DR TV: HbbTV & PlayStation app får stort ansigtsløft & nye funktioner - FlatpanelsDK
DR HbbTV 2017

DR TV: HbbTV & PlayStation app får stort ansigtsløft & nye funktioner

21 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Når du fremover trykker på den røde knap på fjernbetjeningen for at få adgang til DR TV, vil du se en opdateret brugerflade, der ligner den fra Apple TV. Den nye brugerflade er mindre teksttung og mere visuel. Samme brugerflade rulles ud til PlayStation. Flere nyheder er på vej.

Nyt look til DR TV via HbbTV

DR begyndte i 2012 at eksperimentere med HbbTV (Hybrid Broadcast Broadband); en teknologi som vha. den røde knap på fjernbetjeningen giver adgang til streaming af arkivindhold, når du ser en DR-kanal. Løsningen er sidenhen gjort permanent og er blevet tilgængelig via flere danske tv-udbydere.

Nu får HbbTV-løsningen en opfrisket brugerflade, der grundlæggende bygger på DR TV app’en fra Apple TV.

"Vi overfører det flotte hvide design fra Apple TV i en ”versioneret” udgave til HbbTV på SmartTV"
- ”Det handler kort fortalt om, at vi overfører det flotte hvide design fra Apple TV i en ”versioneret” udgave til HbbTV på SmartTV. Versioneringen består i, at vi kun tager alt det gode med og har justeret det mindre gode,” fortæller Anders Kappel, Chef for DR TV, til FlatpanelsDK

Herunder ser du den gamle sorte brugerflade (venstre) og den nye hvide brugerflade (højre)

DR TV HbbTV 2017


Den nye brugerflade er mindre teksttung og mere visuel end den, som du er vant til fra HbbTV. Fremhævet indhold vises øverst og du kan nu scrolle lodret ned af siden for at finde yderligere kategorier, hvorefter du kan scrolle vandret for at udforske indholdet i kategorien. Hidtil har navigationen foregået udelukkende vandret, hvilket har sat begrænsninger.

Programsiden fra A til Å er også blevet langt mere visuel. Fra før at være en tekstliste over indhold, serveres du nu programikoner sorteret efter forbogstav. Her kan du sorterer efter DR1, DR2 osv. samt efter temaer såsom ’drama’, ’dokumentar’, ’kultur’ og ’Natur & viden’.

Med redesignet er der nu sammenhæng på tværs af DR TV hvad angår udseende og funktionalitet, lyder det fra DR. Det sker som led i et strategisk skift, som skal gøre gøre op med kanal-tankegangen og gøre DR TV til ”hovedindgangen” til DRs univers.


DR TV på PlayStation 4 - 2017


Kun på nyere Smart TV

Den nye brugerflade sætter krav til både processor i tv’et og styresystemets kompatibilitet. DR oplyser, at de derfor kun kan tilbyde den nye hvide brugerflade på Smart TV (med HbbTV), som er fabrikeret fra foråret/sommeren 2013 og frem.

Der kan dog være undtagelser og eventuelt kompatible Smart TV fra før 2013. Det er DR ved at undersøge nærmere, da det afhænger af tv’ets kompatibilitet. DR havde ikke en fulde liste over kompatible Smart TV til rådighed, da FlatpanelsDK talte med dem.

DR oplyser, at det nye hvide design er blevet rullet ud over den seneste uge på nyere Smart TV, så hvis du griber fjernbetjeningen i dag, kan du selv udforske sagerne.

Ældre Smart TV vil indtil videre beholde den gamle, sorte brugerflade. Den kan ikke udvikles yderligere af hensyn til skærmenes tekniske kunnen. På længere sigt vil DR lukke den sorte udgave af HbbTV, bekræftes det overfor FlatpanelsDK, men der sættes ikke tidshorisont på. Den vil være tilgængelig i minimum 1 år yderligere, hvorefter DR vil afgøre om den skal fortsætte baseret på antallet af brugere.


DR TV HbbTV 2017

Også nyt look på PlayStation

DR TV app’en til Sony PlayStation har fået en lignende opdatering, så den hvide brugerflade går igen på tværs af tv-enheder.

DR TV på PlayStation 4 understøtter, modsat DR TV via HbbTV, også live.kanaler. Her kan du foruden alle arkivprogrammerne se DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang og DR Ultra.

Endelig opdateres DR TV på PlayStation 3, men her er det dog ikke muligt at se live-tv.


Flere nyheder på vej

Anders Kappel kan overfor FlatpanelsDK afsløre, at der er flere nyheder på vej, som skal gøre DR TV endnu bedre. En af nyhederne er, at HbbTV også i fremtiden får live-kanaler.

- ”HbbTV får også live-kanaler til efteråret, så alle DRTV-platforme har samme features” siger Anders Kappel.

Det åbner døren for, at DR TV app’en på visse Sony og Panasonic Smart TV, kan udvides fra kun at indeholde arkivindhold til også at dække over live-kanaler. I dag er app’en på disse Smart TV nemlig rent teknisk et ”link” til HbbTV-løsningen.

På den lidt længere bane skal DR TV have den helt store omgang på tværs af platforme. I denne forbindelse går man hele ”front-end” – altså brugerfladen/oplevelsen – igennem for at give brugeren den bedst mulige oplevelse. Hvad det præcis indebærer, er for tidligt at sige, men Anders Kappel fortæller, at DR internt sigter mod ”udgangen af 2018”.


DR TV via HbbTV & PlayStation – nyheder efter redesign

Sammenhæng på tværs af DRTV – design og features
Lodret scrolling (gammel version kan kun scrolles horisontalt - udfordring bl.a. på programsiden)
Programsiden er beriget - fx kanaler er fremhævet
Forbedringer i login flow
Fokus på parring
Generelle UI / UX forbedringer
Virker på nyere Smart TV (med HbbTV) fabrikeret fra forår/sommer 2013. Det skyldes krav til processor og styresystem
DR TV opdateres også på PlayStation 3 og 4



Del på:


Flere nyheder

Vejen til himlen

Vejen til TV-himlen

18 Oct 2017 | Yoeri Geutskens |
The Frame Gallery

Samsung åbner "The Frame Gallery" i Elgiganten Glostrup

17 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Netflix Hollywood

Netflix vil i 2018 bruge 50 mia. kroner på bl.a. 80 film

17 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
LG Technicolor

LG 2017 OLED har fået Technicolor-profil

16 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Danske tv-udbydere investerer 3-cifrede millionbeløb i streaming

13 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Movies Anywhere

Hollywood & filmbutikker går sammen om fælles filmtjeneste

12 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Oculus Go

Oculus Go er et billigere VR-headset der ikke kræver tilslutning

12 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
Samsung TV

Samsungs salg af premium TV i frit fald, vil satse på micro-LED

11 Oct 2017 | Rasmus Larsen |