Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVinter-OL 2018 i Sydkorea optages i 4K HDR - FlatpanelsDK

Vinter-OL 2018 i Sydkorea optages i 4K HDR

16 Jan 2018 | Rasmus Larsen |

Vinter-OL 2018 afholdes i næste måned i PyeongChang i Sydkorea og vil blive optaget og distribueret i 4K HDR. De danske tv-udbydere har dog endnu ikke annonceret planer om at sende legene i 4K HDR.

For første gang i 4K HDR

Foruden fodbold-VM 2018, skal dele af vinter-OL 2018 optages og distribueres i 4K-opløsning og High Dynamic Range. Der er tale om åbningsceremonien, hockey, kunstskøjteløb, skihop og snowboarding.

- “This is yet another first at an Olympic Games, and OBS is proud to continually provide and facilitate the very latest technology to its broadcast partners,” sagde Yiannis Exarchos, chef for Olympic Broadcasting Services. “The performances of the best athletes in the World deserve to be captured with the best broadcast technology available.”

De danske tv-udbydere har hverken kommenteret på planerne om at sende fodbold-VM eller vinter-OL i 4K HDR. Viasat, Stofa, Waoo og YouSee er alle så småt begyndt at distribuere 4K-indhold deres respektive tv-net, men det står generelt sløjt til med at tilbyde indhold i formatet i Danmark.

Vinter-OL 2018 i PyeongChang


Det er Discovery Networks, der har rettighederne til at sende OL frem til 2024, men dele af dækningen af 2018 og 2020-legene vil blive vist på DR. Ingen af de to aktører tilbyder i dag tv-kanaler eller streaming i 4K HDR.

Den japanske public service-udbyder NHK skal hjælpe Olympic Broadcasting Services med at distribuere indholdet i den høje kvalitet. NBC i USA har allerede bekræftet, at de vil gøre indholdet tilgængeligt i højeste kvalitet.

Sommer-OL i Tokyo i 2020 skal optages og distribueres i 8K-opløsning. Det er japanske NHK, som skal sørge for, at det forløber planmæssigt.

Det optages desuden over 50 timers virtual reality under vinter-OL 2018.

Vinter-OL 2018 afholdes i PyeongChang i Sydkorea fra den 9 til 25. februar.

- Kilde: OBS via BroadbandTVnews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |