Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips præsenterer OLED 973 med stofbeklædt soundbar - FlatpanelsDK

Philips præsenterer OLED 973 med stofbeklædt soundbar

07 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Philips har med 973-modellen præsenteret et nyt OLED-tv, som kommer på markedet i starten af 2018. Skærmen på 65 tommer har 3-sidet Ambilight og en stofbeklædt soundbar indbygget i foden.

I samarbejde med danske Kvadrat

Ved først at lancere POS901 og sidenhen POS9002, har Philips markeret sig med OLED-tv, der kombinerer flot billedkvalitet med unikke funktioner. POS9002 har samtidig været aggressivt prissat.

I starten af 2018 tilføjes to 65-tommer OLED-tv til porteføljen, som Flatpanels eksklusivt kunne afsløre på IFA. Den ene model er 65-tommer POS9002, mens den anden model er helt ny. Den er døbt 'OLED 973' og adskiller sig ved at have en kraftfuld 60W soundbar indbygget i foden. Soundbaren er beklædt med stof fra dansk Kvadrat.

- "Vores nye OLED 973 introducerer det næste skridt indenfor europæisk design. Den utroligt slanke glasplade indeholder OLED-panelet med den integrerede 3-sidede Ambilight-løsning. Leveringen af stof til højtalerne fra danske Kvadrat medvirker til den stærke lydløsning. Det betyder, at der leveres en helt utrolig lyd samtidig med, at tv’et passer perfekt ind i dit hjem. OLED 973 leveres med vores nye, forenklede fjernbetjening, som kommer i et unikt design med et minimalt antal knapper. Derudover anvendes Android stemmekontrol for at give den bedst mulige navigation," siger Chefdesigner Rod White.

973 har modtaget Ret Dot Design Award. Skærmen blev på IFA-messen vist frem i baglokalet uden modelnavn.


Philips 973 OLED


Ambilight og Android TV

Ambilight oplyser bagvæggen på 3 sider, apps og streaming håndteres af Android-systemet og billedet optimeres med P5-processoren, som Philips introducerede tidligere på året. En ny fjernbetjening skal simplificere betjeningen.

- ”Den avancerede OLED-teknologi giver i samspil med P5 Perfect Picture Engine en helt spektakulær skarphed og yderst nøjagtige og levende farver med et lysere hvidniveau og dybere sortniveau. Det giver tv’et en konsekvent lysstyrke, farve og kontrast, uanset om du ser tv på sofaen i stuen eller binge-watcher din favoritserie i soveværelset,” sagde TP Vision, der producerer Philips TV i Europa, ved præsentationen.

Philips er naturligvis ikke ene om at tilbyde OLED-teknologi i tv-skærme. Skærmpanelet leveres af LG.Display, som desuden leverer til Bang & Olufsen LG, Panasonic og Sony. Men man får ikke Ambilight i andre OLED-tv, pointerer selskabet. Ambilight kan i øvrigt kobles op på Philips HUE.

Philips 973 OLED


Skærmen har 4K-opløsning og understøtter High Dynamic Range. Philips bakker op om HDR10 og HLG. De vil fra 2018 desuden bakke op om HDR10+, der et et åbent alternativ til det proprietære Dolby Vision.

Philips OLED 973 er indtil videre bekræftet i 65 tommer. Den lanceres i Danmark i starten af 2018. Prisen er endnu ikke fastsat.


Philips 973 OLED


Philips 973 - specifikationer

OLED-panel med wide color gamut
4K Ultra HD
P5 Perfect Picture-processor
UHD Premium og HDR (HDR10, HLG & HDR10+)
3-sidet Ambilight som nærmest usynligt forbindes med den rammefri OLED-skærm
Android TV med Quad Core-processor
6.1 lydsystem integreret i foden (60W)
Europæisk design i glas og aluminium med højtalerstof fra danske Kvadrat

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |