Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStranger Things vidner om at Netflix' globale ekspansion er undervejs - FlatpanelsDK

Stranger Things vidner om at Netflix' globale ekspansion er undervejs

27 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Det var ikke meningen, at Stranger Things skulle have været en Netflix’ mest profilerede tv-serier, men første sæson fandt et publikum og blev en succes verden over. Du kan fra i dag se anden sæson, der søsættes af en af Netflix’ tungeste markedsføringskampagner hidtil.

”You may now enter”

House of Cards, der var blandt selskabets første produktioner, blev målt og vejet. Det var planen, at tv-serien skulle blive en succes og definere Netflix’ satsning på eget indhold. Siden da har giganten lagt markedsføringsmuskler bag andre produktioner såsom The Get Down uden succes.

Netflix’ data-drevne formel kan ikke forklare alt og kan ikke altid forudsige, hvad seerne kommer til at elske. Det er Stanger Things, der er skabt af The Duffer Brothers og som henter inspiration i 80’ernes stilarter, et eksempel på. Første sæson blev en langt større succes end Netflix havde forventet.

I dag fredag klokken 9.00 fik anden sæson af tv-serien så premiere. Den kan nydes i 4K-opløsning og High Dynamic Range, herunder Dolby Vision.

- “You may now enter The Upside Down. Stranger Things 2 is now streaming,” lød det klokken 9.00 fra Netflix.

Stranger Things – og visse andre Netflix-produktioner – er eksempler på, hvordan tv-markedet er på vej ind i en ny, global fase, der ændrer strukturen på tværs af brancher lige fra tv-stationer til Hollywood.


Stranger Things 2


En global tv-udbyder

Der findes mange gode argumenter for, at HBOs Game of Thrones er en større succes, men den frigives et afsnit af gangen og på restriktiv vis i udvalgte lande. Det er ikke et globalt fænomen. Netflix frigiver fulde sæsoner af tv-serier og film på samme tidspunkt i hele verden. Det har ført til bl.a. ”binge-watching”, hvor millioner af seere verden over sidder klinet til skærmen i timevis.

Første sæson blev sågar set på Antarktis.
Netflix’ globale ekspansion er undervejs. Det står efterhånden soleklart. På bare en måned blev første sæson af Stranger Things set i samtlige af de over 190 territorier, som selskabet opererer i. Første sæson blev sågar set på Antarktis.

Netflix ved, at store hits trækker kunder i butikken. Selskabet har 109 millioner betalende abonnenter, men hvor mange sæt øjne, der rent faktisk ser med, kan kun selskabet give et estimat på – og de hverken taler eller deler ud af seertal. Vejen til endnu flere globale seere er brolagt. Der er trods alt milliarder af mennesker, som hver dag ser video i en eller anden form og på en eller anden type skærm. Streaming-teknologi kan nå dem alle.

Læs også: Nyt på Netflix i oktober og november

Indholdspotentialet er også langt større, hvorfor Netflix har søsat en opsigtsvækkende satsning på film. Kritiske røster mener, at Netflix ikke får succes med Hollywood-film og ikke bør omgå biograferne, men selskabet er klar til at tage chancen. Der er 80 film på plakaten næste år og der skal investeres ikke mindre end 50 mia. kroner i indhold alene i 2018.

Netflix har ikke alle pengene på bankbogen, så de skal ud og låne. De tog så sent som i denne måned et lån på 1,6 mia. US dollars. Aftager væksten, står Netflix med en stor gældspost, men selskabet demonstrerer igen og igen, at nyt indhold trækker kunder i butikken - en tv-serie som Stranger Things måske endda millioner af nye kunder.

Sammen med Stranger Things 2 har Netflix skabt et aftershow (Beyond Stranger Things), hvor hele universet debatteres. Det kan ses sammen med 2. sæson fra i dag.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |