Første live-transmission i Dolby Vision og Dolby Atmos gennemført - FlatpanelsDK
Dolby Vision Atmos

Første live-transmission i Dolby Vision og Dolby Atmos gennemført

25 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Dolby har overbevist Hollywood om at udgive film i Dolby Vision-formatet, men har ikke haft meget held i henholdsvis tv- og spilindustrien. Den første live-transmission i Dolby Vision og Dolby Atmos, realiseret i Spanien ifølge CE-Pro, er første skridt på vejen.

Dolby Vision via tv-kanaler

Dolby har designet sit nye videoformat til at virke på tværs af lagrede medier, broadcast, streaming og spil. Udbyderne af tv-kanalerne har dog været tøvende. Vel og mærke ikke kun hvad angår Dolbys videoformat, men tøvende med at tage HDR i brug generelt.

Britiske BT Sport gennemførte første live-transmission i Dolby Atmos i januar 2017 og spanske RTVE byggede ovenpå ved at transmittere første udsendelse i Dolby Atmos og Dolby Vision i denne måned. RTVE benyttede en 4K DVB-T2 (antenne) testkanal til at sende ’Solemn Changing of the Guard’ cerimonien. Den kunne ses hjemme i stuerne i Madrid, Barcelona og Sevilla.

Solemn Changing of the Guard ceremony


For at gøre det muligt samarbejdede Dolby med Loewe, LG, Cellnex, Albala, Abacanto, Grass Valley, Crosspoint, Moncada y Lorenzo, Canon og Huri, ifølge CE-Pro. Opsætningen krævede to OB-vogne – en til video og en til lyd – som transmitterede hhv. et videospor med de nødvendige dynamiske metadata, som kræves til Dolby Vision samt et lydspor i Atmos komprimeret vha. Dolby AC-4, der er arvtageren til det meget udbredte AC-3 lydkomprimeringsformat.

Dolby Vision er et proprietært HDR-videoformat og et alternativ til det åbne HDR10 brancheformat. HDR10 betragtes generelt som en baseformat til HDR, hvorimod Dolby Vision tilbyder nogle fordele, som kan hæve billedkvaliteten.

Mens Hollywood har taget imod HDR med åbne arme og spilindustrien så småt er begyndt, har broadcast-industrien forholdt sig afventende hvad angår både 4K og HDR, blandt andet fordi det kræver øget båndbredde og fordi standarderne skulle falde på plads.

Et alternativt format til at transmittere HDR via tv-kanaler er foreslået i form af HLG-formatet, som er udviklet af BBC og NHK. HLG-formatet gør det muligt for tv-kanaler at transmittere SDR (standard video) og HDR på samme tv-kanal for at spare båndbredde. Dolby Vision understøtter også HDR som et lag ovenpå det normale tv-signal.

- Kilde: CE-Pro



Del på:


Flere nyheder

Philips 8102

Philips 8102 med Ambilight og zone-styring er i handlen

20 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Boxer

Boxer hæver priser på "frit valg" og tv-pakker fra januar 2018

20 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

LG 2017 OLED er først med tabsfri Dolby TrueHD

19 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Sort TV

Viasat påbegynder udfasning af MPEG2 i januar 2018

19 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Samsung Bixby

Samsungs Bixby 2.0 stemmeassistent på vej til TV

19 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Vejen til himlen

Vejen til TV-himlen

18 Oct 2017 | Yoeri Geutskens |
The Frame Gallery

Samsung åbner "The Frame Gallery" i Elgiganten Glostrup

17 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Netflix Hollywood

Netflix vil i 2018 bruge 50 mia. kroner på bl.a. 80 film

17 Oct 2017 | Rasmus Larsen |