Toshiba vender tilbage til Europa med "opnåelige" OLED & LCD-tv - FlatpanelsDK
Toshiba OLED TV

Toshiba vender tilbage til Europa med "opnåelige" OLED & LCD-tv

01 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Toshiba vender tilbage til Europa med hjælp fra Vestel. Der kommer bl.a. et 65” X97 OLED-tv samt to U77 og U67 LCD-serier. Der er tale om tv-skærme i ”mellemklassen”, lyder det.

Toshiba vender tilbage til Europa

Japanske Toshiba måtte trække sig fra Europa efter flere års modvind. Nu vender det velkendte mærke tilbage igennem en licensaftale med tyrkiske Vestel, der også har andre velkendte tv-mærker under paraplyen.

Selskabet har i dag i London præsenteret tre nye tv-modeller, herunder et 65” OLED-tv kaldet X97. Skærmen får 4K-opløsning, 10-bit farver og 99% DCI-P3 dækning. Toshiba X97 vil have et ”rammefrit, kant-til-kant” design og indbyggede apps til Netfix og YouTube. Det tilføjes, at bevægende billeder optimeres vha. en såkaldt MEMC (motion estimation / motion compensation) billedmotor.

Toshiba X97 OLED TV


- "With this launch, we're not only breathing new life into an iconic TV brand, but also revitalizing the industry by offering an alternative mid-market range,“ sagde Matthew, chef for Toshiba TVs & adm direktør for Vestel UK.

X97 har fire HDMI-indgang og kan parres med en højttalerboks og en trådløs subwoofer for at løfte lydoplevelsen til bl.a. DTS TruSurround HD.


Nye Toshiba LCD-serier

Udover X97 OLED, kan europæerne se frem til to LCD-serier kaldet hhv. U77 og U67. Førstnævnte er bygget på et LCD-panel med udvidet farverum, mens U67 er bygget på et mere traditionelt 4K LCD-panel.

U77 vil være tilgængelig i 55 og 49 tommer med 4K-opløsning, 10-bit farver og 99% DCI-P3 farverum, siger selskabet. Også disse LCD-tv vil gøre brug af MEMC-systemet til at forbedre gengivelsen af hurtige bevægelse samt tilbyde 4K-streaming fra Netflix og YouTube.

- “With the advantage of a large-scale manufacturing site so close to Europe, Toshiba TVs is perfectly placed to bring more of the latest TV technologies to the mainstream sector - and in quick-to-market time frames,“ tilføjede selskabet.

Toshiba U77 LCD


Hvad angår U77 og U67, lød det ydermere, at de har fronthøjttalere samt mulighed for subwoofer. De understøtter ligeledes DTS TruSurround HD for en lydoplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Toshiba annoncerede ikke lanceringsdato eller priser, men sagde, at de nye OLED og LCD-skærme bliver ”opnåelige”. Det står heller ikke klart, hvilke lande i Europa, der indledningsvis skal satses på.



Del på:


Flere nyheder

Amazon HDR10+

Amazon udgiver de første 100 film & serier i HDR10+ format

13 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
DisplayHDR

VESA definerer ny DisplayHDR specifikation til PC-skærme

13 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
HBO Nordic 2017

HBO Nordic introducerer redesignet brugerflade

13 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Chromecast

Waoo tilføjer Chromecast support i tv-app

12 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Apple TV app

Mens vi venter: Apples 'TV' app får live-sport & Amazon-integration

12 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
YouTube

YouTube på Xbox One X streamer nu i 4K & 60fps

12 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
TV frit valg

Guide: Den billigste tv-pakke

11 Dec 2017 | Torben R, Rasmus L |
Viaplay Xbox 360

Viaplay app'en er forsvundet på Xbox 360

11 Dec 2017 | Rasmus Larsen |