Netflix: Internet TV kan "genoplive filmindustrien" - FlatpanelsDK
Netflix

Netflix: Internet TV kan "genoplive filmindustrien"

18 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Netflix vil genopfinde filmindustrien ligesom de har genopfundet tv-industrien. Selskabet vil udgive 40 film globalt i år og bliver ved med at vokse i hastigt tempo med tilføjelsen af mere end 1,7 mio. abonnenter hver måned.

En århundredgammel vindue-model

Netflix har frigivet sin kvartalsrapport for 2. kvartal 2017. Den bekræfter, at verdens største tv-tjeneste nu har 104 mio. abonnenter. Milepælen på 100 mio. blev nået i løbet af april. Alene i 2. kvartal kom 5,2 mio. yderligere abonnenter til og der er nu flere internationale abonnenter end amerikanske for første gang.

En så stor kundebase giver Netflix magt. Selskabet har velsagtens allerede ændret tv-industrien med sine globale udgivelser af fulde sæsoner af tv-serier. De retter nu opmærksomheden mod filmindustrien, som de mener er tynget af en “århundredgammel vindue-tradition”.

- “We understand that our approach to films - debuting movies on Netflix first - is counter to Hollywood’s century-old windowing tradition,” skrev selskabet i sin kvartalsrapport. “But just as we changed and reinvented the TV business by putting consumers first and making access to content more convenient, we believe internet TV can similarly reinvigorate the film business (as distinct from the theatrical business). This year we will release 40 features that range from big budget popcorn films to grassroots independent cinema.”

Læs også: Netflix skyder sin storstilede filmsatsning i gang

Selskabet vil i år frigive 40 film fra “big budget popcorn” film såsom Okja, War Machine og Bright til mindre titler, herunder produktioner som næppe ville have indfundet sig på det store lærred. Og det hele sker foran et globalt publikum, som bliver ved med at vokse.



Biografer går til modangreb

For at finansiere de fortsatte investeringer i indhold, er Netflix nødsaget til at låne penge. I 2017 forventer selskabet at have en negativ pengestrøm på 2 til 2,5 mia. dollars. Så længe disse investeringer fortsætter med at trække flere kunder til samt øge omsætningen, ser Netflix det dog som sund forretningssans, lyder det.

Biografejere er gået til modangreb overfor Netflix og argumenterer, at film hører til på det store lærred. De frygter, at Netflix og andre vil få held til at nedbryde vindue-modellen, hvilket kan betyde, at biograferne må undvære den eksklusive adgang til nye film. Filmfestivalen i Cannes forbød for nylig med en særregel, at Netflix’s film i fremtiden kan komme i betragtning.

- “We premiered 14 new seasons of global Netflix original series, 13 original 2 comedy specials, 6 original documentaries, 2 original documentary series, 9 original feature films and 7 seasons of original series for kids,” tilføjede Netflix.

Verdens største tv-tjeneste er blevet en smule større, men taget i betragtning, at der er milliarder at tv-seere verden over, lader det til, at der stadig er masser af vækstpotentiale på vejen mod at ”genoplive” filmindustrien.



Del på:


Flere nyheder

LG B7 OLED

Status på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater

17 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Apple OLED TV rygte

"Apple OLED TV" afbilledet i lækkede kinesiske fotos

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Tim Cook Apple

Apple har angiveligt øremærket 6 mia. kr. til produktion af Hollywood-indhold

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Transformers

'Transformers: The Last Knight' er Paramounts første Dolby Vision UHD Blu-ray

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Tilbudsjagten

Tilbudsjagten – opfrisket!

16 Aug 2017 | Flatpanels |
Netflix

Netflix vil bruge over 40 mia. kroner på indhold i 2018

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Eisa Awards 2017-2018

Vindere: EISA Awards 2017-2018

15 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Panasonic EZ1000 OLED

OLED vandt i alle kategorier ved HDTVTests årlige TV shootout

15 Aug 2017 | Rasmus Larsen |