IPS paneler. Det er ikke kritisk, men hvis man sidder for tæt på skærmen - i en stor vinkel - kan man godt se det. Ændringen i billedet forekommer primært på sorte eller mørke nuancer.

    Selve ændringen i farverne og kontrasten er ikke så markant og her placerer Viewpias Silver Edition sig på et fornuftigt niveau. Det er fortrinsvis dette lidt blå/lilla skær man bemærker, når skærmen betragtes fra siderne.

    Jeg har taget nogle billeder af betragtningsvinklerne herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Det er lidt svær at gengive med en kamera, men i de horisontale vinkler, kan du nok ane et lidt blåligt skær i siderne af billedet. Disse er i virkeligheden mere lilla, men kameraet har dog intensiveret fænomenet en smule. Det er ikke helt så synligt i praksis.

    Lyden


    Lyden er tilstrækkelig til langt de fleste henseender, men der mangler stadig lidt bund i basgengivelsen. Man kan skrue højt op, faktisk overraskende højt, men så forvrænges lyden også en smule i de helt høje toner.

    Til hverdagsbrug og en mindre mængde filmbrug, er højttalerne fine. Hvis du går op i lyd, bør du anskaffe dig et separat anlæg og det anbefaler jeg som grundregel altid for at få mest mulig ud af gode film.

    Konklusion:


    Viewpia Silver Edition er en lidt anden type skærm end Viewpias Black Edition, hvilket prisen nok også antyder. 37 tommer modellen i Silver Edition står i øjeblikket til 7.799, hvilket er meget lavt for en skærm i den størrelse. Der findes i øvrigt også en 42 tommer modellen, der står i 9.499 – igen en pris der er meget langt nede.

    Rent billedmæssigt leverer Silver Edition et middelmådig resultat. Den formår ikke at virkelig imponere på nogen områder. Den stærkeste side er nok Tv gengivelsen, mens den svageste side er responstiden, hvor den eksempelvis lider under hurtige sportsudsendelser.

    Funktionaliteten i produktet er god, men man skal lige vænne sig til enkelte punkter som f.eks. PIP delen. Når man kommer ordentlig ind i PIP funktionaliteten, tilbyder den dog mange muligheder for at kombinere billeder.
    En stor mangel synes jeg dog er en HDMI indgang. Det gør skærmen begrænset i forhold til fremtidens digitale formater.

    Hvis man sætter det i et lidt større perspektiv i forhold til markedet, så får man utrolig mange funktioner med i Tv’et. Prisen er samtidig attraktiv. Det er ikke en skærm jeg vil anbefale til de krævende brugere for billedkvaliteten er ikke toppen, men det kan nemt fungere i en stue, et værelse eller helt tredje. Skærmen appellerer af samme årsag nok også mest til den prisbevidste forbruger.

    Silver Edition findes også i 26, 32 og 42 tommer og kan ses i Viewpia Concept Store, som findes på Frederiksholms Kanal 1, 1220 København K.

    PositivNegativ Målgruppe
    PrisMiddelmådigt billedeStuen
    RGB indstillingSløv responstidVærelset
    Mange funktionerMangler HDMI indgang


    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=2553

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |