Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonElgiganten åbner nyindrettet Aalborg-butik - OLED til 8.999 kr. - FlatpanelsDK

Elgiganten åbner nyindrettet Aalborg-butik - OLED til 8.999 kr.

22 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Når Elgiganten på fredag slår dørene op til en nyindrettet butik på Nytorv i Aalborg centrum, så bliver det med åbningstilbud på bl.a. OLED-tv til 8.999 kroner.

Åbningstilbud på bl.a. OLED-tv

Aalborg-butikken har været under ombygning og kunderne kan forvente et moderne butikskoncept i samme stil, som den butik, der sidste år blev åbnet på Strøget i København.

- ”Jeg tør godt sige, at det er blevet Aalborg citys flotteste elektronikbutik. Vi har taget de bedste erfaringer med fra vores flagskibsbutik på Strøget i København og overført dem til Nytorv. Alt det nyeste og bedste inden for elektronikkens verden har vi samlet her – naturligvis stadigvæk med vores velkendte lave priser - og i anledningen af åbningen på fredag har vi stablet en vanvittig åbningsfest på benene med en masse gode åbningstilbud,” siger adm. direktør Peder Stedal.


Elgiganten Aalborg


Butikken på knap 700 kvadratmeter udstiller bl.a. trådløse højttalere og tv-skærme i størrelser fra 22 til 75 tommer. Elgiganten har samtidig oprettet et såkaldt Knowhow-center i butikken, som mod betaling kan hjælpe kunder med at få mest ud af deres produkter. Butikken rummer også en dedikeret Apple-afdeling.

- ”Vi har udstillet over 50 forskellige hovedtelefoner, en lækker afdeling med trådløse højttalere, fladskærme i størrelser lige fra 22” og helt op til 75”, så uanset hvad man er på jagt efter, så kan man finde det og lade sig inspirere hos os,” siger han.

For at markere åbningen sætter Elgiganten prisen ned på bl.a. OLED-tv og spilkonsoller. Et 55-tommer Philips OLED-tv kan købes til 8.999 kroner. OLED bruges ofte som trækplaster til nye butiksåbninger og priskrigen har været med til at sende prisen ned i attraktive niveauer.

Vi har herunder inkluderet nogle af de bedste køtilbud:
  • 55” Philips POS9002 OLED – 8.999 DKK
  • 65” LG W7 wallpaper OLED – 33.333 DKK
  • PlayStation 4 1TB + GT Sport – 1.689 DKK
  • PlayStation 4 Pro (hvid) – 2.222 DKK
  • Xbox One X – 2.666 DKK
  • Nintendo Switch – 1.888 DKK
  • Spar 20% på alt Philips HUE

    Elgiganten på Nytorv i Aalborg slår dørene op på fredag klokken 7.00 med morgenbrød og kaffe. Åbningstilbud gælder hele weekenden, men i begrænset antal, oplyser selskabet. Læs mere på elgiganten.dk.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |