JBL lancerer 4 soundbarer - 1 med batteridrevne baghøjttalere - FlatpanelsDK
JBl soundbar

JBL lancerer 4 soundbarer - 1 med batteridrevne baghøjttalere

08 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

Fire soundbarer, der i længden måler ca. 60 til 115 cm, sendes på det danske marked i denne måned og næste. Den største model har batteridrevne og trådløse baghøjttalere. JBL er i dag ejet af Samsung.

Nye JBL soundbarer

Mens segmenterne for receivere og ’Home Theatre’-systemer må konstatere mærkbar tilbagegang, oplever danske forhandlere stigende efterspørgsel på soundbarer. Der blev sidste år solgt ca. 51.000 soundbarer i Danmark, ifølge tal fra GfK.

Gennem sit opkøb af Harman har Samsung fået tilgang af adskillige mærker, herunder JBL, som de nu bruger til at lancere fire soundbarer kaldet JBL Bar Studio, Bar 2.1, Bar 3.1 og Bar 5.1. Modelnumrene er rimelig selvforklarende og længden øges i takt med at soundbarerne bliver dyrere.

JBL Bar 3.1


- ”JBL BAR-serien er skabt til alle typer af brugere og passer perfekt på både møbler eller som vægophæng. Med et udseende, der er lige så godt som lyden, redefinerer denne serie soundbaren og skaber en overlegen hjemmebiografsoplevelse, der passer til størrelserne på TV i dag,” siger Dave Rogers, SVP for Consumer Audio hos Harman.

Alle 4 har indbygget bluetooth, som kan benyttes til musiktjenester. De tilsluttes tv-skærmen via HDMI, optisk eller AUX-forbindelse. Alle undtagen den mindste model, har trådløse subwoofers og de to dyreste modeller kan desuden gennemsende 4K-signaler til tv’et.

JBL Bar 5.1


Det mest unikke ved JBLs lancering er dog muligheden for i JBL Bar 5.1 at udvide til surround-lyd ved at tage to batteridrevne (genopladelige) og trådløse højttalere fra og placere dem som eksempelvis baghøjttalere. JBL oplyser, at batteritiden er 10 timer og at de oplades ved at montere dem på hver side af soundbaren.

JBLs produkter lanceres på et marked, der er begyndt at vende de klassiske HiFi-systemer ryggen for i stedet at indbygge mere teknologi i soundbaren. De dyreste soundbarer på markedet er så småt begyndt at flirte med objekt-baseret lydteknologi såsom Dolby Atmos. Det har JBL dog fravalgt i denne omgang.

Selskabet oplyser, at soundbarerne lanceres i løbet af september og oktober til vejl. priser på 1499, 2999, 3999 og 5499 kroner.

JBL Bar StudioJBL Bar 2.1JBL Bar 3.1JBL Bar 5.1
Dimensioner 614 x 58 x 86mm 965 x 58 x 68mm 1018 x 58 x 78mm 1148 x 58 x 93mm
Bluetooth
HDMI ARC IN/OUT ARC IN (3) / OUT ARC IN (3) / OUT ARC
Indgange Optisk/AUX/USB Optisk/AUX/USB Optisk/AUX/USB Optisk/AUX/USB
Watt-output 30 300 450 510
Sub format/Watt 165mm/180W 250mm/300W 250mm/300W
Dekodning af lyd Dolby Digital Dolby Digital Dolby Digital Dolby Digital / DTS
4K passthrough 4K HDCP 2.2 4K HDCP 2.2
Andet Aftagelige og trådløse højttalere



Del på:


Flere nyheder

Apple TV 4K

Apple TV 4K modtaget - hvad vil du vide?

22 Sep 2017 | Torben R, Rasmus L |
Daredevil

Netflix åbner for HDR (& Dolby Vision) på nyeste iPhones og iPads

22 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nvidia sænker pris på Shield TV som modsvar til Apple TV 4K

22 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
Dolby Atmos

Dolby Atmos er angiveligt på vej til Apple TV

21 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

Viaplay hæver prisen for 3. gang på 2 år

21 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
Xbox One X

Microsoft starter forsalg af Xbox One X til 3999 kr.

20 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
tvOS 11

Opdateret: tvOS 11 er frigivet - uden dansktalende Siri

13 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
DVD

Blankmedie-udvalg anbefaler høj afgift på TV, bokse, smartphones mm.

19 Sep 2017 | Rasmus Larsen |