Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa-ejers opkøb af Boxer TV godkendt af Konkurrencerådet - FlatpanelsDK

Stofa-ejers opkøb af Boxer TV godkendt af Konkurrencerådet

27 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

SE-koncernen, der ejer Stofa, meldte i december 2016 ud, at de ville opkøbe Boxer TV. Handlen er i dag blevet godkendt af Konkurrencerådet på betingelse af fortsat udbud af frit valg-kanaler og faste priser.

Stærkere konkurrent til YouSee

Konsolideringen på markedet for tv-pakker er for alvor begyndt. Presset fra streamingtjenester har betydet, at mange danskere har nedgraderet eller helt opsagt tv-pakken. Det er så hårde tider, at SE-koncernen i april 2017 nedskrev værdien af Stofa med 1,3 mia. kroner efter at have købt tv-udbyderen for 1,9 mia. kroner i 2012.

SE-koncernen håber, at de med opkøbet kan udnytte den volumen, som de får med Stofa og Boxer under samme tag, til at forhandlere bedre priser hos leverandører af kanaler. Boxer TV har ca. 280.000 danske husstande som kunder, mens Stofa har ca. 320.000. Til sammenligning havde YouSee i august 1,33 mio. kunder.

- ”Når nogle af de største udbydere på markedet slår sig sammen, aftager konkurrencepresset. Det kan betyde højere priser, forringelser i udvalg eller mindre innovation. Fusionskontrollen skal sikre, at den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt,” siger Christian Schultz, Konkurrencerådets formand.

Myndighederne har godkendt handlen på den betingelse, at SE forpligter sig til at bevare Boxers udvalg og priser på frit valg-kanaler frem til 2020, beretter Mediawatch. Priserne må højest reguleres i henhold til forbrugerprisindekset. Boxers aftale om antenne-tv-nettet udløber i 2020 og skal genforhandles med regeringen i foråret 2018.

"Boxer-kunder beholder muligheden for frit valg af tv-kanaler"
- "Med Konkurrencerådets indgreb i fusionen sikrer vi blandt andet, at Boxer-kunder beholder muligheden for frit valg af tv-kanaler, indtil Boxers sendetilladelse udløber i 2020. Samtidig sikrer vi, at kunderne er beskyttet mod de prisstigninger på Boxers frit valg-produkter, som fusionen ellers kunne føre til," tilføjer Christian Schultz.

SE vil samtidig være underlagt begrænsninger ift. krydssalg. De må f.eks. ikke kræve af kunder hos Boxer TV skal aftage bredbånd fra SE.

Fusionen vil bringe Danmarks anden- og tredjestørste kanal-distributører under samme ejerskab.

Handlen mangler nu kun at blive godkendt af Radio-og tv-nævnet.

- Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Mediawatch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |