Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony frigiver Android 7.0 til 2015 og 2016 TV - FlatpanelsDK

Sony frigiver Android 7.0 til 2015 og 2016 TV

19 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Den forsinkede Android 7.0 softwareopdatering er langt om længe blevet klar til Android TV fra 2015 og 1. halvår 2016. Den indeholder bl.a. Chromecast 4K, billede-i-billede-funktion, mulighed for flere Google-konti og HLG HDR.

Android 7.0 til Sony TV

Sony frigav i maj 2017 Android 7.0 (også kaldet Nougat) til tv-modeller fra 2. halvår 2016 og fremefter. Udrulningen af softwaren blev dog udskudt til de ældre modeller. Der skulle gå 10 måneder yderligere.

Ikke desto mindre er Sony den eneste producent, som har opdateret samtlige Android TV til version 7.0. Selskabet lancerede de første Android TV i 2015. Philips har også været god til at opdatere, men måtte droppe de første modeller baseret på Googles styresystem pga. et forældet chipset.

- ”Vi er glade for at kunne annoncere, at en ny firmwareopdatering (5.381) vil blive udgivet direkte til dit TV den 14. marts 2018. Udrulningen vil foregå gradvist i hele foråret,” skriver Sony. ”Denne firmware introducerer Android 7.0 Nougat og nye funktioner, som yderligere øger TV'ets ydeevne, og den forbedrer samtidig de eksisterende funktioner.”


Android 7.0 på Sony TV


Billede-i-billede, Chromecast 4K mm.

Sony oplyser, at opdateringen til Android 7.0, foruden Android-specifikke funktioner såsom mulighed for at bruge flere Google-konti, indeholder picture-in-picture (billede-i-billede) funktion.

Opdateringen gør den indbyggede Chromecast-funktion i stand til at kunne håndtere 4K-video. Den kan endnu ikke håndtere HDR eller 50Hz.

Med i pakken er også understøttelse af HLG (Hybrid Log Gamma), som er et HDR-format til live-sending via tv-kanaler og streaming. HLG understøttes via HDMI, USB, DLNA og satellit-tv, skriver Sony.

Selskabet har lovet senere at udrulle Android 8.0, men har ikke kommenteret på de nærmere detaljer og ej heller om samtlige modeller får softwaren, der byder på en opfrisket brugerflade.

Sony frigiv Android 7.0 opdateringen den 14. marts, men udrulningen vil tage adskillige uger. Softwaren kan hentes via den indbyggede opdateringsfunktion på din skærm (se oversigten nederst) eller ved manuelt at hente filen på Sonys supportside til installering via USB.

Android 7.0 (Nougat) på Sony TV

Hvornår:
14. marts 2018 og gradvist i hele foråret
Påvirkede modeller:
2015 (2K) Android-TV: W75C, W80C og W85C
2015 og 2016 (4K) Android TV: Serierne S80C, S85C, X80C, X83C, X85C, X90C, X91C, X93C, X94C, SD85, XD85, XD93 og XD94
Denne firmwareopdatering introducerer Android Nougat (ver. 7.0) til Sony Android TV og understøtter:
Billede-i-billede-tilstand
Halv skærm-indstillingstilstand
Skift mellem opgaver (hurtig adgang til nyligt anvendte apps)
Hybrid Log-Gamma (HLG) HDR-indhold til USB, DLNA og satellit-TV (kun serierne XD94, XD93, XD85, SD85, X93D, X94C, X93C, X91C, X90C, X85C, S85C)
Google Cast 4K-indhold via indbygget Chromecast
Funktion til stemmesøgning i webbrowser
Samba interaktiv TV-tjeneste
Flere Google-konti
Mulighed for at skifte til TV-visning fra startmenuen med PROG +/- eller taltasterne
Forbedret grænseflade til "Discover"-menu og navigation
Forbedret inputskærm til Wi-Fi®-adgangskode
Forbedret brugervenlighed, når du registrerer en USB HDD-optagelsesenhed
Forbedret brugergrænseflade, når du bruger en USB-stick eller harddisk som lagerenhed, der kan udvides
- Kilde: Sony

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |