Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAlle kampe ved fodbold-VM 2018 produceres i 4K og HDR - FlatpanelsDK

Alle kampe ved fodbold-VM 2018 produceres i 4K og HDR

26 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Hvis Danmark over 2 kampe kan slå Irland og kvalificere sig, så optages de rød-hvide-dragter på banen i 4K og HDR ved slutrunden. Det bekræfter FIFA. Ingen danske tv-udbydere har dog kommenteret på planerne om at sende signalet i den høje kvalitet.

VM 2018 i 4K HDR

Det siges, at store slutrunder er katalysatorer for ny videoteknologi. Det kan nok diskuteres om det stadig er tilfældet, men ikke desto mindre skal samtlige kampe ved fodboldslutrunden i Rusland næste år optages i op til 4K HDR-kvalitet.

- ”In an effort to remain at the forefront of the industry, all sixty-four matches will be produced in Ultra High Definition with High Dynamic Range for the first time ever. Thanks to a hybrid UHD/HDR/1080p setup multiple choice of video formats will be available (1080i, 1080p or UHD HDR) at the back of one single production chain,” lyder det fra FIFA.

Ved hver eneste kamp bruges 8 kameraer til at optage i 4K HDR og 8 andre til at optage i 1080p HDR. Herudover bruges 8 super-slow-motion og 2 ultra-motion kameraer samt 1 cable-cam og 1 cineflex heli-cam.

FIFA tilføjer, at lyden også vil blive leveret i ”immersive audio”, hvilket typisk refererer til Dolby Atmos eller DTS:X. Udvalgte kampe gøres desuden tilgængelige i VR og 360-grader video.

- ”As a true innovation, fans will be able to follow the matches in Virtual Reality (VR). Available as a live experience and as 360° video on demand (VoD), this new feature will put the 2018 FIFA World Cup Russia into the heart of digital innovation.”

VM i Rusland 2018


Danske planer kendes ikke

Selvom samtlige kampe optages og produceres i op til 4K HDR-kvalitet, garanterer det ikke, at de bliver sendt i den høje kvalitet på danske tv-kanaler.

Det er DR og TV2, som har rettighederne til at sende VM 2018 i Rusland. Ingen af de to aktører har på nuværende tidspunkt en 4K-kanal. Den eneste danske tv-kanal i den høje opløsning er Viasat Ultra HD, som dog ikke gør brug af HDR.

I 2006 da HD var i sin spæde start, blev der oprettet en tv-kanal til formålet at sende sport i HD-kvalitet.

TV2 har fortalt FlatpanelsDK, at de ved EM-slutrunden i 2016 forsøgte at få etableret en 4K-kanal, men at der ikke var bred opbakning blandt tv-distributørerne til projektet. Hvis Danmark kvalificerer sig til VM 2018 kan motivationen naturligvis være større.

En mulighed er naturligvis også at oprette et stream på streamingtjenesterne DR TV og TV2 Play.

Det er stadig for tidligt at sige noget definitivt, men vi jagter yderligere detaljer. VM 2018 sparkes i gang torsdag den 14. juni næste år.

- Kilde: FIFA

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |