Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-kanaler oplever kraftig tilbagegang - FlatpanelsDK

Tv-kanaler oplever kraftig tilbagegang

20 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Danskere på 71+ år så i 2016 i gennemsnit tv-kanaler i 4 timer og 22 minutter om dagen, hvorimod de 12-18 årige kun brugte 49 minutter dagligt. Tv-kanaler oplever tilbagegang over hele linjen, mens streaming vinder yderligere frem. Det viser den årlige rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.  

Stor forskel på aldersgrupper

Det kommer næppe som en overraskelse, at den ældre befolkningsgruppe ser mere traditionelt tv via kanaler end de unge. De er trods alt vokset op med kanaloplevelsen. Alligevel kan det overraske, at tv-landskabet er ved at blive så fragmenteret.

Særligt danskere på 55 år eller derover holder fast i tv-kanalerne, mens de yngre grupper over flere år har været ivrige for at slippe væk. Det viser tal fra Kantar Gallups TV-meter, som er fremlagt i den årlige rapport ”Mediernes udvikling i Danmark” fra Slots- og Kulturstyrelsen.




Sammenlignes ovenstående tal med 2015, så står det klart, at der er fald over hele linjen. Sidste år var faldet størst hos de 19-34 årige, som nærmest i flok flygtede fra tv-kanaler.

- ”Hvor der tidligere år særligt har været fald i de helt unges tv-sening ses i 2016 også relativt store fald i de tilstødende aldersgrupper. Eksempelvis falder de 19-34-åriges daglige tv-sening med 27 minutter fra 2015 til 2016. Værd at bemærke er, at de ældre aldersgrupper i 2016 også reducerer tv-seningen, hvor seningen for de 55-70-årige ellers tidligere har været relativt stabil,” fremgår det af rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen.




Sammenlignes tallene med 2010, hvor tv-kanaler toppede, så er faldet på hele 43 minutter i gennemsnit for hver dansker. I gennemsnit ser en dansker tv-kanaler i 2 timer og 38 minutter dagligt.


”Knap halvdelen streamer”

Fra rapporten fremgår det samtidig, at danskerne i stigende grad rykker mod streaming. Hvor det hidtil var de yngre grupper, der omfavnede den nye metode til at modtage video på, er de ældre grupper nu også så småt begyndt at flirte med mulighederne.

Nedenstående tal fra Danmarks Statistik viser, at 47% af alle danske internetbrugere i 2016 har streamet ”video on demand” – altså arkiv-indhold. Tallet er 49% såfremt tv-kanaler via streaming også inkluderes.

En tidligere undersøgelse fra Greens Analyseinstitut pegede på, at 74% af de danske husstande havde abonnement på en streamingtjeneste.




Rapporten ”Mediernes udvikling i Danmark” fra Slots- og Kulturstyrelsen kommer også ind på ændringer i brug af af andre medietyper, herunder radio, aviser og internettet. Rapporten kan læses i sin helhed her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |