Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFusion er en realitet: Stofa og Boxer under samme ejer - FlatpanelsDK

Fusion er en realitet: Stofa og Boxer under samme ejer

05 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Opkøbet af Boxer TV blev i sidste uge godkendt af Konkurrencerådet og nu har Radio- og tv-nævnet også vendt tommelfingeren opad. Stofa og Boxer er nu under samme ejer, men du vil forsat se dem på markedet som to separate brands. SE-koncernen har appetit på flere opkøb.

Stofa & Boxer under samme ejer

Det er SE-koncernen, der nu ejer både Stofa og Boxer. Det estimeres, at de tilsammen har ca. 600.000 tv-kunder i folden. Til sammenligning har YouSee 1,33 mio. tv-kunder og Netflix estimeres at have rundet millionen i Danmark.

- "SE har købt et veldrevet selskab, som har en klar profil og en meget høj kundetilfredshed. Opkøbet er primært et svar på et globaliseret konkurrencebillede, hvor vi ser, hvordan der skabes flotte digitale løsninger af aktører, der er meget større end os. Hvis vi skal følge med, skal vi selv være større. Sammen kommer Stofa og Boxer til at stå væsentlig bedre rustet til den opgave end hver for sig. Vi har nu en samlet digital forretning, som består af to stærke og selvstændige brands," siger adm. direktør i SE, Niels Duedahl.

Med Stofa og Boxer under samme fane tager SE-koncernen kampen op mod mastodonterne. YouSee er ikke den eneste, som man sigter efter. Netflix og Amazon forventes også at blive giganter i det spil.

- "Selvom både Stofa og Boxer på mange måder er velfungerende virksomheder i dag, er det fælles for os begge, at vi kun kan komme op på det næste niveau ved at få flere udviklingsmuskler. Størrelsen gør altså en forskel i et marked, hvor konkurrenterne hedder YouSee, Netflix og - på sigt - Amazon osv. Hver især har vi været for små til at klare os i længden," siger Ulf Lund, adm. direktør, Boxer.


To separate brands

Boxer og Stofa vil fremover samarbejde om teknisk udviling og rettighedsindkøb af indhold. Selskaberne vil dog indtil videre forblive separat brands på det danske marked.

"Kunderne kommer ikke til at opleve umiddelbare ændringer"
- "Man skal være varsom med at ændre noget, der fungerer godt. Derfor videreføres både Stofa og Boxer som selvstændige selskaber, og kunderne kommer ikke til at opleve umiddelbare ændringer. De to brands supplerer hinanden fantastisk og er det oplagte match. Boxer er det enkle og det simple, mens Stofa er et bredere full-service selskab," siger Niels Duedahl.

Boxer er landsdækkende, mens Stofa er regional.

Myndighederne har godkendt fusionen på den betingelse, at SE forpligter sig til at bevare Boxers udvalg og priser på frit valg-kanaler frem til 2020. Priserne må højest reguleres i henhold til forbrugerprisindekset. Boxers aftale om antenne-tv-nettet udløber i 2020 og skal genforhandles med regeringen i foråret 2018.

Mediawatch beretter, at SE-koncernen nu rasler med pengeposen overfor Waoo, der har knap 145.000 tv-kunder.

- Kilde: SE

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |