Dell lancerer verdens første 8K-monitor - FlatpanelsDK
Dell UP3218K

Dell lancerer verdens første 8K-monitor

29 Mar 2017 | Rasmus Larsen |

Verdens første 8K-monitor kan blive din for $5000 dollars. Dell har lanceret den 32-tommer store UP3218K, som første gang blev vist frem på CES-messen i Las Vegas.

Over 33 mio. pixels

Den første tv-skærm med 8K-opløsning blev lanceret for et par år siden og nu introducerer Dell den ekstremt høje opløsning for PC-brugere. At implementere 8K-opløsning i en relativt lille 32” skærm kræver naturligvis betydeligt højere pixeltæthed end på en tv-skærm. Helt konkret 279 PPI (pixels per tomme).

Dell 8K UP3218K


Dells UP3218K er baseret på et 32-tommer IPS LCD-panel med en opløsning på 7680x4320 pixels og 10-bit farver. 8K-opløsning indeholder vel og mærke fire gange flere pixels end 4K-opløsning. Der er over 33 millioner små billedpunkter. IPS-panelet er relativt kontrastsvagt (1300:1), men til gengæld er betragtningsvinklerne bedre end på VA LCD-paneltypen. Dell tilføjer, at skærmen fuldt ud understøtter AdobeRGB og sRGB samt dækker 98% af DCI-P3 farverummet.

Den danske pris kendes endnu ikke, da Dell Danmark ikke har sat skærmen til salg endnu, men i USA koster den $5000 dollars, hvilket svarer til 34.400 danske kroner før moms og afgifter lægges oveni. Dell håber på, at der findes en lille gruppe professionelle fagfolk, der arbejder med video, grafik, CAD, design og lignende, som er villige til at betale for at være first movers.

Det er måske værd at pointere, at der stadig er visse begrænsninger forbundet med 8K-opløsning. Ud over at du naturligvis skal have et potent grafikkort, kræver et signal i 7680x4320 pixels og 60 Hz på nuværende tidspunkt, at du tilslutter to DisplayPort 1.3 kabler i dual-link. I praksis betyder det, at to videosignaler samles til et, men denne manøvre kan forårsage ”tearing”, hvor bevægende billeder skiller på midten.

Dell 8K UP3218K


Skærmen ligner et klassisk Dell-produkt med en ergonomisk fod, der tilbyder højde-, vippe-, dreje- og pivot-justering. Vi delte vores første indtryk af UP3218K under CES 2017.

Dell UP3218K kan købes fra Dell.com til $4999.99. Leveringer af verdens første 8K-monitor starter i april.



Del på:


Flere nyheder

Apple OLED TV rygte

"Apple OLED TV" afbilledet i lækkede kinesiske fotos

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Tim Cook Apple

Apple har angiveligt øremærket 6 mia. kr. til produktion af Hollywood-indhold

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Transformers

'Transformers: The Last Knight' er Paramounts første Dolby Vision UHD Blu-ray

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Tilbudsjagten

Tilbudsjagten – opfrisket!

16 Aug 2017 | Flatpanels |
Netflix

Netflix vil bruge over 40 mia. kroner på indhold i 2018

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Eisa Awards 2017-2018

Vindere: EISA Awards 2017-2018

15 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Panasonic EZ1000 OLED

OLED vandt i alle kategorier ved HDTVTests årlige TV shootout

15 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Loewe bild 4 OLED

Loewe lancerer billigere 'bild 4' OLED med Dolby Vision

14 Aug 2017 | Rasmus Larsen |