Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs nye flagskib indenfor soundbarer mangler Dolby Atmos - FlatpanelsDK

Samsungs nye flagskib indenfor soundbarer mangler Dolby Atmos

31 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Samsung har på IFA-messen lanceret dette års flagskib indenfor soundbarer i form af MS750. Den har hele 11 enheder indbygget og teknologi til at ”udvide lydscenen vertikalt”, men den mangler Dolby Atmos.

Med 11 højttalerenheder

Samsung kalder MS750 for “dette års flagskibs indenfor soundbarer”, men vurderet ud fra modelnummeret (750) skal den stadig placeres under sidste års K850 og K960 soundbarer med Dolby Atmos, som er forblevet på markedet i år.

- ”Bringing the best viewing and listening experience to our home entertainment lineup is paramount at Samsung,” sagde Jim Kiczek, VP for Digital Audio hos Samsung USA. “MS750 Sound+ Soundbar provides a sweet spot no matter where you sit with Samsung’s patented distortion cancelling technology.”

Samsung forklarer yderligere, at MS750 har “UHD opskalering”, som dog ikke refererer til video, men i stedet 32-bit lyd. Soundbaren kan automatisk skifte imellem lydprofiler såsom film, stemme, musik og sport. På CES-messen, hvor soundbaren første gang blev vist frem, sagde Samsung også, at der er en subwoofer indbygget. Du kan dog vælge at købe en kraftigere trådløs udgave (W700).

Samsung MS750 soundbar


MS750 mangler Dolby Atmos

Selskabet proklamerer, at MS750 kan ”løfte oplevelsen i hjemmebiografen ved at udvide lydscenen vertikalt”. Hvis du synes, at det lyder lidt som Dolby Atmos, er du inde på noget rigtigt. Bortset fra, at MS750 ikke understøtter hverken Dolbys eller DTS’ objekt-baserede lydteknologier, så enhver form for vertikalt udvidet lyd kan udelukkende være baseret på gætteri og simulering.

Det lader til, at Dolby Atmos stadig er forbeholdt de allerdyreste soundbarer på markedet. Ud over Samsung, har selskaber som LG, Philips, Sony, Onkyo og Yamaha introduceret Atmos-kompatible soundbarer. LG er også begyndt at indbygge Dolby Atmos i OLED-tv.

Læs også: Test: Samsung HW-K960 Dolby Atmos soundbar

MS750 udvider porteføljen, som allerede består af MS650 og MS560. Sidste års K850 og K960 med Dolby Atmos vil forblive på markedet i 2017.

Samsung tilføjer, at MS750 kan monteres under tv-skærmene for et integreret udseende. Den kan desuden styres vha. tv’ets fjernbetjening.

MS750 er netop sendt i handlen. Den danske pris oplyses ikke, men i Europa koster den vejledende 800 Euro, hvilket svarer til knap 6000 kroner.


Samsung MS750 soundbar

Samsung HW-MS750 specifikationer

5-channel soundbar
11 speaker units (dedicated amplifiers, three wide-range tweeters, six woofers and two vertical wide-range tweeters)
UHD upscaling to 32-bit audio
Smart Sound Mode (Movie, Voice, Music or Sports)
Compatible with W700 wireless subwoofer (bought separately)
2x HDMI (1x with ARC)
Optical digital audio out, 3.5mm stereo AUX

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |