Canal Digital varsler prisstigning på 10-16 kr/md. fra 2018

28 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Kunder hos Canal Digital vil fra 1. januar 2018 skulle betale 10 eller 16 kroner mere om måneden for hhv. Local og Family-pakken. Der er i Family-pakken tilføjet film, serier og 3 nye kanaler.

Canal Digital i 2018

Canal Digital har varslet ændringerne, som træder i kraft fra første regning i 2018 eller ved udløb af bindingsperiode. Prisstigningerne er de laveste på tværs af de seks store tv-distributører.

Canal Digitals Local-pakken, der svarer til mellempakken, stiger med 10 kroner, så den fremover koster 419 kr/md. Family-pakken, der svarer til fuldpakken, stiger med 16 kroner, så den fremover koster 555 kr/md.

- ”Vi kunne pakke det ind på mange smarte måder, men det ændrer ikke på, at der er en prisstigning på vej. Den 1. januar 2018 regulerer vi prisen på Local og Family TV-pakkerne,” skriver Canal Digital.

Selskabet tilføjer, at reguleringen dækker over den almindelige prisudvikling på markedet for tv-pakker.

Eventuelle tilvalgskanaler stiger ikke i pris.


Canal Digital 2018


Mere indhold i Family-pakke

Det oplyses, at der i Family-pakken er tilføjet adgang til ”et stort udvalg af de mest populære film og de bedste serier, samt en masse af de højt elskede Disney film”. Det udvidede filmkatalog dækker bl.a. over titler fra Paramount+.

Herudover tilføjes nyhedskanalerne CNBC og DW samt børnekanalen NickToons i Family-pakken.

Local-pakken forbliver uændret.

Boxer, Stofa, YouSee, Viasat og Waoo har også annonceret prisstigninger per 1. januar 2018. Du kan få overblikket her.

Canal Digital - priser i 2018

Local-pakken: Prisen stiger med 10 kr/md (fra 409 til 419 kr/md)
Family-pakken: Prisen stiger med 16 kr/md (fra 539 til 555 kr/md)

Canal Digital - kanalændringer i 2018

Local-pakken: Ingen ændringer
Family-pakken: 3 nye tv-kanaler (CNBC, DW og NickToons) samt katalog af film og tv-serier fra bl.a. Paramount+ og Disney.
- Kilde: Canal Digital



Flere nyheder

MicroLED

LG vil afsløre microLED-tv i september - rygte

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Samsung microLED

Samsung forventer at lancere sit 146" microLED TV i august

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Viasat FilmFavoritter

Viasat lancerer 'FilmFavoritter' & hæver TV3 Puls til HD-kvalitet

23 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Viaplay

Viaplay i vækst: TV'et nu mere populært til streaming end mobil

22 Feb 2018 | Torben Rasmussen |
Samsung OLED

Samsung udvikler 'QD-OLED' TV - rygte

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |
The Last Jedi

'The Last Jedi' bliver Disneys første UHD Blu-ray i Dolby Vision

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |
Blade Runner Disc

Hollywood vil hellere sælge dig film online end på UHD Blu-ray

20 Feb 2018 | Yoeri Geutskens |
YouSee Bland Selv

YouSee: Sport og streaming hitter i nyt "Bland Selv" koncept

20 Feb 2018 | Rasmus Larsen |