INDHOLDSFORTEGNELSE
Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet  - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat

Indledning:

Medion er efterhånden kendt af mange, men modsat de mest prestigefulde producenter, går de tit af andre veje. De har typisk skærme til spotpriser og i mange tilfælde kan man gøre sig et godt køb. Vi har fået et af Medions plasma Tv ind til en test og det bliver således også den første test af et plasma-Tv, der bliver lagt tilgængelig på Flatpanels.dk.

Modellen hedder Medion MD31842 og vi snakker her om en 42 tommer skærm til en attraktiv pris på 9.999 kroner. Oven i prisen får man også Medions fordelagtige produktgaranti, som indebærer en 2-årig onsite aftale.

Panelstørrelse:
42" widescreen (Plasma)
Opløsning:
1024x768
Responstid:
-
Kontrastforhold:
10000:1 (for 1 % DPL)
Lysstyrke:
110 cd/m² (for 1 % DPL)
Farveunderstøttelse:
-
Signal processering: 
8 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
160°/160° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:
-
Panelnummer (Type):
Plasma (Samsung)
 
 
Strømforbrug:
-
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 
64.5cm x 104.5cm x 12.0cm (uden fod)
Vægt
16.5 / 18.9 kg (uden / med fod)
 
 
Indbyggede højttalere: 
 (2x10 W)
Inputformater: 
480p/i, 576p/i, 720p, 1080i
1:1 pixelmapping:  
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
 (kan dog konverteres gennem HDMI)
· Audio (type) 
 (Audio in/out)
· SCART
 (2 indgange, RGB)
· S-video
· Komposit 
· Komponent 
 (via medfølgende omformer fra D-SUB (VGA)) 
· HDMI 
(1 indgang)
· Andet 
Udgange
 
· Audio (type) 
 (1 udgang)
· SCART 
· S/PDIF 
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
 Omformer fra komponent til D-SUB, antenneforlængerkabel, phono-til-scart omformer
Garanti:
2 års on-site hente/bringe service 
Pixelgaranti:
-
Diverse:
Manual på dansk


Produktet er venligst udlånt af Geco.dk

For pris og levering, henvises der til www.geco.dk

 De første indtryk: 

Medion MD31842 er faktisk et ganske kønt Tv og det er sjældent man ser det i denne prisklasse. Skærmens yderste ramme er grå, mens den inderste del af rammen – som også sidder nærmest panelet – er sort. 


Foden er udført i et kraftigt metal, som kan støtte det forholdsvis tunge Tv. Tv’et er nemlig ret tungt, og det er en generel ting for plasma-Tv i denne størrelse. Man skal derfor også forberede sig på, at opgaven med at sætte Tv’et op eller vægmontere det, er en opgave for mindst to personer.


Stikkene sidder på bagsiden af skærmen, bortset fra indgangene til s-video og phono. De er placeret i højre side af rammen sammen med en udgang til høretelefoner. Det gør det imidlertid også let at tilslutte f.eks. et digitalt videokamera.


De andre input og output vender nedad og sidder på bagsidens bund. I højre side af rammen sidder ydermere nogle få knapper til styring af Tv’et.

Derudover er rammen forholdsvis simpel og ren, og det giver faktisk et fint finish.


Foden sidder for resten på ved levering, så man skal blot løfte skærmen op af kassen.

 Forud for testen: 

Tv signalet er gennem testen analogt kabel-tv. 
Det tests blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. 

Funktionalitet

Fjernbetjeningen er i mine øjne ikke særlig køn. For mange er det en ligegyldighed, men på den anden side vil mange også gerne have en fjernbetjening der følger skærmens trendy design.


Funktionaliteten er dog fin. Jeg tog mig selv i enkelte gange at vende den forkert, men man vænner sig alligevel hurtigt til den. Knapper er der nok af og navigeringen i menuerne er også logisk. Jeg synes sagtens man kunne have sparet lidt på knapperne til text-tv funktionerne, og personligt brugte jeg kun aktiveringsknappen til text-tv’et og ingen af de af de sidder under den.


Skærmen har også PIP funktionalitet, samt en model der viser 9 billeder samtidig. Tv’et har to analoge tunere, så du kan godt se to programmer samtidig. For PIP funktionen fungerer det ved, at du har det ene program på den store skærm og et andet program en mindre skærm i et af hjørnerne. For funktionen med 9 billeder ser du et af programmerne, mens de 8 andre opdateres skiftevis.


For PIP funktionaliteten er det ikke muligt at kombinere alle input, og det savner jeg. Det er f.eks. ikke muligt at kombinere et PIP billede med D-SUB VGA indgangen og derfor heller ikke komponent, da den tilsluttes gennem en omformer i D-SUB.
Kilder som ikke kan indgå i et PIP setup er følgende: HDMI og VGA.


Selve funktionaliteten og brugervenligheden er let. Man aktiverer og deaktiverer PIP på samme knap og to andre knapper kan man vælge størrelsen og position.
Det er ikke muligt at se to lige store billeder side om side.

Tuneren i Tv’et er faktisk overraskende hurtig. Kanalskift foregår lynhurtigt, og faktisk lige så hurtigt, som jeg ind i mellem måler på langt dyrere Tv. Opstart af Tv’et er også kort og acceptabel.

Menuerne er opbygget overskueligt. Den er delt op i 8 mindre punkter, som er logiske at finde rundt i. Under punktet ”billede” har man mulighed for at vælge tre forudindstillinger: om aftenen, om dagen og manuelt, hvor den sidste funktion naturligvis giver mulighed for indstilling. Man har blandt andet mulighed for at indstille kontrast, farve og lysstyrke. Der er også en indstilling der hedder farvetone, men i langt de fleste tilfælde er den slet ikke aktiv.
Man kan også gå ind i yderligere indstillinger og vælge nogle af de mere avancerede indstillinger, som f.eks. skarphed, hvidbalance og farvedækning.
Jeg savner imidlertid en RGB indstillingsmulighed. Der er mulighed for at indstille farver, men det er kun vha. én indstillingsbar og ikke som separate for rød, grøn og blå.

Som en lille ekstrafeature har skærmen nogle integrerede spil, som er gode, gamle klassikere. Her finder man blandt andet tetris, snake, space invaders, samt et sidste spil med et rumskib. Det er en meget sjov ting, men nok ikke noget jeg personligt ville benytte mig af.

Billedkvalitet

Før jeg begynder på at vurdere billedkvaliteten for skærmen, vil jeg gerne diskutere nogle af de aspekter af plasma skærmene, som jeg synes er relevante at kende til. Da det også er den første plasmaskærm vi tester til sidens publikum, er det også et logisk sted at begynde at vende tingene fra en kritisk synsvinkel. Lad os derfor starte med at angribe specifikationerne, som vi også tit gør for LCD skærme.

Som du sikkert allerede har opdaget, så har skærmen et næsten overvældende kontrastforhold på 10.000:1 og en meget høj brightness på 1100 cd/m2. Som du måske husker, så måler vi typisk en brightness på 150-300 cd/m2 for LCD monitors og 200-450 cd/m2 for LCD-TV. Og da man i forvejen næsten får øjnene blæst ud af en brightness på 450 cd/m2, ville en reel brightness for et Tv på 1100 cd/m2 jo virke næsten absurd.
Det er lidt en anden sag for kontrastforholdet, for her er højere jo bedre. Kontrastforholdet og lysstyrken (brightness) er dog afhængige af hinanden da kontrastforholdet er forholdet mellem den højeste lysstyrke (brightness) og den laveste lysstyrke, hvor den laveste lysstyrke naturligvis er når skærmen viser helt sort.

Hvis lysstyrken derfor er målt meget højt og man samtidig kan opretholde en fornuftig sort, så er det også klart, at kontrastforholdet bliver meget højt. Nu er det sjældent man kan opretholde en god gengivelse af sort, samtidig med, at skærmen er meget lysstærk, med mindre man selvfølgelig tager lidt alternative målemetoder i brug – og det er netop hvad man også gør på mange plasma skærme.

Brightness og kontrastforholdet er nemlig målt ved det der kaldes 1 % DPL. For forståelsens skyld så skal man tænke på det som, at kun en lille del af skærmen lyser og så har man målt brightness herved. På en plasmaskærm er brightness nemlig afhængig af hvor stor en del af skærmen der lyser, så hvis hele skærmen er sort og kun 1 % lyser hvis, så kan man sikkert også opnå en lysstyrke på de angivne 1100 cd/m2, selvom det nok er urealistisk set i forhold til praktisk brug. Men pga. dette, og fordi man så samtidig måler værdien af sort ved meget lav brightness, så giver det urealistiske specifikationer.

Nu blev indledningen lidt lang, men jeg synes det er vigtigt at forstå hvorfor man ikke skal stole på specifikationerne – heller ikke når det gælder plasma-Tv. For her er specifikationerne mindst lige så vildledende som på LCD skærme. Det er klart, at mange plasmaskærme er bedre til at gengive sort en størstedelen af LCD paneler, men ingenlunde som specifikationerne angiver.


Med det sagt, så lad mig prøve at vise den første måling jeg tog på skærmen:



For at sætte testen i relation til den lidt tekniske snak i starten, så bemærk, at jeg har målt brightness til 130 cd/m2 – og vi snakker her under typiske billedmæssige forhold for et Tv. Sort er målt til 0,1 cd/m2 og det reelle kontrastforhold ”out-of-box” er således: 130/0,1 = 1300:1. For en helt præcis angivelse kræver det naturligvis et par ekstra decimaler, men vi snakker jo slet ikke 10.000:1.

Jeg har opstillet et skema for kontrasten herunder:

 
Out-of-Box
Efter kalibrering
Sortniveau
0,1 cd/m2
-
Brightness (lysstyrke)
130 cd/m2
-
Kontrastforhold
		
1300:1
-
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 200

Skærmen gengiver således de mørke nuancer ret fornuftigt og det kan også gøre den ideel til f.eks. en mindre hjemmebiograf i et mørkelagt rum. Der er lidt problemer med at skelne de mørkegrå nuancer fra hinanden.

Jeg har ikke angivet værdier for efterkalibreringen, da det ikke ændrede på resultatet, ligesom det ikke var muligt at forbedre billedet særlig meget på skærmen.
Jeg har valgt at tilføje en enkelt måling mere, hvor jeg har sat Tv’et på profilen der hedder ”om aftenen”:


Som du kan se er der dog ikke så store ændringer i billedet. Lysstyrken er reduceret en smule, men farvegengivelsen er stort set den samme. Jeg var heller ikke i stand til at kalibrere mig til meget bedre resultater, så farvegengivelsen og billedet generelt på Medion Tv’et bliver nogenlunde, som det er out-of-box. Det er dog heller ikke nødvendigvis negativt, da man derved har opnået meget af skærmens potentiale fra start af. Jeg savner dog, at man kan indstille farverne, hvilket nok også kunne have været med til at tillade en bedre indstilling.


Farverne på skærmen gengives med en vis mængde afvigelse, men overordnet set er det faktisk et resultat som er lidt over middel for et fladskærms-Tv og det er jo positivt for en skærm i denne prisklasse. Farvetemperaturen er til over 10.000 Kelvin er dog lidt for højt.


I praksis gengives billedets farver også fornuftigt. Farvebalancen er egentlig også meget god og det er positivt, at Medion ikke har skruet urealistisk meget op for farverne, som visse producenter desværre har en tendens til. Der er for meget blå i billedet og lidt for lidt rød, som farvetemperaturen på over 10.000 Kelvin også vidner om, men selve variationen i farvebalancen går ikke ind og ødelægger billedet. Faktisk er billedet i mange tilfælde ganske naturligt, men ligesom på langt størstedelen af fladskærms-Tv savner jeg lidt mere præcision i farverne.


Hvis man kigger nærmere på nogle af de problemer, som også typisk opstår på plasma Tv, så finder man også flere af dem Medions Tv. Man bør have tanken om, at billedkvalitet fortsat kan forbedres på alle fladskærme, i baghovedet, når man stiller sig kritisk op overfor et Tv. Det er ikke for at kritisere et produkt, at vi nævner nogle af de fejl der forekommer i billedet, men det er mest af alt for at vise, at vi ikke snakker om et perfekt produkt.


Plasma Tv kan have en tendens til at være lidt ustabile i billedet, ligesom blooming også er aktuelt. Blooming er fænomenet hvor farver ”flyder” lidt ud. Et af de bedste eksempler for at forstå blooming, som CRT Tv generelt også lider af, så kan man forestille sig en helt sort skærm med en rund hvid cirkel i midten. Det er naturligvis meningen, at cirklen skal være skarpt afgrænset i hele periferien, men i stedet er det som om den flyder lidt ud i det sorte; som om, at skærmen ikke kan lave en helt skarp overgang mellem de to nuancer.
Blooming findes også i mindre grad på MD31842. 

Blooming kan gå lidt ud over skarpheden i billedet, men det synes jeg faktisk ikke sker. På trods af de blooming, som jeg opdagede i visse scener, som f.eks. eksemplet ovenfor, så er billedet ganske nuanceret. Bloomingen kan naturligvis reduceres, men det bliver aldrig et kritisk problem på Medions Tv.


Hvis man betragter det fra et mere overordnet synspunkt, som jo tit også er mere håndgribeligt, så synes jeg Medion MD31842 leverer et billede, der er tydeligt bedre end mange andre plasma skærme i denne prisklasse. At fortælle hvorfor er altid lidt af en udfordring, for vi ønsker ikke at gå ind og sige, at man får alverden for ingen penge. Billedet er ikke at sidestille med f.eks. Pioneers apparater, men de er også tilsvarende dyrere.
Medion MD31842 kan jeg nærmere se som et mere gennemsnitligt produkt, som passer bedre på en stor mængde mennesker. For de 9.999 kroner Tv’et koster får man et billede der både er detaljerigt og nydeligt.
Men hvordan adskiller produktet sig så helt konkret fra dyrere plasma Tv? Det kan beskrives med ét ord; billedkvalitet. Man kan selvfølgelig gå ned i detaljer, men det er tit svært at forstå hvorfor f.eks. mere præcise farver har så stor betydning for billedet. Så lad os lade det stå sådan og tilføje, at Medion MD32842 er et utrolig spændende bud på fin billedkvalitet for pengene, dog uden den konkurrerer med markedets topprodukter.

Faren for burn-in eller indbrænding af billedet, nævens tit i forbindelse med plasma-Tv. Et godt råd er generelt at skrue lidt ned for kontrast og lysstyrke i de første uger mens Tv’et er hjemme, da man derved mindsker risikoen for burn-in.
Der findes to typer for burn-in; den midlertidige og permanente form. En permanent burn-in er ret uheldig, mens de midlertidige oftest forsvinder efter kort tid. Nu går jeg selvfølgelig ikke ind og forsøger at se om jeg kan lave en permanent burn-in på skærmen, men jeg testede med nogle af de billeder, som typisk kan give en midlertidig burn-in defekt. Det er f.eks. undertekster, som jo står det samme sted på skærmen i lang tid, ligesom det kan være logoer fra Tv-kanaler.
Jeg så en midlertidig burn-in efter nogle timers tv kiggeri med undertekster, men det forsvandt næsten før jeg blev irriteret over det. Jeg havde på dette tidspunkt ikke skruet ned for hverken lysstyrken eller kontrasten.
Faktum er, at mange plasma Tv stadig kan lide under burn-in. Men det er efterhånden de midlertidige burn-in defekter, som forekommer mest. Nogle vil så påstå, at det kun er forbeholdt billige produkter, men det er indbildning eller resultatet af fanatisk tiltro.
For lige at samle op på det, så kunne jeg som nævnt fremprovokere burn-in på i en ret almindelig situation for et Tv. Det forsvandt dog igen kort tid efter.

Jeg har til slut taget et billede i mørke. Primært for at illustrere hvordan skærmen gengiver sort:


PC og mediecenter tilslutning

Skærmen kan modtage signaler på 1024x768, som også er skærmens native opløsning, og skærmen gengiver også et 1:1 pixelmapping billede. På trods af 1:1 pixelmapping er billedet dog ikke voldsomt skarpt. Der er lidt støj, så skarpheden reduceres, hvilket er typisk for mange plasma-Tv.

Tv’et kan sagtens anvendes sammen med et mediecenter eller en PC, men jeg synes ikke det er en af skærmens stærkeste sider.
Herudover er der naturligvis også faren for at billedet brænder fast, da typiske PC eller mediecenterbrug jo indebærer, at det samme billede vises over en længere periode ad gangen.

Responstid

Responstid er ikke noget man snakker om for plasma-Tv, og typisk så er den udbredte holdning blot, at det er fordi de er hurtige nok. Det er ikke helt rigtigt, for plasma-Tv kan ligesom CRT Tv sagtens trække slør. Specielt på overgange fra sort til hvid kan man tit ane det, men hurtige bevægelser kan generelt trække lidt slør. Det er ikke et lige så udbredt problem, som på LCD paneler, men det er stadig et issue.

Medion MD31842 trækker også en smule slør. Det er bedre end på størstedelen af LCD-TV, men f.eks. i en fodboldkamp kan man ane slør på fodboldspillerne. Det er ikke kritisk, men jeg vil påstå, at den erfarne bruger godt kan se det, hvor det måske ikke bemærket af den mere typiske bruger. På rulletekster har mange skærme også problemer, dels fordi billedet kan have en tendens til at hakke lidt, dels fordi der kan være en smule slør. MD31842 har også lidt problemer med rulletekster, primært med en smule hakkeri.
Ved hurtige bevægelser har billedet også en mindre tendens til at pixellere en smule. Det er f.eks. synligt i et ansigt på et menneske.

Overordnet set er Medion MD31842 dog en hurtig skærm, som også er hurtigere end størstedelen af LCD-TV, men den er ikke slør-fri.

Betragtningsvinkler


Jeg har taget nogle billeder af betragtningsvinklerne herunder. Overordnet set er de faktisk ret gode og det er ikke problemer at se tv fra vinkler. Kun små variationer i farver og kontrast kan anes på panelet.




Lyden


Højttalerne på sættet er usynlige fra forsiden og rammen er holdt i et minimalistisk design. I stedet er lyden gemt bag skærmen, og rent designmæssigt synes jeg godt om idéen. Lyden er ikke overvældende, men tilstrækkelig til det meste brug. Til film anbefaler jeg som altid et eksternt lydsæt.

I starten syntes jeg, at lyden var lidt svær at placere – altså hvor den kom fra. Det er muligvis fordi jeg har vænnet mig til et langt dyrere sæt, men det gav en lidt speciel klang. Det skyldes sikkert højttalernes placering eller konstruktion i sættet, men efter få timers brug bemærkede jeg det ikke længere. 
Alt i alt synes jeg dog lyden er nogenlunde balanceret. Stemmer er klare og diskanten er ikke for skinger, som man nogen gange oplever med indbyggede højttalere.

Alt i alt er det acceptable højttalere, som dog ikke imponerer.

Konklusion:


Først og fremmest vil jeg gerne starte med at sige, at jeg er positivt overrasket over Medion MD31842. Overraskelsen skyldes primært den gode billedkvalitet, som skærmen leverer, samt den fine brugervenlighed.

Skærmen er i stand til at levere en fin kontrast, acceptable farver og fine betragtningsvinkler. Resultatet for responstiden er ikke perfekt, men kan sidestilles med visse andre plasmaskærme. Lyden vil jeg kalde acceptabel til almindeligt husbehov – og nok lidt for svag til en god film.

For en skærm i denne prisklasse har Medion MD31842 derfor næsten det hele. Man finder blandt andet også to tunere, HDMI, pænt design og så den fine billedkvalitet. Billedkvaliteten når ikke op på f.eks. Pioneers plasma-Tv, men set i forhold til prisen, leverer MD31842 et godt billede. Jeg vil faktisk gå så langt til at sige, at ikke mange andre plasma-Tv eller LCD-TV i 40-42 tommer og samme prisklasse, er på højde med Medion MD31842. Det skal selvfølgelig ikke forstås som alle, men Medion MD31842 giver rigtig meget for pengene.

Dette, kombineret med et behageligt og forholdsvis pænt design, skaber et produkt, som Flatpanels kan anbefale til f.eks. stuen, hjemmebiografen eller måske noget helt tredje.

Bemærk, at Medion også har en broderskærm kaldet MD30022, som allerede er tilgængelig. 
Forskellen i de to modeller er, at MD30022 leveres i et gråt aluminiumsramme og har DVI-I i stedet HDMI.
Herudover er skærmene identiske, hvilket vil sige, at de har samme panel, samme firmware, samme mainboard og de samme indgange/udgange – på nær HDMI, som nævnt ovenfor.

Positiv
Negativ
		
Målgruppe
Dyb gengivelse af sort
Savner RGB indstilling
Stuen
Godt og nuanceret billede
Lidt blooming og mindre fare for burn-in
Hjemmebiografen
Prisen
 
 


---

Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=1775