Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilmstriben har fået Chromecast & support af flere browsere - FlatpanelsDK

Filmstriben har fået Chromecast & support af flere browsere

07 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Bibliotekernes streamingtjeneste har skiftet teknisk platform, så de nu understøtter de mest udbredte browsere samt Chromecast på Android, PC og Mac. Airplay og Chromecast via iPhone/iPad følger senere.

Teknisk opgradering hos Filmstriben

Den tekniske udvikling havde overhalet Filmstriben, så de har igennem noget tid arbejdet på at overgå fra en Silverlight-baseret videoafspiller til en ny teknisk platform. Den er fundet i form af en HTML5-baseret videoafspiller samt MS Azure CDN. Kombinationen åbner for videostreaming til mange flere enheder.

Filmstriben virker nu i de mest udbredte browsere, herunder Chrome, Firefox, Edge og Safari. Herudover virker Filmstriben på Android via Chrome-browseren samt på iPhone/iPad via app’en ’Filmstriben Next’, som er blevet opdateret. Der kommer en app til Android ”senere på året”.

Filmstriben har også implementeret understøttelse af Chromecast, men foreløbigt kun fra Android, PC og Mac via Chrome-browseren. Det virker endnu ikke på iPhone og iPad, men der arbejdes på at få det indbygget i en senere version af app’en, oplyses det overfor FlatpanelsDK.

Filmstriben


Den lovede Airplay-funktionalitet, så billedet kan sendes over på Apple TV, er endnu ikke blevet klar, men det forventes at ske ”efter sommer”.

Læs også: Fremtiden for Filmstriben: Chromecast, Airplay, Apple TV & ny brugerflade

Filmstriben opdaterede også for nylig brugerfladen. Da FlatpanelsDK talte med produktchef Peter Danelund i oktober 2016, fik vi oplyst, at en app til Apple TV desuden indgår i udviklingsplanerne.

Filmstriben er bibliotekernes streamingtjeneste med adgang til kort-, dokumentar- og spillefilm. Du kan hver måned låne et givent antal film via dit bibliotekslogin på filmstriben.dk eller med Filmstriben Next app’en til iOS.

Ny teknik - med Filmstribens egne ord:

Filmstriben nu på alle browsere:
Nu kan du igen se film fra Filmstriben på alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari (Internet Explorer anbefaler vi ikke at anvende).

Hvis du oplever grå skærm, skal du rydde din cache i browseren.
Se film på Android
Nu kan du også se Filmstribens film på din Android enhed.Du skal bruge enhedens Chromebrowser til at afspille film. Vi kan dog ikke garantere, at det virker på alle Android enheder eller på ældre Android styresystemer.

Der kommer en app til Android senere på året.
Chromecast fra PC, Mac og Android
Du kan nu Chromecaste Filmstribens film via Chromecast fra en PC, Mac eller Android-enhed. Du skal have forbindelse til din Chromecast enhed, før du kan vælge Chromecast i playeren.

OBS: I nogle tilfælde kan du opleve at underteksten ikke er placeret korrekt. Det vil blive rettet.
Opdater din iOS app nu
Du kan fortsat anvende app’en Filmstriben Next, som du kan hente i App Store. Hvis du allerede har app’en installeret på din enhed skal du huske at opgradere til den nyeste version, ellers virker Filmstriben ikke. Du skal anvende nyeste version af iOS styresystem.

Du skal starte en film på Filmstriben fra selve app’en og ikke fra en browser på din enhed. Hvis du forsøger at logge ind via en browser vil browseren lukke.
Airplay / skærmdublering
Du er fortsat nødt til at anvende skærmdublering, hvis du vil caste dine film til et Apple tv fra din enhed. Der kommer en opdatering af app’en efter sommer som giver mulighed for ægte airplay.

Du kan som alternativ benytte en lightning/HDMI adapter og sætte din enhed til tv via HDMI kabel.

OBS: Vi har p.t. nogle problemer med skærmdublering. Der bliver arbejdet på sagen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |