USA's største tv-producent dropper eksperiment med 'Chromecast TV' - FlatpanelsDK
Vizio 2017 P

USA's største tv-producent dropper eksperiment med 'Chromecast TV'

01 May 2017 | Rasmus Larsen |

På nogenlunde dette tidspunkt sidste år lancerede USA’s største tv-producent, Vizio, de første rene ’Chromecast TV’ uden tv-tunere, brugerflade og fjernbetjening. Allerede nu, 1 år efter, trækker de i land.

Chromecast TV slog ikke an

Idéen var simpel. Streaming er ved at overtage og Chromecast er populær, så hvorfor ikke fjerne tv-tuner og lade brugeren styre hele tv-oplevelsen fra en tablet i stedet for en fjernbetjening? Google var med inde over projektet og sørgede for, at cast-protokollen i samme forbindelse blev opdateret til at kunne håndtere 4K og HDR.

Men end ikke i et af de fremmeste lande indenfor teknologi slog de rene Chromecast TV an. Det må være konklusionen efter 1 år på markedet. Vizio er nu ved at rulle satsningen tilbage med de netop-lancerede 2017-modeller. De lover sågar, at 2016-modellerne får en opdatering, så der kommer fuld brugerflade på skærmen.

Tv-tunerne vender dog ikke tilbage. De nye 2017-modeller har nemlig stadig ingen tunere, hvorfor de rent teknisk heller ikke må markedsføres som ”TV” i USA. Vizio markedsfører dem i stedet som ”displays”. Dette er dog mindre opsigtsvækkende i USA end det ville være i Europa, da set-top-bokse fra tv-udbyderen i USA er normen.

Vizio 2017 M series


Hvorfor gik det galt?

Vizio er ikke meget for at dvæle ved den kuldsejlede lancering, men det står klart, at massemarkedet ikke var klar til en så radikal ændring. At styre hele tv-oplevelsen fra tablet kan virke attraktivt, men det er tilsyneladende forbeholdt en lille skarre af købere.

Chromecast vil forblive indbygget i Vizios skærme, ligesom det kendes fra Sony og Philips’ Android TV. De positionerer nu Chromecast som supplement til tv-oplevelsen, hvilket vel nok går i tråd den måde, hvorpå de fleste bruger den lille enhed. Den er velegnet til mange tjenester, men man kommer ofte til at savne en brugerflade på tv’et – hvilket skærmene fra Vizio igen får.

Samme tilgang ses i øvrigt hos konkurrenten Apple, som introducerede ”cast”-metoden med Airplay adskillige år før Googles Chromecast så dagens lys. I dag er Airplay en supplerende funktion til en fuld brugerflade i Apple TV-boksen.

Vizio har i visse måneder salgslisterne som største tv-producent i USA, men 2016 var på mange måder et svært år for dem. Ud over den kuldsejlede satsning blev de også opkøbt af et kinesisk selskab, men salget gik senere i vasken. De nye LCD-skærme skal i øvrigt markedsføres som "XLED", men kommer ikke til Danmark.



Del på:


Flere nyheder

DVD

Blankmedie-udvalg anbefaler høj afgift på TV, bokse, smartphones mm.

19 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
Gosta

Gösta bliver HBO Nordics første originalserie

19 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
BeoVision Eclipse

B&O BeoVision Eclipse modtaget

19 Sep 2017 | Torben Rasmussen |
HDMI 2.1

Første kabel til HDMI 2.1 kan nu købes

18 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
iTunes 4K HDR

Liste: Film i 4K HDR klar i iTunes - danske priser lavere end UHD Blu-ray

15 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
LG 32GK850G

LG spiller på begge heste med nye G-Sync & FreeSync spilskærme

14 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
tvOS 11

tvOS 11 frigives d. 19. september - uden dansktalende Siri

13 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
iPhone X

iPhone X er Apples første med OLED-skærm og HDR

13 Sep 2017 | Rasmus Larsen |