Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTelia tester replay-funktion under søndagens pokalkamp - FlatpanelsDK

Telia tester replay-funktion under søndagens pokalkamp

03 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

Når F.C. København og Brøndby søndag tørner sammen, vil Telia teste en nyudviklet replay-funktion. Den skal give de fans, der er på stadion, mulighed for at gense mål og andre situationer på mobilen.

Replay-funktion på mobil

Hjemme i stuen sørger de programansvarlige for at vise højdepunkter, men på stadion har man ikke samme muligheder, hvis man gik glip af en situation. Det kan være et mål, en kontroversiel situation eller bare en vigtig detalje.

Telia fortæller, at de derfor har udviklet en replay-streamingfunktion, som tilbydes via en app (Telia Parken Live) til publikum i Parken. App’en er gratis og lader desuden publikum bestille mad i pausen.

- ”Telia Replay er meget enkel og let at bruge. Du henter blot appen og logger på det gratis wifi i Telia Parken. Når der så bliver scoret et mål, du lige vil se igen, åbner du app’en, og trykker på den ønskede sekvens,” fortæller, Gustav Berghog, privatkundedirektør, Telia.

Telia Parken


Telia forklarer, at der ikke er tale om et tv-signal eller udvalgte klip fra storskærmen. I stedet optages hele kampen og deles op i 10 sekunders intervaller. Situationer, der er værd at gense, kan derfor gøres tilgængelige til streaming i app’en få øjeblikke efter, at de er sket på banen.

- ”Vi er utroligt glade for at samarbejde med Telia, som virkelig viser, at de vil gøre det endnu federe at være gæst i Telia Parken. Telia Replay sørger for, at du som fodboldfan ikke behøver gå glip af et eneste højdepunkt, samtidig med, at du får liveoplevelsen fra kampen,” siger Alex Rasmussen, salgsdirektør, F.C. København.

Funktionen testes i morgen under kampen mellem FCK og Brøndby. Den vil herefter tilbydes i alle FCKs hjemmekampe. Telia er navnesponsor i Parken

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |