Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV får ny brugerflade og Google Assistant - FlatpanelsDK

Android TV får ny brugerflade og Google Assistant

17 May 2017 | Rasmus Larsen |

På tv-fronten er nyhederne i Android O en opfrisket brugerflade, hvor bl.a. Netflix får sin egen række på startskærmen. Der er nu over 3000 apps til Android TV og Google Assistant tilføjes på tv-skærme henover sommeren.

Over 3000 apps & 100 partnere

Google havde dedikeret et meget kort segment ved dagens I/O-konference til at tale om Android TV. De nåede dog alligevel præsentere nyheder og gav os et par tal at nagivere efter.

Der er nu over 3000 apps til Android TV, men stadig kun en enkelt dansk (Viaplay). Det kan sammenlignes med over 8000 apps til Apple tvOS, over 7000 apps til Amazon FireTV og over 5000 apps på Roku.

Google sagde, at de har over 100 partnere verden over, herunder Sony og Philips samt danske Bang & Olufsen og Stofa. Der aktiveres 1 million nye Android TV-enheder hver anden måned – altså minimum 6 mio. årligt.

Det var de tørre tal, videre.

En opfrisket brugerflade

Android TV har siden annonceringen i juni 2014 været bygget på rækker af indhold med anbefalinger øverst. Producenterne har ikke måtte ændre i konceptet ud over at fylde forskellige apps ind i systemet. Derfor har alle Android TV også haft samme brugerflade.

Med Android O (version 8.0) opfriskes brugerfladen. Producenterne må stadig ikke ændre på brugeroplevelsen og konceptet med rækker bibeholdes. Der er dog alligevel lagt op til ret markante ændringer i, hvordan Android føles i brug på tv-skærmen.




Apps såsom Netflix får egne separate rækker i brugerfladen, som i venstre side får små ikoner. En ny række kaldet ’Watch Next’ giver overblik over, hvor man er kommet til i de forskellige tv-serier, tilsyneladende på tværs af streamingtjenester. På listen kan du også gemme tv-serier eller film, som du vil se i fremtiden.

De små ikoner i brugerfladen behøver ikke længere at være statiske ikoner, men kun nu være bevægende video, så man nemmere får overblik.

Ny brugerflade på Android TV


I takt med, at man navigerer igennem brugerfladen forstørres indhold og en lille beskrivelse kommer frem nedenunder.

Sony, Philips, Sharp, Bang & Olufsen og andre bruger Android i tv-skærme. Nvidia, Razer og inden længe Stofa bruger styresystemet i tv-bokse. Hvilke enheder, der får Android O står dog endnu ikke klart. Du kan dog være forholdsvis sikker på, at det ikke sker foreløbigt. Android TV fra bl.a. Sony og Philips kører stadig Android M (6.0) – to generationer ældre software.

Ny brugerflade på Android TV


Ny brugerflade på Android TV


Google Assistant på TV

På CES 2017 meldte Google deres ’Assistant’ på vej til Android TV. Den skal erstatte den nuværende stemmestyring. I dag på I/O bekræftede selskabet, at opdateringen bliver klar til sommer og vil blive tilføjet til alle Android TV, der kører 6.0 (Marshmallow) eller nyere.

Google Assistant taler endnu ikke dansk, men på engelsk kan man bede den om at søge på f.eks. YouTube-videoer eller finde andre typer indhold. Det er også muligt at spørge til vejret eller generel information.

Ny brugerflade på Android TV


I USA har Google lanceret Google Home-enheden til hjemmet. Det er en lille højttaler med indbyggede mikrofoner, som kan tage imod kommandoer og kan tale tilbage. På I/O 2017 annoncerede Google, at Home snart vil kunne interagere med tv-skærme, der er baseret på Android, samt Chromecast.

Det gør det muligt at bede om at se sin kalender, restauranter eller bare søge på YouTube på en nem og visuel måde: ”visuel” fordi man får en lille menu frem på tv-skærmen selv når man bruger Chromecast. HBO Now – den amerikanske pendant til HBO Nordic – integreres også. Hver tjeneste skal integreres separat i API’en til Home.

Android TV Assistant


Danskere får naturligvis ikke gavn af disse funktioner lige til at starte med, da Google Home endnu ikke snakker dansk eller sælges herhjemme, men det viser i hvilken retning Google bevæger sig. Philips demonstrerede for nylig overfor FlatpanelsDK, hvordan Google Assistant kan samarbejde med et Philips Android TV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |