Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisense fremviser "ULED" LCD med over 1000 lyszoner samt 8K TV - FlatpanelsDK

Hisense fremviser "ULED" LCD med over 1000 lyszoner samt 8K TV

12 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

"ULED" er kreativ markedsføring, men teknikken i det TV, som kinesiske Hisense havde medbragt på IFA, er værd at notere sig. Skærmen havde over 1000 lyszoner, hvori lyset kan styres lokalt, og en maksimal lysstyrke i højlys på 2200 nits.

Zone-styret LCD fra Hisense

Hisense har været med til at danne QLED Alliance sammen med Samsung og TCL, så det kan ikke vare længe før de udskifter det misvisende ”ULED” med det måske endnu mere misvisende ”QLED”. Kan man abstrahere fra den kreative markedsføring, så presser Hisense dog LCD-teknologien til nye niveauer.

De havde på IFA-messen medbragt en 75-tommer U9-model, som er baseret på et LCD-panel med bagbelyst LED og zone-styring. Med denne konstruktion har Hisense, efter egne udsagn, nået en maksimale lysstyrke i højlys på 2200 nits og fuld dækning af DCI-P3 farverummet, som er udviklet til biografer og som er et stop på vejen mod Rec.2020 farverummet, som branchen håber at kunne realisere i år 2020. Skærmen havde naturligvis også 4K-opløsning.

Dette er muligt bl.a. fordi Hisense har implementeret 1056 zoner samt quantum dot-teknologi, der også bruges af Samsung. De har dog ikke har zone-styrede modeller i årets program.

Kinesisk tv-teknologi rykker sig i disse år markant i takt med, at kineserne er ved at finde eget udtryk.
1056 zoner er f.eks. langt flere end hvad der sidder i Sony ZD9 og Panasonic DX900, der generelt betragtes, som de to bedste LCD-skærme på markedet – primært pga. zone-styring.


Hisense 1056-zone LCD


8K-skærm og usynligt kabel

Hisense havde på IFA desuden medbragt en U8-serie med et ekstremt slankt design på 5,9 millimeter, hvor stikpaneler og anden elektronik var rykket til en separat boks. Forbindelsen mellem TV og boks kaldte Hisense for ”invisible cable”.

Endelig havde Hisense medbragt en 65-tommer skærm med en opløsning på 8K (7680x4320). Det er fire gange så mange pixels som 4K. Hisense var langt fra alene om at fremvise skærme med 8K-opløsning, men der går formentlig stadig et år eller to år før vi kan finde dem i den lokale elektronikbiks.

Skærmen havde godt nok et modelnummer (MU9800), men den blev også fremvist adskillige gange i 2016 uden at der er sket mere.

Det definerer på sin vis Hisenses ageren på de store europæiske og amerikanske elektronikmesser. Selskabet er med i puljen af kinesiske fabrikanter, som prøver at få en fod indenfor på de vestlige markeder. De forsøger at tiltrække sig opmærksomhed på messer ved at medbringe tidlige prototyper, som ikke er klar til markedet. Om skærmene her i artiklen nogensinde kommer til Europa, endsige Danmark, tør vi derfor ikke give et bud på.


Hisense invisible cable


Hisense 8K LCD

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |