De danske tv-udbydere investerer i disse år massivt i streamingteknologi for at imødegå kundernes behov. Brancheforeningen forventer, at der i de kommende år vil blive investeret 3-cifrede millionbeløb. Rettighedsmarkedet er dog fanget i en ”analog tidsalder”.

Kapacitet og kvalitet koster
De danske udbydere indledte overgangen til streaming før store amerikanske giganter som Netflix og HBO trådte ind i Danmark. Dengang brugte kun få danskere streaming, men indenfor få år bliver det normen.

Det er en omstilling, som kræver store investeringer. YouSee udtaler til brancheforeningen, at omstillingen kan sammenlignes med introduktionen af mobiltelefonen.

- ”Den udvikling, vi er midt i nu, er en lige så stor omstilling for måden, vi ser tv og underholdning på, som introduktionen af mobiltelefonen var for vores talekommunikation,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør, YouSee.

På tværs af de tre største, danske tv-udbydere, YouSee, Stofa og Waoo, vil investeringerne til at udvikle og drive streamingplatform beløbe sig til 3-cifrede millionbeløb.

- ”Tidligere skulle vi levere de samme 100 tv-kanaler til alle kunder i én strøm. Nu skal vi levere de samme 100 kanaler i alle mulige afarter, og på flere og flere platforme. Uden at være specifik vil jeg sige, at der er tale om investeringer i et stort tocifret millionbeløb,” siger Martin Dalgaard-Lassen, produktdirektør, SE Stofa.

Waoo tilføjer, at fordi streaming er blevet så populært blandt danskerne, vil investeringerne i teknologien også udgøre en stadig større andel af investeringsbudgettet.

- ”Vi er gået fra en investering på 0 kr. for fem år siden til ca. 50 pct. af Waoo’s samlede investering i dag, og jeg forventer, det vil stige til 75 pct. over de næste fem år. Driftsomkostninger til streaming udgør 30-40 pct. af driftsbudgettet i dag og forventes over de næste fem år at stige til 60-70 pct. af driftsbudgettet,” siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør, Waoo.

Investeringerne skal muliggøre digitale tjenester, hvor seerne kan starte film og tv-serier, når de har lyst. Det skal også muliggøre, at live-tv i stigende grad kan ses på en hvilken som helst skærm. Særligt sidstnævnte stiller store krav til kapacitet, når en halv million danskere vil se samme fodboldkamp på samme tidspunkt. Her skal der etableres en datastrøm ud til hver enkel skærm.

- ”Kapacitetsbehovet er styret af antallet af kunder, som på samme tid finder det interessant at streame - modsat flow TV, hvor kapacitetsbehovet er konstant og upåvirket af antallet af kunder, som ser programmet. Det betyder, at kapaciteten til at streame til mange kunder skal være tilstede og monitoreres tæt ved peak belastning,” forklarer Jørgen Steensgaard til BFE.


Rettigheder følger ikke med
Den danske tv-branche er dog samtidig tynget af et rettighedssystem, som simpelthen ikke er gearet til en digital virkelighed, lyder det fra brancheforeningen. De amerikanske udbydere er ikke underlagt det rigide danske rettighedssystem.

- ”De danske tv-distributører var blandt de første i Europa til at lancere streaming-tilbud, men den største udfordring har hele tiden været at få forhandlet de digitale rettigheder på plads. Det tager typisk halve eller hele år, og det koster ekstra at sende tv-indhold ud på to måder, selv om det er til samme forbruger,” siger Laila Kelp Rasmussen fra BFE.

Det skyldes, at danske tv-udbydere skal betale ekstra til CopyDan for ”digitale rettigheder” for at sende en tv-kanal ud via streaming. Samme tv-program bliver altså pålagt rettighedsbetaling flere gange afhængigt af udsendelsesmetoden. Oveni kommer yderligere rettighedsbetaling, hvis programmet også skal kunne ses tidsforskudt (StartForfra eller arkiv) samt via f.eks. Chromecast eller Apple TV.

Regningen ender naturligvis hos seeren.

”Vi agerer i et rettighedsregime, som er udtænkt i en analog tidsalder”
- ”Som det er i dag, agerer vi i et rettighedsregime, som er udtænkt i en analog tidsalder. Forbrugerne tager det for givet, at de kan se deres yndlingsserie som catch-up, men de forventer ikke, at det gør deres tv-pakke dyrere. Prisen på rettighederne udgør i dag en stadigt voksende andel af distributørernes samlede udgifter, og denne udvikling er uholdbar – især fordi nye aktører i markedet ikke betaler for digitale rettigheder,” forklarer Laila Kelp Rasmussen.

Brancheforeningen ser frem til en rapport med løsningsforslag fra Kulturministeriet, som forventer klar i november i år.

- ”Vi ser frem til, hvilke løsningsforslag Finansieringsudvalget under Kulturministeriet byder ind med i november, når de aflægger deres rapport om fremtiden for dansk digitalt indhold.”

- Kilde: BFE